DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk



Relaterede dokumenter
Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Indholdsfortegnelse Infrastruktur og støj...2/24

En bæredygtig transportplan for Danmark

Investeringer i fremtiden

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Sjælland baner vejen frem

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Mobilitetsstrategi mod en bæredygtig kommune UDKAST

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Den trafikale infrastruktur i Regionen - udfordringer og mulige løsninger

Trafikstyrelsen Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur

transportplaner I NTN-korridoren

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Transportaftalen lægger overordnet op til

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

En pendlerstrategi for Fyn. Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

f f: fcykelpolitikken

Lokaludvalget for Lille Næstved. Høringssvar vedrørende boligområde B benævnt C1 på illustration.

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

- Et tigerspring for jernbanen

15.1 Fremtidens buskoncepter

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

Faktaark om trængselsudfordringen

17. Infrastruktur digitalisering og transport

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur

Cykelstiplan Indledning

Udtalelse. Taxiers anvendelse af busbaner. Til: Århus Byråd via Magistraten. Trafik og Veje. Den 11. juni 2008

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Vision for banetrafikken i

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Trafik- og mobilitetsplan Region Hovedstaden

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP

Trafik i Aarhus Udfordringer og muligheder

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen i overensstemmelse

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

8. december Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Regelmæssig og direkte

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Bedre tilbud til rejsende med tog, bus og cykel

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

INFRASTRUKTURPOLITIK VISIONSPOLITIK

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

InterCity tog og green freight corridor

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Dato: 15. juni qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning

Bedre tilbud til rejsende med tog, bus og cykel ved indførelse af trængselsring i København

Sjælland baner vejen frem

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune Version

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur

Mobilitet i København TØF Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Danmarks hovedstadsregion en international storbyregion med høj livskvalitet og vækst

Høring på Christiansborg 9. november 2010 TRANSPORTKORRIDORER I HOVEDSTADSOMRÅDET

Mobilitetspolitik. Juni 2013

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

Teknik- og Miljøforvaltningen

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

DET FYNSKE MOBILITETSKORT FYN I BEVÆGELSE

25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR. Syddansk Mobilitetsråd. Principper for bustrafik

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

LANDSKORRIDOREN Landsdækkende tog (lyntog og intercity) E20 og gammel A1

Transkript:

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk 20. maj 2008 DN PGPAK 08002-004 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød. Bemærkninger til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Danmarks Naturfredningsforenings Afdeling i Fredensborg Kommune (DN Fredensborg) har modtaget Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden i høring med høringsfrist den 20. maj 2008. DN Fredensborg skal indledningsvis pege på, at man alene vil fremsætte bemærkninger til to af temaerne, nemlig Hovedstadsregionens infrastruktur og Natur og Miljø. Hovedstadens infrastruktur Afdelingsbestyrelsens (AB) bemærkninger til enkelte af de fremlagte løsningsforslag følger i det væsentlige de fremlagte løsningsforslag til forbedring af infrastruktur, som er inddelt i fire områder, som hvert igen er inddelt i tre dele. Trafik og trængsel i de centrale bydele *Parkeringsfaciliteter for cykler og biler ved stationer finder AB bør forbedres væsentligt i et samarbejde mellem kommunen og BaneDanmark; omkring de lokale stationer sker der en løbende formindskelse af antallet af langtidsparkeringspladser til brug for pendlere, ligesom udbygning med nye cykelparkeringsfaciliteter, herunder mulighed for aflåsning af de enkelte parkeringsrum (model Allerød), ikke finder sted. Etablering af nye faciliteter kunne gennemføres som et OPP projekt. *Styrket anvendelse af IT systemer til f. eks. bedre passagerinformation for kollektiv trafik. AB finder en yderligere udbygning af IT informationssystemer for ønskeligt. I særdeleshed information ved skift mellem tilbringerbusser og tog. Endvidere bør der opbygges et informationssystem, der tilsikrer opnåelse af forbindelse mellem tog og bus i de trafiksvage perioder (langt imellem busserne). Tog er den primære transportør fra vort område, og busruter anses i overvejende grad at være tilbringerbusser til togene. *Udbygning af et cykeltrafikstinet for pendlere langs de større veje og cykelparkering ved tog- og metrostationer kan efter AB s vurdering måske medvirke til, at flere vil pendle på cykel over længere afstande; men cykelparkeringsfaciliteterne skal være væsentlig bedre end de lokalt forefindes i dag. Endvidere bør vedligeholdelsesstandarden for eksisterende stinet højnes, ligesom oversigtsforholdene ved møde / krydsning med andre trafikårer bør forbedres (cyklisternes kørehastighed er relativt højere end tidligere) såvel for cykelstinettet som andre trafikårer.

*Væsentlig udbygning af Parker og Rejs faciliteter med overvågning og tilhørende servicearealer, placeret ved de trafikale knudepunkter, som stærkt forbedrer kombinerede transportformer. Etablering af Parker og Rejs faciliteter bør, efter AB s opfattelse, ikke alene ses i sammenhæng med jernbanetransport, men også i tilslutning til omstigning til S- og E- bus. Mobilitet på tværs og rundt i regionen *Indsætte direkte- og langtursbusser i særlige busbaner på strækninger med store pendlerstrømme bør efter AB s vurdering behandles med en vis tilbageholdenhed, idet tog må anses for den primære transportør ved massetransport (pendling i myldretiden). Et koncept med særlige busbaner kan let medføre ønske om yderligere udvidelse af motor- og motortrafikveje, hvilket AB må anse for mindre hensigtsmæssigt. Dog kunne anvendelse af Intelligente Trafik Systemer (ITS) på motor- og motortrafikveje på en bæredygtig måde øge fremkommeligheden for den kollektive bustrafik (S- og E- busser og turistbusser uden påhængsvogne) i myldretiden ved reservation af venstre vognbane (for veje med midterrabat) til kollektiv trafik og til personbiler uden påhængsvogne med mindst tre personer i bilen. *Bedre omstigningsmuligheder ved stationer og knudepunkter kan AB kun støtte op om. *Indsætte længere tog eller flere vogne på strækninger med overfyldte tog er efter AB s opfattelse ikke særlig hensigtsmæssigt på Kystbanen, idet længere tog vil betyde, at flere af vognene ikke kan perronbetjenes (døre må holdes aflåste) på flere stationer på strækningen og der er f. eks. ikke mulighed for at udbygge perronlængden uden meget store anlægsomkostninger disse steder. Derimod kunne indsættelse af dobbeltdækker togsæt franske togsæt af denne type har tidligere været prøvekørt på Kystbanen inden anskaffelse af de elektrisk drevne ER - togsæt - medføre en væsentlig forøgelse af transportkapaciteten på den enkelte togafgang. *Anvendelse af ITS på indfaldsveje og hovedfærdselsårer for at reducere trængslen og rejsetiden kan AB støtte ud fra en opfattelse af, at trafikken bliver mere bæredygtig. Der kunne indføres udnyttelse af nødspor på disse veje i myldretiden gennem anvendelse af ITS (bruges i Holland omkring større byer). Brug af særlige vognbaner til personbiler med mindst 3 personer i bilen henvises til bemærkningerne ovenfor (særlige busbaner). *Flere store Parker og Rejs - anlæg ved de store indfaldsveje med overvågning og tilhørende servicefaciliteter er kommenteret ovenfor. *Udbygning af missing link i det regionale cykelstinet i hele regionen kan AB støtte op om. *Mulighed for biler med flere passagerer i særlige reserverede baner i myldretiden vil næppe være hensigtsmæssigt med det nuværende antal vognbaner på Helsingørmotorvejen gennem vort lokale område. *Anlæg af Tværvejen mellem Høje Taastrup og Ballerup bør efter AB s opfattelse ikke blive første etape af Ringmotorvej 5. *Forlængelse af Farum-motorvejen til Hillerød må anses for at være en mulighed for at nedbringe presset på Isterødvejen, således at en kommende udbygning af denne bliver mindre aktuel. Forbindelser ind og ud af regionen *Indsætte længere tog eller flere vogne på strækninger med overfyldte tog, f. eks. på Øresundsbanen er kommenteret ovenfor. 2

*Indsætte direkte- og langtursbusser på de store pendlerstrækninger, f. eks. i særlige busbaner med forkørselsret er kommenteret ovenfor. *Afhjælpning af trængselsproblemerne på de store indfaldsveje fra Sjælland til hovedstaden, f. eks. ved hjælp af ITS er ligeledes kommenteret ovenfor. *Mulighed for biler med flere passagerer i særligt reserverede baner i myldretiden er også kommenteret ovenfor. *Etablering af jernbane- og vejforbindelse i Ring 5 anses for at være ødelæggende for så vidt angår placeringen i Fredensborg Kommune i Transportkorridoren. Såfremt anlæggene nyder fremme i den overordnede landsdækkende trafikplanlægning skal AB opfordre Region Hovedstaden til, at der placeres efter samarbejde / samråd med lokale NGO er et antal faunapassager, således at det tilsikres, at bl. a. de eksisterende spredningskorridorer ikke afbrydes. *Fast forbindelse Helsingør Helsingborg til tog og biler anser AB for så vidt angår jernbaneforbindelsen for et bæredygtigt men nødvendigt onde (persontrafikken mellem byerne bliver flyttet fra færger / skibe til tog), men en tilsvarende forbindelse for biler anses for mindre tilfredsstillende, idet en sådan vejforbindelse vil øge biltrafikken væsentligt, og sammenholdt med en mulig etablering af en Ringmotorvej B 5 kan det forventes, at fjerntrafikken på landevej øges forholdsmæssigt mere end jernbanetrafikken. *En fremtidssikret løsning af kapaciteten på Hovedbanegården gennem nybygning af en aflastningsbanegård, så banetrafikken kan øges; denne investering kan anses for lidet nyttig, idet anlæg af Høje Taastrup station i sin tid netop skulle være en aflastningsbanegård, og dette anlægsarbejde har måske vist sig at være mindre hensigtsmæssigt allerede nu. Set nordfra (Kystbanen) må det primære mål være: Tog til tiden og tilstrækkeligt kapacitet, således at der kan flyttes pendlere fra landevej til jernbane. *Opkobling til det europæiske højhastigheds net som alternativ til bil og fly kan AB støtte, særligt under hensyntagen til, at dette net kan anvendes til såvel person- som godstransport. Gods- og varetransporter *Indførelse af modulvogntog på de store gennemgående transitveje mellem godsterminaler for at nedsætte antallet af lastbiler på vejene må for tiden anses for at være en fejlslagen politik og en forkert lovgivning henset til den samlede tilstand for det overordnede vejnet i vort lokale område. *Kapaciteten til godstog på jernbanenettet omlægges og udbygges, således at trafikken kan afvikles uden nævneværdig gene for persontrafikken. AB er ganske enig, men er dog af den opfattelse, at persontrafikken allerede nyder fremme, og at godstog i et vist omfang allerede nu fremføres som heltog (fra godsterminal til godsterminal) med en rejsehastighed, der i det væsentlige kan matche den lokale persontrafik. *Fremkommeligheden i de store transitkorridorer udbygges og optimeres gennem brug af ITS er kommenteret ovenfor. *Udbygning af prioriterede missing links i det trans-europæiske jernbanenet, således at gods kan overføres fra vej til bane, f. eks. banestrækningen Bremen / Hannover / Hamborg til København og den nordiske trekant mellem København, Stockholm og Oslo. Et missing link i vort lokalområde en jernbaneforbindelse i Ring 5 og fast forbindelse Helsingør Helsingborg er kommenteret ovenfor. 3

Natur og miljø AB s bemærkninger til enkelte af de fremlagte løsningsforslag følger i det væsentlige de fremlagte løsningsforslag til forbedring af natur og miljø, som er inddelt i fire områder. Sikre Hovedstadsregionens grønne og blå struktur *Indførelsen af et grønt nærhedsprincip støtter AB fuldt og helt. *Videreudvikling af de grønne kiler og ringe ud til Købstadsringen i takt med udbygningen af byfingrene anser AB for at være en meget vigtig udviklingsparameter, således at den grønne kile mellem Helsingør- og Hillerødfingeren meget hurtigt føres op til Nationalpark Kongernes Nordsjælland. AB anser også en videreudvikling af de grønne kystkiler som værende højt prioriterede. *Etablering af Nationalpark Kongernes Nordsjælland som et sammenhængende rekreativt naturområde. Set ud fra et bæredygtighedsprincip er det AB s opfattelse, at dele af Nationalparken skal forbeholdes naturen, og altså ikke være til rådighed som rekreative dele. Det er i øvrigt AB s opfattelse, at det er hele den store løsning, som bør foretrækkes. *Udbygning af det regionale stinet og grønne korridorer mellem oplevelsesrige landskaber og naturområder. AB anser udbygningen af det regionale stinet og grønne korridorer for meget væsentlige faktorer i bestræbelserne på at fastholde Fredensborg Kommune som en grøn kommune. *Afgrænsning af det åbne land ved etablering af miljøzoner for landbrug omkring byerne burde efter AB opfattelse ændres således, at det var etablering af miljøzoner mod det åbne land for at begrænse byernes vækst ud i det åbne land, der burde gennemføres. *Behovstilpasset vedligeholdelse af de rekreative grønne områder. Der burde, efter AB s opfattelse, udarbejdes bindende minimumsplejeplaner for alle rekreative grønne områder, således at disse områder kan fastholde deres kvalitet. Hovedstadsregionens miljø *En markant satsning på kollektiv trafik især i de centrale dele af Hovedstadsregionen. Der bør ikke alene satses på kollektiv trafik i de centrale dele men i hele Hovedstadsregionen især af hensyn til bæredygtighed i pendlingen mellem bopæl og arbejdssted. *Krav til begrænsning af partikeludledning fra brændeovne kan AB fuldt og helt støtte. Beskyttelse af regionens drikkevand *Der bør etableres en koordineret og bæredygtig vandindvinding i regionen, som sikrer en stabil drikkevandsforsyning af høj kvalitet under hensyntagen til naturværdier kan AB støtte. *Der er behov for forøget kapacitet til behandling af forurenet jord for at sikre mod grundvandsforurening fra regionens store og mindre forureninger. AB ser i denne forbindelse gerne et forstærket tilsyn med kommunernes håndtering af sager om forurenet jord. *Der bør snarest igangsættes planlægning af ny deponeringskapacitet. Det er AB s opfattelse, at en sådan planlægning bør gennemføres enten på landsplan eller på regionalt plan; det bør ikke overlades til de enkelte kommuner at gennemføre denne form for planlægning. 4

Mindskelse af regionens støjgener *Krav til støjforhold i forbindelse med byfornyelse og nybyggeri kan AB støtte fuldt og helt. *Anvendelse af støjdæmpende tiltag som støjskærme, støjdæmpende vejbelægning, støjisolering af vinduer og facader i eksisterende bebyggelser generet af støj støtter AB. *Store vindmøller etableres kun som havmøller. AB anser vort lokale område som uegnet til placering af store vindmøller, og kan generelt acceptere placering af disse i havvindmølleparker. Med venlig hilsen Niels Hald formand for DN Fredensborg Palle Marcher projektkoordinator PLAN, AGENDA 21, KLIMA 5