Kultur og Idræt Roskilde Kommune Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde Hjemmeside: likemylife.dk Mail: likemylife@roskilde.dk Facebookside: facebook.com/likemylife.roskilde Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like My Life Roskilde 12. juli 2012 Baggrund for projektet Roskilde Kommune ønsker med udgangspunkt i erfaringerne fra satspuljeprojektet Forsøg med fritidspas at etablere en særlig indsats i forhold til at rekruttere og fastholde udsatte børn og unge i fritidsaktiviteter vha. oprettelse af en fritidsvejledning. Satspuljeprojektet påpeger, at udsatte børn og unge er mindre aktive i organiserede fritidsaktiviteter end andre børn og unge, og at deltagelse i fritidslivet kan være med til at øge udsatte børn og unges trivsel og evne til at tilegne sig sociale kompetencer. Projektets formål er derfor at integrere udsatte børn og unge i alderen 6-17 år i det organiserede fritidsliv, samt at integrere stærkt udsatte børn og unge i alderen 6-17 år i organiserede fritidsaktiviteter. Sagsnr. 196792 Brevid. 1495725 Ref. KIJP Dir. tlf. 46 31 40 44 kimjp@roskilde.dk Ordningen skal medvirke til at: Nedbryde den negative sociale arv Skabe nye sociale relationer Øge udsatte børn og unges sociale kompetencer Udsatte børn og unge får et bedre og mere aktivt fritidsliv Skabe positive oplevelser i hverdagen og dermed øget livskvalitet Stærkt udsatte børn og unge støttes i at tage ansvar for eget liv og egen udvikling Inspirere den unge til at sætte mål for sin personlige udvikling Hjælpe den unge til at få blik for egne ressourcer Stærkt udsatte børn og unge får en mere aktiv og meningsfuld hverdag Den unge får støtte til håndtering af sociale relationer og netværk, som den unge færdes i. Formålet søges opnået gennem etablering af en fritidsvejledning, samt økonomisk støtte til målgruppen. Erfaringerne fra Forsøg med fritidspas har vist, at denne kombination er den mest effektive til at opnå gode resultater med udsatte børn og unge. Etableringen af en fritidsvejledning skal skabe nye samarbejdsnetværk mellem forvaltninger, sociale fagpersoner, foreninger, klubtilbud og skole/sfo. Ligeledes skal fritidsvejledningen formidle fritidstilbud til børn og unge samt deres forældre. Disse foranstaltninger skal medvirke til, at udsatte børn og unge bliver stimuleret til at deltage i fritidsaktiviteter sammen med andre børn og unge.
Rammerne for Fritidspasprojektet Fritidspasordningen har arbejdsplads i Kultur og Idrætsafdelingen på Roskilde Rådhus, og projektet hedder Fritidspasordningen Like My Life. Vi er to fritidsvejledere der er ansat på projektet og står for al henvendelse og vejledning. Side2/5 Vores kontaktoplysninger er følgende: Kim Jessing Pedersen Jesper Dujoux Dahl Tlf. 46314044 Tlf. 46314062 Mobil. 23393719 Mobil. 24455082 Mail. kimjp@roskilde.dk Mail. jesperdd@roskilde.dk Vores hjemmeside www.likemylife.dk henvender sig primært til skoler, foreninger og forældre. Her kan der findes nærmere information, samt indsendes kontaktoplysninger, hvis en henvendelse fra fritidspasordningen ønskes. På denne side findes også en oversigt over de forskellige foreninger og aktiviteter i Roskilde Kommune. Derudover har vi en facebook side, www.facebook.com/likemylife.roskilde, som primært henvender sig til de børn og unge der skal gøre brug af fritidspasordningen. Facebooksiden skal løbende præsentere nye og enkeltstående aktiviteter og andre relevante nyheder, billeder, videoer osv. fra foreningslivet, til inspiration og motivation. Fritidspasprojektets målgrupper Fritidspasordningen omfatter helt overordnet målgruppen børn og unge i alderen 6-17 år som er bosiddende i Roskilde Kommune. I Fritidspasordningen har vi valgt, at det eneste kriterium for at ansøge om et fritidspas, er at barnet eller den unge ikke på forhånd er tilmeldt en forening. Dette ud fra tanken om at lave marginaliserings-elementet i projektet så lille som muligt og lave vores indsatser ud fra indblikket i, hvor mange børn og unge der ikke er deltagende i foreningslivet i deres hverdag. Det er dermed ikke indtægtsbestemt om barnet eller den unge kan ansøge om et fritidspas, og det økonomiske tilskud fra fritidspasprojektet er som udgangspunkt det samme for alle ansøgere. Vi vil løbende vurdere behovet for støtte til at bibeholde fritidsaktiviteten, og omfanget af denne, i de enkelte ansøgninger, og vil tage stilling til undervejs om det skal ske i samarbejde med andre aktører i kommunens tilbud (som f.eks. en kontaktperson), af frivillige eller af ressourcepersoner i barnets/den unges familie eller netværk. Her vil vi gøre brug af farvekoder (Rød, Gul og Grøn) som arbejdsredskab til at sortere og målrette indsatsen til den enkelte ansøger: Rød Type B (fast behov for støtte og øget opfølgning undervejs i processen) Gul Blandet (en vurdering af indsatsen og muligheden for måske i højere grad at inddrage familie eller netværk som støttepersoner) Grøn Type A (er som udgangspunkt så selvkørende at der ikke er brug for yderligere støtte, end vejledning og økonomisk støtte fra vores side)
Derudover er der i projektets struktur lavet to hoved målgrupper, Type A og type B, som fritidspasordningen skal arbejde med at integrere i fritidslivet. Side3/5 Beskrivelse af de to målgrupper Type A målgruppen Type A målgruppen bliver karakteriseret som børn og unge i gråzonen, og defineres som de børn og unge der ligger imellem normaliteten og en børne- og ungesag. Det er altså en gruppe af børn og unge der ikke lever det normale privilegerede liv som hovedparten af danske børn gør, men som heller ikke har massive sociale problemer, som gør det for vanskeligt at blive integreret i foreningerne. De børn og unge der befinder sig i denne gråzone har det fællestræk, at en stor del af dem kommer fra familier, med manglende eller få ressourcer, hvilket synliggøres i svag forældreopbakning, og/eller manglende økonomiske ressourcer. De er derudover ofte karakteriseret ved at have en meget lille tilknytning til fritidslivets tilbud og befinder sig ofte i hjemmet eller på gaderne i deres fritidsliv. Type B målgruppen Helt overordnet er Type B målgruppen karakteriseret ved at barnet/den unge har en sagsbehandler tilknyttet, som sikrer en indsats fra forskellige relevante instanser i barnets hverdag. Der kan typisk være lavet en 50 undersøgelse i sagen og evt. foranstaltet et støttetilbud ud fra 52 (serviceloven), og fritidspasset vil her blive en naturlig del af den handleplan, der heraf bliver udarbejdet for det enkelte barn. Målgruppen indeholder børn og unge der i højere grad har sociale, personlige og adfærdsmæssige vanskeligheder, samtidig med at mange også har svag forældreopbakning. Vi vil i fritidspasprojektet bestræbe os på ikke, at lave en indgående detaljeret beskrivelse af målgruppen, og inddrager med vilje ikke diverse diagnoser eller betegnelser til at indkredse målgruppen. Dette ud fra opfattelsen af, at visitationen skal ske med udgangspunkt i det enkelte unikke barn/unge menneske og dennes ressourcer og udfordringer i livet. Det bliver derfor ekstremt vigtigt, at visitationen af de børn og unge, der går ind under kategorien udsatte, sker i samspil med de eventuelle ressource personer der er i barnets/den unges netværk, samt de fagpersoner der er en del af sagen. Det tværfaglige samarbejde er derved en uundværlig del af arbejdet med Type B målgruppen, og kommer til at udgøre kernen i visitationen til fritidspasset. Da vi også har foreningerne og klubberne som aktører og samarbejdspartnere i fritidspasprojektet, og beror på deres velvilje for at gøre projektet muligt, er der dog visse handlingsmønstre vi, ud fra vores faglige vurdering, som udgangspunkt ikke kan rumme i fritidspasordningen, Vi har gjort os tanker om muligheden for at bringe fritidspasset i spil som en evt. del af barnets/den unges handleplan fra kommunens side. Dette kunne aktuelt være i forhold til de børn og unge der har en mere direkte og tæt foranstaltning i øvrige af
kommunens pædagogiske tilbud, og hvor det giver mening, i samarbejde med det øvrige tilbud, at bringe fritidspasset ind som et supplement og forankre samarbejdet med fritidspasset som en fast del af den enkeltes handleplan. Side4/5 Henvendelse, visitation og arbejdsgang i forhold til Fritidspasordningen. Al henvendelse angående fritidspasordningen sker direkte til en af de to fritidsvejledere. Dette sørger for at henvendelsen bliver så direkte og uproblematisk som muligt, og at fritidsvejlederne kan arbejde hurtigt og målrettet med hver enkelt henvendelse. Når vi får rettet en henvendelse til fritidspasordningen fra en samarbejdspartner eller forældrer, booker vi et møde med de pågældende forældre og barnet/den unge, samt de øvrige samarbejdspartnere der evt. er omkring barnet/den unge. Dette for at præsentere fritidspasset for forældre og børn, for at sikre os at barnet/den unge vil kunne profitere af et fritidspas, og for at alle parter er indforstået med de retningslinjer der er for fritidspasordningen. Målet med mødet er også, at klarlægge internt, hvilken farve-kategori barnet/den unge hører under og, hvilke fritidstilbud vi vil kunne sætte i værk for netop det pågældende barn/unge. Dernæst for at høre de ønsker og tanker barnet/den unge har i forhold til sit fritidsliv og måske, hvilke tidligere erfaringer der er med en pågældende aktivitet eller andre fritidsaktiviteter. Vi vil også snakke om ressourcepersoner og opbakningsmuligheder i familien eller gennem et allerede eksisterende støtte tilbud. Hvis det bliver vurderet at der er behov, vil muligheden for en mentor/støtte ordning fra fritidspasordningens side bliver belyst og evt. kørt i stilling. Derudover vil vi snakke med barnet om der er venner eller vennegrupper der allerede går til en given aktivitet og som barnet kunne tænke sig at gå sammen med. Dette ud fra tanken om en makkerskabsstrategi, hvor der udvikles et kammeratskabsnetværk for barnet i selve tilgangen til aktiviteten. Rent formelt skal der udfyldes og underskrives en ansøgningsblanket til fritidspasordningen og denne gælder samtidigt for en samtykkeerklæring fra forældrenes side af. Af denne fremgår også diverse aftaler indgået på mødet, samt dato for opfølgning af forløbet. Efter mødet vil vi hurtigst muligt prøve at sætte et tilbud i stand der matcher de ønsker barnet har og de ideer vi har om barnets behov og kompetencer. Samarbejdspartnere I Fritidspasordningen bestræber vi os på at samarbejde med en så bred vifte af aktører som muligt. Vi er afhængige af, at vores netværk er dem der primært visiterer til os, og det er derfor vigtigt at vi er til rådighed og er synlige for det fag-personale der aktivt skal bruge os i deres arbejde. Vi stiller gerne op til møder og arrangementer, og ser dette som en mulighed for at brede vores tilbud ud og møde de familier, børn og unge, samt det fag-personale vi skal samarbejde med.
Derudover er vi i høj grad et supplerende tiltag, som naturligt vil køre sideløbende med andre tiltag og forløb i de enkelte børn og unges liv. Dette kunne f.eks. være sideløbende med en anbringelse, en støtte- kontaktperson, familierådgivning, støtte timer i skolen etc. og selvfølgelig som samarbejdspartnere til folkeskoler, SFOer fritids- og ungdomsklubber, foreninger etc. Side5/5 Metodeudvikling Vil vi undervejs i projektet arbejde målrettet med metodeudvikling, i forhold til arbejdet med specielt gul og rød målgruppe og integrationen af disse i det frivillige fritidsliv. Vi vil løbende beskrive vores erfaringer og sparre/dele disse med vores samarbejdspartnere. Dette skal gerne gøre, at udviklingen af metoder bliver en løbende og aktiv proces som hele tider bliver revurderet og evalueret på, og som er baseret på det brede erfaringsgrundlag fra alle der er i berøring med fritidspasordningen. Kim Jessing Pedersen Projektleder fritidspasordningen Dir. +45 46314062 Mobil +45 24455082 Jesper Dujoux Dahl Fritidspaskonsulent Dir. +45 46314062 Mobil +45 24455082