Om sorg og omsorg i sorgen

Pædagoguddannelsen UCC Nordsjælland Eksamensdato: D. 19/01-2016 Eksamen: Bachelor projekt Område: Børn og unge Fag: Pædagogik Gruppe 5 Mie Behrmann Jensen Studienummer: Ks122236 Vejleder/eksaminator: Erik Thalling Censor: Birgit Oest Boelskov Om sorg og omsorg i sorgen 1

Indledning... 3 Problemfelt & Emneafgrænsning... 4 Problemformulering... 5 Læsevejledning... 5 Metode & Afgrænsning... 6 Begrebsafklaring... 7 Sorg... 7 Teori... 8 Hvorfor interessere sig professionelt for sorg... 8 Sorgen... 9 Den komplicerede sorg... 9 Sorgens fire opgaver... 10 Hvad er døden for børnehavebarnet... 13 Hvordan sørger og reagere børnehavebarnet på døden... 14 Arbejde med målgruppens sorg... 14 Sprog som værktøj... 16 Delanalyse... 17 Case 1, Ida 5 År... 20 Analyse af Case 1, Ida 5 år... 21 Handlingsplan Case 1... 22 Case 2, Jan knap 6 år... 24 Analyse af Case 2... 25 Handlingsplan Case 2... 26 Konklusion... 27 Perspektivering... 29 Litteraturliste... 30 Bøger:... 30 Tidsskrifter:... 30 Hjemmesider:... 30 Bilag 1... 31 2

Indledning Når børn rammes af kriser og sorg i forbindelse med et dødsfald i familien, ændres barnets liv og vilkår. Det er børn, som mister de mest betydningsfulde voksne i deres liv. Ingen børn er forberedt på, hvilken betydning det har og får for resten af deres liv, når forældre eller en søskende dør. Den tætte tilknytning, den basale tryghed og fundamentet for en tryg opvækst forsvinder, og barnet mister tilliden til, at verden er et trygt og sikkert sted at være. Børnene bliver efterladt i et kaos af følelser, afmagt og utryghed. Intet er som før. Alt er forandret. I min 3. praktik, var jeg i en integreret institution med henholdsvis fritidshjem (0.-3. klasse), fritidsklub (4.-7. klasse) og ungdomsklub (14-18 år). Her møder jeg Ali 1. Han er knap 7 år og har indtil denne sommer gået i det, der på den tilknyttede skole kaldes Modtagerklassen, eller 0. M. Det er to klasse trin 0. og 1. hvor elever med en anden sproglig baggrund end dansk starter, for i deres to første skole år, at kunne fokusere på det danske sprog, før de bliver inkluderet i en almindelig klasse på skolen. Ali lader til at forstå alt, hvad vi siger til ham og kommunikere også udmærket med de andre børn, men der er klart huller i hans danske udtryk og ordforråd, dette fylder dog knap så meget hos pædagogerne, eftersom vi ved han går i en 1. M, hvor sproget frem for alt er i fokus. Mere bekymrende er Ali's adfærd. Han er tilbageholdene og bruger meget af sin dag på at sidde ved de voksne. Der er en enkelt veninde fra nabofritidshjemmet, vi nogen gange ringer til for at få besøg af, da hun virker til at gøre ham glad og tryg. Normalt ville vi nok tilskrive denne adfærd hans sproglige udfordringer, men ved en (lidt sen) overlevering fra Ali's 0. klasses lærer bliver vi informeret om, at Ali's lillebror var ude for et biluheld og døde i sommerferien. De havde leget med papirsflyvere på fortovet, da en af flyverene lander på vejen, løb lillebroren ud for at hente den, hvorefter Ali så ham blive kørt over. Historien påvirkede naturligt os alle, men hvad gør man så som pædagog? Vi havde mange snakke og brugte de fleste personalemøder efter vi fik denne overlevering, på at diskutere problemstillingen; Hvordan skulle vi som pædagoger støtte Ali bedst muligt? Vi kom aldrig rigtig frem til en endelig handleplan, møderne og snakken omkring problemet endte aldrig rigtig i noget konkret. Vi blev enige om at en enkelt pædagog gjorde Ali opmærksom på, at han vidste, hvad der var sket med hans lillebror i sommers, så Ali derefter kunne vælge til eller fra, om han i løbet af dagen på fritidshjemmet, ville være sammen med en voksen med viden om hans 1 Navnet er ændret 3

tab eller ej. Ali's historie har lagt mig tungt på sinde siden, jeg tror ikke nogen af os var rigtig tilfredse med, hvordan det blev håndteret, men ingen havde den rigtige baggrund eller erfaring til at byde anderledes ind. Jeg var forsat i institutionen i 3 måneder efter, og der var nærmest ingen forandring at spore i Ali's adfærd. Nu har jeg ikke længere tilknytning til stedet, men oplevelsen har gjort mig opmærksom på, at hvis jeg på beklageligvis igen engang, skulle stå i en lignende situation, vil jeg gerne have de værktøjer og den teoretiske viden, som vil gøre det muligt for mig næste gang at handle selvsikkert og hensigtsmæssigt i en given situation. Problemfelt & Emneafgrænsning 500 børn imellem 0-6 år mister en forældre hvert år. Ifølge Per Bøge fra kræftens bekæmpelse, er pædagogerne de mest nærliggende hjælpere i omsorgen, til børn der har mistet. Det værste pædagogen kan gøre, er at tie stille, men hvordan handler pædagogen mest hensigtsmæssigt når han ønsker at støtte barnet i den nye og måske skrammende livssituation? 2 Mit primære mål med dette bachelorprojekt er at undersøge, hvordan man som pædagog kan hjælpe et barn i sorg. Derfor vil jeg undersøge og om muligt tilegne mig viden om sorg generelt; hvad er sorg enligt, er sorgen anderledes for et barn end for en voksen og hvordan hjælper pædagogen bedst muligt barnet ud af eller igennem sorgen? Jeg ønsker altså at tilegne mig en viden om, hvilken betydning det pædagogiske arbejdet med barnets sorg har. Endvidere vil jeg undersøge, hvilken påvirkning barnets aktuelle udviklings- og modningsproces, har på sorgens udtryk. Jeg vil i nærværende opgaven primært beskæftige mig med den normale sorg, den komplicerede sorg, samt tegn og forskellene på disse 3, eftersom den komplicerede sorgs opståen vil kræve anderledes handling fra pædagogen. Jeg er klar over vigtigheden af forældresamarbejde og forældreinddragelse, men har fravalgt dette som et fokusområde, da jeg ikke ønsker at dykke ned i de specifikke metoder omkring dette emne, eftersom jeg har prioriteret at undersøge, pædagogens handlemuligheder og rolle i forhold til barnet, dog kan forældresamarbejdet ikke helt fraskrives i forbindelse med pædagogens arbejde. Ligeledes har jeg fravalgt, at gå i dybden med omsorgsteorier, da jeg ønsker at fokusere på andre og mere 2 Hjemmeside - Børns vilkår http://www.bornsvilkar.dk/temaer/sorg-tema.aspx#.vl2mo3yvem8 fanebrever >> Til lærer og pædagoger >> se vidio 3 At forstå sorg, teoretisk og praktiske perspektiver s. 15 4

konkrete aspekter, sorgteorier og handlemuligheder, der er mere direkte forbundet med arbejdet med sorgen. Jeg mener desuden, at arbejdet på enhver institution generelt er omsorgsbetinget og hermed vil omsorgen altid indirekte, være en del af det pædagogiske arbejde og dermed også i arbejdet med sorgen. Problemformulering Hvordan kan sorgbearbejdningen være del af den pædagogiske profession, og hvordan løftes denne opgave i hverdagen i den almene institution (børnehaven)? Hvilke handlemuligheder har pædagogen, når denne i sit arbejde møder et barn i sorg? Læsevejledning I løbet af denne opgave vil jeg forsøge at besvare min problemformulering, ved at undersøge sorg, børns sorg og pædagogens handlemuligheder. Herunder vil jeg i min metode og afgrænsning, klargøre min målgruppe og hvilke aspekter af sorg jeg har valgt at undersøge. Metode afsnittet bruger jeg yderligere til, at uddybe hvilke teoretikere og forfattere jeg vil gøre brug af i min udredning af emnet, samt redegøre for mit valg af netop disse. I min begrebsafklaring, redegøre jeg for sorgbegreberne og på hvilken måde disse skal forstås i læsning af min opgave. Jeg starter mit teoriafsnit med at uddybe, hvorfor sorg overhovedet er et livsvilkår, man som pædagog bør interessere sig for professionelt, og på hvilken måde det giver mening i vores profession. Herefter uddyber jeg de forskellige teorier, jeg har præsenteret i mit metodeafsnit, som der vil blive gjort brug af i løbet af opgaven. Som jeg kommer ind på i min metode, har jeg særlig to teoretikere, en primær og en sekundær, men jeg har også teori omkring selve sorgbegrebet og metoder til, hvordan man kan arbejde med sorg, skrevet af danske sorgprofessionelle. Efter at jeg har redegjort for teorien, vil jeg lave en delanalyse, for at opsamle og opsummere min ny indhentede viden, inden jeg beskrive en case, som jeg herefter analyserer, ved hjælp af den beskrevne teori. Dette finder jeg nødvendigt for, at skabe grundlag for en handlingsplan. Handleplanen laver jeg, for at specificere hvordan pædagogens viden om sorgteorien kan bruges i praksis og hvordan, denne teoretiske forståelse og indsigt, forhåbentligt kan skabe handlemuligheder for pædagogen, der møder et barn i sorg. Afslutningsvis i min konklusion vil jeg efter bedste evne besvare min problemformulering, hvilket fører over i perspektiveringen, hvor vil jeg reflekterer over opgaven, min nye viden og mit forløb 5

hvilket skal danne basis for min mundtlige fremlægning. Jeg har et enkelt bilag, bilag 1. dette er en meget kort og overfladisk beskrivelse af Stroebe og Schuts To-proces-model. Denne har jeg vedlagt, i forhold til min perspektivering, og for at åbne op for at kunne arbejde videre med denne model i min præsentation. Metode & Afgrænsning I min indledning beskriver jeg en oplevelse, jeg havde i min egen 3. praktik, her mødte jeg Ali, hvis behov jeg ikke følte jeg kunne imødekomme. Jeg valgte at beskrive dette, eftersom det er denne oplevelse der inspirerede mig til at opsøge mere viden om dette emne. Dog har jeg i min opgave valgt ikke at bruge Ali's fortælling, som case eller grundlag for empiri, eftersom hans sproglige og kulturelle baggrund, ville kunne komplicere handlemulighederne, så på trods af jeg egentlig var inspireret til opgaven, i kraft af et ønske om at kunne have hjulpet ham, har jeg valgt at undersøge handlemulighederne når sproget og kulturbaggrunden er dansk, da jeg vurdere at dette vil kunne generalisere min ny indhentede viden. 4 Jeg har valgt af afgrænse min målgruppe til børnehave alderen, 3-6 år, først og fremmest fordi dette er en målgruppe, med et rimeligt sprog og ordforråd der gør, at jeg ikke skal dykke dybere ned i tegn til tale, eller nogen former for nonverbal kommunikation som udgangspunk, men også fordi disse børn bruger meget af deres dag på den samme institution, og sorgarbejdet altså ikke nødvendigvis kræver et yderligere samarbejde og koordinering med en anden institution som fx skolen. Jeg har særligt ladet mig inspirere af materialer fra kræftens bekæmpelse OmSorg's afdeling, Ledet af lærer og pædagogiske konsulent i børn, unge og sorg, Per Bøge, hvis metoder og materialer er meget evidens baseret og giver en god ide om det praktiske arbejde med sorg. Her har jeg også hentet inspiration og viden om udarbejdelsen af handlingsplanerne. I beskrivelsen af sorg, har jeg fokuseret på den normale sorg og den komplicerede eller vedvarende sorg. Jeg har endvidere valgt ikke at uddybe den komplicerede sorgs begreber, kronisk sorg, udskudt/forsinket sorg og undgået/hæmmet sorg 5, da jeg ønsker at fokuseret på den almindelige sorgbearbejdelse. Selvom jeg ønsker, at beskrive pædagogens opgave i forhold til barnets sorg generelt, og jeg anerkender at sorg er forskellig, vil jeg ikke åbne emnet for bredt, i forhold til alt for mange forskellige reaktioner på tab. I beskrivelsen af dette og sorgens udvikling, har jeg brugt bogen: At forstå sorg, Teoretiske og praktiske perspektiver, skrevet af: Jesper Roesgaard 4 Se begrebsafklaringen-sorg s. 4 5 At forstå sorg, teoretisk og praktiske perspektiver s. 16 & 20 6

Morgensen, Børn, Unge og Sorg psykolog og Preben Engelbrekt, Socialrådgiver, psykoterapeut, superviser, sociolog og medstifter af Børn, unge og sorg. Selvom denne ikke indeholder empiri, er teorierne og beskrivelsen af sorgforløbet skabt og indhentet igennem mange års erfaring i arbejdet med børn og sorg. Jeg har i mit teoriafsnit beskrevet amerikanske, James William Wordens, firedelte opgavemodel for sorg. Denne bruger jeg i mine analyser, i sammenspil med Jesper Roesgaard Mogensen og Preben Engelbrekts begreber, den normale og den komplicerede sorg, samt deres skema over sorgreaktioner, som udgangspunk for at vurdere den sørgendes proces, og dermed evaluerer pædagogens videre handlingsmuligheder. 6 Som primær teoretiker har jeg valgt Atle Dyregrov, som er Dr. Phil. specialiseret i klinisk psykologi og grundlægger af Senter for Krispsykologi, i Bergen i Norge, hvor han siden 1988 har arbejdet med familier, der har oplevet dødsfald. I sit arbejde har Atle Dyregrov særligt lagt vægt på at tage vare på børns sorg. Fra Bogen Sorg hos børn, har jeg taget udgangspunkt i hans teorier om, hvordan sorgen hos børn er forskellig alt efter deres aktuelle modnings og udviklingstrin. Her har jeg i sammenspil med den førnævnte litteratur fra Kræftens bekæmpelse, udarbejdet to handlingsplaner, med udgangspunkt i to forskellige cases. Igennem dem vil jeg gerne konkretisere pædagogens praktisk handlemuligheder. Jeg har valgt Atle Dyregrov, da han først og fremmest er nutidig og i sin teori allerede har de sammenligninger, af barnets aktuelle udviklingstrin og sorgbearbejdelse/udvikling, som jeg ellers selv måtte opstille. Ligeledes, som beskrevet i starten af metodeafsnittet, ønsker jeg at indsamle så generel viden som muligt, for pædagogens handlemuligheder i arbejdet med et barn i sorg, i en almindelig dansk institution, hermed finde jeg at Alte Dyregrovs, der altså har en skandinavisk kulturbaggrund, metoder særlig relevante. Begrebsafklaring Sorg Sorg kan i nogen tilfælde blive brugt til at beskrive en sindsstemning af nedtrykthed, forladthed eller længsel, og ikke altid i forbindelse med et dødsfald, men også i forbindelse med en fyring, kærestebrud eller skilsmisse. I denne opgave er begrebet sorg hentet i bogen,:at forstå sorg af Jesper Roesgaard Morgensen og Preben Engelbrekt, og bliver derfor udelukkende brugt til at beskrive; reaktionen på tab i forbindelse med død. Sorg handler om noget uigenkaldeligt, der efter det er mistet og tabt hverken kan genskabes eller 6 At forstå sorg, teoretisk og praktiske perspektiver s. 42-46 7

reetableres. 7 Ligesom begrebet sorg er hentet i bogen, at forstå sorg, er sorgbegreberne; den normale sorg og den komplicerede sorg også indhenter herfra, og tager dermed udgangspunkt i den vestlige kultur. Da der i andre kulture kan der være andre måder, at udtrykke den normale eller komplicerede sorg. Den normale sorg forløber forventeligt, det vil sige, at den følger et mønster, man kan genkende hos de fleste sørgende. I forløbet opstår der en intens følelse i tiden efter tabet, men intensiteten aftager efter nogle måneder. Det centrale er, at disse følelser aftager uden hjælp fra fx psykologer eller andre sorgprofessionelle, men med støtte fra det nærmere netværk, så som familie, venner, pædagoger, skolelære. Hvorimod den komplicerede sorg også kaldet den vedvarende sorg, ikke aftage i intensitet og påvirker den sørgende vedvarende og på en måde, hvor han er ude af stand til, at lukke af for den når omstændighederne kræver det. Teori Hvorfor interessere sig professionelt for sorg Det kan have store omkostninger at opleve et tab, hvilket forværres hvis den sørgende, med et behov for at blive set, ikke får den nødvendige og tilstrækkelig støtte og hjælp. Dette stiller store krav til fx pædagoger, som er sammen med barnet i mange timer i hverdagen 8. Det er vigtigt, at den professionelle ved hvordan man taler med et barn i sorg, dette gælder i tiden umiddelbart efter dødsfaldet, men også lang tid efter, når endeligheden af døden, er blevet en realitet for barnet og hverdagens normalitet, for alvor har ændret sig 9. Op i mod 20% af sørgende udvikler kompliceret sorg, her er det ikke længere nok, at det umiddelbare netværk eller professionelle som pædagoger kan tale om sorgen med den berørte, da der kan være brug for specialiseret psykologisk behandling, dette devaluere dog ikke pædagogens ansvar over for det sørgende barn, men derimod understreger det vigtigheden af pædagogens centrale rolle, som her bl.a. er, at vurdere om sorgreaktionen er det man kan forstå som forventelig, eller om reaktionen er så kompliceret at den forstyrre den sørgendes hverdag i en for omfattende grad. 10 Omkring et dødsfald vil hverdagen for et barn i en dobbeltsocialiseret hverdag, stille ekstra krav til pædagogen i barnets institution, da barnets hjemme scene efter tabet af en forældre eller søskende, 7 At forstå sorg, teoretisk og praktiske perspektiver s. 16 8 At forstå sorg, teoretisk og praktiske perspektiver s. 9&10 9 At forstå sorg, teoretisk og praktiske perspektiver s. 9&10 10 At forstå sorg, teoretisk og praktiske perspektiver s. 12 8

vil være ændret markant. Det er vigtig, at institutionen kender til barnets viden om forløbet, så pædagogen kan følge op, hvis barnet går igennem noget særligt svært, så som, synet af den nu afdøde, mindehøjtideligheden eller begravelsen. Sorgen Der er mange forventelige reaktioner og følelser i tiden efter et tab, ingen sørgende har alle reaktioner, men ofte flere fra de forskellige reaktionsgrupper: Følelsesmæssige, fysiske, adfærdsmæssige, kognitive eller eksistentielle. Det er intensiteten og varigheden af disse reaktioner der er afgørende for om sorg forløbet er normalt. Her kan den sørgende gå ind i fx de følelsesmæssige reaktioner, som ked-ad-det-hed, savn, tomhed, vrede eller skyld, når der er plads til dem, og ligge dem til side når dette er nødvendigt 11. Det er normalt i månederne efter et tab, at barnet er afventende i kontakten og aktiviteterne, mere søgende efter voksen kontakt, skal motiveres mere til deltagelse i hverdagen. 12 Følelsesmæssige reaktioner Fysiske reaktioner Adfærdsmæssige reaktioner Kognitive reaktioner Eksistentielle reaktioner Savn/ked-af-det-hed Søvnproblemer Social isolation Nedsat koncentration Oplevelse af meningsløshed Længsel Manglende energi Gråd Manglende beslutningsevne Tomhed/fravær af følelser Appetitændringer Irritabilitet Tab af fremtidsperspektiv Identitetstab/ Forvirring Isolation Vrede/aggression Hovedpine Opfarenhed Perceptionsforstyrrelse Oplevelse af uretfærdighed Skyld Mavepine Sårbarhed Undgåelse af bestemte minder Lettelse Kvalme Afhængighed Hjælpeløshed Hjertebanken Undgåelse Ensomhed/ forladthed 13 Åndenød Overbevisninger udfordres/ændres Den komplicerede sorg Ud af de 220.000 danskere der hvert år oplever sorg, rammes 15.000 af dem af den komplicerede og vedvarende sorg, ifølge en ny undersøgelse foretaget af Aarhus universitet. 14 Når sorgen vedbliver intens og varig samt når fleksibiliteten i at kunne afvise reaktionerne når der ikke er plads til dem forsvinder, kan der være tale som den komplicerede sorg. Denne kendetegnes 11 At forstå sorg, teoretisk og praktiske perspektiver s. 15 12 At forstå sorg, teoretisk og praktiske perspektiver s. 23 13 At forstå sorg, teoretisk og praktiske perspektiver s. 18 - Skema over Sorgreaktioner Figur 1. 14 Jyllands Posten d. 19/12 2015 s. 10 9

ved, at den søgende ikke kan afslutte sorgprocessen. Den sørgende holder fast i sorgen, som en måde at holde fast i den afdøde, da den sørgende ikke acceptere konsekvenserne af døden, hvor hverdagen vil være uden den afdøde, som nu er væk for altid. Tegn på kompliceret sorg hos et barn kan være: Isolerende i kontakten og aktiviteterne, overvejende søgen på voksen kontakt og svær at motivere til deltagelse i aktiviteter. 15 Psykolog og sorgforsker Mai-Britt Guldin beskriver den almindelige sorg, som et sår der er til for at hele når man går i stykker, på den måde er sorgen ikke skidt i sig selv, hvorimod den komplicerede sorg er et betændt sår, der ikke heler af sig selv, her skal der noget hjælp til for at komme videre. 16 Figur: Dimensionerne for normal versus kompliceret sorg. 17 Sorgens fire opgaver Den amerikanske professor i psykologi James William Worden kom i 1991 med en endelig opgave model, hvor han udvider Bowlbys deskriptive fasemodel til en aktiv opgave model. For at fremhæve individets handling i sorgprocessen skriver Worden: faser antyder en vis passivitet, noget den sørgende må igennem. Begrebet om opgaven... implicerer at den sørgende må tage aktion og kan gøre noget. (Worden, 2009 s. 38) Worden gør dermed sorgen til en konfrontations opgave, hvor individets evne til at handle, og der med kan hjælpe sig selv til at løse de enkelte opgaver, for at komme igennem sorgprocessen. 18 15 At forstå sorg, teoretisk og praktiske perspektiver s. 23 16 Jyllands Posten d. 19/12 2015 s. 10 17 At forstå sorg, teoretisk og praktiske perspektiver s. 24 18 At forstå sorg, teoretisk og praktiske perspektiver s. 41&42 10

Første opgave: At accepterer tabets virkelighed Her vil den sørgende forsøge på at finde afdøde langsomt aftage og realiteten om, at personen virkelig er død vil dukke op, hvorpå den sørgende kan begynde at accepterer den nye virkelighed. Nogen forsøger at udgå at se denne realitet i øjnene, ved at værge sig imod virkeligheden, både logisk som følelsesmæssigt, ved enten at: Mumificere: Her holder den sørgende eksempelvis fast i en genstand fra den afdøde eller lader måske et værelse eller en helt klædeskab stå uberørt, i årene efter, så tingen/værelset er klart til den afdøde, når denne returnerer. Minimalisere: Her vil den sørgende, forsøge at negligere og nedgøre sin relation til den afdøde, for at beskytte sig selv imod realiteten. Minimaliseringen kan også vise sig, som en selektiv forglemmelse hvor den sørgende rigid holder fast i visse karaktertræk i den afdøde, imens han afviser andre. 19 Anden opgave: At arbejde sig igennem sorgens smerte Worden beskriver, at det har såvel fysiologiske som psykologisk kvalitet, at arbejde sig igennem sorgens smerte. Worden: Det er nødvendigt at anerkende og arbejde sig igennem denne smerte, ellers vil den manifestere sig gennem fysiske symptomer eller anden form for afvigende adfærd. Opgaven har til formål at hjælpe den sørgende igennem sorgen, for ikke at skulle bære smerten med sig resten af livet. Samfundet kan have svært ved, at rumme den sørgendes følelser, hvilken kan få betydning for den sørgendes process, da han ikke altid føler sig 'fri' til at bearbejde sin sorg, da han kan føle sig tvunget til at lukke ned for sine reaktioner for ikke at være til besvær for andre. Som i opgave et, er der i denne opgave også en række manøvre den sørgende kan foretage sig for ikke at konfrontere smerten: Manøvre 1: Fornægtelse af smerten (som vi også så ved opgave 1, hvor man fornægter tabets virkelighed.) Manøvre 2: Selektiv erindringer (kun at huske enten gode eller dårlige ting) Manøvre 3: Geografisk flytning (forestillinger om at kunne rejse væk fra smerten) Manøvre 4: At forherlige døden (at tilskrive afdøde at være et bedre sted) Denne manøvre kan 19 At forstå sorg, teoretisk og praktiske perspektiver s. 42 11

delvist være sand, men det er ikke om hvorvidt dette er sandfærdigt eller ej, men lige meget hvor afdøde er nu, må man acceptere det afsavn dødsfaldet har bragt med sig. Det at afdøde nu er et bedre sted, kan skabe en falsk trøst og fortrænge de svære følelser. Troen kan blive til et rigidt forsvar, der krakelerer ved nye konfrontationer omkring tabet eller med et andet tab. 20 Tredje opgave: At tilpasse sig et miljø hvor afdøde mangler Efter tabet må den sørgende nu lære, at have en hverdag uden den afdøde. Der kan opstå talrige situationer, hvor den afdødes fravær pludseligt er meget tydeligt, både konkret og symbolsk. Worden optegner 3 dimensioner i denne nye hverdag, uden afdøde: 1. En ekstern tilpasning: At leve alene, passe børnene selv, opdrage på egen hånd. 2. En intern tilpasning: At identificere sig selv på ny, i forhold til hvordan man klare udfordringen i den eksterne tilpasning. 3. En spirituel tilpasning: At finde ud af hvordan de to øvrige tilpasninger; den eksterne og interne, påvirker ens værdi- og trossystem samt ens generelle antagelse af verden. Worden beskriver den største trussel for at lykkes med denne opgave: Mennesker modarbejde sig selv, ved at fremstille deres egen hjælpeløshed, ved ikke at udvikle de evner, de har brug for, for at kunne komme videre, eller ved at holde sig tilbage fra verdenen og ikke indse de nye krav i hverdagen. (Worden 2009 s. 49) Den sørgendes vante måde at være i verden på, kan her være afgørende for hvordan denne vælger at løse opgave 3. 21 Fjerde opgave: At omorganisere den afdøde emotionelt og forsætte livet Denne opgave ligger til sidst, da det her er nødvendigt at den sørgende har løsrevet sig fra den afdøde, før han kan omorganisere sit forhold til denne. Opgaven er en måde at nå frem til den nye hverdag på og fortsætte livet til trods for tabet. I reorganiseringen kan en vedvarende tilknytningen til den afdøde ikke stå i vejen for den sørgendes muligheder for at for at leve videre. Det er altså vigtig af den efterladte løsriver sig i sådan en grad, at han kan foresætte med livet. 22 Worden sætter i sine 4 opgaver fokus på, at sorgen er en proces, hvori mennesket er en aktiv handlende aktør. Den overordnede opgave er at reorganisere forholdet til den afdøde, så relationen får en symbolsk værdig, den sørgende kan tage med sig videre i livet. Det skal den efterladte handle 20 At forstå sorg, teoretisk og praktiske perspektiver s. 43 21 At forstå sorg, teoretisk og praktiske perspektiver s. 44 & 45 22 At forstå sorg, teoretisk og praktiske perspektiver s. 45 12

imod, ved at; Forstå at afdøde er død (opgave 1), konfrontere de følelser, dette giver (opgave 2), begynde at finde et stå sted, i hverdagen efter tabet (opgave 3) og endelig ved at skabe sig en ny hverdag efter tabet og at finde en måde at opretholde en ny form for tilknytning til afdøde.(opgave 4) 23 Hvad er døden for børnehavebarnet Før et barn er 6-7 år begriber det ikke hvad liv er og hvordan kropsdele fungere, derfor opfatter børnehavebarnet (3-6 år) ikke døden som permanent. Det at nogen er væk for altid, er på dette stadie i deres modning langt ud over deres fatteevne. 24 Tidsbegrebet for børn i førskolealderen er cirkulært, deres dagligdag er gentagelse på gentagelse: De står op, er vågne og går i seng, det gentager sig dagen efter og dagen efter det. Tingene i deres liv gentager sig, derfor har de også en opfattelse af, at de først er små, så bliver store, hvorefter de bliver små igen. Samme cirkulære opfattelse gælder døden: Vi lever, vi dør hvorefter vi lever på ny (Atle Dyregrov). Eksempelvis: Biger på 4,5 år mistede sin bedste ven ved en ulykke. Før han var med til fremvisningen af den døde, viste han sin manglende forståelse af at døden er permanent ved at sige: om 14 dage, når sommerferien er slut, kommer han tilbage. På vej hjem fra fremvisningen udtrykte han en mere moden forståelse ved at sige: Nu kan vi aldrig mere hamre på brædder eller tage ud at bade sammen. 25 Børn opfatter sig selv som centrum for de fleste ting, hvilket får dem til at tro, at deres tanker, ønsker, handlinger og følelser er årsagen til, hvad der sker for dem selv eller andre. Denne tankegang kan medfører, at barnet føler sig skyldig i at have forårsaget dødsfaldet. Når barnet er imellem fire til seks år begynder barnet gradvist at få en mere biologisk forståelse af hvad liv er. Hvor barnet måske før har tænkt; at hjertet er til for at man kan være glad for nogen, lungerne gør så man kan snakke og maven er til at holde på mad, vil barnet i takt med, at det nærmer sig førskolealderen, forstå at hele kroppen er vigtig og at den og de vigtigste organer tilsammen har et fælles formål, at opretholde livet. 26 Nå denne forståelse er til stede, bliver det nemmere for barnet at forstå hvad der sker, hvis et organ bliver sygt, svigter eller kommer til skade. 23 At forstå sorg, teoretisk og praktiske perspektiver s. 46 24 Sorg hos børn s. 15 25 Sorg hos børn s. 17 26 Sorg hos børn s. 17 (Slaughter, 2005) 13

Hvordan sørger og reagere børnehavebarnet på døden De fleste børn vil ofte reagere mere på de ændringer, der vil opstå i hverdagen, frem for selve beskeden om dødsfaldet, da dette kan være svært at forstå. Eftersom barnets tillid til omverdenen er blevet rystet, et ellers forudsigeligt hjem er nu er præget af usikkerhed og den tilbageværende forældre har måske ændret sig. Barnet vil i et evt. sygdomsforløb inden dødsfaldet, måske søge den raske forældre og stabile voksne mere og kan nogen gange afvise den syge, for at være sikker på de voksende og verden omkring sig. Det kan også gælde pædagogerne i institutionen, de kan opleve at barnet søger dem mere, men det omvendte kan også ske og den voksne eller professionelle vil opleve at barnet undgår eller afviser dem 27. Den nye usikkerhed i barnets liv, kan betyde at barnet nu prøver at genvinde kontrol i sit øvrige liv, fx ved at udføre forskellige rigide handlinger, (tælle, hoppe), vaske hænder oftere eller nægte. Ubevist kan barnet forsøge at trøster sig selv og de øvrige efterlevende, ved at efterligne den døde. Forskning har vist, at det er almindeligt for børn at opretholde båndet til de døde, hvilket er forbundet med mindre sorg over tid 28. Dog må denne identifikation ikke være for vedvarende, og skal med tiden aftage. Hvis barnet holder for stærkt fast i den afdøde, fx. ved at tale konstant om personen, se på billeder, opsøge steder eller gå med ting der minder dem om, eller som de har fået fra den afdøde, kan det afspejle, at de stadig holder fast i relationen med den afdøde 29, og muligvis bevæger sig ind i det Jesper Roesgaard Mogensen og Preben Engelbrekt kalder den komplicerede sorg, en sorg barnet skal have særlig hjælp til at komme videre fra. Legen med de andre børn kan blive særligt kompliceret af, at barnet nu vil tage styringen, og ikke kan udvise den nødvendige fleksibilitet der er nødvendig i legen, for børn i den aldersgruppe 30. Særligt denne målgruppe 3-6 år kan godt drille det sørgende barn, med det der nu er anderledes, og ofte kan det være legekammeraternes måde at tale om det der er fremmet for dem 31 Arbejde med målgruppens sorg Sorgen skal løse en ganske bestemt psykisk opgave: Den skal frigøre de efterlevendes erindringer og forventninger fra de døde. (Freud, 1913, p. 62) 32 Det kan ikke undgås, at et barn igennem sin opvækst oplever noget der vil berøre det dybt, her bliver samværet med den ansvarlige voksne, den eneste tryghed barnet har. Det er den voksnes 27 At forstå sorg, teoretisk og praktiske perspektiver s. 147 28 Sorg hos børn s. 29 (Nickman, silverman og Normand, 1998, Stroebe og schut, 2006) 29 Sorg hos Børn s. 29 30 At forstå sorg, teoretisk og praktiske perspektiver s. 148 31 At forstå sorg, teoretisk og praktiske perspektiver s. 149 32 At forstå sorg, teoretisk og praktiske perspektiver s. 28 14

ansvar at møde barnet og ligge øre til den triste historie, men det er ikke nok at tilbyde barnet, at det kan komme til den voksne, som eksempelvis pædagogen. Den voksne skal tilbyde samtalen, ofte flere gange før barnet er helt sikker på pædagogen mener det og i virkeligheden er klar til dele og høre på det triste. 33 Hvis barnet reagere på et familiemedlems sygdomsforløb eller død, ved at afvise pædagogerne, bør der sættes særlige rutiner i gang. For at vise barnet at den voksne er tilgængelig, det kan være ved at tildele barnet en primær pædagog, særligt i hente/bringe situationerne, kan det være vigtig at der er særlige ritualer, for at skabe tryghed i adskillelsen og afskeden, da disse situationer er særligt svære for børn der netop har oplevet en afgørende afsked. Pædagogen bør også være opmærksom på overgangen fra en aktivitet til en anden, ude/inde situationer, leg/frokost afbrydelser bør markeres og italesættes med barnet 34. Hvis forældrene er indforstået med det, kan det være en god ide at pædagogerne i institutionen, taler med hele børnegruppe om, hvad der er sket i det sørgende barns hjem, så børnene får en fornemmelse af familiens situation, på den måde kan det også blive nemmere for børnene at spørger deres ven om det, frem for at ty til drillerier. Generelt er det rart for barnet, at tale om oplevelserne både med sine legekammerater og pædagogerne. Derfor gælder det i institutionen om, at snakke med barnet, måske kan barnet beskrive et besøg på hospitalet eller begravelsen med en tegning. 35 Pædagogen kan få en særlig rolle i forhold til barnets relation til den døde i den første tid efter, da forældrene selv kan være meget opslugt af sorg. I denne tid bruger barnet nemlig sin nærhedssøgning for igennem samtaler, steder, og ydre objekter på en konstruktiv måde at opbygge et indre billede af den afdøde, det kan bære med sig igennem livet. Dette indre billede kan dog kun skabes, hvis de voksne omkring barnet er villige til at indgå i samtalen om den afdøde, dette kan godt særligt tidligt efter barnet har mistet udmønte sig i det smertefulde ved at give afkald, på det der er tabt, men dette skal ske for at gøre det muligt for barnet at tage tabet til sig. Altså skal barnet vide at det er et farvel og ikke et på gensyn. Barnet kan blive støttet i at udvikle denne indre relation ved at tale om den døde, og lade barnet deltage i markeringer, såsom begravelsen, besøg af gravstenen og/eller arve nogle ting fra den afdøde. Barnet skal have hjælp til at finde ord til følelserne og der skal vises respekt for den døde og barnets relation til vedkommende. Der skal ikke skabes et idylliske billede af den afdøde, men derimod skal fortællingen om den der er mistet være realistisk, og matche barnets oplevelser, gode minder som mindre gode. Gennem sådanne aktiviteter 33 OmSorg Handleplan 0-6 år s. 11 34 At forstå sorg, teoretisk og praktiske perspektiver s. 147 35 At forstå sorg, teoretisk og praktiske perspektiver s. 149 15

og et åbent samtaleklima klarer barnet sig bedre, og muligheden for depression senere i livet mindskes. 36 Igennem leg kan man hjælpe børn med sætte ord på hvordan de har det, har forældrene evt. skånet dem for information, kan pædagogen ikke underminerer denne beslutning, men i stedet igangsætte, eller støttet barnet i lege, der kan hjælpe dem til at få en bedre forståelse af hvad der er sket. Legen kan samtidig give barnet en nærhed til den afdøde og mulighed for at sætte ord på følelserne. Fx kan man hjælpe barnet med at begrave et legetøj, holde en gudstjeneste, eller tegne den gravplads, som det fornyeligt har besøgt. 37 Sprog som værktøj Børns sprogverden er meget konkret, derfor bliver ellers velmente abstrakte omskrivninger og eufemismer, taget meget bogstaveligt og bør undgås. Hvis barnet har fået fortællingen; at far sover, eller er på en rejse, kan barnet opleve stor bekymring for selv, at skulle sove eller opleve den tilbageblevne forældre sove til middag. Barnet kan blive bange for, at skulle rejse eller sige farvel til sine venner inden sommerferien, når de skal på ferie og da børn i forvejen er meget følsomme overfor adskillelse, kan den kortvarige adskillelse, i hverdagen, hvor forældre er på arbejde, imens barnet er i børnehave, føles som et permanent tab, da barnets tidsbegreb stadig ikke er fuldt udviklet. 38 I samtalen med barnet om det triste, er det vigtig at pædagogen er opmærksom på, at en del af det at vokse op og danne sig, er livskompetencer, altså at man hen af vejen skaber erfaringer der gør en istand til at reagere hensigtsmæssigt i forhold til situationen. På denne baggrund oplever børn tabet mere belastende, eftersom de som oftest ikke har erfaring med følelsen eller sproget omkring denne livssituation, det gør det problematisk for barnet at udtrykke den kaotiske følelse. Hvis barnet ikke er fra et hjem der i forvejen har arbejdet specifikt med at sætte ord på svære og store følelser, kan et spørgsmål som fortæl mig hvordan du har det, ofte ikke besvares, da barnet ganske simpelt ikke har kendskab eller erfaring med ord der kan beskrive dette. Det er vigtigt, at huske i kommunikationen med et barn, at man ikke kan være sikker på, at man er enige om hvad der skaber betydning og hvad ordrerne betyder. Børnene er derimod optaget af deres egen virkelighed og bruger denne til at forstå hvad vi taler om. 39 36 Sorg hos Børn s. 30 (Saler og Solnick, 1992) 37 Sorg hos børn s. 27 38 Sorg hos børn s. 27 39 OmSorg Handleplan 0-6 år s.11-12 16

Eks. På barnet konkrete sprogforståelse: En mor med en uhelbredelig kræftsygdom, vil på sit dødsleje gerne tage ordentlig afsked med hendes 6 årig søn. Hun taler til ham om hans fremtid uden hende og specielt om det forhold, at han ikke deler storebror og fars interesse for fodbold. Af samme grund har det været moderen meget magtpålæggende, at udstyre ham med en ekstra gardering i form af nogle nære venner, der kan dele nogle af deres interesser for musik og natur med ham. Den smukke tanke drukner dog meget hurtigt i den sproglige formidling, vi som voksne har til børnene. Moderen siger et stykke inde i samtalen, efter at have redegjort for sin bekymring for drengen: - Du ved godt, at Inge Lise og Thomas var her i går. Det var fordi jeg gerne ville aftale med dem, at de altid vil have en dør stående på klem for dig, når jeg er død. Moderen opdager at sønnen efterfølgende ikke følger med i hendes fortælling, han er stået af og står nu og kigger op i loftet, tydeligt tænksom. Hun spørger ham om han forstod det hun fortalte ham, han svare tøvende: - Jahhh men, hvad er det for en dør jeg skal gå ind af når jeg er ked af det, og gerne vil tale med dem? Hoveddøren er altid låst og bagdøren er altid låst- det er da kun havedøren, der står lidt åben om sommeren, når de er ude i haven. 40 Delanalyse For at vise omsorg for et barn kræves ikke, at du er overmenneske. Blot at du er menneske 41 Det er en misforståelse, at børn skal eller kan beskyttes og skånes fra den del af virkeligheden, der handler om tab, sorg og død. Selvom det kan virke uoverskueligt og opslidende, er det en bjørnetjeneste ikke at inddrage og/eller fortie sandheden over for dem, da den eneste rigtige tryghed og beskyttelse barnet har i sådan en situation er fællesskabet med en ansvarlig voksen. I alle teorier og metoder omkring sorg, fra Per Børge, Jesper Roesgaard Mogensen og Preben Engelbrekt til Atle Dyregrov og Worden, ligges der vægt på rummeligheden omkring den sørgende. Der skal være plads til at sørge og omverdenen skal kunne tåle tristheden og være vedholdende i sin imødekommenhed overfor den sørgende, så denne tør tale om det triste og ikke føler sig til besvær. Ifølge Per Bøge og Jes Dige har man som pædagog de grundlæggende redskaber og den erfaring der skal til for at opfylde det enkelte barns behov, og er istand til at udfordre barnets svage og stærke sider. 42 Men i en så sårbar og delikat situation som et dødsfald, kan det være rart ikke kun, at skulle trække på sit generelle omsorgsinstinkt og erfaringer, men have en mere overordnet værktøjskasse med teoretisk, metodisk forslag til retningslinjer. Idet at skulle yde støtte til et barn og en familie der 40 Løst afskrevet, Omsorg, Handleplan 0-6 år s.12 41 Citat, OmSorg Handleplan 0-6 år s. 13 42 Omsorg handleplan 0-6 år s. 5 17

netop har mistet, kan opleves som at balancerer på en meget fin line, spændt ud imellem to yderpunktet. For hvad kan man egentligt tillade sig at spørger om, hvad har man ret til at vide, forekommer man upassende nysgerrig? Erfaring viser dog at pædagogens overdrevne hensyn til privatlivets fred, udgøre et større problem end de undersøgende spørgsmål. Det man som hjælper føler kan være invaderende og på grænsen af taktfuldt, virker på de fleste forældre som en lettelse og ved at stille spørgsmål hjælper pædagogen barnet med, at få et rum til at dele hvad der er hændt dem, hvilken kan være en stor lettelse. 43 Alte Dyregrov sætter særligt fokus på at pædagogen igennem sproget og observationer kan være undersøgende og opsøgende i forhold til den nye situation. Italesættelsen og vedholdheden må være de første og vigtigste skridt i mødet med den sørgende 44. Pædagogen skal være opmærksom på, at det at have mistet, først og fremmest ikke er en sygdom, eller noget man skal snige sig rundt om, det er tværtimod et livsvilkår, der i sit udfald er kronisk, men hvis symptomer, som giver sig tilkende i sorgens opgaver (Worden), kan og bør bearbejdes 45. Pædagogen bør kende den grundlæggende sorgteori for, at kunne genkende og se forskel på det Jesper Roesgaard Mogensen og Preben Engelbrekt kalder den normale og den komplicerede sorg. Da disse særligt adskiller sig i varighed og intensitet, kan man måske først opdage den komplicerede sorg, et stykke inde i forløbet, men den er vigtig at være opmærksom på. I udgangspunktet kalder begge sorgtyper på den samme praktiske handling i institutionen, men udviklingen af den komplicerede sorg, kræver enten en indstilling til Pædagogisk psykisk rådgivning (Ppr.) eller at forældrene sørger for ekstra støtte til barnet, igennem sorgprofessionselle, evt. i form af en sorgpsykolog eller samtale hos en præst 46. I kendskabet til sorgteorien, vil pædagogen også kunne lære at genkende, ikke kun forskellen på om sorgen er ved at udvikle sig til den komplicerede sorg, men også hvordan pædagogen kan hjælpe barnet igennem sine sorg opgaver (Worden), og hvor i processen barnet er. Barnet kan måske have svært ved i første omgang at acceptere tabets virkelighed, (opgave 1), da barnets verden ifølge Jesper Roesgaard Morgensen og Preben Engelbrekt, er meget konkrete, og denne stadig ikke har begreb om konceptet død. Her skal barnet muligvis have en særlig hjælp til at forstå hvor endeligt tabet er, så det i (opgave 2) også kan give slip fra håbet om at kunne give den afdøde en af sine genstande tilbage. Barnets legekammerater er også vigtige i barnets proces, Jesper Roesgaard Morgensen og Preben 43 OmSorg handleplan 0-6 år s. 21 44 Sorg hos børn s. 75-87 45 At forstå sorg, teoretisk og praktiske perspektiver s. 42 46 At Forstå Sorg, teoretiske og praktiske perspektiver s. 18. 18

Engelbrekt anbefaler, at man med forældrenes sammentykke, med fordel kan fortælle, hvis ikke hele stuen, så de nærmeste venner, hvad der er sket i barnets hjem. På den måde kan man måske undgå drillerier og undren fra de andre børn, når de mærker deres legekammerat er anderledes en han plejer. 47 I et rum med plads til at fortælle og spørge ind, kan barnet bruge sine venner til at undersøge, hvad der har ændret sig i hjemmet og hvorfor. Vennerne og pædagogen, kan igennem leg forstå nogen af de oplevelser, der har være forbundet med tabet. Senere når hverdagen har meldt sig igen og det efterhånden mest er omkring mærkedagene, at tabet det fylder, skal pædagogen være opmærksom på sit sprog. Så længe børn er små, og stadig under 7 år, har de en meget konkret sprogforståelse, der gør metaforerne og de smukke eufemismer, svære at forstå. Sproget kan også få barnet til at misforstå situationen; Hvorfor hjælper vi ikke far ned fra himlen? Eller Hvor går bussen til Jesus? Hvis barnet er blevet forklaret at den afdøde sover, kan det blive skræmmende at falde i søvn, eller se sin tilbageblivende forældre sove til middag. Man bør vælge et konkret sprog, og selv om barnet ikke kan begribe omfanget af livet og døden eller forstå dødens endelighed, bør det nye begreb introduceres. Dette er ikke pædagogens opgave alene, men kan i forældresamarbejdet rådgive forældrene, dog må pædagogen acceptere forældrenes fortælling, hvis de vælger at forklare tabet til barnet mere metaforisk, tilgengæld kan pædagogen hjælpe barnet med at sætte ord på sine følelser, ved at have øje for barnet modningstrin, udviklingstrin og sproglige forståelse. Istedet for at spørge barnet; hvordan har du det? hvad er det der gør dig trist?, Skal pædagogen vide, at barnet ikke har den erfaring, der skal til for forstå, hvad der gør, at det har det som det har det, eller koble følelserne sammen med det konkrete der lige er sket. Ved at snakke om de konkrete forandringer og hjælpe barnet med at sætte forbindelse imellem den nye situation og de følelser det har nu, kan pædagogen hjælpe barnet, ikke kun med at tale om og bearbejde sorgen, men også med at skabe en ny erfaring i barnets dannelse (Alte Dyregrov, Sorg hos børn 2006). Fx. Hvad er anderledes der hjemme nu? Hvordan har du det, når du tænker på din mor? Hvad savner du mest fra da din mor levede? 47 At Forstå Sorg, teoretiske og praktiske perspektiver s. 147 19

For en børnehavepædagogen der har det samme barn, i omkring 3 år, stopper arbejdet med barnets sorg først når barnet begynder i skole, dog er sorgen mest intens i starten, men i tilfælde af den er normal (Jesper Roesgaard Morgensen & Preben Engelbrekt), aftager den gradvist, efterhånden som barnet kommer igennem de fire sorg opgaver (Worden), men stadig når det en dag bliver hverdag, bør pædagogen være opmærksom på barnet særligt omkring mærkedagene, både for at observere barnets humør og udvikling, men også for at snakke med barnet, om det der måske ikke længere er trist, men for altid vil være et livsvilkår. Case 1, Ida 5 År Introduktion til casen: Denne case er hentet på en bekendt pædagogs arbejdsplads. Der var på daværende tidspunkt ingen sorg plan, dette blev dog senere oprette, i forbindelse med Ida's tab (Navnet på både barn og institution er ændret) Ida er 5 år, hun har gået i børnehaven Mælkebøtten i 2 år. Pædagogerne plejer at betegne hende som tænksom med en god evne til at fordybe sig. Hun leger i reglen godt med de øvrige børn, hun er fantasifuld og god til at finde på lege og koncepter. Særligt hendes bedste ven Anton, plejer at nyde godt af hendes opfindsomhed. Nogle gange har Ida dog brug for en pause, hvor hun kan finde på at lægge sig og tegne i jorden, eller bede en pædagog om hjælp til at få lidt ro. Hun er god til at sætte ord på hendes behov, og inddrager meget gerne pædagogerne i hvad hun er optaget af og hendes fantasiverden, der oftest er skabt i en blanding af de fagbøger om dyr, hun får læst højt ved senge tid, og de tegnefilm og computer spil hun spiller derhjemme. Idas mor dør pludseligt i et biluheld, på vej på arbejde tidligt en onsdag morgen med glatte veje. Den dag henter Idas faster hende sent fra børnehaven, hun forklare kort pædagogerne, hvad der er sket, hvorefter hun tager Ida med hjem. Ida vender først tilbage til Mælkebøtten den kommende torsdag. Det er far der aflevere. I sin overlevering til pædagogen, forklare han, at Ida ikke helt forstår hvad der er sket, trods han har været ærlig med hende, spørger hun stadig om hendes mor kommer hjem for at putte hende og havde denne morgen brokket sig meget over, at det var far der smurte hendes madpakke. Ida havde været hjemme hos faren i hele forløbet, men fasteren havde været der meget og overtaget når det blev for meget. Faderen forklarede, at hun ville blive hentet tidligt de næste par dage, for at skåne hende lidt, og at hun slet ikke ville komme den efterfølgende tirsdag, hvor begravelsen skulle finde sted. Ida virker glad og rolig, hun løber hen til Anton så snart hun ser ham, og de er med det samme på vej ned i den anden ende af legepladsen Dagende inden begravelsen, er Idas adfærd kun meget lidt ændret, hun trækker sig stadig fra legen, 20

i perioder, men ikke så ofte som normalt, nu har hun hele dage sammen med de andre børn. Pædagogerne oplever hende fortælle, at fars madpakke er ulækker og høre hende sige til de andre børn, at hendes mor er død, lige som Stampe (Idas afdøde kanin) derfor kan hun ikke komme til svømning længere, Idas mor plejede at hente hende fra børnehave og køre hende til svømning om mandagen. Efter begravelsen, ændre Idas adfærd sig. Hun opsøger stadig de andre børn, der dog er begyndt at trække sig fra hende, De klager over at hun er skrap og at hun altid ændre reglerne. Hun reagere meget kraftigt på afvisningerne, med gråd og vrede. Hun dykker ikke længere, ned i sin egen drømmeverden, og kan ikke rigtig koncentrerer sig om stillesiddende aktiviteter. På trods af afvisningerne, løber hun Anton i hælene og gør og siger præcis som ham. Som dagene går bliver hun mere energiforladt, træt og mere pylret. Dog opsøger hun ikke rigtig pædagogerne eller alene/stille tid. Hun spiser ikke sin madpakke og bliver vred og opfarende når hun opfordres til det, det samme sker, når hun bliver bedt om at gå ind fra legepladsen eller bliver afbrudt i andre aktiviteter. Analyse af Case 1, Ida 5 år Ida har i forhold til Jesper Roesgaards Mogensen og Preben Engelbrekts skema for sorg reaktioner 48, reaktioner fra fire af de fem kategorier. De adfærdsmæssige reaktioner, kommer særligt til udtryk igennem hendes nye afhængighed af legekammeraterne, hun er ellers blevet beskrevet som et selvstændigt barn, med en god balance imellem alene tid og venne-tid, dog undgår hun nu pædagogerne, der ellers før havde nem adgang til hendes tanker og følelser. Bl.a. afhængigheden af legekammeraterne er med til at påvirke hendes følelsesmæssige reaktioner vrede og aggression, og en følelse af hjælpeløshed når hun bliver afvist af sine venner i legen, når de ikke kan rumme hendes kognitive reaktioner, der netop viser sig i legen, hvor hun ændre reglerne, som kan være et resultat af manglende beslutningsevne. Hun har også en nedsat koncentration i de stille aktiviteter og Adfærdsmæssigt reagerer hun både med gråd, opfarenhed og irritabilitet, både på vennernes afvisninger og pædagogernes opfordringer til bl.a. at spise hendes madpakke. Det er svært at afgøre om hendes fysiske reaktioner, manglende appetit og energi, kommer sig af, at hun reelt ikke kan lide faderens madpakke, og dermed ikke spiser den, og altså ikke får ny energi, eller om appetitændringen er en del af sorg symptomerne, og den manglende energi ud over dette, også er et resultatet af søvnproblemer. Idas forståelse af dødens endelighed virker mere moden end Per Bøge og Jes Dige, umiddelbart tilskriver hendes aldersgruppe, da hun kun er 5 år, burde hendes cirkulerer opfattelse af livet, ikke 48 Se teori afsnit: Sorg 21

gøre hende i stand til at forstå konceptet. Men hendes forståelse for, at hendes mor aldrig mere vil kunne tage hende til svømning, viser både at hun har en vis forståelse for det afgørende i at moderen er død, hvorimod hendes meget konkrete opfattelse af, hvad der nu, i hendes hverdag er anderledes, er alderssvarende. Muligvis kan man tilskrive hendes erfaring, med at miste hendes kanin. Ida's relativt modne forståelse af dødens endelighed. Dette betyder at Ida, nok ved hjælp af den ærlighed, der har været i familien omkring hvad der er sket. Hun er igennem James William Wordens, første sorg opgave, hun har forstået og accepteret tabets virkelighed, om ikke andet, så logisk, da opgaverne ikke nødvendigvis ikke bliver løst lineært, kan hendes sorg reaktioner vise tegn på hun måske ikke helt følelsesmæssigt har erkendt tabet, men eftersom hun ikke rigtig fortæller om hendes oplevelser, er det svært at vide om hun stadig er i gang med den følelsesmæssige accept (opgave 1) eller om hun er i gang med processen i den anden opgave, og er ved at arbejde sig igennem sorgens smerte. Hendes afvisning af faderens mad, og markante ændringer i reaktionsmønster, tyder dog kraftigt på hun ikke er startet med at tilpasse sig en miljø, hvor afdøde mangel. (opgave 3) Handlingsplan Case 1 Her vil jeg forsøge at opstille en handlingsplan, som pædagogerne i Ida's børnehavne kunne have lavet, for at får overblik til at, støtte og hjælpe hende igennem sorgen. Jeg har brugt et eksempel på en sorg handleplan, fra kræftens bekæmpelse materiale; OmSorg 49 som inspiration og grundlang for dette forslag. Den er består af tre, umiddelbart simple spørgsmål. Som pædagogerne skal svare på sammen, for at få en enigt og samlet overblik over situationen og efterfølgende handlemuligheder. Hvad er der sket? En akut hændelse - Moderens dødsfald har været pludseligt, uden et langvarigt belastet sygdoms forløb. For hvem er det sket? Et personligt tab Ida har mistet en af sine nærmeste og primære pårørende. Hvad gør vi? Indformation: Ida, bør hjælpes med at dele informationen, så hun ikke står alene med ansvaret, i forhold til at informere hendes venner om dødsfaldet, der skal i samarbejde med faderen, laves en plan for, om hele institutionen, stuen eller kun de nærmeste legekammerater skal informeres om 49 OmSorg handleplan 0-6 år s. 33 22