Vallensbæk Kommune Vallensbæk Stationstorv 100 2665 Vallensbæk Strand. www.vallensbaek.dk cet@vallensbaek.dk. Telefon 4797 4000



Relaterede dokumenter
NORDMARKEN LANDS DEN G. Hovedstruktur STRANDOM

Befolkning og boliger

Centerstruktur og detailhandel

Bilag: Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf

FORSLAG. Tillæg 8. Silkeborg Kommuneplan

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

4. Rammeområderne for Tune Bydel

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej

Kommuneplan for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31

Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme C.5.3.

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen

Rammer for lokalplanlægning, ændringer i forbindelse med revision af kommuneplan

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan

Byrådscentret

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering

Julianelund Grundejerforening - Lovliggørelse

TILLÆG NR. TIL KOMMUNEPLAN

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

04 Vonsild. Trafikstruktur

KOMMUNEPLAN BIND 7. Kommuneplan Rammer for Høng planområde RAMMER

FORSLAG. Tillæg 42. Silkeborg Kommuneplan

Et erhvervsområde ved Nordlandsvej omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde

Borgmesteren. Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø

REFERAT. Sagsnr Sag Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring for Kjersing Øst erhvervsområde

K O M M U N E P L A N. Tillæg for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

LOKALPLAN NR. 022 FOR ET OMRADE TIL SKOLEFORMÅL VED GRØNNEDALSVEJ

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Forslag til Lokalplan nr Udstykning af Bygaden 37 i Landsbyen

Affald 212 Generelle rammebestemmelser 293 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv Almene boliger 52 Antennemaster 240

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13

Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan Sindal 2004 Møbelhus i Hørmested

Regionplantillæg. TV-byens fremtidige anvendelse. Retningslinier og redegørelse

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

TILLÆG NR. TIL KOMMUNEPLAN

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem

Forslag til kommuneplan 2009

Uddrag af kommuneplan Genereret på

Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper

indkaldelse af idéer og forslag

LOKALPLAN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

Notat. Direktionssekretariatet. Til: Byrådet. Sagsnr.: 2009/13215 Dato: /

Dato: 15. juni qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Lokalplan 1046 for Køge Nord

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan

Lokalplan Butiksområde ved Industridalen. Kommuneplantillæg nr. 19

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

K O M M U N E P L A N

Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals

Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Februar 2015 sag nr Tillæg 2 til Spildevandsplan Svendborg Kommune

Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Boliger, Bjerrevej 139, Horsens

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

HOLSTEBRO KOMMUNE. Lokalplan nr Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro. (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen)

Kolding bymidte. Tillæg til Kommuneplan. Tillæg 71 til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan for Billund Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan for Viborg Kommune

10 Brændkjær - Dalby - Tved Højhusene Brændkjærgård Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER

LOKALPLAN 112. For Jægersborgvej i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune

Der er kommet indsigelser mod forslag til Lokalplan nr. 926 fra myndigheder og naboer. Indsigelserne er kommenteret herunder og berører temaerne:

BILAG C. Planstrategi

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Holstebro Kommunes forslag til kommuneplantillæg samt lokalplanforslag for et boligområde.

LOKALPLAN Bofællesskab og institution for autister

LOKALPLAN NR LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

K O M M U N E P L A N

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.

Rammer for lokalplanlægningen

Kommuneplan Vallensbæk - en levende by

Bevaringsværdige bygninger

TILLÆG nr. 1. om mulighed for solcelleanlæg. til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer, der ønsker at opføre en boligbebyggelse på grunden.

Haderslev Sygehus - Udbud af Haderslev Sygehus bygninger og areal.

Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred

Ballerup Kommune takker for Erhvervs- og Vækstministerens invitation til at indmelde konkrete og akutte ønsker til ændringer af Fingerplan 2013.

Vi vil en kommuneplan - vil du?

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003.

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi

Forslag til lokalplan O Institutions- og idrætsformål i Ørslev.

Tillæg nr. 20 til Kommuneplan HELHEDSPLAN SOLRØD KOMMUNE HAVDRUP

L OKALPLAN ET BOLIG -, CENTER - OG VÆRKSTEDSOMRADE. for VED NYRAD BYCENTER. (Lokalplan nr. B i Vordingborg kommune) VORDINGBORG 1984

Kommuneplantillæg. Kommuneplantillæg 5 - Kommuneplan Solvarmeanlæg og varmeværk December 2015 Morsø Kommune -

LOKALPLAN NR For et område ved Rylevænget i Alsønderup. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Hillerød Kommunes afgørelse af 26. august 2009 om vedtagelse af rammelokalplan nr. 346, Møllebro.

Lokalplan nr For et område ved Smedegade i Lohals

Transkript:

Vallensbæk Kommune Vallensbæk Stationstorv 100 2665 Vallensbæk Strand www.vallensbaek.dk cet@vallensbaek.dk Telefon 4797 4000 Kommuneplan 2016

Kommuneplan 2016 - Indhold Indhold Borgmesterens forord Vallensbæk 2028............................................................. 3 Indledning Revisioner og nye emner....................................................... 4 Høring..................................................................... 4 Redegørelse Boligområderne.............................................................. 5 Erhverv.................................................................... 6 Centerstruktur og detailhandel.................................................. 6 Skoler og institutioner......................................................... 6 Landskab og natur............................................................ 7 Vej og trafik................................................................. 7 Klima...................................................................... 8 Teknisk forsyning............................................................. 9 Anden planlægning Fingerplanen............................................................... 10 Den regionale udviklingsplan................................................... 11 Statens vand- og natura 2000 planer............................................. 11 Regionale sammenhænge..................................................... 12 Hovedstruktur Nordmarken............................................................... 14 Landsbyen og Den Grønne Kile................................................. 15 Strandområdet.............................................................. 17 Retningslinjer Retningslinjer for anvendelse og beliggenheden.................................... 21 Kort...................................................................... 27 2 Kommuneplan 2016

Vallensbæk - Det hele menneske i fremtidens boligby Vallensbæk Kommune har en af landets stærkeste vækstrater. Befolkningstallet har rundet 15.500, og vores mission er at skabe de bedste rammer om det hele menneske i fremtidens boligby. Derfor er vi i gang med en omfattende udbygning og byudvikling, der skal styrke og fremtidssikre borgernes livskvalitet. Vi udbygger skoler, anlægger nyt stationstorv, arbejder på at få etableret Letbane, realiserer en lang række vejprojekter og samarbejder med en stribe private bygherrer om nybyggeri. Og så er vi gennem de seneste år kåret som den kommune, der har skabt flest arbejdspladser. Samtidig vil vi være en pæn og ren by med attraktive fællesområder, som borgerne kan færdes i med stolthed, alt imens kommunen spiller en aktiv rolle i Københavnsområdet, hvor der samarbejdes om miljø, planlægning, trafik og det åbne land. Kommuneplan 2016 bygger videre på visionen i Kommuneplanstrategien 2014 om Det hele menneske i fremtidens boligby. Mens kommuneplanstrategien indeholder de politiske visioner for Vallensbæk, beskriver kommuneplanen brugen af Vallensbæks fysiske rum samt planer for, hvordan vi udvikler dem, så vi når visionen om at skabe den bedst mulige boligby for borgerne. Vallensbæk strækker sig over 919 hektar. Langt størstedelen er lagt ud til boligområder og rekreative områder. Sådan skal det også være fremover. Gode boliger og gode natur- og fritidsområder er sammen med en god infrastruktur afgørende for, at borgerne trives i Vallensbæk. Men en attraktiv boligby skal følge med tiden og helst være en smule foran. Vi skal tilbyde gode pasnings- og plejemuligheder, og have moderne sportsanlæg, skolefaciliteter, foreningsmuligheder og meget andet. Derfor er det vigtigt, at vi også fremover tiltrækker nye, erhvervsaktive borgere, der kan bidrage til økonomien og fællesskabet. En attraktiv boligby fremtidssikrer også borgerne, så deres værdier og livskvalitet ikke forringes med klimaudviklingen. Af disse og mange andre grunde skal vi fortsat være opmærksomme, når vi planlægger byens fysiske rum. Hvor skal vi bygge, og hvad skal vi bygge? Hvad skal være fælles, og hvor kan borgere og erhvervsliv selv råde? Svarene skal findes i Kommuneplanen. Den udstikker grundlaget for fremtidens Vallensbæk og er et vigtigt dokument, når der gives byggetilladelser, klimasikres og tilrettelægges nye veje og friarealer. Derfor bliver Kommuneplan 2016 nu sendt i høring. Vi vil gerne have borgernes, foreningernes og erhvervslivets bud på, hvordan vi bedst muligt udvikler Vallensbæk, så den bliver fremtidens bedste boligby. Med venlig hilsen Henrik Rasmussen Borgmester Kommuneplan 2016 3

Indledning Revisioner og nye emner Den overordnede hovedstruktur for kommunen fastholdes i den nye Kommuneplan, dog med mindre ændringer. Ændringer i hovedstrukturen vedrører først og fremmest placering af den nye jernbane fra København til Ringsted samt de muligheder, den nye letbane giver. Rammeområdet mellem Rådhuset og Letbanestationen, Ved Letbanen har plads til forplads og nybyggeri. Tidligere var stueetagen forbeholdt busterminal, men dette er ikke længere et krav. Arealer, der bliver tilovers ved ombygning af veje, overgår til rammeområdet ved siden af. Parkbåndet på restareal langs Vallensbæk Torvevej fra centrum til strandvejen er samlet langs vestsiden. Alle emner i kommuneplan 2016 respekterer de gældende landsplandirektiver og beskriver emner i planlovens 11a, der er relevante for Vallensbæk. Kommunen er i løbende dialog med Erhvervsstyrelsen om tilpasninger af både Fingerplanen og Planloven for at sikre muligheder for kommunens udvikling. Erhvervsstyrelsen står for Statens planlægning. Digital kommuneplan Denne plan vil være tilgængelig via Vallensbæk Kommunes hjemmeside: www.vallensbaek.dk og på den landsdækkende plansamling PlansystemDK: www.plansystem.dk Vejledning til brug af den digitale kommuneplan ligger på www.vallensbaek.dk. Miljøvurdering På baggrund af den indledende miljøscreening er det Vallensbæk Kommunes vurdering, at Kommuneplan 2016 ikke påvirker miljøet væsentligt, og der er derfor ikke udarbejdet en miljørapport i henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer. Høring Forslag til Kommuneplan 2016 er i offentlig høring fra den 27. juni til den 5. september 2016, hvor alle har mulighed for at komme med synspunkter til det fremlagte materiale. Vallensbæk Kommune gemmer alle breve og e-mails og kvitterer for modtagelsen af dem frem til den 5. september 2016. Kommunalbestyrelsen vil derefter tage stilling til det fremsendte materiale og på det grundlag vedtage kommuneplanen inden udgangen af 2016. Herefter vil alle, der har indsendt bemærkninger, få besked om, hvordan deres bemærkning er blevet behandlet. Indsigelser og bemærkninger skal så vidt muligt sendes digitalt til: e-mail: cet@vallensbaek.dk Eller alternativt med posten til: Vallensbæk Kommune Center for Teknik Vallensbæk Stationstorv 100 2665 Vallensbæk Strand 4 Kommuneplan 2016

Redegørelse Befolkningsudvikling Det er primært de sidste års udvidelser af boligmassen og de planlagte nybyggerier, der påvirker befolkningsudviklingen i de kommende år. Pr. 1. januar 2015 var indbyggertallet i Vallensbæk 15.419 personer. Det forventes, at indbyggertallet vil være stigende frem til 2019, hvor der skønnes at være 16.276 indbyggere i Vallensbæk. Den nyeste befolkningsprognose rummer effekten af et betydeligt antal nybyggede boliger i de kommende år. Der forventes således et samlet nybyggeri i størrelsesordenen 450 boliger i perioden fra 2016 til 2018. Efter 2019 forventes der et faldende indbyggertal frem mod 15.953 indbyggere i 2027. Denne forventning vil dog kun blive realiseret, hvis der ikke kommer yderligere nybyggeri i perioden. Boligområderne Boligområderne fordeler sig i 3 hovedområder: Nordmarken, Landsbyen og Strandområdet. Nordmarken og Strandområdet har begge en bebyggelse bestående af såvel etageejendomme, åben og lav samt tæt lav bebyggelse. I begge områder er der støttet byggeri. I det tredje område, Landsbyen, består bebyggelsen udelukkende af åben og lav boligbebyggelse. Endelig er der enkelte sommerhusgrunde i Strandområdet, som med tiden kan omdannes til helårsboliger. Byomdannelse En del af erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej udlægges fortsat til boligformål med mulighed for at opføre etageboliger og tæt lav boligbyggeri. Fortætning i stationsnære områder Fingerplanen for Hovedstadsområdet beskriver, at byfunktioner, herunder tæt boligbebyggelse, skal fremmes indenfor det stationsnære område. En fortætning vil primært være ønskværdig indenfor de stationsnære områder, da der her er en høj bymæssig koncentration af erhverv, boliger samt privat- og offentlig service, som kan understøtte en boligfortætning. Fortætning af de stationsnære villaområder indebærer muligheden for: en højere bebyggelsesprocent på grunde med enfamiliehuse eller rækkehuse at der på den enkelte villaparcel kan opføres et to-familiehus eller et dobbelthus Kommuneplanens rammer fastsætter vilkår for mindste grundstørrelser. For fritliggende enfamiliehuse er mindste grundstørrelse 600 m², 450 m² for enderækkehus eller halvt dobbelthus og 250 m² for rækkehus midt i række. Ved større sammenhængende rækkehusbebyggelse kan grundstørrelsen nedsættes til 150 m² såfremt der i bebyggelsen er udlagt fællesarealer til udendørs ophold. Yderligere fastsættes en afstand på min. 8 m fra første sals vinduer til naboskel for at begrænse indblik til nabohaver, så fortætning sker med færrest mulige gener for naboer. Der ønskes af klimatilpasningsårsager ikke fortætning i de lavtliggende stationsnærer villaområder i Strandområdet. Se endvidere under afsnittet Hovedstruktur. Kommuneplan 2016 5

Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at de fleste af kommunens erhvervsområder er omdannet til boliger eller blandet bolig og erhverv. Ændringen fra lagervirksomheder til kontor og serviceerhverv betyder, at antallet af arbejdspladser stiger i Vallensbæk Kommune. Der udlægges ikke nye erhvervsområder med kommuneplan 2016 for Vallensbæk Kommune. Der er stadig en vis rummelighed i de nuværende erhvervsområder. Erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej er under omdannelse fra industri og håndværk til blandet bolig og erhverv. Hovedparten af kommunens mindre erhvervsområder fortsætter med uændrede anvendelsesbestemmelser. Indarbejdelsen af Fingerplanens princip for miljørigtig lokalisering indebærer for erhvervsområderne, at større kontorbyggeri med over 1.500 m² etageareal skal lokaliseres stationsnært. Centerstruktur og detailhandel De eksisterende centre, bymidten ved Vallensbæk Stationstorv, bydelscentrene og lokalcentre skal understøttes og udvikles i overensstemmelse med eksisterende plangrundlag. Der planlægges ikke for nye centerområder, men det forventes at eksisterende lokalplangrundlag for Vallensbæk Centrum ved s-togstationen og den kommende letbane skal revideres. Der planlægges ikke for ny lokalisering af butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper. Skoler og institutioner Vallensbæk Kommune har 3 folkeskoler og en privat skole, og der er et bredt udbud af børneinstitutioner til pasning. Forventninger om et voksende børnetal har været kendt igennem flere år, og planlægningen tager højde for det. Der er flere arealer, der kan anvendes til offentlige institutioner, og kommuneplanen udlægger derfor ikke nye arealer. Kultur, fritid og sundhed I Vallensbæk findes et mangfoldigt udbud af Kultur- og fritidstilbud, som bruges flittigt af kommunens borgere. De mange rekreative udfoldelsesmuligheder Vallensbæk tilbyder, er af stor sundhedsmæssig værdi for borgerne. Fysisk aktivitet har stor betydning for sundhed og trivsel. Derfor skal borgernes sundhed tænkes ind i den fysiske planlægning således, at der etableres rammer, der motiverer til aktivitet og rekreativ udfoldelse. Der er rig mulighed for at dyrke en interesse eller aktivitet med de ca. 50 foreninger, der er i kommunen. Nogle foreninger har klublokaler på skoler. Endvidere er der i kommunen etableret en række kommunale klubhuse, som stilles til rådighed for foreningslivet. De rekreative områder er hovedsageligt samlet i Den grønne Kile og i Strandparken. De danner ramme for mange typer udendørs friluftsliv, aktiviteter, afslapning, afstresning og naturstudier. De rekreative områder omfatter idrætsanlæg, nyttehaver, grønne områder som parkanlæg, søer, moser, engarealer samt strand og lystbådehavn. Landskab og natur Vallensbæk Kommune har et fint og varieret landskab. Den grønne Kile, Store Vejleådalen og Strandparken er de væsentlige landskabstræk i Vallensbæk. Det er landskaber og naturområder, der både skal beskyttes og benyttes, og som gør Vallensbæk til en attraktiv kommune at bosætte sig i. 6 Kommuneplan 2016

Landskabet går flere steder på tværs af kommunegrænsen, og kommunen har gennem dialog med nabokommunerne et tæt samarbejde om grænselandet. Staten arbejder endvidere på udarbejdelsen af statslige vand- og naturplaner i henhold til Miljømålsloven. Der er derfor ikke specifikt fokus på vandmiljø og vandkvalitet i Kommuneplanen. Til dette afsnit er der tilknyttet retningslinjer for landskab og natur se afsnittet retningslinjer. Vej og trafik Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har et godt udbygget kollektivt trafiknet med busruter og S-tog. Kommunen betjenes i 2016 af 5 buslinjer samt en natbus og S-banen, linje A fra Hillerød mod Køge. Den kommende letbane bliver en højklasse trafikløsning fra Lyngby og videre mod Vallensbæk Strand, vil yderligere forbedre den kollektive trafik og øge tilgængeligheden til og fra kommunen, samt tilgængeligheden på tværs af fingerbyen. Det forventes at også linje E vil stoppe på Vallensbæk Strand, når Letbanen åbner i 2023. Kommunen er for bilister koblet op på Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen med let adgang til København og resten af hovedstadsområdet. De to kommunale hovedfordelingsveje Vallensbæk Torvevej og Vejlegårdsvej går på den anden retning og forbinder kommunen mellem nord og syd. De nye boligområder bliver forsynet med stiforbindelser, der knyttes til det eksisterende stisystem. Derved fastholdes sikre skoleveje. Med hensyn til forbedring af støjbeskyttelse vægtes problemstillingen med støj fra Køge Bugt Motorvejen og Holbækmotorvejen, samt Ringstedbanen. Trafiksikkerhed Prioriteringerne er forskellige alt afhængigt af vejenes karakter, eksempelvis vægtes trafiksikkerheden særligt højt nær skoler, mens effektiv trafikafvikling er vigtig i kommunens trafikale knudepunkter. Separat sti og vej med cykelsti foretrækkes, når trafiksikkerheden skal øges. Der er fokus på at fremme cykel- og gangtrafikken yderligere og fremme trafiksikkerheden for de bløde trafikanter. Der arbejdes med SuperCykelstier langs Søndre Ringcvej og Vallensbæk Strandvej. De skal gøre det attraktivt at benytte cyklen som transportmiddel for pendlere til og fra København gennem Vallensbæk Trafikale udfordringer Infrastrukturen giver en række udfordringer, herunder støj fra bane- og vejtrafikken, og fysiske barrierer i form af, at kommunen gennemskæres af to motorvejsanlæg. Den store boligudbygning, der har været i Vallensbæk de senere år, har konsekvenser for lokaltrafikken. De nye boligområder skal betjenes, og flere mennesker skal transporteres. Boligudbygningen indebærer derfor nogle tilpasninger på trafikområdet. De trafikale ændringer, der følger af de store udbygninger i Strandområdet, skal løses. Derfor er der gennemført trafikanalyser til belysning af trafikafviklingen og de lette trafikanter i Vallensbæk, syd for Idræts Allé. Flere veje skal nedklassificeres til alene at opfylde de lokale behov. Det er også et formål med nedklassificeringen af vejene at mindske trafikstøjen, når hastigheden sænkes til 50 km/t. Kommuneplan 2016 7

Strandesplanaden, den sydlige ende af Vallensbæk Torvevej og Søndre Ringvej planlægges derfor reduceret til tosporede veje, såfremt det er forsvarligt i forhold til trafikafviklingen. Intentionen er at sænke hastigheden til 50 km/t og på Søndre Ringvej at give plads til en den kommende letbane. Endvidere skal de to hovedfordelingsveje i kommunen, Vejlegårdsvej og Vallensbæk Torvevej generelt udformes, så de indbyder til lavere hastighed, hvor det er hensigtsmæssigt. Det tilstræbes, at de to veje har en god sammenhæng med de omkringliggende land- og byområder. De tiloversblevne vejarealer vil blive udnyttet af Letbanen, der kommer til at gå gennem Vallensbæk ad Søndre Ringvej, grønne områder eller overflyttes til naborammeområder. På samme måde tilpasses Vallensbækvej i Nordmarken. Alledere i sidste kommuneplan blev overskydende areal udlagt til parkbånd. Klima Udledningen af CO2 og andre drivhusgasser ændrer klimaet for hele kloden. For Vallensbæk betyder klimaændringer højere vandstand i Køge Bugt, mere nedbør om vinteren og flere voldsomme skybrud om sommeren. Udfordringer for kommunens planlægning er delt i to - hvordan kan CO2- udledningen reduceres, og hvordan kan værdier i infrastruktur og bygninger mv. sikres. Mulighed for CO2-reduktion Hver enkelt grundejer skal kunne etablere anlæg, der kan give CO2-reduktion for egen ejendom. Men samtidig skal disse anlæg ikke være til væsentlig gene for naboer ved f.eks. støj, generende refleksioner eller lysflimmer. Anlæg skal så vidt muligt tilpasses til bygningens arkitektur. De generelle rammebestemmelser vil derfor fastlægge vilkår for solfangere, solceller, solvægge, varmepumper og vindmøller, der skal indarbejdes i kommende lokalplanlægning. Der vil fremover være krav om lavenergibyggeri i alle nye lokalplaner. Planlægningen skal sikre, at flest mulige benytter kollektiv transport. Vallensbæk Kommune vil derfor give nye muligheder i de stationsnære boligområder, så flere boliger kan huse flere personer ikke kun i større boliger, men også i flere boliger ved udstykning til dobbelt og rækkehuse i stationsnære villaområder. Bebyggelsesprocenten er derfor omkring 35 % i stationsnære områder. Planlægning til sikring af værdier i infrastruktur og bygninger I 2006 gennemførte Vallensbæk en beregning af opstuvningsproblemer i regnvandssystemet ved kraftigt regnvejr. Den viser, at der ved en kraftig regn, der statistisk forekommer hvert 5 år, er en generel opstuvning i regnvandsledningerne fra Vallensbæk Strandvej og til Køge Bugt, fra Vejlegårdsvej og til Store Vejleå samt langs Søndre Ringvej. Systemet udnyttes her tæt på den maksimale kapacitet, og enkelte steder vil regnvandet stå lige under terræn. I gennem de seneste år har flere haveejere belagt større arealer i deres haver, og nye veje er blevet anlagt i de nye boligområder. Selvom kommunen løbende forbedrer kapaciteten i regnvandssystemet, kan der ikke gives garanti for, at der ikke opstår oversvømmelser i de lavtliggende områder. Planlægningen skal derfor sikre, at der ledes så lidt regnvand som muligt til regnvandssystemet. Derfor fastsætter rammebestemmelser maksimale afvandingsprocenter for samtlige områder i Vallensbæk Kommune. Generelt må kun vand fra tage ledes til regnvandssystemet, mens overfladevand fra belægninger skal ledes i faskiner eller lavninger på egen grund til senere nedsivning. Muligheden for regnvandsgrøfter langs stier og mindre veje i landzone undersøges også. Fingerplan 2013 fastlægger, at der skal ske en fortætning i bystrukturen i de stationsnære områder. Men for de lavtliggende arealer vil en højere udnyttelse betyde større værdier i infrastruktur og bygninger, der potentielt kan gå tabt ved oversvømmelse. Derfor fastholdes bebyggelsesprocenten på 25 for de lavtliggende boligområder inden for de stationsnære områder. 8 Kommuneplan 2016

Når der bygges nyt i de lavtliggende områder, skal også krav om opfyldning på byggegrunde sikre, at så få bygninger som muligt berøres af oversvømmelse som følge af klimaforandringer. Denne kommuneplan opretholder Klimatilpasningsplanen, der er kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013. Planen fortsætter som selvstændigt plandokument med status som kommuneplantillæg. Teknisk forsyning Teknisk forsyning omfatter vand- og kloakforsyning samt affaldshåndtering og energiforsyningen med el og varme. Der skal i overensstemmelse med lovgivningen tages hånd om miljøproblemer som forurenet jord og beskyttelse af vandressourcen. Teknik- og miljøområdet skal desuden fremover i eksisterende drift og ved metodeudvikling medvirke til nedsat brug samt øget genanvendelse af ressourcer, og reduktion i energiforbruget. Vandforsyning - Ledningsanlægget Vandforsyningen til Vallensbæk Kommune leveres for størstedelen fra HOFOR (tidligere Københavns Vand). De to store forsyningsledninger til København Thorsbroledningen og Regnemarkledningen løber begge gennem kommunen og er forsynet med aftagsbygværker. Den sydlige del af Strandområdet forsynes af Vallensbæk Strands Vandforsyning a.m.b.a.. Kommunens Vandhandleplan Kommunen udarbejdede i 2012 handleplan for udmøntning af Statens første vandplan. Handleplanen indeholder konkrete målsætninger og et overordnet indsatsprogram, med udgangspunkt i Statens Vandplan. Kloakforsyning Vallensbæk Kloakforsyning varetages af det fælleskommunale Spildevandscenter Avedøre. Hele kommunen er separatkloakeret med undtagelse af 1 ejendom beliggende i landzone. Spildevandet afledes gennem kloakker til Vallensbæk Pumpestation, hvorfra det pumpes til Spildevandscenter Avedøre, hvor det renses, inden det løber ud i Køge Bugt. Regnvand og almindelig overfladeafvanding ledes via olieudskillere til vandløbene St. Vejleå og Bækrenden. Søerne i Vallensbæk Mose, Tueholmsøen og Vallensbæk Sø, er anlagt som regnvandsbassiner, hvorfra vandet løber gennem St. Vejleå til Køge Bugt. Vallensbæk Kommunes fokusområder indenfor kloakforsyningsområdet er klimatilpasning og indsivning af regn- og grundvand i spildevandssystemet. Klimatilpasninger realiseres gennem tæt samarbejde mellem planmyndighed og forsyning. Der er udarbejdet spildevandsplan 2014. Spildevandsmyndigheden varetages af Ishøj Kommune som led i det forpligtende samarbejde. Affald Vestforbrændingen står for indsamling af affald i Vallensbæk Kommune. Kommunen er en del af et fælles affaldsopland med flere kommuner der benytter Vestforbrændingen. I Vallensbæk Kommune arbejder vi ud fra at affald er en værdi. Visionen er, at borgere, virksomheder og kommunen håndterer affald som en værdifuld ressource for med tiden helt at afskaffe begrebet affald og kun snakke om ressourcer. Vallensbæk Kommune tilbyder en række services, som gør det nemt at komme af med affald - effektivt og miljørigtigt. Mål og indsatsområder er beskrevet i affaldsplan 2013-2024. Kommuneplan 2016 9

Genbrugspladser kommunens borgere kan benytte de kommunale genbrugspladser i Brøndby og øvrige interessentkommuner. For erhvervslivet er der etableret erhvervsgenbrugsplads i Brøndby, der er åben for mindre erhvervsdrivende. Varmeforsyning Vallensbæk Kommune er opdelt i 3 varmeforsyningsområder: Kraftvarme, naturgas og elvarme. Kraftvarme tilbydes alene større enheder som institutioner og etagebyggeri samt større samlede bebyggelser. Forsyningsnettet er stort set udbygget. Kraftvarmen leveres af Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S, VEKS, og fordeles til brugerne via Albertslund Varmeværk, Vallensbæk Fjernvarmecentral a.m.b.a. og Vejlegårdens Fjernvarmecentral a.m.b.a. Naturgassen leveres af HMN Naturgas I/S. Vallensbæk Kommune er interessent i selskabet. Elvarme findes kun i et enkelt område i Nordmarken. Vallensbæk copyright, Geodatastyrelsen Baggrundskort og Matrikelkort Kort- og Matrikelstyrelsen har ophavsret til styrelsens ydelser og dermed anvendte kort fra KMS. Det er i strid med ophavsretsloven at videregive kort fra KMS og at anvende det i forretningsmæssige eller kommercielle sammenhænge. 10 Kommuneplan 2016 Vallensbæk i Fingerplan 2013

Anden planlægning Landsplanredegørelsen Landsplanredegørelse 2013 Grøn omstilling - nye muligheder for hele Danmark indeholder krav om, at Kommuneplanen skal afspejle de overordnede interesser, som fremføres i landsplanredegørelsen. Redegørelsen peger på 3 indsatsområder: Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet. Kommunen har udarbejdet en klimatilpasningsplan, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse og har i planlægningen stillet krav til fremtidige bebyggelser, så de bedst tåler det fremtidige klima. Samtidig kan kommunerne tilstræbe, at de løsninger der vælges i størst mulig grad understøtter målene om opnåelse af god økologisk tilstand i det danske vandmiljø. Vallensbæk kommune indgår i samarbejder med nabokommuner og kommuner, der ligger opstrøms ad St. Vejleå og Bækrenden. Fingerplanen Fingerplan 2013 er det gældende landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. Kommuneplanen er som udgangspunkt i overensstemmelse med Fingerplan 2013. Vallensbæk Kommune er beliggende i det ydre storbyområde, byfingrene, og de grønne kiler. Kommunen indeholder både en del af den byfinger, der går mod Roskilde, og den der går mod Køge. Stationsnærhed Et væsentligt formål med Fingerplanen er, at den stigende trafikale trængsel skal imødegås ved, at der bygges tæt omkring stationerne. Ved Vallensbæk Station er der derfor defineret stationsnære kerneområder, som afgrænses med udgangspunkt i maksimale gangafstande på 600 meter til en S-togsstation. Det stationsnære område rækker udover det stationsnære kerneområde og afgrænses med udgangspunkt i 1.200 afstand til en S-togstation. Fingerplanforslaget fastlægger, at der ved stationer på den kommende letbane i Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj kan etableres større kontorarbejdspladser. Arealerne omkring letbanestationerne bliver derved omfattet af stationsnærhedsprincippet. Formålet med stationsnærhedsprincippet er at opnå et miljømæssigt mere bæredygtigt by-transportmønster ved at fremme andelen af personer, der rejser med kollektiv trafik. Hovedreglen er, at de byfunktioner som skaber trafik, som f.eks. større kontorbygninger over 1.500 m², skal lokaliseres inden for det stationsnære kerneområde. Indenfor det stationsnære kerneområde skal nye intensive byfunktioner primært placeres, og kommunen er endvidere forpligtet til at planlægge for en tæthed af boligområderne eksempelvis ved at tillade en høj bebyggelsesprocent, der modsvarer og dermed udnytter den stationsnære beliggenhed. Arealreservationer Kommuneplanen respekterer følgende mulige fremtidige overordnede kollektive trafikanlæg jf. Fingerplanens 22: Reservation af areal til udvidelse af S-banen med et overhalingsspor mellem Ny Ellebjerg og Hundige Den nye baneforbindelse mellem København og Ringsted via Køge Letbanen fra Ishøj til Lyngby Kommuneplanen er ikke i strid med sektorplanen for vandforsyning, hovedledninger og råvandsledninger, samt kildepladszoner og vandboringer. Kommuneplan 2016 11

Langs Holbækmotorvejen løber en naturgas hovedtransmissionsledning. Ledningen har en høringszone på 200 m på hver side, hvor ledningsejer skal orienteres om anlægsarbejde. Endvidere løber der en 400 KW højspændingsjordledning samt en højspændingsluftledning langs Køge Bugt Motorvejen. Kommuneplanen har ikke arealreservationer, der forhindrer adgangen til disse. Adgangen til gasledninger og højspændingsjordledninger er uændret med denne kommuneplan. Rækkefølgeplan I henhold til Fingerplanens 8 skal kommuneplanen sikre, at der fastlægges en rækkefølge for byudvikling og byomdannelse af regional betydning. En rækkefølgeplan for kommuneplanen for Vallensbæk Kommune er ikke relevant, idet kommunen er fuldt udbygget og byomdannelsen vurderes at være så marginal set i regionalt perspektiv, at den ikke har signifikant indflydelse på udviklingen, herunder trafikmønstret i hovedstadsområdet. Kort over eksisterende højspændingsnet og naturgasnet 40 m Højspændingsjordkabel 400 kv Højspændingsluftledning 132 kv Højspændingsjordledning 132 kv Mindre højspændingsluftledning Naturgashovedtransmissionsledning - på hver side er 20 meter bred tinglyst zone samt 200 meter sikkerhedszone - class location < 400 meter > 12 Kommuneplan 2016

Landsplandirektiv om detailhandel i Hovedstadsområdet Detailhandlen i Vallensbæk er beskrevet i redegørelsens afsnit om centerstruktur og detailhandel og bestemmelser vedrørende detailhandel fremgår af kommuneplanens hovedstruktur og rammer for lokalplanlægning. Den regionale udviklingsplan Region Hovedstaden fokuserer i den regionale udviklingsplan på fire centrale temaer: Erhverv, Uddannelse, Klima, Trafik. Kommuneplanen for Vallensbæk Kommune indeholder ikke elementer, der er i modstrid med Den regionale udviklingsplan for Hovedstadsområdet. Statens vand- og natura 2000 planer Målene for vand- og naturkvaliteten vil fremover blive fastsat i de statslige vandplaner og Natura 2000-planer, der træder i kraft med udgangen af 2009. København Ringsted projektet Folketinget vedtog i 2012 Lov om anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted over Køge. Strækningen går gennem Vallensbæk, så tæt på Holbækmotorvejen som muligt. Kommuneplanen tager højde for arealbehovet til jernbanen. Regionale sammenhænge Samarbejdet med Ishøj Vallensbæk Kommune indgår i et forpligtende samarbejde med Ishøj Kommune i henhold til Lov om forpligtende kommunale samarbejder. Ishøj Kommune er myndighed for natur- og miljøområdet for så vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver indenfor lovområder som miljøbeskyttelse, vandforsyning, forurenet jord, naturbeskyttelse, vandløb mv. Endvidere har Vallensbæk og Ishøj Kommune indgået et forpligtende samarbejde på områderne psykiatri, handicappede og genoptræning, jobcenter og det specialiserede område vedr. børn og unge. LOOP CITY - byudvikling langs Ring 3 Vallensbæk Kommune deltager i et dialogprojekt om en samlet byvision for forstæderne langs Ring 3. Visionen for byudviklingen langs Ring 3 er koblet til den kommende letbane, der sikrer kollektiv trafikbetjening på tværs af byfingrene. Den kommende letbane vil i Vallensbæk stoppe ved Vallensbæk Stationstorv og ved bydelscenteret ved Strandhaven i Strandområdet. Det har stor betydning for udviklingen af stationscentret og strandområdet generelt. Kommuneplan 2016 13

VISIONEN I

VI ER GREATER COPENHAGEN [Indsæt kommunenavn/region] er en del af Greater Copenhagen. Greater Copenhagen er et samarbejde mellem kommuner og regioner i Skåne og Østdanmark. Greater Copenhagen har en fælles fokuseret dagsorden om vækst og udvikling, der bygger på engagement i hele det østlige Danmark og Sydsverige. Væksten i Østdanmark og Sydsverige er væsentlig lavere end i konkurrerende metropoler som Stockholm, Amsterdam og Hamborg. Under det fælles navn Greater Copenhagen får vi inter- forskellige styrker, der er i Greater Copenhagen, fordi det arbejdspladser og vækst i hele Greater Copenhagen.

DET GØR VI I GREATER COPENHAGEN forskning, klima, miljø og energi samt infrastruktur og turisme. Vi samarbejder fokuseret om at sikre vækst, fordi vi vil skabe borgerne i hele Greater Copenhagen. Greater Copenhagen har to indsatsområder: - Med Greater Copenhagen inviterer [indsæt kommunenavn/ Region] interesserede parter ind i samarbejdet om en fokuseret vækstdagsorden erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter, og staten.

- net arbejdsstyrke og spidskompetencer inden for design, medicin, biokemi, bioteknik, it, telekom- Et samlet arbejdsmarkedsopland på 3,8 millioner 2025. En metropol med korte pendlerafstande og og den kommende Femern Bælt-forbindelse.

Kort over planlagt arealanvendelse NORDMARKEN LANDSBYEN OG DEN GRØNNE KILE Transportkorridoren, jf. Fingerplan 2013, 21 Det stationsnære kerneområde Øvrige stationsnære område Centerområde - blandede byfunktioner Blandet bolig og erhverv Etageboligbebyggelse Rækkehus / tæt-lav boligbebyggelse Parcelhusbebyggelse - mulighed for fortætning Parcelhusbebyggelse - lav bebyggelsesprocent Område til offentlig formål / institution Erhvervsområde kontor Erhvervsområde produktion og lager Tekniske anlæg Rekreativt område - byzone 18 Rekreativt Kommuneplan område - landzone 2016 STRANDOMRÅDET

Hovedstruktur Kommuneplanens hovedstruktur er det helhedsbillede, som kommunalbestyrelsen sigter mod gennem styringen af offentlig og privat anlægsvirksomhed. Hovedstrukturen angiver de overordnede mål for udviklingen og fastlægger retningslinjer for arealanvendelsen i kommunen jf. planlovens 11. Bymønster Vallensbæk Kommune er et sammenhængende bysamfund, hvor de omliggende kommuner supplerer den eksisterende struktur især inden for butikshandelen og den kollektive transport. De to motorvejsanlæg opdeler kommunen i 3 bydele Nordmarken, Landsbyen og Den Grønne Kile samt Strandområdet. Alle tre bydele er næsten fuldt udbyggede og er alle forsynede med kommunal folkeskole. Centerstruktur Kommunen har ét overordnet centerområde omkring Vallensbæk Station, der er kommunens primære handelscentrum. Her ud over er der samt to bydelscentre et i Nordmarken ved Tværbækvej og et i Strandområdet ved Bækkeskovvej. Yderligere er der et lokalcenter ved blomsterengen. Fremtidig byudvikling Rummelighed til boliger I boligområde i Vallensbæk Nordmark, Amalieparken samt på Delta Park er der fortsat ledige byggemuligheder til etageboliger og rækkehuse. Områderne er lokalplanlagt. Restrummeligheden til boliger i allerede lokalplanlagte områder er for hele kommunen ca. 550 boliger, heraf ca. 250 enfamiliehuse el. rækkehuse og resten etageboliger. Kommuneplanen giver mulighed for fortætning af det åbent lave boligbyggeri i de stationsnære områder både langs Vallensbæk Strandvej og i villabebyggelser. Rammebestemmelser skal sikre, at fortætning sker uden væsentlige gener for områdernes beboere. Fortætning kan øge boligantallet med 150 til 250, men tallet er meget afhængigt af de enkelte grundejernes interesse i at udnytte muligheden. Der planlægges fortsat for byomdannelse i erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej, hvor den centrale del Amalieparken på 8 ha allerede er omdannet fra erhverv til boligområde. Resten af erhvervsområdet er på ca. 11 ha og kan rumme et sted mellem 300 og 400 nye boliger. Byomdannelse giver mulighed for erhverv der er foreneligt med naboskab til boliger. Rummelighed til erhverv Rammeområde 1-E3 mellem Vallensbækvej og Holbækmotorvejen er i 2005 udlagt til erhvervsområde, men er endnu ikke lokalplanlagt. Der er fortsat mulighed for nyt kontorbyggeri på Delta Park mellem Vallensbæk Torvevej og Køge Bugt Motorvejen. Rummelighed til offentlige formål Der er ikke nye områder udlagt til offentlige formål. Rammeområde 3-D5 ved Vallensbæk Strandvej er fortsat uudnyttet, men er lokalplanlagt. Kommuneplan 2016 19

Nordmarken Bydelens areal udgør ca. 242 ha svarende til 26 % af kommunens areal. Bydelen afgrænses af kommunegrænserne mod Albertslund, Høje-Taastrup og Brøndby kommuner samt Holbækmotorvejen mod syd. Bydelens hovedkarakter Bydelen er domineret af etageboliger og tæt lav bebyggelse i den nordlige del af området, der har en stationsnær beliggenhed i forhold til Albertslund Station. Boligerne er i den øvrige del af bydelen villaer med spredte områder af tæt lav boligbebyggelse. De rekreative arealer mod vest med Tueholmsøen er meget væsentlige elementer i bydelen. Desuden giver flere grønne bånd i 20-25 m bredde et rekreativ islæt gennem boligområdet. Mod øst er bydelen præget af erhvervsområdet Jydekrogen ind mod de store erhvervsområder i Brøndby Kommune. Erhvervsanvendelsen giver med sin vægt på virksomheder, der ikke giver miljømæssige gener, en overgang til de mere tunge virksomheder i nabokommunen. Nye boliger Nord for Blomsterengen er der lokalplanlagt for et nyt boligområde på ca. 3,5 ha med plads til ca. 150 nye boliger som tæt lavt boligbyggeri. Byggeriet er igangsat af privat investor. Offentlig service Der er en kommuneskole, Pilehaveskolen, i bydelen. Desuden findes der 4 børneinstitutioner, 1 legestue for dagplejen, ældrebyggeriet Pilehavehus samt et sundhedshus. Byggeriet Pilehavehus ved Løkkekrogen har 40 ældreboliger. Pilehavehus indeholder desuden et dagcenter med fysioterapi, ergoterapi, café for beboerne og kommunens øvrige pensionister. I bydelens nordlige del ligger institutionen VUC Vestegnen. På Løkkekrogen har Landsforeningen LEV en boinstitution for handicappede, der indeholder 7 boliger, som kommunen er lejer af. Endvidere ligger der på Løkkekrogen en bygning indrettet til selskabslokale, der udlejes til kommunens borgere. Ved Kløverengen ligger Kirkebækskolen for handicappede. Skolen er normeret til 70 børn. Boinstitution Kløverengen ved siden af har plads til 40 beboere med psykiske handicap. Boinstitutionerne og VUC er administreret af Ishøj Kommune jf. det forpligtende samarbejde. Indkøb På Tværbækvej ligger der et mindre bydelscenter indeholdende en dagligvarebutik. På hjørnet af Blomsterengen og Vallensbæk Torvevej ligger mindre lokalcenter med en dagligvarebutik. Herudover ligger der en benzintank med salg af dagligvarer på Jydekrogen. Erhvervsområder Industriområdet omkring Jydekrogen og Vallensbækvej benyttes til lettere industri og lagervirksomheder. Endvidere er der en række virksomheder inden for transport- og speditionssektoren. Mellem Vejlegårdsvej og Vallensbækvej syd for Vallensbækvej ligger et uudnyttet erhvervsområde. Da arealet ikke er stationsnært, kan der efter Fingerplan 2007 11, stk. 2 kun opføres erhvervsbygninger af mindre omfang og lokal karakter, dvs. mindre end 1.500 m² pr. matrikel. Trafik Området trafikbetjenes fra de 3 hovedfordelingsveje Vallensbæk Torvevej, Vejlegårdsvej og Vallensbækvej, hvorfra fordelingsveje går ind i boligområderne. Kommunalbestyrelsen har til hensigt at arbejde for en reduktion af støjbelastningen fra Vallensbækvej. Dette ske ved at reducere antallet af kørebaner fra 4 til 2 og sænke hastigheden til 50 km/t. 20 Kommuneplan 2016

Bydelen har 3 nord-sydgående hovedstier: Pilestien, Horsestien (regional hovedsti nr. 67) samt Nørrestien. Desuden er der 2 øst-vestgående stier, Tværstien og Skolestien, hvor sidstnævnte munder ud i de grønne arealer ved Tueholmsøen. Stisystemerne leder de bløde trafikanter sikkert til skole og institutioner, kollektiv trafik og rekreative arealer. Tekniske anlæg Bydelens sydlige del gennemskæres af Københavns Vands Thorsbroledning. En lang række parcelhusgrunde er i den anledning pålagt rådighedsindskrænkende bestemmelser. Ved Vallensbækvej har Energinet.dk en hovedtransformatorstation placeret i erhvervsområdet. Grønne områder og andre fritidsanlæg De grønne anlæg i bydelen omfatter først og fremmest I/S Vallensbæk Moses anlæg ved Tueholmsøen. Desuden er der de mindre anlæg ved regnvandsbassinet ved Horsestien og arealer langs det tidligere indvendingsområde for Københavns Vand Thorsbro. Flere af grundejerforeningerne har fælles friarealer med forskellig rekreativ brug, og endelig findes der boldbaner i forbindelse med Pilehaveskolen. Landsbyen og Den Grønne Kile Bydelens areal udgør ca. 380 ha svarende til 41 % af kommunens areal. Bydelen afgrænses af kommunegrænserne mod Ishøj, Høje-Taastrup og Brøndby kommuner samt som kommunal skillelinje af Holbækmotorvejen i nord og Køge Bugt Motorvejen i syd. Bydelens hovedkarakter Bydelen er domineret af landsbyen med den højtliggende middelalderkirke omgivet af de store rekreative arealer i Den Grønne Kile. Ca. ¾ af bydelsområdet er beliggende i landzone, hvor det først og fremmest er boligbebyggelsen i landsbyen, der er i byzone. Både kirke og skole ligger i landzone, men skolen kan efter Fingerplan 2013 overføres til byzone ved ny lokalplan. I landzonen rundt om Landsbyen ligger spredte boliger som tofter med karakter af mindre husmandssteder og gårde uden større driftsbygninger. En toft er jordstykket omkring en gård, som ikke indgår i den almindelige agerjord. Karakteren er typisk læbeplantning omkring en have, hvori bygningerne er placeret. Planlagte nye boliger Efter Lokalplan nr. 73 for landsbyen kan der kun udstykkes yderligere 4 nye boliger i bydelen ved nedlæggelse af erhverv i landsbyen. Ny boligbebyggelse i landzone kan som udgangspunkt kun tillades i forbindelse med til- og ombygning af eksisterende boligbebyggelse, og husets samlede bruttoetageareal må ikke overstige 250 m². For at undgå spredning af bebyggelsen fastlægges rammebestemmelser for tofter, så ny bebyggelse kun sker i tilknytning til de eksisterende toftebebyggelser. Offentlig service Der er en kommuneskole Vallensbæk Skole i bydelen. I forbindelse med skolens multisal er der lokaler til foreningslivets aktiviteter. På skolen findes 2 selvstændige bygninger indrettet til musikskolens virksomhed, ligesom der er musiklokaler i Multisalen. Kommuneplan 2016 21

På de to foreningsgårde Korsagergård og Højrupgård findes der mødelokaler for foreningsaktiviteter. Korsagergård anvendes om dagen som seniorhus for de ældre. I forbindelse med Vallensbæk Kirke findes der en sognegård, der ligeledes anvendes til forskellig mødeaktivitet. Der er ligger en morderne rundkirke, Helligtrekongers Kirke, i tilknytning til Vallensbæk Kirke til aflastning af denne. På Lundbækvej findes ungdomsskolen med undervisningslokaler, ungdomsklub, værksteder kontor og mindre motorsportsbane samt cykelbaner. Naturskolen har egne lokaler på Vejlegårdsvej med nær kontakt til Vallensbæk Mose. Der er etableret en naturlejeplads i Den Grønne Kile ved Golfsvinget. Et pædagogisk tilbud til såvel institutioner som private. Centerforhold Der er ikke noget bydelscenter i Den Grønne Kile eller i landsbyen. Der er mulighed for blomsterbutik i landsbyen på Brøndbyvej over for kirkegården, og et havecenter på Vejlegårdsvej lige nord for Køge Bugt Motorvejen. Erhverv I bydelen er næsten alle erhverv liberale erhverv og enkeltmandsvirksomheder uden ansatte. Herudover findes enkelte håndværksvirksomheder. Vallensbæk Maskinsnedkeri på Engvej er største virksomhed i Landsbyen, og kan udstykkes i 4 boligparceller, når den ophører. Trafik Området trafikbetjenes fra Vejlegårdsvej med to indkørsler til landsbyen og fra Vallensbæk Torvevej via Brøndbyvej. I landsbyens østlige side løber hovedsti nr. 67, der giver adgang til de 2 andre byområder. I bydelen er der desuden 2 hovedstier, der forløber i øst-vestlig retning. Stierne har forbindelse til stinettene i tilgrænsende kommuner og giver let adgang til de rekreative arealer. I bydelens nordlige del op mod Holbækmotorvejen forløber hovedsti nr. 74. I den sydlige del forløber hovedsti nr. 75. Begge stianlæg mangler mindre strækninger for at være fuldt udbyggede. Tekniske anlæg Langs motorvejene er Den Grønne Kile udlagt til transportkorridor, og er gennemskåret af en lang række ledninger og infrastrukturanlæg. Ledningsanlæggene er særligt koncentreret lige nord for Køge Bugt Motorvejen, hvor der ligger hovedspildevandsledning, fjernvarmeledninger for VEKS, nedgravet 400 KV kabel samt 132 KV luftledningsanlæg. Området gennemskæres af Københavns Vands hovedledning - Regnemarkledningen. Både DONG og HMN har hovedforsyningsledninger for naturgas gennem området. Endelig har NESA et 50 KV luftledningsanlæg, der løber langs kommunegrænsen mod Brøndby Kommune og videre langs Vallensbækvej. Syd for Holbækmotorvejen har Energinet.dk en måler- og regulatorstation for naturgas. Ved Lundbækvej ligger en hovedkloakpumpestation for Avedøre Spildevandscenter. Syd for Holbækmotorvejen anlægges nyt jernbane mellem København og Ringsted via Køge. Grønne områder og andre fritidsanlæg i Landsbyen Den Grønne Kile er attraktivt for såvel den lokale befolkning som for hele storbyområdets befolkning. Kilen indeholder tilbud for såvel dem, der udøver en organiseret fritidsaktivitet, som til dem, der for sig selv vil opleve landskabet og naturen. Ved Vejlegårdsvej ligger Skovmosen der er en kombination af klimasikring og rekreativt naturområde. 22 Kommuneplan 2016

Strandområdet Areal og afgrænsning Bydelens areal udgør ca. 297 ha svarende til 32 % af kommunens areal. Af de 297 ha udgør de 56 ha Strandparken, der er del af Kystkilen langs Køge Bugt. Bydelen afgrænses af kommunegrænsen mod Ishøj og Brøndby kommuner samt Køge Bugt Motorvejen mod nord og Køge Bugt mod syd. Bydelens hovedkarakter Bydelen er domineret af centrum med op til 6 etages boliger, rådhus og ældreboliger ved Vallensbæk Station. Omkring centrum ligger ældre villakvarterer i 1-1½ etage. Desuden er strandparken og Køge Bugt et vigtigt naturelement i bydelen. Fra Vallensbæk Strandvej åbner der sig 2 brede kiler for udsynet mod havet ved Vallensbæk Havnevej og ved St. Vejle Å s udløb. Planlagte nye boliger Hovedparten af de grunde, der har sommerhusstatus, er beliggende i bydelen. Det forventes, at der inden for planperioden sker en helårsbebyggelse på flere af disse grunde. Byomdannelse af erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej I forlængense af at Amalieparken er blevet realiseret, er rammer for resten af loklaplanområde nr. 35 langs Vejlegårdsvej udlagt til blandet bolig og erhverv. Det giver muligt for at lokalplanlægge for anvendelse til miljøfølsom anvendelse som boligbebyggelse, såfremt det kan dokumenteres, at eventuel ekstern støjbelastning fra erhvervsvirksomheder i området er afviklet inden for en 8-årig periode. Da der er allerede er boliger på flere at erhvervsejendommene, overholder de fleste erhverv allerede i dag støjgrænsen. Den generelle struktur for omdannelse er en lav højde ved villakvarteret og en højere langs Vejlegårdsvej. Nyt rammeområde langs Gisselfeldvej bliver rækkehuse i max 2 etager, herefter etageboligbebyggelse i max 4 etager, og endelig rammeområde til blandet bolig og erhverv langs Vejlesvinget og Vejlegårdsvej. Der fornyeligt vedtaget ny lokalplan nr. 92 for den nordlige side af Rosenfeldvej til liberale serviceerhverv og boliger. Erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej Kommuneplan 2016 23

Fortætning i stationsnærer områder Der er fortsat mulighed for at bygge mere intensivt langs Vallensbæk Strandvej i op til 2½ etage. Målet er at vejen kan få en mere udpræget karakter af strandvej. Herudover gives der mulighed for fortætning i villakvarterne tæt på stationen for at imødekomme Fingerplanens intentioner om en relativ højere udnyttelsesgrad tæt på kollektiv transport. Fremtidige muligheder for boligbyggeri Nyt boligbyggeri vil primært ske ved ombygning af erhvervsområdet ved Vejlegårdsvej. Herudover er der planlagt et område til blandet bolig og erhverv på østsiden af Søndre Ringvej mellem Vallensbæk Strandvej og Bækkeskovvej. Dette er det første område i Vallensbæk, når man kommer fra Ishøj. Den forhøjede udnyttelse af grunden er begrundet med den korte afstand til letbanestationen ved Strandhaven på modsatte side af Søndre Ringvej. Forandringer vil ske over en længere periode, da der er mange grundejere. En præcis tidshorisont kan ikke gives, da det afhænger af grundejernes vilje til omdannelse. På samme måde er tidshorisonten for fortætning i stationsnære områder betinget af at det sker individuelt og i grundejernes tempo. Offentlig service Der er en kommuneskole i området, Egholmskolen. Desuden ligger en privat skole på Strandesplanaden, Gideonskolen. I bydelen er der 5 børneinstitutioner beliggende i de tætte boligområder samt en legestue for dagplejen. Rønnebækhus ved stationscenteret omfatter 97 almindelige ældreboliger. Endvidere er der en plejeenhed med 10 boliger med fast personale og 2 aflastningsboliger. I stueetagen er der indrettet et værested for sindslidende. På hjørnet af Søndre Ringvej og Vallensbæk Torvevej er arealet i den hidtidige planlægning udlagt til offeltlig formål og har været reserveret til en eventuel ny kirke, men det bliver formentligt ikke aktuelt efter opførelsen af Helligtrekongers Kirke ved Landsbyen. Centerformål Byens butikshandel er koncentreret i det overordnede center ved Vallensbæk Station. Desuden er der muligheder for indkøb af dagligvarer på Vejlegårdsvej (bager). Uden for det overordnede center er der et bydelscenter ved Bækkeskovvej, hvor der er lokaliseret butikker med udvalgsvarer og en række ejendomsmæglere og kontorerhverv.i den vestlige ende er der mulighed for særligt pladskrævende varer (trælast). Der kan ikke etableres dagligvaresalg i området, da området trafikalt ikke har kapacitet til forøgelse af biltrafikken. Ændringer i centrum kommunens centerområde Med Lokalplanerne nr. 81 og nr. 92 er der givet mulighed for et betydeligt større centerområde ved Vallensbæk Station. Selvom Lokalplan nr. 81 åbner mulighed for et højhus midt i bebyggelsen, planlægges der nu ud fra en højde på maksimalt 6 etager, svarende til 25 meter. 24 Kommuneplan 2016

Erhverv og arbejdspladser Det sammenhængende erhvervsområde afgrænset af Gisselfeldvej, Køge Bugt Motorvejen, Vejlegårdsparken og S-banen blev i Kommuneplan 2013 opdelt i flere områder. Områderne kan i dag anvendes til fremstillings- og værkstedsvirksomhed. Opdelingen betyder, at områdets vestlige del overgår til rækkehusbebyggelse, etageboliger i midten og blandet bolig og erhverv langs Vejlegårdsvej. I det tidligere erhvervsområdet ved Risingevej er kun én mindre virksomhed tilbage og arealet er udlagt til boliger. Kontor- og hotelvirksomhed kan placeres på Delta Park tæt på stationen. Lokalplan nr. 81 for centret giver mulighed for stationsnære kontorer. Endeligt findes der ved Strandesplanaden et større kontor- og laboratoriebyggeri i rammeområde 3-E4, der er udlagt til kontorerhverv og kundeorienterede serviceerhverv som restauranter og fitnesscenter. Trafik Bydelen trafikbetjenes fra de 4 hovedfordelingsveje: Vallensbæk Torvevej, Sønder Ringvej, Vejlegårdsvej og Vallensbækvej Strandvej. De to første er anlagt facadeløse med få sideveje. Langs S-banen er hovedsti nr. 76 planlagt tværs gennem kommunen. En gennemførelse af stiplanen fra Søndre Ringvej til kommunegrænsen mod Ishøj Kommune anses ikke for gennemførlig i eget trace inden for planperioden. Gennem Strandparken forløber hovedsti nr. 6 fra Hvidovre til Hundige. Tekniske anlæg Bortset fra mindre kloaktekniske anlæg i bydelen er der ikke begrænsende tekniske anlæg. Grønne områder og andre fritidsaktiviteter i Strandområdet Hele kystområdet bortset fra Vallensbæk Havn ejes og administreres af Strandparken I/S. Området byder på både strandenge, indsøer og badestrande. Vallensbæk Havn har en lang række fritidsaktiviteter. Kommuneplanen giver mulighed for nyt landareal i havnen til udvidelse af de rekreative havneaktiviteter og services. Kommuneplan 2016 25