HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder... 4 Tiltag... 5 Evaluering... 6 2

Handleplan for inklusion i Krudtuglen. Sammenhæng Indsatsområdet for Skovvangsområdet i Favrskov kommune for 2013-14 er blandt andet inklusion. I følge Favrskov Kommunes Børne- og ungepolitik, vedtaget for 2011-2014, skal institutioners kerneydelser rette sig mod børnenes aktuelle liv, og give børnene en solid base for deres fremtid som voksne. Opgaven løses i tæt samarbejde med forældrene. Børne- og ungepolitikken lægger stor vægt på inklusion som et krav til almenområdet, for at gøre fællesskaberne mangfoldige og nedbryde skellet mellem almenområdet og specialområdet. Flest mulige børn skal opleve, at de er en ligeværdig del af fællesskabet. Derfor skal dagtilbuddet have fokus på, at det daglige arbejde fremmer inklusion og giver rum til forskellighed. Personalet skal være opmærksomt på udsatte børns signaler, og prioritere behovet for tidlig indsats. Forældre inddrages ved den første bekymring, og forventninger afklares for det samarbejde, der skal ske til gavn for barnet. Det pædagogiske personale skal løbende vurdere det enkelte barns behov for en eventuel forebyg-gende, tværfaglig indsats der kan fremme en inkluderende indsats. Det overordnede, langsigtede mål er, at gøre børnene til aktive borgere i samfundslivet. De skal rustes til at tage aktivt del i de fællesskaber, de møder i fremtiden. Derfor skal de styrkes i deres kompetencer i forhold til at spille en positiv rolle i de sammenhænge, de indgår i. De skal opleve interesse og respekt, og udfordres i forhold til deres udvikling. Definition af inklusion. Inklusion er et ord, der høres mange steder. I Skovvangs-området går vi ud fra professor Bent Mad-sens definition. Bent Madsen er tidligere leder af det Nationale Viden center for Inklusion og Eks-klusion (NVIE): Inklusion er fællesskabets pædagogik. Alle børn har ret til at være en del af det almene fælles-skab, og vi skal sikre, at de får deltagelsesmuligheder. Der er ingen metoder der er mere inkluderende end andre. Det handler om relationsarbejdet 3 Der er traditioner for forskellige sociale arrangementer i enhederne med god forældreopbakning. Overordnede principper. Det videre arbejde med inklusion i enhederne består af tre punkter, som enhederne tager udgangs-punkt i, og arbejder ud fra: Alle børn skal være en del at et fællesskab. Alle omkring børnene har ansvar for, og indflydelse på, at børnene fungerer godt i fællesskaber. Det gælder både i institutionen og udenfor. F.eks. kan legerelationer strække sig ud over institutionens åbningstid, i form af legeaftaler. Forældre til børn med særlige behov, opfordres til at være åbne om børnenes vanskeligheder. I de tilfælde, hvor inklusion i den store gruppe ikke er mulig eller hensigtsmæssig, er det vores fæl-les ansvar at finde frem til mindre eller anderledes fællesskaber, som børnene kan være en del af. Vi skal være rammesættende for at inklusion lykkes, og være opmærksom på, hvordan vi tilpasser helheden så alle børn føler sig inkluderet. Vi er et naturligt samlingspunkt for 3-5 årige i området. Vi opfordrer alle forældre til at deltage i arrangementer sommerfester, forældrekaffe, forældre-møder, arbejdsdage m.m. Det har en direkte positiv indflydelse på børnenes hverdag, når fællesska-bet mellem personale, børn og forældre styrkes. Et godt sammenhold omkring institutionen er med til at styrke sammenholdet.

Man skal forlade børnehaven med mere end én ven. Det er vigtigt for børn at have flere venner. Børn med få relationer er ofte mere sårbare i forhold til at miste et venskab, end børn med mange gode relationer. Børn med mange relationer er ikke så sårbare i forhold til at miste venskaber, og kan bedre skabe nye relationer og få nye venner. Det handler om at hjælpe børnene til at blive robuste i forhold til relationer. 4

Det har også en stor betydning ved overgangen fra børnehave til skole, at barnet er i stand til hurtigt at knytte relationer til nye venner og de nye voksne, der er omkring det. Aktører. For at kunne lykkes med inklusionen, er det vigtigt at alle aktørerne omkring børnene tager aktivt del i arbejdet, og er positive overfor, at det er et fælles ansvar, at det kommer til at virke. Aktørerne er: Personalet i institutionen. Ledelsen Forældrene De tværfaglige samarbejdspartnere I Dagtilbud Skovvang er det vigtigt for os at skabe en kultur, hvor alle tager ansvar for arbejdet med inklusion. Det gælder for ansatte og forældre. At vi alle tager del i at omtale institutionen, børnene og deres familier positivt. Vi er alle sammen ansvarlige for, at få alle til at deltage aktivt i institutio-nens og dermed børnenes hverdag, og vi opfordrer alle til at møde op til forældremøder og andre aktiviteter i forbindelse med institutionen. Metoder Personale Personalet arbejder ud fra SMTTE-modellen 1 når vi planlægger, gennemfører og evaluerer arbej-det. Derudover benytter vi LP modellen 2 når vi arbejder med konkrete udfordringer omkring udvik-ling af inkluderende miljøer for børnegruppen. Vi arbejder sideløbende med kursusforløb for perso-nalet og med implementeringen af modellen i enhederne. 1 SMTTE modellen er procesmodel, hvor personalet planlægger de pædagogiske aktiviteter der skal gennemføres for at opnå pædagogiske mål, bogstavkombinationen står for, sammenhæng, mål, tiltag, tegn og evaluering. 2 LP modellen. Model til at udvikle læringsmiljø og lave pædagogisk analyse, med henblik på at give alle børn mulighed for at være en del af fællesskabet. 3 ICDP Internationalt Child Development Programme. Udviklet med henblik på udsatte børns udviklingsbetingelser i skole og dagtilbud. Der arbejdes med udvikling af kommunikationen mellem barnet og dets omsorgspersoner. Ligeledes arbejder vi med ICDP 3 modellen, som også er en model, der har fokus på relations-arbejde i læringsmiljøet. Begge modeller har fokus på udvikling af positive relationer. Dette er med til at skabe dialog om, hvordan vi arbejder i et inkluderende miljø, hvordan vi tilpasser os og hvordan vores pædagogiske tilgang bør være, for at alle børn bliver inkluderet. 5

Tiltag Implementering af ny viden og nye kompetencer (LP. ICDP) i enhederne. LP møder på skift i enheder, hvor personale fra de andre enheder passer børn, mens der bliver holdt LP møder. Specialpædagog omplaceres fra PPR til området fra januar 2014. Kommer herefter til at ar-bejde som ressourcepædagog, og skal give vejledning, sparring og støtte, til udvikling af in-kluderende miljøer. Aktivt brug af SMTTE modellen i planlægning af pædagogisk aktivitet. Planlægning af aktiviteter i aldersopdelte grupper i alle enhederne. Det kan blandt andet være kreative værksteder, Sang og bevægelseslege, tema forløb med tilhørende aktiviteter for eksempel høst, Teater Brug af IPADS som pædagogisk redskab, for at inddrage alle børn, lave eventyr i gruppen. hvor alle børn har en rolle, i forbindelse med ture hvor optagelser efterfølgende analyseres. Ledelsen Skaber vision, laver mål for inklusion, skaber rammer og råderum, som giver muligheder for at ud-vikle en kultur og et sprog i området, der fremmer inklusion. Sikrer tilbagemeldinger, så alle bliver klogere på de tiltag, der bliver sat i værk. Forældre Undersøgelser viser, at for at lykkes med inkluderende miljøer, er det af afgørende betydning, at forældregruppen engagerer sig, viser interesse og involverer sig i hvad der foregår, både når det gælder forældrenes egne børn - men i lige så høj grad i fællesskabet i institutionen. Derfor er det vigtigt, at forældre skaber relationer både til børn og andre forældre. Forældre spiller en vigtig rolle i deres børns personlige, sociale og faglige udvikling. Det er derfor centralt, at forældre deltager aktivt i deres børns læring fra børnene er helt små til de bliver voksne og selvstændige. Forældrene er med til at bygge bro mellem børnenes to verdener til gavn for børnene, institutionen eller skolen og forældrene selv (Helene Hoff, fuldmægtig i Integrationsministeriet, 2010) Tværfaglig samarbejde. Formålet er, at fastholde og udvikle tværfagligt samarbejde med allerede eksisterende samarbejdspartnere, dagpleje skole, PPR og sundhedsplejerske, så der er sammenhæng i børnenes liv. 6

Forældrebestyrelsen Inklusion er fast punkt på bestyrelsesmøder fremadrettet, for at holde fokus. Udvikle nye tiltag for forældrearrangerede, sociale arrangementer, der fremmer positive relationer. Fælles bestyrelsesmøde for hele Hammelområdet, for at inspirere og motivere hinanden i bestyrelsesarbejdet. Ledelse Udvikle samarbejde mellem fagområder i tværfagligt team - dagpleje, daginstitution, skole, PPR og sundhedsplejen. Arbejde for fælles foredrag og dialogmøder på tværs af faggrænser og områder, så vores fælles forældre kun skal af sted én gang til møde om de samme emner. Tegn Faglige observationer af børn og børnegruppe Dialog og faglig feedback/ sparring i personalegrupper Samtaler med forældre og andre involverede om barnets trivsel Børne interview LP kortlægningsundersøgelser som udgangspunkt for inkluderende tiltag Evaluering Handleplanen skal betragtes som en procesplan, som sigter mod at fastholde og udvikle en inkluderende kultur i Skovvangsområdet. Evaluering af handleplanen vil foregå løbende i processen med implementeringen, i tråd med princippet i SMTTE modellen som løbende giver mulighed for justeringer når vilkår og sammenhænge ændrer sig. Evalueringen foretages som dialogbaseret evaluering, på møder i de forskellige sammenhænge.