Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08 af: Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning, Park og Vej og COWI A/S, Kongens Lyngby. Tillægget kan ses på Herlev Kommunes hjemmeside http://www.herlev.dk/ Tillægget er vedtaget august 2008. Herlev Kommune, Herlev Bygade 90, 2730 Herlev. Telefon 4452 6400

1 Forord Liv og trafik er to ting i tilværelsen, som fylder meget og mere i fremtiden. I dette Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 sætter vi fokus på Herlevs nye store kommuneveje Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade. Vi kommer med forskellige målsætninger for hvad vi ønsker os af disse store veje i forhold til hastighedsplanens mere generelle målsætninger for de øvrige veje i Herlev. Det tidligere amts målsætninger i Hovedstadsområdet var at forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden på alle amtets veje. Baseret på en helhedsorienteret strategi med fokus på en samlet overordnet prioritering af indsatsen for fremkommelighed og trafiksikkerhed på alle vejene. Forskellen er nu, at hvor Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade før var blandt mange andre amtsveje, er de nu Herlev Kommunes veje. Hvilket har fået vores fokus og bevågenhed på, hvordan disse store veje egentlig fungerer hos os og i Hovedstadsområdet. De tre vejes forskellige målsætninger gør, at vi bedre kan tage hensyn til de ønsker, der er fremkommet via vores tekniske analyser og de mange borgerønsker fra vores forudgående internetundersøgelse. Groft sagt vil vi gerne sikre: - at fremkommeligheden på vejene ikke forringes målt i forhold til i dag - at udviklingen af antallet af dræbte og tilskadekomne skal reduceres med mindst 40% i 2012 med udgangspunkt i tal for 2005 - at de bløde trafikanter skal opleve forbedringer Den endelige vedtagelse af tillægget er sket i august 2008 efter forudgående politiske behandlinger, en 8 ugers høringsperiode og borgerdialog i marts-april 2008 og indarbejdelse af få ændringer som følge af indkomne bemærkninger til udkastet til Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012. Kjeld Hansen Borgmester

2

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Vejnettet... 9 Trafikmængder... 9 Fart... 11 Hovedstinettet... 13 Tryghed... 15 Trafiksikkerhed... 19 Mest uheldsbelastede steder... 21 Fremkommelighed... 23 Sammenfatning af kortlagte problemer... 27 Målsætninger... 29 Prioritering af trafikale temaer... 31 Projektforslag... 33 Klausdalsbrovej... 35 Herlev Ringvej... 39 Herlev Hovedgade... 43 Opfølgning på tillægget... 47 3

Lyngby-Taarbæk Furesø Gladsaxe Klausdalsbrovej Ballerup Herlev Herlev Hovedgade Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej København Frederikssundsvej Ring Ring Ring Ring Ring Ring Ring Ring Ring 3 Rødovre Glostrup Albertslund

5 Sammenfatning De tre store veje har de største trafikmængder i Herlev Kommune. Især på Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade kører der mange biler hver dag. Det stiller større krav til fremkommeligheden end på de øvrige veje. I dag er der om morgenen problemer på Herlev Ringvej i de yderste kryds og på Klausdalsbrovej i retning mod vest. Dette skyldes især den store trafik mellem bolig og arbejde. Om eftermiddagen er problemerne størst på Herlev Ringvej. Her er det en kombination af boligarbejdstrafik og butikstrafik. Farten på alle tre veje er i perioder højere end tilladt. Kommunens "farvede" stier samt de nye regionale stier, som er overtaget fra amtet, er undersøgt. To steder krydser hovedstinettet Klausdalsbrovej, uden at der er etableret tilstrækkelige fartdæmpende foranstaltninger. Borgernes synspunkter er klarlagt gennem et spørgeskema på kommunens hjemmeside. Deltagerne har både besvaret generelle spørgsmål og udpeget de steder, hvor det er utrygt at færdes. Utrygheden skyldes først og fremmest antallet af biler, bilernes fart og dårlige forhold for cyklister. Det er udpeget som mere eller mindre utrygt at færdes i kryds på de tre undersøgte veje. Der er sket flest uheld og personskader på Herlev Hovedgade og Herlev Ringvej. Disse to veje står for omtrent samme antal uheld og personskader som alle kommunens øvrige veje tilsammen. Der er sket mange uheld med højre- eller venstresvingende biler samt uheld med fodgængere. På Klausdalsbrovej er der sket få uheld. Som supplement til målsætningerne fra Hastighedsplan 2006-2012 er der opstillet konkrete målsætninger for hver af de tre veje. Disse mål udgør retningslinier for de opstillede projekter på vejene. På Klausdalsbrovej omhandler projektforslagene bedre fremkommelighed gennem signalforbedringer. Endvidere er der fokus på at forbedre krydsningsmulighederne for bløde trafikanter. På Herlev Ringvej er der foreslået forbedringer af trafiksikkerheden for cyklister. Endvidere er der foreslået forbedringer for venstresvingende bilister. Dette giver både bedre trafiksikkerhed og fremkommelighed. På Herlev Hovedgade er der fokus på cyklister og gående, idet der er foreslået bedre krydsningsmuligheder. Især er der fokus på strækningen mellem Herlev Bygade og Stationsalléen, hvor der er sket mange uheld. Efter høringsperioden 3. marts - 27. april 2008 er der samlet op på alle de indkomne bemærkninger og forslag. Alle har fået svar på deres indsendte kommentar. Det endelige Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 er derefter vedtaget af Kommunalbestyrelsen i august 2008.

Furesø Ring Ring Ring Ring Ring Ring Ring Ring Ring 4 Hækmosen Ring Ring Ring Ring Ring Ring Ring Ring Ring 4 Skinderskovvej Skinderskovvej Skinderskovvej Skinderskovvej Skinderskovvej Skinderskovvej Skinderskovvej Skinderskovvej Skinderskovvej Krebsdammen Gammel Klausdalsbrovej Klausdalsbrovej Gladsaxe Hjortespringvej Hjortespringvej Hjortespringvej Hjortespringvej Hjortespringvej Hjortespringvej Hjortespringvej Hjortespringvej Hjortespringvej Tvedvangen Tvedvangen Tvedvangen Tvedvangen Tvedvangen Tvedvangen Tvedvangen Tvedvangen Tvedvangen Hækmosen Borgerdiget Borgerdiget Borgerdiget Borgerdiget Borgerdiget Borgerdiget Borgerdiget Borgerdiget Borgerdiget Vindebyvej Vindebyvej Vindebyvej Vindebyvej Vindebyvej Vindebyvej Vindebyvej Vindebyvej Vindebyvej Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ballerup Herlev Bygade Herlev Hovedgade Ellekær Marielundvej Marielundvej Marielundvej Marielundvej Marielundvej Marielundvej Marielundvej Marielundvej Marielundvej Mileparken Kantatevej Stationealleen Stationealleen Stationealleen Stationealleen Stationealleen Stationealleen Stationealleen Stationealleen Stationealleen Motorringvej 3 Rødovre København

7 Indledning I 2006 vedtog Herlev Kommune Hastighedsplan 2006-2012. Siden da har kommunen overtaget tre tidligere amtsveje - Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade. Derfor har kommunen udarbejdet dette tillæg til hastighedsplanen, som omfatter de tre store veje. Formålet er at opnå et samlet overblik over de trafikale problemer på vejene samt foreslå forbedringer. Trafikmængder, hastighed, hovedstinet, tryghed, trafiksikkerhed og fremkommelighed er analyseret. Det er gjort ved hjælp af tekniske data og inddragelse af et udsnit af borgerne. I den oprindelige Hastighedsplan 2006-2012 er der vedtaget en række målsætninger. Disse målsætninger er suppleret på grundlag af analysen. Der er foreslået forskellige målsætninger for hver af vejene, idet vejenes trafikale udfordringer er af forskellig karakter. Med udgangspunkt i målsætninger og de kortlagte trafikale problemer er der opstillet en række projektforslag. Projektforslagene er blandt andet ombyggede signalanlæg, nye svingbaner, bedre stikrydsninger og ombygninger, der sikrer mere fokus på cyklister og gående. Nogle af projektforslagene bør udføres i sammenhæng med hinanden, mens andre kan udføres uafhængigt af hinanden. Projektforslagene er prioriteret på grundlag af en model, der kombinerer de tekniske analyser og borgernes tilkendegivelser. Det sikrer en objektiv prioritering, hvor alle projektforslag bliver vurderet ud fra forventede effekter og anlægsøkonomi. Det sikrer, at Herlev Kommune opnår størst mulig gavn af hver investeret krone. Prioriteringen er et oplæg. Forud for hvert projekt skal Kommunalbestyrelsen vedtage det enkelte projekt. Tillæggets tidshorisont er 2012 ligesom den oprindelige hastighedsplan. Det vil løbende blive vurderet, om målsætningerne kan nås. Dette tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 har været til debat blandt kommunens borgere i perioden 3. marts - 27. april 2008. Tillægget forventes vedtaget i august 2008. Herlev Kommune overtog i 2007 Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade, som indtil da har været bestyret af Københavns Amt. Vejene strækker sig i alt over knap 9 km. I dette tillæg vil de tre veje blive betegnet som "de store veje".

Furesø 14750 (15400) 10800 (11500) Gladsaxe 35850 (44550) Ballerup 22900 (27000) 21300 (24750) ÅDT 30.000 til 45.000 25.000 til 30.000 15.000 til 25.000 12.500 til 15.000 10.000 til 12.500 Målepunkt ÅDT (HDT) 28250 (34800) Rødovre København

9 Vejnettet Vejene i Herlev Kommune er inddelt i et hierarki, afhængigt af deres rolle. Statens veje, som er Motorring 3 og Ring 4, er med til at forbinde landsdelene. De store veje - Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej (Ring 3) og Herlev Hovedgade (Frederikssundsvej) - har til formål at binde kommunerne i Hovedstadsområdet sammen. De øvrige primære trafikveje som Hjortespringvej og Mileparken har til opgave at binde de enkelte bolig- og erhvervsområder sammen i Herlev. De mindre kommuneveje - lokale boligveje som Sennepshaven, Våbenstedvej og Mosedraget - har til opgave at skabe adgang til den enkelte bolig. På Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade skal der tages andre hensyn end på kommunens øvrige veje. De tre store veje medvirker til at forbinde kommunerne i Hovedstadsområdet, og det er derfor vigtigt, at en ret stor mængde biltrafik kan afvikles på vejene uden for stor forsinkelse. Ændringer på disse veje vil derfor have stor betydning - ikke kun for Herlev Kommune men også for beboerne i de øvrige kommuner i Hovedstadsområdet. I fremtidige projekter er det derfor - som udgangspunkt - nødvendigt at tage større hensyn til vejenes betydning for trafikafviklingen i Hovedstadsområdet. Herlev Kommune prioriterer trafiksikkerheden og trygheden på kommunens vejnet højt. Det vil også gælde for de tre store veje. Derfor er trafiksikkerheden og trygheden på Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade vurderet i dette tillæg til Hastighedsplan 2006-2012. Forbedringer skal dog i høj grad tage hensyn til fremkommeligheden på vejene - blandt andet for at sikre, at trafikken ikke overflyttes til andre veje i kommunen, hvor det vil være generende sivetrafik. Trafikmængder På Herlev Ringvej kører op til ca. 45.000 biler på hverdage. Arbejdet i forbindelse med udvidelsen af Motorring 3 skønnes at have flyttet 3.500-4.500 biler pr døgn til Herlev Ringvej, som løber stort set parallelt med Motorring 3. På Herlev Hovedgade kører der ca. 25.000 biler på hverdage, og på Klausdalsbrovej kører der ca. 15.000 biler. Til sammenligning kører der på en hverdag op til 10.000 biler på Hjortespringvej, Mileparken og Marielundvej, som hidtil har været blandt de mest trafikerede kommuneveje. Trafikken kan afvikles på strækningerne, men i vejkrydsene opstår der problemer i de mest trafikbelastede perioder af døgnet. Pendlingen internt i Hovedstadsområdet og til og fra resten af Sjælland er øget de senere år. Siden midten af 1990'erne er pendlingen steget med ca. 30% mod Hovedstadsområdet og ca. 20% den modsatte vej. Det har medført trængselsproblemer og nedsat mobilitet for privatbilister og for den kollektive trafik. Hvis pendlingen fortsat øges de kommende år, kan der forventes større problemer med afviklingen af trafikken i krydsene på de store veje. Herlev Kommune tæller trafikken med luftslanger lagt på tværs af vejen, typisk i syv døgn. Resultatet er antal, retning, hastighed og fordeling på køretøjstyper. Kommunen laver både årlige tællinger og projektafhængige tællinger.

Klausdalsbrovej 61 km/t 72 km/t Herlev Hovedgade 70 km/t 64 km/t Hastighedsgrænser og målte hastigheder Frederikssundsvej 50 km/t 60 70 80 Målepunkt Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Frederikssundsvej

11 Fart Øget hastighed betyder større utryghed, øget risiko for trafikuheld og større skader ved de uheld der sker. Desuden medvirker høj fart til at øge trafikkens barrierevirkning - det vil sige de bløde trafikanters oplevelse af muligheden for at krydse vejen. Høj fart er også medvirkende til at øge støjniveauet og luftforureningen. Derfor skal hastighederne holdes på et niveau, så både bløde trafikanter og bilister kan benytte vejnettet trygt, sikkert og fremkommeligt. På kortet er vist hastighedsbegrænsninger og nogle målinger af bilernes gennemsnitsfart på frie strækninger i afstand fra vejkryds. På Klausdalsbrovej er hastighedsbegrænsningen 60 km/t på det meste af strækningen. De målte gennemsnitshastigheder ligger lidt over den gældende hastighedsbegrænsning. Det indikerer, at en relativt stor del af bilisterne kører lidt hurtigere end det tilladte. Det kan medføre utryghed for især bløde trafikanter. Der er flere krydsningspunkter på den østlige del af Klausdalsbrovej til stier i "den grønne kile" og til institutioner. På Herlev Hovedgade og Herlev Ringvej er den tilladte hastighed 70 km/t på det meste af strækningerne. På Herlev Hovedgade er gennemsnitshastigheden ca. 64 km/t, hvilket indikerer, at mange bilister overholder hastighedsbegrænsningen. På Herlev Ringvej er gennemsnitshastigheden målt til 70 km/t, hvilket betyder, at en del af bilisterne kører hurtigere end tilladt. De to vejstrækninger er på mange punkter ens, idet der er to kørespor i hver retning, rabatter og cykelstier. Dog er der mange flere overkørsler på Herlev Hovedgade end på Herlev Ringvej. Der er også flere krydsende fodgængere på Herlev Hovedgade som følge af de mange forretninger, især omkring bymidten. På den sydligste del af Herlev Ringvej er hastighedsgrænsen højere, hvor der er en relativt lang lige strækning uden signaler. Den målte gennemsnitsfart i km/t på Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade fordelt over døgnet. 90 80 70 60 50 40 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 Østlige del Vestlige del Nordlig retning Sydlig retning Østlig retning Vestlig retning Farten varierer over døgnet - blandt andet fordi trafikken i nogle perioder er tæt. Figuren ovenfor viser gennemsnitsfartens variation. På Klausdalsbrovej falder farten markant om morgenen i den østlige del og om eftermiddagen i den vestlige del. Ligeledes falder farten om morgenen og eftermiddagen på Herlev Ringvej i nordlig retning, mens farten på Herlev Hovedgade er jævn over hele døgnet. Den relative dødsrisiko for en fodgænger, der påkøres af en bil, er ca. 20%, når bilens fart er 40 km/t, 80% ved 60 km/t og næsten 100% ved 75 km/t.

53 Furesø 65 53 54 Klausdalsbrovej 62 Gladsaxe 65 54 Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ballerup Herlev Hovedgade Farvemarkerede stier Stiforløb ad boligvej Stiforløb ad boligvej Sti i eget tracé Sti i eget tracé Sti i eget tracé Sti i eget tracé Sti i eget tracé Stiforløb ad boligvej Stiforløb ad boligvej 55 55 62 Regional sti 55 Regionalt stinr. Stikrydsninger Ikke fartdæmpende stikrydsning Niveaufri stikrydsning Fartdæmpende stikrydsninger Rødovre København

13 Hovedstinettet Stisystemet i Herlev forbinder lokalområderne med bymidten og giver adgang til skoler, idrætsanlæg og de store grønne områder i kommunen. Hovedstiruterne består af stier i eget tracé, stier langs veje og stiruter ad boligveje, hvor trafikmængden er beskeden. Der er i Herlev 5 farvede hovedstiruter rød, blå, gul, orange, lilla. Hovedstiruterne ses på kortet på modsatte side sammen med de regionale stier. De steder, hvor hovedstiruterne krydser de store veje, er det markeret, om krydsningen er niveaufri, fartdæmpende eller ikke fartdæmpende. Det giver en indikation af, om hver krydsning er tilstrækkelig sikker og tryg at færdes i. Foruden de 5 hovedstier krydser de regionale stier også de store veje. Sti Antal stikrydsninger Niveaufri Fartdæmpende Ikke fartdæmpende Rød sti 1 1 0 0 Blå sti 3 2 0 1 Gul sti 1 1 0 0 Orange sti 1 1 0 0 Lilla sti 0 0 0 0 Regional sti 53 0 0 0 0 Regional sti 54 1 1 0 0 Regional sti 55 1 1 0 0 Regional sti 62 3 1 1 1 Regional sti 65 1 1 0 0 De farvede stiruter og de regionale stier samt krydsningerne med Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade. Størstedelen af stiernes krydsninger med de store veje er niveaufri. På den blå sti og den regionale sti 62 er der dog krydsninger med Klausdalsbrovej, hvor der ikke er fartdæmpning af biltrafikken. På den regionale sti 62 er der endvidere en stikrydsning - ved Herlev Hovedgade - som ikke er niveaufri, men hvor der er signalanlæg, som giver en fornuftig krydsningsmulighed. Hovedstinettet i Herlev Kommune består af 15,5 km farvede stier eller stiruter ad fartdæmpende lokale veje samt 18,5 km regionale stier. Hertil kommer en række små stier, der fx forbinder boligområder med hinanden.

Furesø Gladsaxe Ballerup Utrygge kryds Antal udpegninger over 20 11 til 20 6 til 10 1 til 5 Utrygge strækninger Antal udpegninger Over 5 1 til 5 Rødovre København

15 Tryghed Trygheden er kortlagt ved at spørge et udsnit af borgere i kommunen. De utrygge steder er vist på kortet på modsatte side. I alt er der klikket 325 gange på utrygge kryds eller vejstrækninger. Omkring 80% af angivelserne af utryghed er registreret i kryds. Nogle steder er markeret af en enkelt borger, mens andre steder er markeret af mange borgere. Det giver et indtryk af, hvor borgerne oplever mest utryghed. De 10 mest utrygge steder på vejnettet ifølge undersøgelsen er vist i tabellen nedenfor. Sted Antal Primære årsager til utryghed markeringer Herlev Hovedgade/Herlev Ringvej 43 Antal biler - tung trafik - fart - bilkøer Klausdalsbrovej/Blå sti 30 Antal biler - fart - dårlige forhold for cyklister Klausdalsbrovej/Skinderskovvej 29 Antal biler - dårlige forhold for cyklister - dårlige forhold for fodgængere Herlev Ringvej/Herlev Bygade 26 Antal biler - fart - bilkøer Herlev Ringvej/Mileparken/Kantatevej 22 Antal biler - tung trafik - fart - bilkøer Herlev Ringvej/Hjortespringvej 21 Antal biler - fart - dårlig oversigt Klausdalsbrovej/Regional sti 62 20 Antal biler - dårlige forhold for cyklister Herlev Hovedgade/Stationsalleen 12 Antal biler - bilkøer Herlev Ringvej/Sygehuset 12 Antal biler - bilkøer Herlev Hovedgade/Marielundvej 10 Bilister presser cyklister - dårlige forhold for cyklister De mest utrygge steder på Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade, udpeget af borgere og andre brugere af vejene i Herlev. De 10 steder, hvor der har været flest angivelser af utryghed, omfatter ca. 2/3 af alle angivelser af utryghed. Det vil sige, at en stor del af borgernes oplevelser af utryghed kan mindskes gennem en indsats på disse 10 steder. Der er flest angivelser af utryghed i krydset Herlev Hovedgade/Herlev Ringvej. Næsten hver tredje deltager i spørgeundersøgelsen har udpeget krydset som utrygt. Det kan blandt andet hænge sammen med, at der her er mest trafik. Af de tre veje er der flest angivelser af utryghed på Klausdalsbrovej. Der er også mange angivelser af utryghed på Herlev Ringvej, mens der er færrest på Herlev Hovedgade. De 10 steder, hvor der har været flest angivelser, er alle kryds. Det skyldes formentligt, at der i krydsene er flest potentielle konflikter mellem bilister og bløde trafikanter. Endvidere opleves dårlig fremkommelighed mest i kryds, mens biltrafikken glider bedre på strækningerne. Oplevelsen af utryghed er kortlagt gennem en spørgeundersøgelse på kommunens hjemmeside i perioden 21/5-18/6, 2007. Omkring 150 borgere har deltaget og i alt givet mere end 300 vurderinger af utrygge steder. Lige mange mænd og kvinder har deltaget, og alle aldersgrupper er repræsenteret, bortset fra unge under 20 år. Halvdelen af besvarelserne er kommet fra bilister, mens de øvrige besvarelser primært er kommet fra cyklister samt enkelte fodgængere og brugere af kollektiv trafik.

16 Spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen, som blev gennemført på kommunens hjemmeside. Her har kommunens borgere haft mulighed for at angive, hvor de føler sig utrygge ved at færdes i trafikken. Antal 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Klausdalsbrovej Herlev Ringvej Herlev Hovedgade Herlev Hovedgade/Herlev Ringvej Høj fart Meget trafik Meget tung trafik Bilkøer giver stress Parkerede køretøjer Dårlig oversigt Bilister presser cyklister Dårlige forhold for cyklister Dårlige forhold for fodgængere Årsagerne til borgernes oplevelser af utryghed fordelt på de tre veje. Krydset Herlev Hovedgade/Herlev Ringvej er vist særskilt, da krydset er relateret til to veje.

17 Ofte er årsagerne til borgernes oplevelse af utryghed en kombination af flere aspekter. Antallet af biler på vejene synes at være et gennemgående tema i de fleste angivelser af utryghed. Det store antal biler medfører samtidig køer i perioder, hvilket kan virke stressende for bilisterne og påvirke dem til at tage større chancer for at nå med over inden det bliver rødt. Eksempelvis har venstresvingende vanskeligt ved at finde "huller" i trafikken på de store veje. Både bilister og bløde trafikanter har udtrykt ønske om mere grøntid i signalanlæggene. Også høj fart er ofte en årsag til utryghed. Mange borgere ønsker lavere fart generelt på vejnettet. Dårlige forhold for cyklister er nævnt tit i angivelsen af utrygge steder. Det drejer sig om manglende krydsningsmuligheder, ligesom cyklister kan føle sig presset af biltrafikken i krydsene, hvor de to trafikantgrupper færdes på meget snævre arealer. Nogle borgere har udtrykt ønske om et mere sammenhængende stinet samt forbedring af de veje og stier, der benyttes som skoleveje. Utrygheden på Klausdalsbrovej adskiller sig fra Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade ved, at langt flere har angivet "dårlige forhold for cyklister" som årsag til utrygheden. Omkring 60% af angivelserne af dårlige forhold for cyklister og fodgængere er registreret på Klausdalsbrovej. Det kan skyldes, at det kan være utrygt at krydse vejen - især ved de to stikrydsninger. Det kan også hænge sammen med, at der er cykelsti langs de to øvrige veje, mens stiruten langs Klausdalsbrovej dels ligger i eget tracé på en del af strækningen og dels løber ad mindre veje. Det kan bevirke, at de bløde trafikanter finder stiruten mindre tilgængelig. Kun omkring hver tiende angivelse af utryghed på Herlev Hovedgade har omfattet, at "bilkøer stresser bilister". Blandt angivelser af utryghed på Herlev Ringvej har fire ud af ti angivelser omfattet bilkøer. Det indikerer, at fremkommelighedsproblemerne er mindre på Herlev Hovedgade end på Herlev Ringvej. Begrebet sikkerhed i trafikken udtrykker det som er måleligt. Det vil sige uheldenes antal og skadesgrad. Begrebet utryghed i trafikken beskriver sikkerheden, som trafikanterne oplever den!

Furesø Gladsaxe Ballerup Uheld 2002-2006 over 10 5-10 2-5 1 Rødovre København

19 Trafiksikkerhed De politiregistrerede uheld i perioden 2002-2006 er vist på kortet på modsatte side. Der er sket markant flere uheld på Herlev Hovedgade og Herlev Ringvej i forhold til Klausdalsbrovej. Det hænger blandt andet sammen med de større trafikmængder og det større antal bløde trafikanter. Uheld og personskader er sammenfattet i tabellen nedenfor. Herlev Herlev Klausdalsbrovej I alt Hovedgade Ringvej Alle uheld 95 (44) 56 (23) 6 (2) 157 (69) Personskadeuheld 29 (22) 16 (11) 2 (2) 47 (35) Dræbte 1 (1) 1 (1) 0 (0) 2 (2) Alvorligt tilskadekomne 15 (15) 9 (9) 2 (2) 26 (26) Let tilskadekomne 15 (9) 12 (4) 0 (0) 27 (13) Oversigt over uheld og personskader på de tre veje i perioden 2002-2006. I parentes er antallet af uheld og personskader med bløde trafikanter vist. Til sammenligning er der i Hastighedsplan 2006-2012 registreret 129 uheld over en 5-årig periode (2000-2004) på de daværende kommuneveje. Uheldene er fordelt over 43 personskadeuheld og 86 materielskadeuheld. Der er bløde trafikanter involveret i 3 ud af 4 personskadeuheld. Især de alvorlige skader - herunder 2 dødsfald - er sket for de bløde trafikanter. Det tyder på, at bløde trafikanter er en særligt udsat gruppe. Næsten halvdelen af de bløde trafikanter er cyklister. De øvrige bløde trafikanter er fordelt ligeligt mellem fodgængere og knallertkørere. Uheldene med bløde trafikanter sker især i kryds, hvor de bløde trafikanter skal krydse de store strømme af biltrafik. Størstedelen af personskadeuheldene er sket i kryds. I omkring hvert fjerde personskadeuheld har fodgængere været involveret. Endvidere er hvert fjerde personskadeuheld sket ved, at en højresvingende bil er kørt ind foran en cykel eller knallert. Der er også sket mange uheld med venstresvingende biler og ligeudkørende fra modsat retning. Disse uheld har dog resulteret i få personskader. Uheldssituationerne i personskadeuheldene er sammenfattet i tabellen nedenfor. Uheldssituation Kryds Udkørsel Strækning Eneuheld 1 0 0 Bagendekollisioner 3 0 3 Mødeuheld 1 0 0 Højresvingsuheld 4 5 3 Venstresvingsuheld 6 0 0 Uheld i kryds med ligeudkørende trafik fra tværgående retninger 3 0 0 Uheld i kryds med svingende trafik fra tværgående retninger 1 2 1 Uheld med parkerede køretøjer 0 0 0 Uheld med fodgængere 9 0 5 Uheld med dyr og genstande på kørebanen 0 0 0 I alt 28 7 12 Uheldssituationerne i personskadeuheldene. De registrerede uheld peger på, at der kan undgås flest uheld i fremtiden ved at målrette indsatsen mod kryds. Her bør der især fokuseres på højre- og venstresvingsuheld (12 og 6 uheld) samt uheld med fodgængere (14 uheld).

20 Herlev Ringvej/Hjortespringvej Herlev Ringvej/Herlev Hovedgade Herlev Hovedgade/Stationsalléen Herlev Ringvej/Mileparken N Herlev Ringvej/Sygehuset Kollisionsdiagrammer for politiregistrerede uheld 2002-2006.

21 Mest uheldsbelastede steder De mest uheldsbelastede steder er vist i tabellen nedenfor. Disse steder omfatter over halvdelen af alle uheld og personskader. Derfor er det relevant at analysere stederne nærmere. Uheld Personskadeuheld Tilskadekomne Herlev Hovedgade v. Herlev Ringvej 21 8 8 Herlev Ringvej/Hjortespringvej 10 6 7 Herlev Ringvej/Herlev Hovedgade 26 6 6 Herlev Hovedgade/Stationsalléen 13 4 5 Herlev Ringvej/Mileparken 19 3 5 Herlev Ringvej/Sygehuset 8 2 4 De seks mest uheldsbelastede steder, en strækning og fem kryds. Nedenfor er beskrevet nogle mulige årsager til uheldene, som i nogen grad kan afhjælpes ved vejtekniske forbedringer. Herlev Ringvej/Hjortespringvej/Tornerosevej Cyklister og knallerter kommer hurtigt mod syd ad Herlev Ringvej Højresvingende fra Herlev Ringvej nord har dårlig oversigt og ser derfor ikke de ligeudkørende cyklister og knallerter Venstresvingende bilister fra Herlev Ringvej syd ser efter "huller" i trafikken fra nord og er derfor ikke opmærksomme på de bløde trafikanter Bilister på Herlev Ringvej mod syd kører med for høj hastighed Herlev Ringvej/Herlev Hovedgade Venstresvingende har svært ved at orientere sig, bl.a. pga. to svingbaner Venstresvingende har svært ved at finde huller i trafikken Bilisterne på Herlev Hovedgade kører med for høj hastighed Herlev Hovedgade/Stationsalléen/Elverhøjen Bilister kommer ad Herlev Hovedgade mod øst med høj fart Det er vanskeligt at orientere sig ved venstresving til Elverhøjen Fodgængere går over for rødt, fordi ventetiden er lang - bl.a. om aftenen/natten Venstresvingende fra Stationsalléen er ikke opmærksomme på bløde trafikanter Herlev Ringvej/Mileparken/Kantatevej Bilister kommer med høj fart ad Herlev Ringvej mod nord Venstresvingende mod Mileparken fra Herlev Ringvej mod nord fejlbedømmer hastigheden på de modkørende, og har kort tid til at nå at komme over krydset Bilister fra Herlev Ringvej mod syd kører over for rødt lys Højresvingende bilister har svært ved at få øje på de bløde trafikanter - bl.a. fordi de bløde trafikanter kører med høj hastighed. Herlev Ringvej/Sygehus/Tornerosevej Bilister kommer med høj fart ad Herlev Ringvej Bilister ad Herlev Ringvej kører over for rødt Herlev Hovedgade mellem Stationsalléen og Herlev Bygade Krydset Herlev Ringvej/Herlev Hovedgade er behandlet separat og indgår ikke her. Bilister kommer med høj fart ad Herlev Hovedgade Fodgængere har ikke tilstrækkelige krydsningsmuligheder Højresvingende er ikke opmærksomme på cyklister langs Herlev Hovedgade

22 5 4 Minutters forsinkelse 3 2 Klausdalsbrovej mod øst (morgen) Klausdalsbrovej mod vest (morgen) Klausdalsbrovej mod øst (eftermiddag) Klausdalsbrovej mod vest (eftermiddag) 1 0 0 10 20 30 40 50 60 Minut i spidstimen Forsinkelse i spidstimen på Klausdalsbrovej. I morgenspidstimen kan vejen ikke afvikle trafikken mod vest uden kraftig forsinkelse i forhold til uden for spidstimen. 5 4 Minutters forsinkelse 3 2 Herlev Ringvej mod syd (morgen) Herlev Ringvej mod nord (morgen) Herlev Ringvej mod syd (eftermiddag) Herlev Ringvej mod nord (eftermiddag) 1 0 0 10 20 30 40 50 60 Minut i spidstimen Forsinkelse i spidstimen på Herlev Ringvej. I morgenspidstimen kan vejen ikke afvikle trafikken mod nord uden kraftig forsinkelse i forhold til uden for spidstimen. 5 4 Minutters forsinkelse 3 2 Herlev Hovedgade mod vest (morgen) Herlev Hovedgade mod øst (morgen) Herlev Hovedgade mod vest (eftermiddag) Herlev Hovedgade mod øst (eftermiddag) 1 0 0 10 20 30 40 50 60 Minut i spidstimen Forsinkelse i spidstimen på Herlev Hovedgade. Vejen kan afvikle trafikken med beskeden forsinkelse i forhold til uden for spidstimen.

23 Fremkommelighed Fremkommeligheden er på alle tre veje uden for myldretiderne og på frie strækninger stadig tilstrækkelig, hvilket de målte gennemsnitshastigheder indikerer. I myldretiderne, hvor der er mest trafik, er trafikafviklingen langsom og til gene for trafikanterne. Bilister oplever især køer som et problem, hvis signalet når at skifte fra rødt til grønt mere end én gang, uden at bilisten når med over. Fremkommeligheden på vejnettet er analyseret gennem trafiktællinger, som er behandlet i et trafiksimuleringsprogram. Beregninger af kølængder og forsinkelser er kalibreret ved hjælp af stikprøvekontroller, hvor Klausdalsbrovej og Herlev Ringvej er gennemkørt flere gange. Den gennemsnitlige forsinkelse på de tre veje er vist på figurerne på modsatte side. Figurerne beskriver forsinkelsen inden for Herlev Kommunes grænser i hver retning på henholdsvis Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade i myldretiden både morgen og eftermiddag. På Klausdalsbrovej oplever bilisterne størst forsinkelse mod vest om morgenen. I denne periode kan vejen ikke afvikle trafikken mod vest uden kraftig forsinkelse i forhold til uden for spidstimen. Forsinkelsen bevirker, at bilister ikke altid når med over et kryds, før signalet skifter til grønt for anden gang. Forsinkelsen skyldes den tætte ligeudkørende trafik, ligesom der skal afvikles en del trafik fra Hjortespringvej. Om eftermiddagen er trafikken spredt over en længere periode, hvilket giver mindre spidsbelastninger. Derfor er forsinkelserne små om eftermiddagen. På Herlev Ringvej er der størst forsinkelse mod nord om morgenen. I denne periode kan vejen ikke afvikle trafikken mod nord uden kraftig forsinkelse i forhold til uden for spidstimen. I nogle perioder må bilister vente i et kryds, indtil signalet skifter til grønt for anden gang. Det kan skyldes, at signalerne prioriterer den sydlige retning højere end den nordlige retning om morgenen, fordi den største trafikmængde kører mod syd. Blandt andet er der lang ventetid i krydset ved Mileparken, hvor venstresvingende i perioder blokerer det ene spor for ligeudkørende mod nord, fordi der ikke er plads i venstresvingssporet. Det tyder generelt på, at signalerne giver for lidt tid til venstresvingende fra Herlev Ringvej i forhold til de ligeudkørende fra modsatte retning. Det bevirker, at de venstresvingende tvinges til at svinge, når det er gult og rødt, hvilket øger uheldsrisiko og utryghed. Det synes at være en del af årsagen til mange uheld med venstresvingende på Herlev Ringvej, bl.a. ved Mileparken. Om eftermiddagen er forsinkelsen størst i sydlig retning på Herlev Ringvej, hvilket formentligt skyldes, at den sydkørende strøm har mindre grøntid end den nordkørende. På Herlev Hovedgade er der lige stor forsinkelse i begge retninger, og forskellen på morgen og eftermiddag er beskeden. Trafikmængden kan afvikles acceptabelt, men der opstår forsinkelse og køer i krydset med Herlev Ringvej, fordi de "grønne bølger" på Herlev Hovedgade ikke altid kan synkroniseres med "grønne bølger" på Herlev Ringvej. På Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er der i alt 15 signalanlæg. Signalerne kan formentligt justeres, således at de vil passe bedre til den aktuelle trafik. På Klausdalsbrovej kører de fire signalanlæg med samspil mellem hinanden, således at der kan opnås "grønne bølger". På Herlev Ringvej er der indført et intelligent styresystem (DOGS) til øgning af kapaciteten i de fem signalanlæg, afhængigt af den aktuelle trafikmængde. På Herlev Hovedgade kører de seks signaler med samspil mellem hinanden samt med signaler i nabokommuner. Signalerne ved Herlev Ringvej og Herlev Bygade er delvist trafikstyrede.

Furesø Gladsaxe Ballerup Længste kø - morgen Over 400 300-399 200-299 Under 200 Længste kø - eftermiddag 300-399 Rødovre København 200-299

25 Bilkøerne i de signalregulerede kryds er vist på kortet på modsatte side. Endvidere er køerne vist i tabellen nedenfor. Kryds Kølængde morgen (m) Retning Kølængde eftermiddag (m) Retning Klausdalsbrovej/Hjortespringvej 475 Ligeud fra øst 100 Ligeud fra vest Klausdalsbrovej/Skinderskovvej 375 Ligeud fra øst 175 Ligeud fra vest Klausdalsbrovej/Gammelgårdsvej 300 Ligeud fra øst 100 Ligeud fra vest Klausdalsbrovej/Sennepshaven 250 Ligeud fra øst 50 Ligeud fra vest Herlev Ringvej/Mileparken 700 Alle fra syd 175 Alle fra vest Herlev Ringvej/Sygehuset 675 Ligeud fra nord 150 Ligeud fra syd Herlev Ringvej/Herlev Hovedgade 300 Ligeud fra syd 250 Alle fra øst Herlev Ringvej/Hjortespringvej 150 Alle fra vest 275 Ligeud fra nord Herlev Ringvej/Herlev Bygade 100 Ligeud fra nord 375 Alle fra vest Herlev Hovedgade/Vindebyvej 125 Ligeud fra øst 125 Ligeud fra nord Herlev Hovedgade/Marielundvej 125 Ligeud fra vest 125 Ligeud fra vest Herlev Hovedgade/Stationsalleen 125 Ligeud fra vest 125 Ligeud fra vest Herlev Hovedgade/Herlev Bygade 125 Ligeud fra øst 75 Ligeud fra nord Herlev Hovedgade/Borgerdiget 75 Ligeud fra nord 50 Ligeud fra vest Herlev Hovedgade/Klokkedybet 50 Ligeud fra vest 75 Ligeud fra vest Længste kø pr kørebane i myldretiden i gennemsnit. Der er generelt flest lange køer om morgenen. Det skyldes, at trafikken om morgenen er mere koncentreret. De lange køer opstår hovedsageligt i primærretningen, hvorimod sidevejstrafikken i de fleste kryds afvikles bedre. På Klausdalsbrovej er køerne om morgenen meget længere end om eftermiddagen, og der er ingen nævneværdi kø fra sidevejene. Fra krydsene ved Skinderskovvej og Hjortespringvej kan køen strække sig helt tilbage gennem det næste kryds, hvilket medfører periodevist trafikalt sammenbrud. På Herlev Ringvej om morgenen er de længste køer i de yderste kryds - det vil sige ved Sygehuset og Mileparken. Disse kryds udgør en slags flaskehalse, mens trafikken afvikles bedre inde mellem signalerne. I de to yderste kryds på Herlev Ringvej findes de største forskelle i kølængder mellem morgen og eftermiddag. Køen på Hjortespringvej er længere end køen på Herlev Ringvej. Det skyldes, at bilerne på Hjortespringvej kun har ét spor til rådighed på strækningen inden krydset, mens bilerne på Herlev Ringvej har to ligeudspor samt to lange svingbaner. Om eftermiddagen er de længste køer i krydsene Herlev Ringvej/ Hjortespringvej, Herlev Ringvej/Herlev Bygade og Herlev Ringvej/Herlev Hovedgade. Køerne på Herlev Bygade og Herlev Hovedgade er længere end på Herlev Ringvej i disse kryds. I de tre kryds er der meget trafik til og fra butikkerne i Herlev Bymidte, især Herlev Bygade. Endvidere benyttes krydsene af bilister, som skal hjem fra arbejde i Herlev. På Herlev Hovedgade er køerne generelt kortere end på de to øvrige veje. Dog udgør krydset med Herlev Ringvej en barriere, som forsinker trafikken og skaber køer på Herlev Hovedgade. Fremkommeligheden er vurderet ved hjælp af et mikrosimuleringsprogram (Vissim). Programmet illustrerer afviklingen af trafikken i myldretiden. Endvidere beregner programmet gennemsnitlige kølængder og forsinkelser. Konsekvenserne af projektforslag til forbedring af fremkommelighed og trafikafvikling kan belyses og illustreres i Vissim inden den videre planlægning.

26 Fart, gennemsnit Ikke fartdæmp. stikryds Klausdalsbrovej/Skinderskovvej 1 0 1 0 1 3,0 Klausdalsbrovej/Gammelgårdsvej 1 0 0,5 0 1 2,5 Klausdalsbrovej/Hjortespringvej 1 0 0,5 0 1 2,5 Klausdalsbrovej/Sennepshaven 1 0 0 0 0,5 1,5 Klausdalsbrovej/Blå sti 1 1 1 0 0 3,0 Klausdalsbrovej/Regional sti 62 1 1 0,5 0 0 2,5 Klausdalsbrovej vest for Skinderskovvej 1 0 0,5 0 0 1,5 Klausdalsbrovej mellem Skinderskovvej og Gammelgårdsvej 1 0 0 0 0 1,0 Klausdalsbrovej mellem Gammelgårdsvej og Hjortespringvej 1 0 0,5 0 0 1,5 Klausdalsbrovej mellem Hjortespringvej og Sennepshaven 1 0 0,5 0 0 1,5 Klausdalsbrovej øst for Sennepshaven 1 0 0 0 0 1,0 Utryghed Uheld Fremkommelighed Samlet vurdering Herlev Ringvej/Sygehuset 0,5 0 0,5 0,5 1 2,5 Herlev Ringvej/Hjortespringvej 0,5 0 1 0,5 0,5 2,5 Herlev Ringvej/Herlev Bygade 0,5 0 1 0 1 2,5 Herlev Ringvej/Herlev Hovedgade 0,5 0 1 1 1 3,5 Herlev Ringvej/Mileparken 0,5 0 1 1 1 3,5 Herlev Hovedgade/Borgerdiget 0 0 0,5 0 0 0,5 Herlev Hovedgade/Marielundvej 0 0 0,5 0 0 0,5 Herlev Hovedgade/Vindebyvej 0 0 0,5 0 0 0,5 Herlev Hovedgade/Herlev Bygade 0 0 0,5 0,5 0 1,0 Herlev Hovedgade/Stationsalleen 0 0 0,5 1 0 1,5 Herlev Hovedgade/Klokkedybet 0 0 0,5 0 0 0,5 Herlev Hovedgade mellem Herlev Ringvej og Stationsalleen 0 0 0,5 1 0 1,5 Herlev Hovedgade mellem Herlev Bygade og Herlev Ringvej 0 0 0 0,5 0 0,5 Problemer på Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade. Fart, stikryds, uheld og fremkommelighed er vurderet ud fra tekniske data. Utryghed er vurderet ud fra internetundersøgelsen.

27 Sammenfatning af kortlagte problemer De kortlagte problemer er sammenfattet i tabellen på modsatte side. Utrygheden er størst på Klausdalsbrovej og Herlev Ringvej, mens problemer med uheld er størst på Herlev Hovedgade og Herlev Ringvej. Problemer med manglende fremkommelighed er størst på Herlev Ringvej og Klausdalsbrovej. På Klausdalsbrovej er der problemer med fremkommeligheden på grund af de store trafikmængder - især om morgenen. I krydset med Skinderskovvej kan der endvidere opleves vanskeligheder på Skinderskovvej Syd, hvor der kun er én kørebane frem mod krydset. De fire signalregulerede kryds hænger sammen, hvorfor en forbedring af fremkommeligheden på strækningen skal ske i alle fire kryds for at have en gavnlig effekt på strækningen. Bløde trafikanter oplever utryghed ved at krydse vejen samt ved at færdes langs vejen. Begge de utrygge steder, hvor hovedstinettet i Herlev krydser de store veje, forekommer på Klausdalsbrovej. Der er sket få uheld i forhold til de to andre veje, hvilket blandt andet kan skyldes, at der færdes få bløde trafikanter langs vejen, ligesom sidevejstrafikken er beskeden. Der er ikke noget fortov langs vejen. Herlev Ringvej er præget af tæt trafik morgen og eftermiddag, hvilket giver forsinkelse for bilisterne. Især kan det være vanskeligt for venstresvingende. Køerne er størst i det nordligste kryds ved sygehuset og det sydligste kryds ved Mileparken. Herefter glider trafikken bedre - formentligt på grund af det intelligente signalsystem "DOGS". Der er sket mange uheld på vejen, blandt andet venstresvingsuheld. Tæt trafik og dårlige oversigtsforhold - herunder manglende opmærksomhed på de bløde trafikanter - kan være en del af årsagerne til uheldene. Især bløde trafikanter oplever utryghed ved at færdes på Herlev Ringvej. Det skyldes blandt andet, at hellerne til fodgængere i krydset er smalle, ligesom de store kryds kan virke uoverskuelige. På Herlev Hovedgade er der sket mange uheld på strækningerne mellem krydsene. Det er uheld med højresvingende biler og cykler samt biler, som skifter kørebane. Uheldene i krydsene er blandt andet uheld med fodgængere. Det tyder på, at der er behov for flere krydsningsmuligheder på Herlev Hovedgade. I dag er der ikke store problemer med fremkommeligheden. Største udfordring er krydset ved Herlev Ringvej, hvor trafikken må indordne sig i forhold til trafikken på Herlev Ringvej.

28 Klausdalsbrovej ved Skinderskovvej Klausdalsbrovej ved den blå sti Herlev Ringvej ved Herlev Bygade Herlev Ringvej Herlev Hovedgade ved Herlev Ringvej Herlev Hovedgade ved Stationsalléen

29 Målsætninger I dette tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 er der supplerende målsætninger i forhold til hastighedsplanens mere generelle målsætninger for øvrige veje i Herlev. Det skyldes, at Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er veje, der skal lede meget trafik gennem kommunen og efter kommunalreformen er blevet til kommuneveje. Der er ønsker om bedre fremkommelighed, mere trafiksikkerhed og større tryghed. Disse tre overordnede ønsker kan ikke altid forenes. For at kunne tage hensyn til det komplekse ønske må hver vej have sin egen målsætning. Så kan der bedre tages hensyn til de ønsker, der er fremkommet via analyserne og internetundersøgelsens mange borgerønsker til disse 3 veje. Som udgangspunkt for hver målsætning er sat følgende: Fremkommeligheden på vejene må i myldretiderne ikke forringes målt i forhold til i dag. Udviklingen af antallet af dræbte, alvorlige og lettere tilskadekomne skal søge at følge den nye landspolitiske målsætning om en 40% reduktion i 2012 med udgangspunkt i tallene for 2005. De bløde trafikanter skal kunne opleve forbedringer på de mest udpegede utrygge steder i forhold til i dag. For hver vej gælder disse målsætninger: Klausdalsbrovej: Fokus på de bløde trafikanters behov for tryggere krydsningspunkter. Forbedre forholdene i myldretiderne for krydsende sidevejstrafik. Forbedre fremkommeligheden. Herlev Ringvej: Fokus på en forbedret fremkommelighed. Forbedrer forholdene for de svingende bilister i kryds. Holde fokus på de bløde trafikanters behov for trygge og sikre forhold. Herlev Hovedgade: Fokus på de bløde trafikanters behov for tryggere og sikrere forhold. Fremkommeligheden må ikke forringes væsentligt. Nye trafikale lokale belastninger (nyt byggeri) skal tages i betragtning.

30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld 30 Utryghed 20 Stikrydsninger 10 Fremkommelighed 20 Hastighedsreduktion 20 Prioriteringsnøgle baseret på både borgernes synspunkter og de tekniske analyser.

31 Prioritering af trafikale temaer De konstaterede problemer kan ikke alle løses med det samme. Derfor er projektforslagene prioriteret i den rækkefølge, som sikrer størst effekt i forhold til hver investeret krone. Prioriteringsnøglen er fastlagt på grundlag af analyser af uheld, fremkommelighed, fart og stikrydsninger samt borgernes udpegning af utrygge steder. Prioriteringsnøglen er vist på modsatte side. På de tre veje er der sket flere uheld i alt end på resten af kommunevejene i Herlev. Derfor er der i prioriteringen lagt stor vægt på uheldsreduktion. Utryghed, fremkommelighed og hastighed er vægtet ligeligt. Stikrydsninger er vægtet lavest, idet der er relativt få af de udpegede problemsteder, som er egentlige stikrydsninger. Bløde trafikanter vægtes højt i den samlede prioritering, idet deres forhold forbedres, når utrygheden mindskes, og hastigheden begrænses samt når stikrydsninger forbedres. Endvidere er en del af uheldsbekæmpelsen rettet mod bløde trafikanter. Den samlede prioritering vil sikre, at alle projekter vurderes på samme vilkår. Ud fra prioriteringen vil projektforslagene blive opstillet i den rækkefølge, som giver de største effekter i forhold til hver investeret krone. Med afsæt i målsætninger og prioriteringsnøgle ses på de næste sider projektforslag, der kan forbedre forholdene på vejene.

32 Lokalitet Projektorslag Supplement eller alternativ Prisoverslag (t.kr) Effekt Effekt ift. Økonomi Herlev Hovedgade mellem Herlev Bygade og Stationsalléen Hastighedsgrænse 60 km/t - 50 25 5,0 Herlev Hovedgade mellem Herlev Bygade og Herlev Ringvej Herlev Ringvej mellem Herlev Hovedgade og Sygehuset Forlænge hegn i midterrabat øst for krydset Indsnævring til ét kørespor i hver retning (kræver at en del af trafikken kan flyttes til andre større veje) 50 15 3,0 Øget mellemtid efter hovedretning i alle kryds og evt. øget grøntid for fodgængere ved Sygehuset - 100 25 2,5 Klausdalsbrovej/Blå sti Udvidet midterhelle og øget vejvisning Tunnel 200 40 2,0 Herlev Ringvej mellem Herlev Hovedgade og Hjortespringvej Hastighedsgrænse 60 km/t - 50 10 2,0 Klausdalsbrovej/Reg. sti 162 Udvidet midterhelle og øget vejvisning - 200 30 1,5 Herlev Ringvej/Hjortespringvej Herlev Ringvej/Mileparken Nord: Afkorte cykelsti og beskære beplantning. Hjortespringvej: Fjerne hellen mellem sti og kørebane. Herlev Ringvej Syd: Evt. slips for venstresving Herlev Ringvej Nord: Afkorte cykelsti samt adskillelse af cykelsti og fortov. Herlev Ringvej Syd: Forlænget venstresvingsbane og forlænget venstresvingspil Herlev Ringvej Nord: Bremsekurve og evt. 2 sek før-grønt/-rødt for cyklister. 200 25 1,3 Herlev Ringvej Syd: Forlængelse af venstresvingsbane og ny højresvingsbane. 500 60 1,2 Herlev Ringvej/Herlev Bygade Helle til adskillelse af cykliststrømme - 100 10 1,0 Herlev Hovedgade/Borgerdiget Slips for venstresving - 100 10 1,0 Herlev Ringvej/Herlev Hovedgade Tydeliggørelse af midterheller - 300 25 0,8 Herlev Hovedgade/Stationsalleen Herlev Hovedgade/Marielundvej Herlev Hovedgade/Vindebyvej Herlev Hovedgade mellem Herlev Ringvej og Stationsalléen Klausdalsbrovej/Sennepshaven Nedlægge svingbane ved Elverhøjen. Tydeliggøre heller i krydset. Evt. forbud mod U- vendinger 500 25 0,5 Helle til adskillelse af cykliststrømme. Fodgængerfelt. Tilretning af blåt cykelfelt. - 200 10 0,5 Helle til adskillelse af cykliststrømme. Fodgængerfelt. - 200 10 0,5 Indsnævring til ét kørespor i hver retning (kræver at en Højresvingsbane og blåt cykelfelt ved del af trafikken kan flyttes større overkørsler. til andre større veje) 500 15 0,3 Trafikstyret signal og længere grøntid for fodgængere ved tryk 400 10 0,3 Klausdalsbrovej, 3 vestlige signaler Trafikstyrede signaler, ekstra ligeudspor på Kl. mod vest ved Sk., ny venstresvingsbane på Sk. Syd Øget grøntid i eksisterende signaler 1.800 20 0,1

33 Projektforslag I de signalregulerede kryds vil der blive indført LED signaler. Det gøres for at forbedre signalernes synlighed og driftssikkerhed. Endvidere overvejes det løbende, hvor der er behov for at forny afmærkningen. Intelligente transportsystemer (ITS) anvendes i nogen grad på vejene i dag, og det vil løbende blive overvejet, hvordan anvendelse af ITS kan øges med henblik på at skabe bedre fremkommelighed og trafiksikkerhed. Det kan fx være styring af signaler og information om kødannelser. Projektforslagene for de enkelte lokaliteter er vist i prioriteret rækkefølge på modsatte side. Projektforslagene omfatter primært de signalregulerede kryds på vejene, idet mange problemer er koncentreret her. Det drejer sig både om signalændringer og fysiske ombygninger. Endvidere er der projektforslag på strækningerne - primært med fokus på bløde trafikanters forhold. Det er skønnet, at de samlede anlægsomkostninger er i størrelsesordenen 5 mio. kr. Halvdelen af omkostningerne vil gå til Klausdalsbrovej, mens den anden halvdel deles mellem Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade. Omkostningerne kan variere i forhold til blandt andet materialevalg og omfang. Tallet vil blive konkretiseret i takt med, at projektforslagene efterfølgende konkretiseres. Effekten inden for de fem trafikale temaer, som indgår i prioriteringen, er vurderet for hvert projektforslag. Effekterne er opdelt i tre kategorier, hvor 1 svarer til stor effekt, 0,5 svarer til nogen effekt, og 0 svarer til ingen effekt. Det vil eksempelvis sige, at projektforslag, som forventes at kunne medføre en stor reduktion af uheldene, tildeles værdien 1. Jo større effekt, jo højere pointtal tildeles. I vurderingen af effekten er der taget udgangspunkt i de problemer, som er konstateret. Det vil sige, at der kun er forventet en gavnlig effekt på de lokaliteter, hvor der faktisk er konstateret problemer. Prioriteringen på modsatte side er vejledende og et udtryk for, hvor der kan opnås flest forbedringer af trafiksikkerhed, tryghed og fremkommelighed. Når projekterne skal realiseres, skal de koordineres i forhold til andre anlægsarbejder. Endvidere kan det være hensigtsmæssigt at indføre en stor del af ændringerne på én vej, før projekter på andre veje påbegyndes. I vurderingen af effekterne af hvert projektforslag er følgende værdier anvendt: På de næste sider er forslagene for hver vej beskrevet nærmere. 0 - Ingen effekt 0,5 - Nogen effekt 1 - Stor effekt

N Udvidelse af to midterheller Regional sti 62 Blå sti 34 Sennepshaven Hjortespringvej Gammelgårdsvej Skinderskovvej Nyt ligeudspor gennem krydset Trafikstyret signal

35 Klausdalsbrovej De to eksisterende stikrydsninger gøres bredere og længere. Det styrker muligheden for at krydse Klausdalsbrovej én kørebane af gangen, idet der bliver bedre plads til at vente i midterhellerne. Den større bredde gør det mere trygt for de krydsende trafikanter. Samtidig dæmpes bilernes fart, fordi vejens forløb forsættes. Det bliver formentligt nødvendigt at udvide vejen lidt ved midterhellerne, hvilket yderligere øger effekten af vejens forsætning. Langs midterhellernes sider kan der etableres en eller flere rækker chaussésten. Det vil indsnævre kørebanen omkring hellerne uden at give problemer for store køretøjers passage. Endvidere opnås en rumleeffekt for de køretøjer, som passerer tæt på hellerne. Den smallere kørebane og eventuelle chaussésten vil medvirke til at holde bilernes fart nede. Vejvisningen på og omkring stierne øges. Det medvirker til, at flere benytter stierne frem for at benytte Klausdalsbrovej. I krydset Klausdalsbrovej Sennepshaven skal der gøres mere ud af vejvisningen og skiltningen for de bløde trafikanter, der gerne vil krydse mellem det grønne område Hjortespringkilen i nord og Sennepshaven i syd hvor der er busstoppesteder. I de signalregulerede kryds etableres trafikstyrede signaler. Ved hjælp af detektorer i vejen (eller kameraer i master) reguleres signalerne i forhold til den aktuelle trafik på vejene. Det betyder, at grøntiden i signalet løbende fordeles efter, hvor der er mest behov for det. Formålet er at øge grøntiden på Klausdalsbrovej, når der er mest trafik, for derved at mindske køerne på Anlægsomkostninger: 2-3 mio. kr. vejen.