Århundredets Skipperskole

Relaterede dokumenter
Facilitatorfunktion for

Midtvejsevaluering af Unge i Uddannelse (UiU)

Vækstforum Nordjylland. HEAT fase 2. Rapport. Februar 2011

forslag til indsatsområder

NORDJYSK INNOVATIONSCENTER FOR LUFTFARTSTEKNOLOGI (NILTEK)

FYRTÅRN NORDJYLLAND KLYNGEORGANISATION OG STRUKTURUDVIKLING

FOLKEMØDE 2014 OG 2015

BARRIEREBRYDERNE - MOBIL VOKSEN- VEJLEDNING (BMV)

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K

Etnisk Erhvervsfremme

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010

Afrapportering Turismefokuseret erhvervsserviceindsats. Herning 5. september 2013

Om Videncenter for velfærdsledelse

Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden

ØHAVETS RESTAURERINGSCENTER

Indholdsfortegnelse. Gruppen har arbejdet kontinuerligt lige siden og følgende er blandt andet realiseret:

SAMFUNDSANSVAR (CSR) I SMV'ER

Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

PROCESINNOVATION I PROFESSIONS- UDDANNELSERNE

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet

Evaluering af Handicappolitikken Gentofte kommune

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

Evaluering af ressourcepædagoger

SMARTCITYDK PROJEKTPROGRAM 2

Energisparesekretariatet

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012

Projekt Forbrug Milepæle Effekter Bemærkninger til Vækstforum

J.nr.: 09/ WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej Svendborg Kontaktperson:

UDVIKLING AF DESTINATION FYN

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen. Efteråret 2016

Nuværende bemanding og ressourcer Erhvervsråd, Havneforum og Kommune har afsat følgende ressourcer til erhvervsudvikling (skema 1):

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Facilitatorfunktion for Fødevaresporbarhed og Fødevaresikkerhed

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Roskilde Kommune. Fishing Zealand er startet som et samarbejde mellem Danmarks Sportsfiskerforbund,

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi /2015

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse

Notat PROGRAMBESKRIVELSE

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik

Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016.

Midtvejsevaluering af Minimering af risiko for udvikling af tryksår

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Den Europæiske Socialfond 0 kr. 0 kr. Den Europæiske Regionalfond ,50 kr. 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler 0 kr. 0 kr.

Socialøkonomisk virksomhed

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014

Indstilling. Omlægning til økologi i offentlige køkkener i Aarhus Kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller

Digitale læremidler som forandringsmotor

REWARA Et projekt om cirkulær økonomi

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion

AUGUST 2013 REGION NORDJYLLAND CROSS MEDIA PULJEN (SHAREPLAY FONDEN) MIDTVEJSEVALUERING

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C

Midtvejsevaluering af CISS ConneCT

Nye tider nye roller

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Aftale Børnehavens navn

Notat. Ungdomskulturhus-modeller 2014

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Erhvervsudviklingsstrategi

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Notat. Dato: Supplerende materiale om Gudenåsamarbejdets fremtid

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Handicapundervisning i Københavns Kommune

Innovations- og medborgerskabsudvalget

Formandens beretning på repræsentantskabsmødet 2013:

J.nr.: 10/4831. Forretningsudvikling indenfor velfærdsteknologi og service i Syddanmark. Projektnavn: Væksthus Syddanmark.

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Kompetencebevis og forløbsplan

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Indstillingsskema til Vækstforum

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Projektkoordinering - Lærerkvalificeringsdelen

ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd?

Aktiviteter der rykker.

Naturen+ Handlingsplan. I Lysets Land. For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. PIXI-UDGAVE revideret september 2010

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering

FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter

Favrskov Kommune 12. juni Aftale om etablering af nye haller i Hadsten, Søften og Hammel

Evaluering fra omstillingsgrupperne hvad har vi lært?

Vækstforum Nordjylland. SmartCampusAAU. Endelig Rapport. Juni 2011

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

Transkript:

Vækstforum Nordjylland Århundredets Skipperskole Rapport Januar 2011

COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vækstforum Nordjylland Århundredets Skipperskole Rapport Januar 2011 Budget-forbrug (% af budget) 98% Tidsforbrug (% af periode) 93% Målopnåelse (per dd) 90% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Dokumentnr 1 Version 1 Udgivelsesdato 12112 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MAWL JDCR MAWL

Midtvejsevaluering af Århundredets Skipperskole 1 Indholdsfortegnelse 1 Resume på fremdrift af projektet 2 2 Beskrivelse af projektet 4 21 Formål og baggrund 4 22 Hovedaktiviteter i projektprogrammet 5 3 Fremdriftsbedømmelse 6 31 Resultatmål og målopnåelse 6 32 Fremdriftsberegninger 8 4 Udfordringer og anbefalinger 13 41 Udfordringer 13 42 Anbefalinger 14 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Evalueringstema og Scoringssystem 16

Midtvejsevaluering af Århundredets Skipperskole 2 1 Resume på fremdrift af projektet Afsnittet indeholder et kort resume af rapportens pointer om fremdrift i projektet i forhold til fire centrale evalueringsspørgsmål Rationale Skagen Skipperskole, den eneste tilbageværende skipperskole i Danmark, har de seneste år oplevet en øget søgning til skolens uddannelser til fiskeskipper og sætteskipper, samt en øget interesse for skolens efteruddannelseskurser Skolens elever kommer primært fra Danmark, men der ses også en øget søgning fra international side, især fra de øvrige nordiske lande Det øgede aktivitetsniveau har gjort, at skolen har sprængt rammerne i de nuværende bygninger, og derfor ønsker at opføre en ny skipperskole "Århundredets Skipperskole" på det nyetablerede areal på Skagen Vesthavn Århundredets Skipperskole skal sikre de fysiske rammer for et fortsat kompetenceløft i dansk fiskeri og søfart, bla gennem udvikling af en ny simulator til undervisning i navigation og skibsføring, en simulator som vil bygge på 'stateof-the-art' teknologi, og hvori der vil kunne simuleres på alle de faktorer, der spiller ind i forhold til en økonomisk og miljømæssigt bæredygtig sejllads i såvel fiskeri- som handelsflåden Århundredets Skipperskole skal endvidere sikre, at Nordjylland fastholder og udvikler sin position som Danmarks vigtigste fiskeriregion og et aktivt uddannelsessted indenfor det maritime område 1 Fremdrift 2 Organisation Projektet "Århundredets Skipperskole" havde stort set afsluttet alle aktiviteter og var ganske tæt afslutningen af projektperioden på næsten 3½ år (formel slutdato 28 februar 2012) på evalueringstidspunktet Projektet har haft visse indledningsvise vanskeligheder med iværksættelse som følge af problemer med egenfinansieringen Skagen Skipperskole havde budgetteret med et salg af skolens eksisterende faciliteter, som det dog ikke har været muligt at sælge, hvorfor Skipperskolen i stedet har måttet tage et lån hos staten Samlet set har byggeriet dog forløbet planmæssigt og fokus for nærværende rapport indeholder primært en kvalitativ diskussion af projektets markedsføringværdi fremadrettet for Skagen Skipperskole, Skagen by og den lokale turisme Projektet ledes overordnet af Skagen Skipperskoles forstander, Anders Andersen Den konkrete byggeproces styres af entreprenørfirmaet Raunstrup A/S med Alectia A/S som rådgivende ingeniører og AART architects A/S som designere af den nye bygning Fremadrettet har COWI sammen med Skipperskolens forstander diskuteret muligheden for et tættere samarbejde med netværket

Midtvejsevaluering af Århundredets Skipperskole 3 MARKIS for at kunne styrke sin markedsføring af kurser i Kattegat og Skagerrak regionen samt en tættere samarbejde med del lokale turismeorganisation Toppen af Danmark med henblik på at sikre maksimal udnyttelse af potentialet for kursusturisme for kursisterne hos Skipperskolen 3 Effektvurdering 4 Ændringer og tilpasninger Den primære effekt af projektet vil være, at Skagen Skipperskole får mulighed for at imødekomme den efterspørgsel efter kurser, som skolen har oplevet de seneste år Det er dog en afgørende faktor for Skipperskolens mulighed for at tiltrække yderligere kursister og dermed for dette projekts langsigtede succes at skolen får mulighed for at anskaffe en 'klasse A' simulator, så skolen kan udbyde nye, væsentlige certificeringskurser COWI vurderer endvidere, at der med tilgangen af flere kursister vil være en mulighed for at skabe en bredere økonomisk effekt i Skagen af kursusturismen, hvis skolen tager initiativ til et organiseret samarbejde med nogle af Skagens centrale turismeaktører Eftersom projektet på evalueringstidspunktet stort set er afsluttet har COWI ikke givet anbefalinger til tilpasninger af projektet inden for projektperioden I stedet gives der input til, hvordan Skipperskolen kan udnytte de nye faciliteter til at styrke skolens og Skagen bys 'brand' i markedsføringsøjemed Dette inkluderer udvikling af en egentlig brand-strategi, indgåelse af formaliseret samarbejde med turismeorganisationer og -aktører i Skagen, udvikling af skolens markedsføringsplatform på internettet og endelig styrkelse af skolens eksponering i netværkssamarbejdet MARKIS Figur 1-1 Fremdriftsindikatorer Budget-forbrug (% af budget) 98% Tidsforbrug (% af periode) 93% Målopnåelse (per dd) 90% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ovenfor er præsenteret de tre fremdriftsindikatorer, forbrug af budget og tid samt overordnet målopnåelse I rapporten redegøres i større detalje for de fire vurderingsindikatorer: relevans, kvalitet i målopnåelse, målopnåelse i forhold til tidsforbrug samt målopnåelse i forhold til budgetforbrug

Midtvejsevaluering af Århundredets Skipperskole 4 2 Beskrivelse af projektet 21 Formål og baggrund Skagen Skipperskole, som er den eneste tilbageværende skipperskole i Danmark, har de seneste år oplevet en øget søgning til skolens uddannelser til Fiskeskipper og Sætteskipper, samt en øget interesse for skolens efteruddannelseskurser indenfor bla radio og navigation Skolens elever kommer primært fra Danmark, men der er også en øget international søgning, især fra de øvrige nordiske lande Det øgede aktivitetsniveau har betydet, at de eksisterende fysiske rammer for skolen var utilstrækkelige, hvorfor der opstod et ønske om at opføre en ny skipperskole Århundredets Skipperskole på det nyetablerede areal på Skagen Vesthavn Århundredets Skipperskole skal sikre de fysiske rammer for et fortsat kompetenceløft i dansk fiskeri og søfart samt at Nordjylland fastholder og udvikler sin position som Danmarks vigtigste fiskeriregion og et aktivt uddannelsessted indenfor det maritime område Ifølge den maritime branche er der i dag stor mangel på uddannende medarbejdere indenfor handelsflåden og fiskeriet På de statsanerkendte uddannelsesforløb for skippere og styrmænd forventes en stigning i antallet af årselever på omkring 10 pr år i de næste tre år Inden for kursusområdet forventes der ligeledes at være en stigning i kursistantallet på ca 10 % om året, hvilket vil medføre en stigning på 25-30 kursister pr år Med etablering af ny simulator på Skagen Skipperskole forventes interessen at stige yderligere, bla i mulighederne for kurser indenfor brug af elektroniske søkort og NOz-kurser (brændstof og miljø) Ud over de navigatoriske færdigheder skal simulatoren sikre, at der skabes øget fokus på miljøet ved at inddrage overvejelser om brændstofforbrug, affaldshåndtering mm i simuleringerne Herigennem ønskes skabt øget fokus på at sikre en top kvalitet af fisk, bragt miljøøkonomisk rigtigt frem fra fiskepladsen til kajkanten Projektet vil give Skagen Skipperskole mulighed for at fortsætte og udvide de globale samarbejder, som allerede er påbegyndt, blandt andet ved at øge optagelsen af fiskere og søfolk fra de nordiske lande, og ved at udvide kontakterne til de baltiske lande Skolen uddanner i dag mange af de svenske fiskeskippere, og har tidligere bla afholdt kurser for højt rangerende havneembedsmænd fra Malaysia Samtidig arbejdes der på at tilbyde de baltiske lande en fiskeskipper-

Midtvejsevaluering af Århundredets Skipperskole 5 uddannelse De baltiske lande har for nuværende ikke selv etableret et undervisningssystem for fiskere, men er allerede begyndt at lande deres fisk i den Nordjyske Region Skolens placering i Skagen er med til at fastholde og udvide antallet af statsarbejdspladser i Nordjylland, og vil understøtte Nordjylland som den region, hvor fiskerierhvervet og delvist handelsflåden har en af deres vigtigste kompetenceklynger Projektoplysninger Projektnavn: Århundredets Skipperskole Bevillingsgiver: Region Nordjylland Projektets fokusområde (REUS): Kompetenceudvikling i særklasse Ansøger: Skagen Skipperskole Partnere: ingen Budget: 44,5 mio DKK heraf udgør regionale udviklingsmidler fra Region Nordjylland 9,7 mio DKK Projektperiode: 10 november 2008-28 februar 2012 22 Hovedaktiviteter i projektprogrammet Selve projektet "Århundredets Skipperskole", som har modtaget bevilling fra Region Nordjylland, omhandler i praksis alene opførelsen af en ny bygning til husning af Skagen Skipperskole på Skagen Vesthavn Projektets hovedaktiviteter er derfor identiske med faserne i byggeprocessen, som er gengivet i nedenstående tekstboks 1 fase: Planlægning (udarbejdelse af funktionsbeskrivelse, byggeprogram og udbudsmateriale 2 fase: Udbud (arkitektkonkurrence og udvælgelse af fem deltagere) 3 fase: Udvælgelse 4 fase: Høring (udvælgelse af vinder) 5 fase: Kontrahering (kontrakt med arkitektfirma) 6 fase: Projektering (opførelse af Skipperskolens nye bygning) 7 fase: Indretning (indretning af bygning og installering af udstyr) 8 fase: Indvielse 9 fase: Evaluering (evalueringsseminar og -rapport) Efter aftale med Region Nordjylland og projektlederen for Århundredets Skipperskole vil nærværende evaluering ikke gå i dybden med fremdriften af selve byggeprojektet, men derimod forsøge at inddrage perspektivet for den fremadrettede anvendelse af byggeriet

Midtvejsevaluering af Århundredets Skipperskole 6 3 Fremdriftsbedømmelse Dette afsnit opridser kort projektets fremdrift i forhold til byggeprojektets ni faser Projektet løber i perioden fra 10 november 2008 til 28 februar 2012 På evalueringstidspunktet (ultimo november 2011) er 37 af projektets 40 måneder gået Projektets opstart led dog under visse forsinkelser, idet Skagen Skipperskoles egenkapital, som skulle tilvejebringes gennem salg af Skipperskolens eksisterende bygning ikke var mulig (oprindelig vurdering på 10 millioner kroner) Bygningen var på evalueringstidspunktet fortsat til salg Dette finansieringsproblem blev dog løst ved at optage lån fra staten, som afdrages via taxameterordningen 31 Resultatmål og målopnåelse Afsnittet indeholder en redegørelse for de målsætninger, der er opsat i projektansøgningen samt en beskrivelse af fremdriften for projektets hovedaktiviteter Vurderingen af projektets målopnåelse baserer sig primært på fremdriften i forhold til projektets milepæle og sekundært på regionalfondsmålene 311 Planlagte resultatmål I forbindelse med godkendelsen af projektet har projektansøgeren opstillet et antal mål for projektet Disse målsætninger er indmeldt under Regionalfondenes indsatsområde "innovation, videndeling og vidensopbygning" Tabel 3-1 nedenfor gengiver disse målsætninger Tabel 3-1 Målsætninger under regionalfonden Indikator Hvor mange samarbejder mellem virksomheder/institutioner/ organisationer forventes projektet at generere? Hvor mange virksomheder/institutioner/organisationer forventes at udvikle nye produkter og/eller processer? Målsætning 10 1

Midtvejsevaluering af Århundredets Skipperskole 7 312 Målopnåelse Tabel 3-2 viser målopnåelsen i forhold til projektets to eneste kvantitative målsætinger indmeldt i ansøgningen til Erhvervs- og Byggestyrelsen Tabel 3-2 Målopnåelse for Århundredets Skipperskole Delmål (slutmål) Status (kort) Målopnåelse per dd i procent 10 samarbejder mellem virksomheder/institutioner/ organisationer genereret af projektet 3 33 % 1 institution har udviklet nye produkter og/eller processer (1) 95 % Førstnævnte resultatmål er i fælles forståelse med Region Nordjylland, projektlederen og COWI ved opstartsmødet for denne midtvejsevaluering defineret som "virksomheder og produktionsenheder, der anvender skolens faciliteter til afprøvning af udstyr Inden for denne definition kunne på evalueringstidspunktet tælles følgende tre virksomheder: - Thrane Thrane radioudstyr - Futronic - Maris (brugervenlighed af simulator) I forhold til det andet resultatmål tænkes der med "1 institution" på Skagen Skipperskole selv, der ved afslutningen af byggeriet af den nye bygning for Skipperskolen vil have udviklet et nyt "produkt" På evalueringstidspunktet var denne proces næsten tilendebragt, hvilket scores til en målopnåelse på 95 % Elementerne i denne målopnåelse er byggeriprojektets ni faser, hvis fremdriftsstatus er opridset her: Fremdrift for byggeri af Århundredets Skipperskole 1 fase planlægning I første fases udarbejdedes der brugerundersøgelser Ramböll forestod planlægningen og udarbejdelse af byggeprogram samt udbudsmateriale 2 fase udbud Ud af de 17 indkomne tilbud udvalgtes efter planen 5 deltagere 3 fase udvælgelse To af de indkomne tilbud viste sig at indeholde fejl, der diskvalificerede dem 4 fase høring Efter en høringsrunde faldt valget på AART Architects 5 fase kontrahering Skagen Skipperskole indgik totalkontrahering med Raunstrup og med Alectia som ingeniørfirma 6 fase projektering Første spadestik til byggeriet blev taget i december 2010 7 fase indretning Indretningen af skipperskolen forløb efter planen dog med en smule forsinkelse, pga det hårde sommervejr med megen blæst Desuden blev entreprenørfirmaets projektleder langtidssygemeldt 8 fase indvielse Af ovenfor nævnte årsager blev der à to omgange tildelt 10 ekstra arbejdsdage, hvormed overdragelsen blev fastsat til 2 december 2012 9 fase evaluering Ikke påbegyndt på tidspunktet for denne midtvejsevaluering

Midtvejsevaluering af Århundredets Skipperskole 8 32 Fremdriftsberegninger Dette afsnit indeholder en række kvantificerede vurderinger af fremdriften i projektet De er i flere tilfælde ikke baseret alene på hårde data, men på en blanding af indikative tal fra projektet og COWIs vurderinger Fremdriftsindikatorer Fremdriften er opsummeret i følgende figur: Budget-forbrug (% af budget) 98% Tidsforbrug (% af periode) 93% Målopnåelse (per dd) 90% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Foruden forbrug af tid og budget er nedenfor beskrevet, hvordan projektets score på målopnåelse er udregnet Målopnåelse Målopnåelse: Er en vurdering af, hvor langt projektet er nået på evalueringstidspunktet i forhold til alle sine milepæle, aktiviteter og målsætninger Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver, at 100 % af projektets samlede mål er opnået Projektets målopnåelse på evalueringstidspunktet er udspecificeret i Tabel 3-2 ovenfor Der er i dette projekt tale om en meget simpel udregning af målopnåelse, idet vægtningen af projektets milepæle er noget større end vægtningen af regionalfondsmålet på 10 nye samarbejder genereret af projektet, som dog trækker en smule ned Den samlede målopnåelse vurderes derfor til cirka 90 % svarende til et niveau på 4 Vurderingsparametre I forhold til projektets vurderingsparametre (relevans, kvalitet i målopnåelse, målopnåelse i forhold til budget, målopnåelse i forhold til tid) er disse fastsat på følgende vis

Midtvejsevaluering af Århundredets Skipperskole 9 Figur 3-2 Projektets score på de fire vurderingsparametre 1 Målopnåelse ift tidsforbrug Relevans 4 3 2 1 0 Kvalitet i målopnåelse Målopnåelse ift budgetforbrug Relevans Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og samarbejdspartnernes behov/muligheder Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans Opførelsen af en ny bygning til husning af Skagen Skipperskole og dermed udvidelse af skolens kapacitet ligger i fin tråd med Region Nordjyllands Regionale Erhvervsudviklingsstrategi, hvor den maritime klynge udpeges, som en af de klynger, Regionen ønsker at satse på inden for "traditionelle erhverv" Det er således nødvendigt kontinuerligt at have fokus på fortsat udvikling af den maritime sektor i Nordjylland, hvis den nordjyske styrkeposition i Danmark og i Skandinavien skal fastholdes Fokus skal endvidere være bredt, således Regionens aktiviteter involverer både virksomheder, vidensinstitutioner og myndigheder, således at hele klyngen styrkes og bindes tættere sammen I denne sammenhæng spiller kompetenceudvikling, som er Skagen Skipperskoles hovedkompetence og -bidrag i den maritime klynge, en helt central rolle Derudover bidrager prioriteringen af den maritime klynge i Nordjylland til det tværgående fokus på at understøtte regionens yderområder, idet Hirtshals, Skagen og Frederikshavn, som er Nordjyllands maritime centre, alle er beliggende i yderområ- 1 En score på 4 fortæller, at der ingen problemer eller udfordringer er i forhold til det enkelte vurderingskriterium En score på 3 angiver, at der er enkelte muligheder for forbedringer En score på 2 fortæller, at projektet har nogle centrale udfordringer, som skal løses, mens scorerne 1 og 0 begge er særdeles utilfredsstillende Dvs jo mere af figuren er udfyldt, jo færre problemer og udfordringer på projektet

Midtvejsevaluering af Århundredets Skipperskole 10 der Samlet set vurderes projektet altså at være i særdeles relevant i forhold til den regionale erhvervsudviklingsstrategi Den anden halvdel af relevansvurderingen baserer sig på projektets relevans i forhold til branchens og regionens virksomheder Kurserne, der udbydes af Skagen Skipperskole er et afgørende element i den kompetenceudvikling, der er nødvendig for at fiskeriflåden og den mindre handelsflåde kan fastholde sin konkurrencedygtighed og evne til at tilpasse sig nye behov (feks for mindre skibe til off-shore arbejde) Det kunne imidlertid give anledning til en bekymring, at udvidelsen af Skagen Skipperskoles kapacitet sker netop nu, midt i en økonomisk krise hvor de mindre produktionsenheder og flåder må koncentrere sig om overlevelse frem for kompetenceudvikling Det forholder sig dog sådan, at en stor andel af de kurser, som udbydes af Skipperskolen, er lovpligtige, hvilket naturligvis medfører en stabil efterspørgsel Faktisk er det vurderingen hos de virksomheder (bredt defineret), som COWI har interviewet, at efterspørgselen efter kursuspladser vil stige efter udvidelsen af Skipperskolens kursuskapacitet, fordi et bredere udbud af kurser på Skipperskolen ikke mindst når en ny simulator er indkøbt og installeret, hvormed kursister ikke længere vil skulle til DMI i Lyngby for en klasse A certificering vil kunne medføre besparelser for virksomhederne, der vil kunne samle deres kursusaktiviteter ét sted frem for at sende medarbejdere på kurser forskellige steder i landet Denne effektivisering vil igen kunne betyde, at virksomhederne vil efterspørge flere kurser (feks opgardering af eksisterende certifikater), hvormed der opnås en slags snowball-effekt På baggrund af ovenstående vurderes den samlede relevansen at være 4, hvilket afspejler stor overensstemmelse med REUS og stor relevans for de berørte virksomheder Kvalitet i målopnåelse Kvalitet i målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne Efter aftale med Region Nordjylland og projektlederen hos Skagen Skipperskole baseres vurderingen af projektets kvalitet hverken på kvaliteten af byggeriet af den nye Skagen Skipperskole eller selve byggeprocessen Kvalitetsvurderingen bygger derimod primært på de tiltag og aktiviteter, som Skagen Skipperskole har planlagt i forlængelse af indvielsen af den nye Skipperskole med særligt fokus på, hvordan de bidrager til øget vækst i regionen Med udvidelsen af skolens kapacitet samt planen om at anskaffe en såkaldt klasse A simulator vil Skagen Skipperskole kunne hæve sin status som kursusudbyder inden for certificeringer for fiskeriskippere og besætninger på handelsflåder markant Særligt simulatoren vil være en markant forbedring af Skipperskolens position som kursusudbyder på landsplan og i Norden Simulatoren vil særligt hæve kvaliteten i Skipperskolens kursusudbud på to punkter: 1) Som fiskeri-simulator, dvs et redskab til oplæring i anvendelse af fiskeskibe til an-

Midtvejsevaluering af Århundredets Skipperskole 11 dre formål; og 2) til Dynamic Positioning, som er et centralt kursus for offshore specialfartøjer Med muligheden for at udbyde denne type kurser kan Skipperskolen fastholde sin aktualitet og relevans flere år ud i fremtiden, hvor fiskeskibsflåden reduceres og fiskefartøjerne i højere grad vil blive anvendt som specialfartøjer i forbindelse med offshore-opgaver og helårsopgaver i relation til opførelsen af havvindmølleparker og andre ingeniøropgaver som feks ved Femern Bælt Det er derfor også et væsentligt handicap for projektet, at der fortsat ikke er indkøbt em sådan klasse A simulator, hvormed Skipperskolen endnu må nøjes med at udbyde kurser, der ikke kræver denne simulator (feks for de enheder, der står for maritim sikkerhed på danske skibe ud for Somalias kyst), hvilket for nuværende trækker ned i kvaliteten af projektet "Århundredets Skipperskole" I forbindelse med udbydelsen af kurser har Skagen Skipperskole også for øje, at der eksisterer en afledt effekt i forhold til kursusturisme, som gavner de ikkemaritime virksomheder i Skagen så som hoteller, restauranter etc, hvilket er en kvalitet i sig selv, som en udbygning af Skipperskolens kursusaktivitet vil kunne bidrage yderligere til Skipperskolen har således skiftende aftaler med overnatningssteder i Skagen ifm indlogering af udenbys kursister og medsender brochurer og foldere til kursister før kursusstart En mere strategisk tilgang til udnyttelsen af denne ressource og et formaliseret samarbejde med lokale turismeaktører i denne sammenhæng vil dog være hensigtsmæssig Netop i denne forbindelse er det væsentligt at holde sig for øje, at selve bygningen, som skal huse den nye Skagen Skipperskole, har potentiale til at blive et vartegn for Skagen og dermed en gylden mulighed for at styrke Skagens 'brand', hvilket naturligvis også er en kvalitet i dette projekt Samlet set vurderes kvalitet i projektet til 3, hvilket angiver en tilfredsstillende kvalitet med mulighed for enkelte forbedringer Målopnåelse i forhold til tidsforbrug Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj målopnåelse inden for den forbrugte tid Som tidligere nævnt løber projektet i perioden fra 10 november 2008 til 28 februar 2012 På evalueringstidspunktet (ultimo november 2011) er 37 af projektets 40 måneder gået svarende til et tidsforbrug på 93 % På baggrund af en målopnåelse på 90 % og et tidsforbrug på 93 % vurderes målopnåelsen i forhold til forbrugt tid derfor at være 4, hvilket er en god målopnåelse i forhold til den forbrugte tid Målopnåelse i forhold til budgetforbrug Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj målopnåelse for de forbrugte midler Projektets samlede budget er på 44,5 mio kroner Budgetforbruget på evalue-

Midtvejsevaluering af Århundredets Skipperskole 12 ringstidspunktet anslås af projektlederen til cirka 43,5 mio kroner svarende til et forbrug på 98 % På baggrund af en målopnåelse på 90 % og et forbrug på 98 % af budgetrammen vurderes målopnåelsen i forhold til budgetforbrug at være 4, hvilket er en høj målopnåelse ift de brugte budgetmidler

Midtvejsevaluering af Århundredets Skipperskole 13 4 Udfordringer og anbefalinger Afsnittet berører de barrierer og udfordringer, som projektet oplever i forhold til at realisere sine målsætninger, samt en beskrivelse af nogle tiltag, der kan iværksættes for at imødegå disse 41 Udfordringer Nedenfor kortlægges eksisterende barrierer med brug af dimensionerne ekstern/intern og kan/kan ikke påvirke Tabel 4-1 Kortlægning af udfordringer Kan påvirke Kan ikke påvirke Interne barrierer Ingen veletablerede kanaler til formidling af Skipperskolens aktiviteter, tilbud og brand ift skolens målgruppe Ingen reel plan for fastholdelse og udbygning af skolens samarbejde med (større) virksomheder/rederier Der er endnu ikke indkøbt en klasse A simulator, hvilket er en væsentlig begrænsning ift skolens muligheder for kursusudbud Eksterne barrierer Endnu intet strategisk/formaliseret samarbejde med lokale turisme-aktører etableret ift udnyttelse af kursusturismepotentialet Potentialet for Skipperskolens eksterne eksponering ift MARKIS netværket er langt fra udnyttet endnu Udsættelse af den nye Skipperskoles indvielse pga hårdt vejr henover sommeren Sygemelding fra entreprenørens projektleder

Midtvejsevaluering af Århundredets Skipperskole 14 42 Anbefalinger Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger, som COWI vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet Anbefaling 1: Udarbejd en brandstrategi Anbefaling 2: Formaliser samarbejdet vedr kursusturismen i Skagen Anbefaling 3: Styrk skolens formidlingskanaler Som nævnt har Skagen med opførelsen af "Århundredets Skipperskole" fået et markant vartegn, som er let genkendeligt, moderne og håndgribeligt, og som har stor symbol- og signalværdi Dette bør udnyttes maksimalt af Skagen by og lokale turismeaktører som Toppen af Danmark og Skagen Turistbureau og Skipperskolen bør deltage aktivt i udviklingen af en strategi for, hvordan dette kan ske I sig selv vil den nye bygning kunne udnyttes i salgsøjemed i forhold til salg af skolens kurser, men bygningen vil naturligvis også kunne udnyttes i en bredere kontekst Skipperskolen har i sagens natur en interesse i at få indflydelse på, hvordan skolen præsenteres og i hvilke sammenhænge, da det direkte har indflydelse på skolens image og relation til andre institutioner og virksomheder i byen COWI anbefaler, at Skipperskolen hurtigst muligt sætter sig for bordenden for en samling centrale partnere og interessenter med henblik på at skabe en entydig og sammenhængende strategi for, hvordan Skipperskolens nye bygning kan og ikke kan udnyttes som symbol, herunder indsamle ideer til, hvordan Skipperskolen som vartegn kan indgå i promovering inden for turismebranchen I forlængelse af anbefaling 1 er der et yderligere oplagt potentiale for tættere samarbejde med turismesektoren i forbindelse med udvidelsen af Skagen Skipperskole Skolens ledelse kan rose sig af at have haft øje for, at skolens kursusaktivitet medvirker til at tiltrække mennesker til Skagen, der vil bruge penge på overnatning, restauranter, kulturelle tilbud og butikker i Skagen by Kursisternes besøg i Skagen har selvsagt en høj markedsføringsværdi i forhold til en bredere kreds af potentielle turister Dette potentiale bør udnyttes mere systematisk, end det hidtil har været tilfældet Ansvaret herfor ligger ikke alene hos Skipperskolen, men Skipperskolen bør tage initiativ til et formaliseret samarbejde med udvalgte aktører Hensigten bør være at kunne tilbyde et samlet katalog eventuelt en skræddersyet "kursuspakke" med en række forskellige tilbud og rabatmuligheder hos byens hoteller, restauranter, butikker og andre aktører, der kan tilbyde relevante produkter til besøgende kursister Potentialet for en indirekte økonomisk effekt for Skipperskolen og Skagen by bør altså aktivt udnyttes gennem udviklingen af kursusturismen med udgangspunkt i Skagen Skipperskole I forhold til at styrke formidlingen af Skipperskolens nye brand og kommende udvidelse af kursusudbud er det væsentligt at have en veletableret formidlingsplatform, som er tidssvarende og som følger skolens ambitionsniveau I øjeblikket har Skipperskolen en hjemmeside samt en side på det sociale medie Facebook, men intet nyhedsbrev Skipperskolens hjemmeside (wwwskawskipdk) fremstår imidlertid uprofessionel med hensyn til opsætning og udseende og vidner ikke om skolens ambitioner som flagskib og vartegn for Skagen Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at man ikke på hjemmesiden kan finde information om "Århundredets Skipperskole"-projektet ud over et link til Skagen Havns hjemmeside, der indeholder en billedserie og begrænset information om projektet Skipperskolens Facebook-side er endog helt uden informationer Med

Midtvejsevaluering af Århundredets Skipperskole 15 andre ord er der stort potentiale for forbedringer i forhold til at skabe en formidlingsplatform, som Skagen Skipperskole kan bruge til at profilere sit nye brand COWI anerkender, at Skipperskolen hidtil har formået at udnytte personlige relationer og netværk til at profilere sig, men i takt med at søfolk i stadig højere grad gør brug af internettet (bla via wifi på de større skibe), er det nødvendigt for en institution med Skipperskolens ambitioner at præsentere sig professionelt på internettet COWI anbefaler derfor en grundig revidering af skolens hjemmeside, etablering af et nyhedsbrev (feks månedligt) samt enten at droppe Facebook-siden eller anvende den proaktivt, da tilstedeværelse på sociale medier skal bakkes op af aktivitet for at skabe synlighed, signalere dynamik og undgå at sende en signal om inaktivitet Anbefaling 4: Styrk samarbejdet med MARKIS I forlængelse af ovennævnte anbefaling skal det slås fast, at de primære målgrupper for Skipperskolens kommunikationsaktiviteter naturligvis fortsat vil være fiske- og handelsskippere i Danmark og resten af Norden, som dog i øjeblikket gennemgår et generationsskifte Dette betyder, at personlige relationer og netværk fortsat har stor betydning for Skipperskolens muligheder for at skaffe aftagere til skolens kursusudbud Udskiftningen af forstander vil naturligvis skabe et kortvarigt afbræk i den kontinuerlige pleje af relationer, hvorfor det er ekstra vigtigt for Skipperskolen som brand at styrke sine relationer og netværkskontakter i hele Norden MARKIS er i denne forbindelse et oplagt forum, da man herigennem har mulighed for at profilere sig inden for et netværk i stadig udvikling Efter samtaler med nøglepersoner i MARKIS kan COWI konstatere, at selvom Skipperskolen deltager i netværket, er der stadig et stort uudnyttet potentiale for at profilere sig gennem aktiv deltagelse MARKIS vil samtidig være et oplagt talerør bla i forhold til politiske beslutningstagere, hvor Skipperskolen kan bidrage med erfaringer og input i forhold til lovgivning og regler om maritim uddannelse i Danmark og i Norden Et større engagement i MARKIS kan altså give Skipperskolen en mulighed for i højere grad at blive dagsordenssættende

Midtvejsevaluering af Århundredets Skipperskole 16 Bilag 1 Evalueringstema og Scoringssystem Evalueringstema Scoringssystem Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er, set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og partnernes behov/muligheder Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans 0: Ingen relevans hverken for REUS eller for partnerne 1: Ingen relevans for REUS og delvist relevant for partnerne eller omvendt 2: Delvist relevant for både REUS og partnere 3: Fuldt relevant for REUS og delvist relevant for partnere eller omvendt 4: Fuldt relevant for både REUS og partnere Målopnåelse: Er en vurdering af, hvor langt projektet er nået på evalueringstidspunktet i forhold til alle projektets milepæle, aktiviteter og målsætninger Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver, at 100% af projektets samlede mål er opnået 0: Ingen eller meget lille fremdrift mod projektets endelige/samlede mål (0 % opnået) 1: Projektet har nået nogle af sine samlede mål (25 % opnået) 2: Projektet har nået omtrent halvdelen af sine samlede mål (ca 50 % opnået) 3: Projektet har nået mange af sine samlede mål (ca 75 % opnået) 4: Projektet har nået alle sine mål (100 % opnået) Kvalitet af målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne 0: Meget lav kvalitet i arbejdet, hvor der er behov for markante forbedringer på stort set alle områder 1: Lav kvalitet i arbejdet, hvor der på centrale områder er behov for store forbedringer i kvaliteten 2: Blandet kvalitet i arbejdet med visse væsentlig forbedringsmuligheder 3:Høj kvalitet i arbejdet med mulighed for

Midtvejsevaluering af Århundredets Skipperskole 17 få vigtige forbedringer 4: Meget høj kvalitet i arbejdet med ganske få forbedringsmuligheder Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til de forbrugte midler 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for de forbrugte budgetmidler 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til budgetforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til budgetforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til budgetforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til budgetforbrug Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til den forbrugte tid 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for den forbrugte tid 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til tidsforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til tidsforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til tidsforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til tidsforbrug