Børns opvækstvilkår og trivsel. Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk



Relaterede dokumenter
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

Barnets alsidige personlige udvikling

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

velkommen i skole 2015

SELVEVALUERING Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Lær det er din fremtid

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Spillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug)

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse

SKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN

Pædagogisk læreplan SFO Åløkkeskolen

Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud

Integrationspolitik Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Børne- og Ungepolitik

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Indhold. Dagtilbudspolitik

Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2016

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Fra 'den gode skole' til 'det gode liv'

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik

Sammen om sundhed

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Pædagogiske læreplaner isfo

Fritidsvejledning og fritidspas

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

SPIREN. ForårsSFO på Abildgårdskolen. En god start på et godt skoleliv

Børn med særlige behov i SFO Globen.

Grundforløb 2 Hvad har de været igennem

NOTAT. Emne: Generel status på pædagogiske tilsyn i daginstitutioner Sagsbeh.: Bianca Lauge Sagsnr.: 12/655

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Klatretræets værdier som SMTTE

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Legen får det røde kort

Skole. Politik for Herning Kommune

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Skema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret Emne: Inklusion

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Bilag 2 til Masterplan på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Inklusion i Dagplejen

STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder.

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Maglebjergskolens seksualpolitik

inklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud

Dus indholdsplan for Dus Troldhøj.

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov


FamilieFOKUS. Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

VIRKSOMHEDSPLAN FOR FREDERIKSBERG DAGPLEJE

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Familiestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade København K. Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

forord I dagplejen får alle børn en god start

Uanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent

Virksomhedsplan for 2014

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Pædagogisk udviklingsplan

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Budgettale - 1. behandling af budget Pernille Høxbro, formand for Socialudvalget

Transkript:

Børns opvækstvilkår og trivsel Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk

Disposition Donald W. Winnicott Hvem er jeg og hvad laver jeg Inatsisartutlov Hvad ser jeg om børn Hvad ser jeg om voksne Politisk niveau Samfundsniveau Individuelt niveau

Donald W. Winnicott Om vækst og udvikling hos det umodne barn..vi må nu gøre et lille ophold og overveje målet med vores arbejde. Vi interesserer os for den omsorg fra omgivelserne, der er passende for barnets alder (spædt eller større); de omgivelser der gør det enkelte individ i stand til gradvist og på sin egen facon at blive til en person, der tager del i samfundslivet uden at miste sit eget særpræg. Vi ønsker ikke, at de børn, vi har ansvaret for, skal udvikle sig til mennesker, der tilhører en ekstrem kategori som fx nok er socialt indstillede, men hvis private liv er så utilfredsstillende, at de ikke har nogen følelse af deres eget selv...(winnicott, 1996, s. 33).

Speciale Fra den gode skole til det gode liv En diskussion om styrkelse af den personlige udvikling i Grønland gennem en koordineret opbygning af emotionelle og sociale kompetencer i hjem, daginstitution og skole.

Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen Kapitel 2: Folkeskolens formål og grundlag 2, stk. 1- stk. 5 - Stk 4: Folkeskolen skal skabe rammer for dagligdagen og arbejdet i skolen, at eleven udvikler sit selvværd og sin selvtillid samt sine evner til samarbejde, sin ansvarsfølelse og sin respekt for andre mennesker.

Inatsisartutlov nr. 16 af 3. december 2012 om pædagogisk udviklende tilbud til børn i førskolealderen 1: Formål: med barnet i centrum og i samarbejde med barnets forældremyndighedsindehavere eller faktiske forsørgere sikre den bedst mulige støtte til det enkelte barn i førskolealderen.. 2, stk, 1 stk. 5; Udvikle barnets muligheder i relation til personlighed, evner og psykiske og fysiske formåen fuldt ud,...

Speciale, 2004 Trivselsundersøgelse: Informanter: - 4 3. klasser i Sisimiut by Metode: - Spørgeskemaundersøgelse

Hvad ser jeg om børn Der er tilbud på tøj i Pisiffik! Inklusion

Hvad ser jeg om voksne Fremme alles trivsel og udvikling Samt læring Jeg vil have mange venner Hvem kan jeg lege med, når Sofie leger med en anden

Lasse Dencik og PhD-projekt

Politisk niveau På det politiske niveau har landstinget med Landstingsforordning nr.8 af 21. maj 2002 om folkeskolen fastlagt retningslinjer for folkeskolens formål og grundlag.

Samfundsmæssige niveau På de samfundsmæssige niveau ønskes fremtidens børn og unge som vil selvbestemmelse, selvstændighed og selvrefleksion.

På individuelle niveau På det individuelle niveau må omgivelserne være opmærksomme på menneskeligt grundvilkår i forhold til familie har både en privatsfære og en samfundsenhed. At familien kan være udsat for megen pres: materiel og menneskelig ressourcemangel.

Den alsidige personlig udvikling betyder: Eleven skal gennem selvrefleksion og evaluering forholde sig til sin personlig udvikling og læring. Der er tale om tilpasning til og udnyttelse af de vilkår, der nu engang er til rådighed i det kulturelle, sociale og materielle omgivelser.

- fortsættelse Som enkelt individ er du afhængig af det omgivende miljø, som har udviklet særlige social sensitive kompetencer. Samfundsudviklingen gør at familien i dag er afhængig af et tæt samspil med det offentlige om pasningstilbud for deres børn.

Fordi; Hvorfor forholde sig til opvækstvilkår og trivsel - At samfundet har brug for mennesker med færdigheder og kompetencer på de sociale og psykologiske områder. - At samfundet har brug for at organisere sig og omstrukturere sig i forhold til udfordringen at omdefinere de forskellige funktioner og ansvar i forhold til børn og unges fremtid.

Det optimale samfundstiltag Barnet i centrum Barnet forventes at det skal være aktivt og være medkonstruktører i forbindelse med måling og vejen af egen private og sociale egenskaber. Barnet fremstår i nutidens grønlandske samfund mere som et selvstændigt individ med særlige behov og egne rettigheder, krav på at få optimale muligheder for at udvikles og på at blive beskyttelse imod overgreb og misrøgt.

Individuelle niveau Personlig udvikling betyder, at barnet kender sig selv bedre end de voksne gør. Det er summen af kvaliteten af den tætte kontakt mellem spædbarnet og en voksen er afgørende for barnets overlevelse og udvikling. Derfor handler det om at optimere barnets personlighedsudvikling, og om at udvikle barnets emotionelle kompetencer.

Positive relationer og motivation Samspillet mellem voksen og barnet Engagement og fagligt relevant for barnets liv Forståelse for barnets behov for uafhængighed

Opvækstvilkår og trivsel Opvæktsvilkår og trivsel handler om at sociale og emotionelle faktorer spiller en direkte rolle for udvikling af barnets mentale (psykologiske) evner. Det drejer sig om udvikling, om at finde personlig mening og opnå et livsperspektiv.

Engagement, selvbevidsthed og udviklet empatisk evne

Spørgsmål Apeqqutissaqarpisi? Nogen spørgsmål?