SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Derfor har regeringen nedsat et eksternt ekspertudvalg, der bl.a. skal se på, hvordan arbejdsskadesystemet bedre kan understøtte, at tilskadekomne bliver en del af arbejdsfællesskabet. I dag er arbejdsskadesystemets primære opgave at yde økonomisk erstatning til tilskadekomne der er ikke så meget fokus på at hjælpe den enkelte tilbage i arbejde. Det ønsker regeringen at lave om, og derfor skal ekspertudvalget komme med konkrete forslag til, hvordan arbejdsskadesystemet kan moderniseres. Målet er at skabe en bedre balance, så der fremover både er fokus på erstatning og på at fastholde de tilskadekomne på arbejdsmarkedet. Udvalgets arbejde skal være færdigt til april 2014. Ekspertudvalget skal grundlæggende besvare fem spørgsmål: Hvordan kan skadelidte tilskyndes til at forbedre og udnytte deres resterhvervsevne så tidligt som muligt, samtidig med at arbejdsskadesystemet understøtter tilbagevenden til arbejdet? Hvordan kan udmåling, beregning og udbetaling af erstatning indrettes, så det styrker incitamenterne for den tilskadekomne til at forbedre og udnytte erhvervsevnen så tidligt som muligt? Hvordan kan arbejdsgiveren få større mulighed for og incitament til at gøre en særlig indsats for at fastholde skadelidte på arbejdspladsen? Hvordan kan der skabes en bedre sammenhæng mellem arbejdsskadeområdet og sociale ydelser? Skat af erstatning og renter efter Arbejdsskadeloven og Erstatningsansvarsloven: Generelt er det sådan, at man ikke kan give en beskrivelse af, hvordan det skattemæssigt forholder sig i forligssituationer i eksempelvis ansvarssager. Det afhænger meget af den konkrete situation. Det vi kan oplyse generelt er: Skattefri beløb Svie- og smerte (godtgørelse) Varigt mén (godtgørelse) Erhvervsevnetab efter Erstatningsansvarsloven (udbetales altid som kapitalbeløb efter Erstatningsansvarsloven findes ikke som løbende) Erhvervsevnetab efter Arbejdsskadeloven, når det er kapitaliseret (bortset fra en større engangsudbetaling af løbende erstatning tilkendt med tilbagevirkende kraft ved en senere afgørelse, og udbetalt som et engangsbeløb) Skattepligtige erstatninger Erhvervsevnetab efter Arbejdsskadeloven (løbende) Tabt arbejdsfortjeneste efter Erstatningsansvarsloven er skattepligtigt som B- indkomst, der betales ikke AM-bidrag Renter af erstatning og godtgørelse efter både Erstatningsansvarsloven og Arbejdsskadeloven er skattepligtigt som kapitalindkomst - som alle andre renter
Husk desuden, at man ofte med fordel kan bede SKAT tilbageføre en del af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter Erstatningsansvarsloven og løbende erstatning for erhvervsevnetab efter Arbejdsskadeloven tilkendt med tilbagevirkende kraft til de indkomstår udbetalingerne vedrører. Derved kan man ofte spare et betydeligt beløb i topskat. Ændret praksis i sager om brystkræft og natarbejde Arbejdsskadestyrelsens Erhvervssygdomsudvalg har på sit seneste møde i december drøftet sammenhængen mellem brystkræft og natarbejde på baggrund af en videnskabelig udredning fra maj måned. Konklusionen efter drøftelserne på det seneste møde blev, at der ikke længere er tilstrækkelig lægelig viden, der bekræfter en sammenhæng mellem natarbejde i mindre end 25 år mindst en gang om ugen og risikoen for at udvikle brystkræft. Det betyder, at sager om brystkræft med mindre end 25 års natarbejde mindst en gang om ugen ikke længere forelægges for Erhvervssygdomsudvalget. Disse sager kan nu fremover afgøres administrativt af Arbejdsskadestyrelsen. Oversat til praksis, så medfører det, at det bliver meget svært at få anerkendt brystkræft, selv på baggrund af mangeårigt natarbejde. VIGTIGT! Det sociale område: Seniorførtidspension Med virkning fra 1. januar 2014 er der indført en ny pensionsmulighed, seniorførtidspension. Denne mulighed kan måske være gavnlig at vide noget om for specielt vores ældre medlemmer med helbredsmæssige problemer. Generelt om seniorførtidspension: Efter pensionsloven kan personer med aktuel og langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet ansøge om førtidspension. Der er udelukkende tale om en ny ansøgningsmulighed. Der er ikke tale om en ny type førtidspension. Formålet med den nye pension er: - At sikre personer, der er nedslidte eller har væsentlige helbredsproblemer efter et langt arbejdsliv, en hurtigere og enklere adgang til førtidspension i op til fem år forud for folkepension - At undgå en langstrakt og unødig brug af aktive beskæftigelses rettede tilbud med henblik på at afklare en eventuel resterhvervsevne - At sikre målgruppen ret til en hurtig afklaring af de fremtidige forsørgelsesmuligheder Der er tre konkrete krav, som skal være opfyldt for at kommunen kan påbegynde en sag om seniorførtidspension: 1. Et alderskrav, tidligst 5 år før pensionsalderen. 2. Et krav om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet.
3. Et krav om aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er således fortsat et krav ved tilkendelse af førtidspension, at det er dokumenteret at arbejdsevnen er nedsat i et omfang der er til hinder for at opnå selvforsørgelse ved indtægtsgivende arbejde, enten under ordinære vilkår eller fx i et fleksjob. Langvarig og aktuel arbejdsmarkedstilknytning: Tilknytningen til arbejdsmarkedet skal som udgangspunkt mindst have et omfang på mindst 25 års fuldtidsarbejde. Hvis der er indbetalt fuldt ATP-bidrag i en eller flere sammenlagte beskæftigelsesperioder i mindst 25 år, anses kravet om fuldtidsbeskæftigelse at være opfyldt. Beskæftigelse i fleksjob anses som fuldtidsbeskæftigelse. Hvis tilknytning til arbejdsmarkedet har været på mellem 20 og 25 år, skal kommunen foretage en konkret og individuel vurdering af hvorvidt betingelsen om langvarig tilknytning er opfyldt. I denne vurdering kan indgå: - Karakteren af arbejdet, herunder om der har været tale om fysisk eller psykisk belastende og nedslidende funktioner. - Det faktiske antal arbejdstimer og om timetallet overstiger mindstekravet på 27 timer ugentligt for indbetaling af fuldt ATP. Dette skal sammenholdes med antal arbejdsår og om helbredstilstanden er påvirket efter de mange års arbejde. Ved perioder med deltidsbeskæftigelse kan kommunen omregne disse perioder forholdsvis til perioder med fuldtidsbeskæftigelse med henblik på opnåelse af tilknytningskravet på 20-25 år. Der kan tages udgangspunkt i at 1 år på deltid, svarer til 1/2 års fuldtidsbeskæftigelse, men hvis arbejdsomfanget har været tæt på fuld tid, efter definition for deltidsbeskæftigelse ved indbetaling af ATP-bidrag, kan tilknytningen efter en konkret vurdering anses for at svare til mere end 1/2 års fuldtidsbeskæftigelse. Aktuel tilknytning Ansøgere, der inden for de seneste 5 år i helt eller betydeligt omfang er ophørt med at arbejde af helbredsmæssige grunde, kan efter kommunens konkrete vurdering anses for at opfylde kravet om aktuel arbejdstilknytning. Ved vurderingen kan kommunen fx lægge vægt på karakteren af seneste og tidligere arbejdsforhold, herunder antallet af arbejdstimer sammenholdt med antal arbejdsår, samt om borgeren har haft nedsat arbejdstid eller arbejdsophør af helbredsmæssige årsager. Dette svarer til vurderingen af langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. Perioder forud for ansøgningen, hvor der er modtaget ressourceforløbsydelse, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse, støtte efter serviceloven til pasning af nærtstående alvorligt syge eller døende eller til pasning af børn med handicap eller langvarig lidelse, anses også for at være perioder, hvor kravet om aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet er opfyldt. Det fremgår også af loven, der er ophørt på arbejdsmarkedet kort tid før, at der kun er fem år til folkepensionsalderen, og kortvarigt har modtaget kontanthjælp eller kortvarigt har været uden indkomst, ikke alene af denne grund bør anses for ikke at opfylde kravet om aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Personer, der indenfor de seneste 5 år helt eller i betydeligt omfang er ophørt med at arbejde af helbredsmæssige årsager, kan efter en konkret vurdering anses for at opfylde kravet om en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. I vurderingen heraf kan der fx lægges vægt på - Karakteren af arbejdet i tidligere arbejdsforhold, herunder antallet af arbejdstimer sammenholdt med antal arbejdsår. - At helbredsforholdene er påvirket efter mange års arbejdstilknytning.
- At den nedsatte arbejdstid eller arbejdsophør skyldes de helbredsmæssige forhold. Krav om dokumentation: Det er et krav, at omfanget af den hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet skal dokumenteres eller sandsynliggøres. Dette kan fx ske med udgangspunkt i oplysninger fra ATP om indbetalt ATP bidrag, hvor oplysningerne i de fleste tilfælde allerede er til rådighed eller ved oplysninger fra SKAT om hidtidig arbejdsindkomst, oplysninger fra tidligere og nuværende arbejdsgiver, eller oplysninger fra udenlandske arbejdsgiver og myndigheder. Belysning af sagen: Det er forventningen at der typisk vil foreligge de nødvendige oplysninger, herunder lægelige oplysninger fx i form af journaloplysninger, sygehusjournaler, speciallægeoplysninger samt oplysninger om tidligere arbejdstilknytning, arbejdsfunktioner, ophørsårsag og sygemelding. Sager om seniorførtidspension skal derfor som udgangspunkt behandles og vurderes på det foreliggende grundlag. Kommunen har ansvaret for, at sagen er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at der kan træffes afgørelse om ret til førtidspension. Det ikke er tilstrækkeligt at borgerens egen læge vurderer, at borgeren vil have helbredsmæssig gavn af at få tilkendt førtidspension. Sådanne oplysninger skal dog indgå sammen med de øvrige oplysninger om sygehistorie mv. Kommunen skal udarbejde den forberedende del af rehabiliteringsplanen i samarbejde med ansøgeren på baggrund af de foreliggende oplysninger, og der skal ikke iværksættes beskæftigelsesrettede tilbud. Sagen forelægges herefter for kommunens rehabiliteringsteam. Behandling af ansøgning: Ansøgning om seniorførtidspension skal indgives til kommunen. Kommunen skal herefter vurdere, om de almindelige betingelser samt de generelle krav om alder og langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet er opfyldt. Kommunen skal træffe afgørelse om førtidspension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgningen. Hvis fristen på 6 måneder i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal ansøger have en redegørelse for, hvad årsagen til sagsbehandlingstiden er og besked om hvornår sagen kan forventes afgjort. Kontanthjælpsreformen: Den ny lov og førtidspension- og fleksjob er dårlig nok blevet implementeret i kommunerne før den nye kontanthjælpsreform er trådt i kraft her 1. januar 2014. Loven har gode intentioner om uddannelse og job til de fleste, mulighed for at koordinere indsatserne for borgerne og yde støtte med mentorer. Men samtidig vil loven indebære et meget lavere forsørgelsesgrundlag for mange. Der indføres den lave forsørgelsesydelse på SU-niveau til unge. I modsætning til studerende kan de ikke supplere ydelsen med studiejob og lån. Samtidig indføres nyttejob, der ikke skal være samfundsgavnligt og ikke nødvendigvis til gavn for den enkelte. Det skal ikke være sjovt at få kontanthjælp, men skal presse folk til selv at skaffe sig et job. Ydelsen svare til ca. 12 timeres arbejde til en ufaglært mindsteløn. Desværre er det svært for mange kontanthjælpsmodtagere at skaffe sig et almindeligt arbejde, da mange arbejdsgivere hellere tager folk i praktik og løntilskud, som er en billigere ordning for dem.
Jeg tror, at det ikke alene er faglige vurderinger, men også økonomiske overvejelser der presser sig på i kommunerne. Samlevende får nu en gensidig forsørgelsespligt, som rent juridisk virker som et tvivlsomt nyt fænomen, der tidligere kun er gældende ved indgåelse af ægteskab. De får ikke samme mulighed for at overføre skattefradrag eller arve hinanden, og mange vil blive meget fattige og få svært ved at klare de basale udgifter. Andre vil føle sig tvunget til at flytte fra hinanden. Mange børn vil ufrivilligt blive berørt af konsekvenserne. Beskæftigelsesministeren har nu lovet at der ska ses på denne problemstilling. Seneste praksis på sygedagpengeområdet: Den seneste principafgørelse fra Ankestyrelsen har nu slået fast, at en sygemeldt borger har pligt til at medvirke til behandling i form af operation for diskusprolaps i lænden, hvis der er udsigt til, at operationen kan bedre helbredstilstanden og arbejdsevnen. I den konkrete sag blev der lagt vægt på oplysninger fra videnskabelige undersøgelser, som havde vist, at det er yderst sjældent, at en operation for diskusprolaps i lænden vil give varige komplikationer. Betingelser Inden kommunen kan kræve en bestemt behandling, skal følgende tre betingelser være opfyldt 1. Der skal foreligge et aktuelt og realistisk behandlingstilbud 2. Behandlingen skal efter al erfaring og med rimelig sikkerhed kunne medføre en forbedring af arbejdsevnen 3. Behandlingen må ikke indeholde nogen væsentlig risiko for borgerens liv og førlighed Vi ved at der med den kommende lovgivning indenfor sygedagpengeloven, (fra 1.juli 2014) forventes, at denne praksis bliver ændret, så borgerne ikke kan blive pålagt operationer mv. Vær lige opmærksom på, hvad du skriver på de sociale medier - når du eks. modtager sociale ydelser. Vi erfarer, at oplysninger fra de sociale medier, pludseligt kan blive anvendt på en helt anden måde, end du måske selv har regnet med! Birthe Straarup socialrådgiver