DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010
Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med jobsøgning... 4 2.1 Det første job... 4 2.2 Flere nyuddannede mænd ansættes i staten... 5 2.3 Det vigtigste er at komme ind på arbejdsmarkedet... 6 2.4 Hver femte er aktivt jobsøgende i dag... 7 2.5 Det er blevet sværere for nyuddannede at komme i job... 8 2.6 Relevant studiejob er vigtigt... 9 2.7 Lønforhandling er sjældent en del af samtalen for nyuddannede... 10 2.8 Netværket har stor betydning... 11 2.9 Opdagelsen af dit første job... 11 Appendiks... 13
1 Indledning Formålet med undersøgelsen er først og fremmest, at DJØF kan give nyuddannede og næsten nyuddannede kandidater bedre rådgivning om, hvordan de finder deres første job. Der sættes fokus på de aktuelt mest udbredte rekrutteringsmønstre samt den mest effektive jobsøgningsadfærd. Undersøgelsen bygger på svar fra 869 djøfere og omfatter nyuddannede kandidater fra 2. halvår 2008 til om med 1. halvår 2010. I rapporten sammenlignes med resultaterne fra en tilsvarende undersøgelse fra efteråret 2007, der bygger på svar fra 363 nyuddannede kandidater fra 2006 og 2007. 1.1 Resume Undersøgelsen bød på mange interessante resultater. Nedenfor er de vigtigste hovedresultater vist: Det at komme ind på arbejdsmarkedet er nu højere prioriteret end den faglige udvikling, når der sammenlignes med undersøgelsen i 2007. Størstedelen bliver stadig ansat inden for den offentlige sektor, hvor der specielt ses en stigning i antallet af nyuddannede mænd, der ansættes i staten sammenlignet med undersøgelsen fra 2007. Samtidigt er der nu færre, der ansættes i den private sektor. Knap hver fjerde er blevet headhuntet eller har fået opgraderet deres studiejob. Respondenterne vurderer, at et relevant studiejob var det mest afgørende for, at de fik deres første job. Netværket har stor betydning for hvordan de nyuddannede er blevet opmærksomme på deres første job. 47 procent har angivet, at de blev opmærksomme på jobbet gennem deres netværk (herunder headhuntning og relevant studiejob). Størstedelen af de nyuddannede oplever ikke en egentlig forhandling om deres løn ved samtalen med deres første arbejdsgiver. Kun knap 10 procent vurderer, at der var tale om egentlige forhandlinger. Det vigtigste for de nyuddannede var at vide, hvordan en god ansøgning skrives, mens det næstvigtigste var at vide noget om egne kvalifikationer i forhold til det krævede stillingsopslag. 1.2 Metode DJØF udsendte i maj 2010 en e-mail med en invitation til et internetbaseret spørgeskema til ca. 2.600 nyuddannede kandidater, der havde fået arbejde. Der blev indsamlet 869 svar, hvilket svarer til en svarprocent på 37. Der blev udsendt en reminder til de deltagere, der ikke havde besvaret spørgeskemaet på det tidspunkt. Respondenterne fordeler sig på følgende vis: Kandidater fra 2. halvår 2008: 258 Kandidater fra 2009: 518 Kandidater fra 1. halvår 2010: 93
Svarprocenten for kandidater fra 2. halvår 2008 var på 34 procent, mens kandidater fra 2009 og fra 1. halvår 2010 havde en svarprocent på hhv. 38 og 39 procent. En svarprocent på 37 er rigtig godt i undersøgelser af denne karakter, men det udelukker ikke, at der kan være bortfaldsproblemer i undersøgelsen. En nærmere analyse viser, at kvinder er let overrepræsenteret i undersøgelsen, da 62 procent af respondenterne var kvinder, og spørgeskemaet blev sendt ud til 55 procent kvinder. Endvidere synes kandidater med en samfunds- eller forvaltningsuddannelse også at være let overrepræsenteret i forhold til handelshøjskoleøkonomer. Den skævhed, der således er i materialet, vurderes dog ikke at have afgørende betydning for resultaterne, men den bør naturligvis indgå i overvejelserne, når resultaterne fortolkes 1. 1 Bortfaldsanalysen er vist i appendiks tabel A1.
2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med jobsøgning I de følgende sektioner er beskrevet, hvilke resultater analysen af de nyuddannede kandidaters erfaring med jobsøgning er kommet frem til. 2.1 Det første job Topscoreren for hvor nye kandidater får det første job, er ikke uventet staten med 33 procent. Herefter følger privat virksomhed med 22 procent og regioner og kommuner med 19 procent. I 2007 2 var fordelingen sådan, at 34 procent blev ansat i staten, 20 procent i region/kommune og 27 procent i privat virksomhed. Det ses altså, at en lavere andel i dag finder deres første job i den private sektor. I en tilsvarende undersøgelse fra 2005 3 blev 21 procent ansat i den private sektor, så de gunstige konjunkturer, der i 2007 var gældende på arbejdsmarkedet har været medvirkende til, at en større andel af de nyuddannede blev ansat i den private sektor. I Tabel 2-1 er vist, hvordan respondenternes første job er fordelt på branche i forhold til deres uddannelse. Godt halvdelen af juristerne blev ansat i staten, mens størstedelen af handelshøjskoleøkonomerne blev ansat i en privat virksomhed. 60 procent af universitetsøkonomerne blev ansat i den offentlige sektor. Af de deltagere med en samfunds- eller forvaltningsuddannelse eller en anden kandidat uddannelse blev størstedelen ansat inden for den offentlige sektor. Tabel 2-1 Inden for hvilken branche fik du dit første job? Alle Jurister Universitetsøkonomer Handelshøjskoleøkonomer Samfundseller forvaltningsudd. Anden kandidatuddannelse Mellemuddannelse eller bachelor Advokatvirksomhed 6% 30% 0% 0% 0% 1% 0% 0% Organisation m.m. 10% 3% 12% 5% 15% 13% 12% 12% Anden privat virksomhed 22% 4% 26% 58% 14% 20% 35% 21% Selvstændig 0% 0% 0% 1% 0% 0% 0% 0% Staten 33% 51% 35% 17% 32% 26% 27% 38% Region/kommune 19% 8% 17% 11% 27% 23% 8% 18% Anden offentlig ansættelse 7% 2% 8% 4% 8% 9% 15% 6% Andet område 3% 1% 2% 4% 3% 7% 4% 6% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Andre 2 Kandidater fra 2006 og 2007. 3 Kandidater fra 2004, 2005 og 2000 eller tidligere
To ud af tre blev ved deres første job ansat i en fast stilling, 15 procent fik et vikariat, 14 procent en kontrakteller projektansættelse og de sidste 5 procent har andre vilkår. Ved undersøgelsen i 2007 blev knap 70 procent ansat i en fast stilling, så der er ikke sket nogen markant ændring i forhold til situationen nu. 74 procent af de nyuddannede, der er blevet ansat i den private sektor, er blevet ansat i en fast stilling. De tilsvarende tal for staten og regioner/kommuner er hhv. 68 procent og 58 procent. Til gengæld er der flere, der ansættes i vikariater i staten og i kommuner og regioner. Varigheden af et vikariat er typisk af et år, og det samme gælder for kontrakt- og projektansættelse. Nedenfor er vist en top 3 over, hvilken stilling de nyuddannede blev ansat i: 1. Fuldmægtig (33 procent) 2. Konsulent juridisk, økonomisk eller anden (24 procent) 3. Projektmedarbejder (6 procent) Ved ansøgningen til det der blev det første job, har knap 3 ud af 4 erfaring fra et relevant studiejob. I 2007 var denne andel lidt mindre, da det var 2 ud af 3, der havde erfaring fra relevant studiejob. Til gengæld var der i 2007 flere, der havde erfaring fra andet studiejob. I 2007 og 2010 var der hhv. 38 procent og 29 procent der havde erfaring fra andet studiejob. Tabel 2-2 Havde du erhvervserfaring eller anden praktisk erfaring ved ansøgningen til det som blev dit første job? (Det kan sættes flere kryds) procent Erfaring fra relevant studiejob 72 Erfaring fra andet studiejob 29 Erfaring fra praktikophold 34 Praktisk erfaring fra projektopgave eller lignende 15 Praktisk erfaring fra speciale/afgangsprojekt 28 Frivilligt arbejde 19 Tillidserhverv (fx bestyrelsesarbejde el. lign.) 13 Ingen erhvervs- eller praktisk erfaring 6 Anden erfaring: 8 Anm. Der kunne sættes flere kryds. Summen på 224 svarer til at hver respondent i gennemsnit har sat 2,2 kryds. 2.2 Flere nyuddannede mænd ansættes i staten Undersøgelsen viser, at andelen af nyuddannede mænd der ansættes i staten er steget fra 27 procent i 2007 til 33 procent i 2010. Samtidigt er andelen af mænd der ansættes i den private sektor faldet fra 32 procent i 2007 til 24 procent i 2010. For nyuddannede kvinder er andelen faldet for både den private sektor og for staten. Hvor 39 procent af de nyuddannede kvinder i 2007 blev ansat i staten, er det nu kun 34 procent, og ligeledes for den private sektor er andelen faldet fra 24 procent i 2007 til 20 procent i 2010. I undersøgelsen fra 2007 var der klart flere kvinder end mænd, der blev ansat i staten og kønsforskellen i forbindelse med det første job i den private sektor var markant større dengang. I Tabel 2-3 er denne tendens vist, og den viser samtidigt, at der ikke er kønsforskelle i forbindelse med det første job for de andre brancher.
Tabel 2-3 Inden for hvilken branche fik du dit første job? Kvinder (procent) Mænd (procent) I alt (procent) 2007 2010 2007 2010 2007 2010 Advokatvirksomhed 5 6 6 5 5 6 Organisation m.m. 8 10 7 11 8 10 Anden privat virksomhed 24 20 32 24 27 22 Selvstændig 0 0 1 0 1 0 Staten 39 34 27 33 34 33 Region/kommune 20 20 20 16 20 19 Anden offentlig ansættelse 4 7 5 7 4 7 Andet område 0 3 3 4 1 3 I alt 100 100 100 100 100 100 2.3 Det vigtigste er at komme ind på arbejdsmarkedet Deltagerne blev i undersøgelsen bedt om at prioritere, hvilke karakteristika der var de vigtigste ved ansøgningen til det første job. Af Figur 2-1 ses, at det at komme ind på arbejdsmarkedet har den højeste prioritet, og derefter kommer den faglige udvikling. Ved undersøgelsen i 2007 var disse to karakteristika også de højest prioriterede, men rækkefølgen er nu ombyttet, så det at komme ind på arbejdsmarkedet nu er det vigtigste. Kategorien andet var der ikke så mange der havde valgt, men dem der havde valgt den, havde prioriteret den højt. Andet var f.eks. at det kun var tænkt som noget midlertidigt, at fortsætte på arbejdspladsen i forlængelse af studiejob og ikke at være arbejdsløs. I år blev de nyuddannede spurgt, om de havde arbejdet gratis eller udført frivilligt arbejde for at få deres første job. 6 procent havde enten arbejdet gratis eller udført frivilligt arbejde for at få deres første job.
Figur 2-1: Den gennemsnitlige vurdering af hvilke karakteristika der var vigtigst ved jobansøgningen (3 er højeste prioritet). Det at komme ind /forblive på arbejdsmarkedet Faglig udvikling At arbejdet var/er i tråd med min faglige specialisering Karrieremuligheder Godt arbejdsmiljø Personlig udvikling Geografi (arbejdspladsens beliggenhed) Ansvar Mulighed for god sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv Fleksibel arbejdstid Andet: Lønnen,00,20,40,60,80 1,00 1,20 1,40 1,60 1,80 Hvis du skulle søge nyt job i dag Det første job 85 procent af deltagerne er stadig på den arbejdsplads, hvor de fik deres første job 4. Der blev i undersøgelsen også spurgt til, hvilke karakteristika der er vigtige, hvis de skulle søge nyt job i dag. Resultaterne er vist i Figur 2-1, og den faglige udvikling er den højest prioriterede, mens karrieremuligheder nu er den næsthøjeste. Det at forblive på arbejdsmarkedet er ikke så højt prioriteret, men sammenlignet med undersøgelsen i 2007, er der nu klart flere, der har prioriteret det. 2.4 Hver femte er aktivt jobsøgende i dag 1 ud af 10 er i høj eller i meget høj grad gået på kompromis med deres faglige kvalifikationer ved deres første job, mens knap halvdelen i nogen eller mindre grad er gået på kompromis, og de resterende 40 procent er slet ikke gået på kompromis. Dette afspejler sig i, at knap 1 ud af 5 er aktivt jobsøgende i dag. Her er det primært ansatte i regioner og kommuner samt ansatte i organisationer m.m., der er aktivt jobsøgende i dag. Godt 20 procent bruger (eller brugte) i høj eller i meget høj grad deres faglige erfaring fra specialet i deres første job. Blandt juristerne er det 45 procent, der slet ikke bruger (eller brugte) deres faglige erfaring fra specialet. På trods af at få bruger den faglige erfaring fra specialet i deres første job, karakteriserer 48 procent af kandidaterne i høj eller meget høj grad deres første job som deres ønske- eller drømmejob. Knap 60 procent af respondenterne fik deres første job inden for uddannelsens traditionelle område, og heraf var der klart flest jurister. 2 procent er blevet ansat i et ikke-akademisk job. Der er flere ting fra studiet som kandidaterne har haft glæde af i deres første job. Der nævnes bl.a. den analytiske tilgang og tænkemåde, samt de faglige egenskaber, specielt fra enkelte specifikke fag. Det at kunne arbejde metodisk og projektorienteret 4 Respondenterne har været kandidater mellem nul og to år.
nævnes også flere gange, samt evnen til at tilegne sig ny viden. Mange har også haft glæde af erfaring fra studiejob, speciale og udlandsophold. 2.5 Det er blevet sværere for nyuddannede at komme i job 55 procent af de nyuddannede har angivet, at de var i job lige efter de blev færdiguddannede. Her skal det understreges, at der i denne undersøgelse kun er tale om de nyuddannede, der allerede er kommet i job. En stor andel af de nyuddannede er endnu ikke kommet i job. Ifølge AAK er ledigheden blandt samfundsvidenskabelige kandidater fra 2. halvår 2008 til og med 1. halvår 2010 på 18,4 procent. De nyuddannede, der har gået 1 måned eller mere, inden de fik deres første job, har i gennemsnit gået 3,8 måneder. I 2007 kom de nyuddannede lidt hurtigere i job. 60 procent var i job lige efter de blev kandidater, og dem der gik 1 måned eller mere gik i gennemsnit 3,5 måned. Knap hver fjerde fik tilbudt andre job, inden de sagde ja til deres første job, og det er i høj grad universitetsøkonomerne, hvor 37 procent har fået tilbudt andre job. Knap hver fjerde søgte ikke deres første job, men blev headhunted eller fik opgraderet deres studiejob. Det er i høj grad de nyuddannede med en mellemuddannelse eller bachelor samt nyuddannede handelshøjskoleøkonomer, der blev headhunted eller fik opgraderet deres studiejob. Der er hhv. 31 procent og 27 procent, der ikke har søgt deres første job. Derimod er der kun 17 procent af juristerne, der ikke selv søgte deres første job. De er til gengæld tidligere ude for at søge deres første job. Knap en fjerdedel af juristerne begyndte at søge job før de begyndte på deres speciale/afsluttende opgave. Samlet set er det kun knap 10 procent, der begyndte at søge job før de begyndte på speciale/afsluttende opgave. 44 procent begyndte at søge mens de skrev, mens den resterende fjerdedel begyndte at søge efter aflevering af speciale/afsluttende opgave. Tabel 2-4 Hvornår begyndte du for alvor at søge efter dit første job? Før jeg begyndte på speciale/afsluttende projekt Mens jeg skrev speciale/afsluttende projekt Umiddelbart efter aflevering af speciale/afsluttende projekt eller afsluttende eksamen En måned eller senere efter aflevering af speciale/afsluttende projekt eller afsluttende eksamen Jeg søgte ikke selv mit første job (blev "headhunted", blev tilbudt "opgradering" af studiejob eller lign.) Jurister Universitetsøkonomer Handelsehøjskoleøkonomer Samfundseller forvaltningsudd. Anden kandidatuddannelse Mellemuddannelse eller bachelor Andre 24% 6% 11% 3% 7% 4% 9% 47% 52% 36% 45% 38% 50% 38% 9% 15% 21% 18% 19% 8% 21% 2% 9% 5% 12% 9% 8% 9% 17% 18% 27% 21% 26% 31% 24% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Sammenlignet med undersøgelsen i 2007 viser det et mere negativt billede af arbejdsmarkedssituationen for nyuddannede i dag, hvilket bl.a. ses af antallet af jobansøgninger, der nu skrives. Kandidaterne skrev i gennemsnit 17 ansøgninger, inden de fik deres første job, hvilket er noget højere end ved undersøgelsen i 2007,
hvor der i gennemsnit kun blev skrevet 11 ansøgninger 5. Ved undersøgelsen i år er de nyuddannede blevet spurgt, om det var sværere end forventet, at få det første job. Her siger knap hver fjerde, at det var det, og ses der bort fra de nyuddannede, der er blevet headhunted eller har fået opgraderet deres studiejob, er det knap 30 procent, der mener, at det var sværere end forventet at få det første job. Kandidaterne blev i undersøgelsen bedt om at redegøre for, hvad der er vigtigt, når man skriver en ansøgning, og det at ansøgningen er målrettet i forhold til jobbet, og at det ikke bare er en standardansøgning blev nævnt flere gange. Derudover er det vigtigt at være kort og præcis i ansøgningen, og den skal være opbygget struktureret. Flere mener, at ærlighed er vigtig i forhold til præsentationen i ansøgningen, og en del skriver, at det er vigtigt, at beskrive hvad man kan bidrage med i forhold til virksomheden. 2.6 Relevant studiejob er vigtigt Kandidaterne var i gennemsnit til jobsamtale 3 forskellige steder inden de fik deres første job. Det er én samtale mere end ved undersøgelsen i 2007. Der var 36 procent, der var til én samtale, mens 7 procent blev ansat uden først at være til samtale. Tabel 2-5 viser, hvilke karakteristika kandidaterne mener, var afgørende for, at de fik deres første job. Det ses, at et relevant studiejob er det, der er højest prioriteret, men et godt indtryk ved jobsamtalen er ligeledes højt prioriteret. Viden og evner bliver også højt prioriteret, mens karaktergennemsnittet måske lidt overraskende ikke bliver højt prioriteret. For jurister skal det dog nævnes, at karaktergennemsnittet havde den tredje højeste prioritet. Der er ikke markante forskelle på, hvad de nyuddannede tror, der var afgørende for, at de fik deres første job, når der sammenlignes med undersøgelsen fra 2007, bortset fra at et relevant studiejob var prioriteret en del lavere (0,78), og lå den gang som det tredje højest prioriterede. 5 Størstedelen har skrevet mellem 1 og 8 jobansøgninger ved denne undersøgelse, mens størstedelen skrev mellem 1 og 5 ansøgninger ved undersøgelsen i 2007. Gennemsnittet bliver for begge år trukket op af enkelte personer, der har skrevet over 200 ansøgninger.
Tabel 2-5: Hvad tror du var afgørende for at du fik dit første job? (3 er højeste prioritet). Gennemsnit Relevant studiejob 1,15 Godt indtryk ved jobsamtale (personlighed og menneskelig kemi ) 1,10 Viden og evner 0,71 Arbejdsgiveren kendte mig i forvejen (f.eks. været student på stedet) 0,70 God ansøgning 0,41 Faglig specialisering/fokus i løbet af studiet 0,40 Karaktergennemsnit 0,38 Praktik 0,24 Speciale/afgangsprojekt 0,22 Gode personlige kontakter/netværk 0,22 Andet: 0,09 Udlandsophold 0,08 Frivilligt arbejde 0,06 Almindeligt job (ikke studierelevant) 0,06 At jeg var villig til at flytte for at få jobbet 0,03 Tillidserhverv (fx. bestyrelsesarbejde el. lign.) 0,03 Kandidaterne blev i undersøgelsen også spurgt om deres mening i forhold til, hvad der er vigtigt at være opmærksom på til en jobsamtale. Det er vigtigt at være velforberedt og vise en interesse i jobbet. Det er en god idé at have viden om virksomheden og overveje ens egne kompetencer i forhold til virksomheden, både ens stærke og svage sider. Derudover er der mange, der mener, at det er vigtigt at være ærlig, afslappet og klædt på, så det passer til virksomheden, for kemien til samtalen er meget afgørende. Ved selve samtalen er det godt at stille relevante spørgsmål til selve jobfunktionen og virksomheden og henvende sig til alle i lokalet. Flere har skrevet, at de var overraskede over, hvor mange der var med til jobsamtalen. På trods af at man kan være velforberedt, er der flere der gør opmærksom på, at der kan komme uventede spørgsmål og opstå uventede situationer, og der er ofte stor forskel på, hvordan en jobsamtale foregår fra den ene arbejdsplads til den anden. Enkelte var overraskede over, at der var en test eller en opgave forbundet med samtalen. Til sidst skal det nævnes, at det er vigtigt for en selv, at finde ud af om det er en god arbejdsplads og muligvis spørge lidt ind til arbejdsmiljøet i virksomheden. 2.7 Lønforhandling er sjældent en del af samtalen for nyuddannede Godt 70 procent af de nyuddannede vurderer, at der ved samtalen med deres første arbejdsgiver var tale om et diktat og ikke reelle forhandlinger om løn og vilkår fra arbejdsgiverens side. Knap 10 procent vurderer, at der var tale om reelle forhandlinger, mens de resterende godt 20 procent vurderer, at det var en kombination. Der er ikke markante kønsforskelle, men der er dog lidt flere kvinder end mænd, der vurderer, at der var tale om et diktat. Sammenlignes der efter, hvornår de nyuddannede blev kandidater, er der flere kandidater fra 2008, der vurderer, at der var tale om egentlige forhandlinger sammenlignet med kandidater fra 2009.
Tabel 2-6: Vurderer du, at der ved samtalen med din første arbejdsgiver var tale om reelle forhandlinger om dine løn og vilkår eller et diktat fra arbejdsgiverens side. Kvinder Mænd I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Egentlig forhandling 40 7 34 11 74 9 Diktat 390 72 216 67 606 71 Kombination 108 20 71 22 179 21 I alt 538 100 321 100 859 100 I de kommentarer hvor de nyuddannede har skrevet, hvad man især bør være opmærksom på, når man er til jobsamtale, er der flere, der ærgrer sig over, at de ikke forhandlede løn ved samtalen med deres første arbejdsgiver. 2.8 Netværket har stor betydning For godt 30 procent af de nyuddannede har netværket i høj eller i meget høj grad været medvirkende til, at de fik deres første job. For 22 procent har det i nogen eller mindre grad været medvirkende, mens det for de resterende 46 procent slet ikke har medvirket til, at de fik deres første job. Netværkets medvirken er størst i den private sektor sammenlignet med den offentlige sektor. Der er dog enkelte undtagelser, hvilket kan ses af Tabel 2-7. Nyuddannede, der er blevet ansat på et advokatkontor, oplever ikke i så høj grad, at netværket har været medvirkende til, at de fik jobbet sammenlignet med de nyuddannede, der er blevet ansat i andre dele af den private sektor. Det modsatte gælder for de nyuddannede, der er blevet ansat i anden offentlig ansættelse. Der har netværket i højere grad medvirket til at de fik deres første job sammenlignet med dem, der blev ansat i staten eller kommuner/regioner. Tabel 2-7: I hvilken grad har dit netværk været medvirkende til, at du fik dit første job? Advokatvirksomhed Organisatione m.m. Anden privat virksomhed Staten Region/ kommune Anden off. Ansættelse I meget høj eller i høj grad 20% 52% 43% 24% 15% 41% I nogen eller i mindre grad 20% 21% 19% 23% 22% 28% Slet ikke 52% 27% 38% 52% 63% 29% Ved ikke 8% 0% 1% 1% 1% 2% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 2.9 Opdagelsen af dit første job Af Tabel 2-8 ses, at de fleste af kandidaterne blev opmærksomme på deres første job via en elektronisk annonce, og her blev Jobindex.dk topscorer, men der var også mange, der var blevet opmærksomme på jobbet via virksomhedens egen hjemmeside samt hjemmesiderne jobunivers.dk og job-i-staten.dk. 20 procent fik mulighed for at opgradere deres studenterstilling, mens 16 procent har angivet, at de blev opfordret af arbejdspladsen til at søge. Der var ligeledes 16 procent, der opdagede deres første job via en trykt annonce, og der var DJØFs Jobunivers i DJØF Bladet helt klart topscorer. Sammenlignet med undersøgelsen i 2007 er der nu klart færre, der bliver opmærksomme på deres første job via en trykt annonce. Den gang var der knap 30
procent, der opdagede deres første job via en trykt annonce, mens tallet ved en tilsvarende undersøgelse i 2005 var knap 40 procent. Tabel 2-8: Hvordan blev du opmærksom på dit første job? 2007 2010 Trykt annonce (i avis, fagblad el.lign.) 28% 16% Elektronisk annonce (internet, tekst-tv mm) 43% 44% Opfordret af arbejdspladsen til at søge ( headhuntet ) 16% 16% Var student på arbejdspladsen og fik mulighed for at opgradere 14% 20% studenterstillingen Uopfordret ansøgning 5% 5% Netværk (kendte nogen ) 15% 11% A-kasse/jobcenter 2% Anden aktør 1% Andet 6% Anm. Der kunne sættes flere kryds. Summerne på 121 begge steder svarer til at hver respondent i gennemsnit har sat 1,2 kryds. Samlet set må det siges, at et godt netværk har en stor betydning, da 47 procent blev opmærksomme på deres første job via netværk, herunder headhuntning og opgradering af studenterjob. Den samme tendens gjorde sig gældende ved undersøgelsen i 2007.
Appendiks Bortfaldsanalyse Bortfaldsanalysen vurderer repræsentativiteten af undersøgelsen. Den kønsmæssige svarfordeling i analysen er lidt skæv i forhold til undersøgelsens population, da der er 63 procent kvinder og 37 procent mænd, der har besvaret spørgeskemaet, mens spørgeskemaet blev sendt ud til 55 procent kvinder og 45 procent mænd. Svarprocenten for kvinder er 42 procent, og det er noget højere end for mænd, hvor der kun er 31 procent, der har svaret. I forhold til fordelingen på uddannelse er der en svag overrepræsentation af respondenter fra samfunds- eller forvaltningsuddannelser. Tabel A1: Bortfaldsanalyse Respondenter (Procent) Undersøgelsens population (Procent) DJØFs medlemsdatabase (Procent) Køn Kvinder 63 55 55 Mænd 37 45 45 Uddannelse Jurister 19 21 21 Universitetsøkonomer 12 10 10 Handelshøjskoleøkonomer 15 20 18 Samfunds- eller forvaltningsuddannelse 37 28 31 Anden kandidatuddannelse 11 10 10 Mellemuddannelser eller bachelorer 3 5 5 Andre 4 6 5 Fordelingen af øvrige baggrundsvariable Tabel A2 viser fordelingen af respondenter på uddannelsessted. Som det ses, er størstedelen af respondenterne studerende på eller kandidater fra Københavns Universitet, derefter kommer Århus Universitet og CBS.
Tabel A2: Fordeling af respondenter på uddannelsessted 2007 2010 procent procent Københavns Universitet 34,6 34,2 Århus Universitet 25,5 18,5 Aalborg Universitet 8,2 8,2 RUC 12,9 10,3 Syddansk Universitet 8,6 7,6 Copenhagen Business School 2,6 12,3 Handelshøjskolen i Århus 0,9 2,8 Handelshøjskoler 5,8 2,5 Øvrige institutioner 0,9 3,7 Der er helt klart flest respondenter fra region Hovedstaden. Godt 70 procent af respondenterne kommer derfra, mens 13 procent er fra region Midtjylland, 7 procent fra region Syddanmark, 4 procent fra region Nordjylland og 3 procent fra region Sjælland. Tabel A3: Fordeling af respondenter på region Antal procent Region Nordjylland 34 4% Region Midtjylland 109 13% Region Syddanmark 57 7% Region Hovedstaden 616 71% Region Sjælland 29 3% Ukendt 24 3% I alt 869 100%