Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne



Relaterede dokumenter
Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

Integrationsindsatsen i Vejle Kommune. - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv

DIALOG. om indvandrere på arbejdspladsen. Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

KORT OG GODT OM LØN VED ANSÆTTELSE AF EN FLYGTNING

Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Branchepakker i Horsens Kommune. Udkast JOBCENTER HORSENS

Integration af nye flygtninge i Roskilde Kommune

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

VISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier

Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2016

Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Ansatte på særlige vilkår

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

Når ens hjem og farmaceutiske arbejdsplads efterlades. Farmaceut eller ikke farmaceut når man som flygtning skal integreres.

Horsens Kommunes integrationspolitik En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Mandag den 1. februar 2016, 06:00

Integrationspolitik

Beskæftigelsesplan 2016

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato Integrationskontoret beb/ Holbergsgade København K

Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Mulighed for danskundervisning

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage

PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte

Notat. 1. Indledning. 2. Modtagelse af flygtninge i Randers Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

Cirkulære om ændring af vejledning om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

DET KAN SKE. for alle

Referat af møde i Opgaveudvalg for Integration af flygtninge

NYHEDSBREV SEPTEMBER Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken

Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed.

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Flygtninge i Køge Kommune modtagelse og indsatser. Temamøde i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget mandag den 26.1

Indhentelse af tilbud: Opmærksomhedsskabende kampagne om virksomhedspartnerskabet

Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.fl.

DAGSORDEN ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet

Find den. rigtige. medarbejder. et servicetilbud til virksomheder i Gladsaxe Kommune

BILAG 1: INTERVIEWGUIDES

En intensiv indsats omkring alle unge, så flest mulige unge påbegynder og afslutter en uddannelse

Arbejdsløs og hvad så?

Ansøgning om kontanthjælp

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Transkript:

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov har gjort det meget lettere for virksomhederne at rekruttere nydanskere og samtidig spille en aktiv rolle i integrationsindsatsen ved at modtage nydansk arbejdskraft. De nye regler betyder bl.a., at den enkelte virksomhed kun betaler for den arbejdskraft, den reelt får. Reglerne betyder også, at danskundervisningen langt bedre kan tilrettelægges i overensstemmelse med virksomhedens behov. Din virksomhed kan f.eks. få støtte til, at en ansat frikøbes for at introducere en nyansat udlænding på virksomheden, og kommunen kan sørge for, at den nye medarbejder bliver ordentligt rustet til arbejdet på virksomheden via AMU-kurser e.l. og danskundervisning. Som integrationsminister hører jeg ofte, at virksomhederne hellere end gerne ville spille en mere central rolle i arbejdet med at integrere vore nye medborgere. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har derfor udarbejdet denne pjece, som jeg håber kan svare på de spørgsmål, som virksomhederne har i forbindelse med at ansætte en udlænding. Pjecen beskriver de muligheder, som de nye regler giver, og indeholder oplysninger om, hvad din virksomhed kan forvente fra kommunen i forbindelse med ansættelse af udlændinge. Derudover kan du også læse, hvem du kan kontakte i kommunen, hvis du har spørgsmål. Jeg vil hermed opfordre alle virksomheder til at tage kontakt til deres kommune og blive en del af den lokale integrationsindsats. Jeg har angivet mit direkte telefonnummer sidst i pjecen. Brug det, hvis du ikke synes, kommunen lever op til dine forventninger! 2 Bertel Haarder Minister for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Hvorfor ansætte nydansk arbejdskraft i virksomheden? Virksomhedens indsats kan bidrage til at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft i en tid med udsigt til mangel på arbejdskraft inden for en række brancher. Ved at modtage en udlænding i et praktikforløb eller ved at ansætte en udlænding med løntilskud kan virksomheden sikre sig, at arbejdskraften i højere grad bliver uddannet efter virksomhedens specielle behov. Virksomheden kan drage nytte af en udlændings sprogkundskaber eller kendskab til fremmede markeder og kulturer i forbindelse med international handel. Mulighed for at profilere sig som en social bevidst virksomhed, der medvirker til at løfte en stor samfundsopgave. Vi får en loyal og stabil arbejdskraft, der bliver i firmaet år efter år. Direktør Carsten Hoffmann, Dansih Quality Cones Hvad er arbejdsmarkedsrettet integration? Den mest effektive integration foregår på arbejdsmarkedet. Derfor skal nyankomne udlændinge stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet så tidligt som muligt efter deres ankomst til Danmark. Nyankomne udlændinge med manglende danskkundskaber eller faglige færdigheder, kan blive tilknyttet en virksomhed i virksomhedspraktik, eller blive ansat med løntilskud. Sideløbende kan udlændinge for kommunens regning tilbydes danskundervisning og/eller faglig undervisning, f.eks. på en AMU-skole. Kommunen får udgifterne dækket af staten gennem tilskud, der blandt andet er gjort afhængige af, hvor hurtigt kommunen får den enkelte udlænding i beskæftigelse. Integrationen på arbejdsmarkedet kan foregå trinvis. Modellen nedenfor viser, hvordan der kan etableres individuelt tilrettelagte introduktionsforløb, som tager hensyn til den enkeltes kvalifikationer. 3

Modellen, der er udarbejdet i samarbejde mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter og de kommunale parter, er bygget op om forskellige trin. Før den enkelte udlænding kommer i kontakt med virksomheden, har vedkommende været igennem en individuel tilrettelagt aktiv startperiode, hvor de grundlæggende forudsætninger for den senere integration på arbejdsmarkedet skabes, herunder grundlæggende undervisning i det danske sprog. Trinvis introduktion til arbejdsmarkedet En aktiv start Tid Fase 1 Virksomhedspraktik (arbejdspladsintroduktion) Fase 2 Introduktion til ordinær ansættelse (arbejdspladsoplæring) Ordinær ansættelse Virksomhedens samarbejde med kommunen Et virksomhedsforløb bliver kun vellykket, hvis både kommunen, virksomheden og den nyankomne udlænding viser tålmodighed og vilje til samarbejde. Det er vigtigt, at virksomheden gør sig klart og melder ud, hvilke forventninger den har til kommunens støtte i integrationsforløbet. Virksomheden kan forvente, at kommunen påtager sig følgende opgaver: Åben og serviceminded vejledning Kommunen vejleder virksomhederne om eksisterende støttemuligheder. En virksomhed kan f.eks. henvende sig til kommunen med en utraditionel idé, som skal få nyankomne udlændinge i beskæftigelse, og få bistand til at tilpasse idéen til de støttemuligheder, der er til rådighed. 4

Integrationsforløbet tilrettelægges med udgangspunkt i virksomhedens behov Når en virksomhed modtager en nyankommen udlænding enten i virksomhedspraktik, som led i ansættelse med løntilskud eller ved ansættelse på ordinære vilkår planlægger kommunen forløbet under størst mulig hensyn til virksomhedens behov. Kommunen sikrer blandt andet, at danskundervisningen i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyn til virksomhedens behov. Faglige kurser Kommunen har ansvar for, at den enkelte udlænding får den nødvendige vejledning og opkvalificering sideløbende med, at han eller hun er på virksomheden. Opkvalificeringen vil tage udgangspunkt i virksomhedens behov. Hvis den pågældende udlænding f.eks. har behov for et truckcertifikat for at kunne udføre sine opgaver på virksomheden, vil kommunen kunne afholde de nødvendige udgifter, ligesom udgifter til fagspecifik danskundervisning kan betales af kommunen. En udlænding, der f.eks. har en ingeniøruddannelse fra hjemlandet, men som mangler computerkendskab og kendskab til danske fagudtryk inden for branchen, kan få betalt et pc-kørekort og undervisning i fagspecifik dansk af kommunen. Kommunen kan også betale specielle ordbøger og faglitteratur til udlændingen. Løbende justering Når en virksomhed indgår i et integrationsforløb for en nyankommen udlænding, står kommunen til rådighed for alle de spørgsmål, virksomheden måtte have. Men det må også forventes, at kommunen af sig selv kontakter virksomheden undervejs i forløbet, så den nødvendige justering af forløbet kan foretages. 5

Det kan f.eks. vise sig, at udlændingen har behov for yderligere undervisning i dansk for at kunne forstå de faglige udtryk på virksomheden. I sådanne tilfælde kan kommunen tilbyde relevant undervisning og forlænge praktikperioden. Tilfælde hvor udlændingen udebliver I tilfælde, hvor en udlænding udebliver fra virksomhedspraktik, skal virksomheden orientere kommunen om det. Kommunen går herefter videre med sagen og tager stilling til, om udlændingens ydelser skal sættes ned. Virksomheder med ønske om at påtage sig en større rolle Hvis virksomheden ønsker at påtage sig en større rolle for integrationsindsatsen, kan kommunen mod betaling overlade hele det praktiske ansvar for aktiveringen til virksomheden. Det vil sige opgaverne med at formidle virksomhedspraktik og ansættelse for kommunens udlændinge og med at tilrettelægge eventuel vejledning og opkvalificering. Kommunen har mulighed for at overlade det praktiske ansvar for aktiveringen af kommunens udlændinge til f.eks. et lokalt konsulentfirma, der har mod på at påtage sig opgaven mod betaling. Før en virksomhed tager imod en nyankommen udlænding i et virksomhedsforløb, er der en række spørgsmål, som virksomheden bør have gennemtænkt og taget stilling til: Frigørelse af de nødvendige medarbejderessourcer til at tage sig af udlændingen. Overvejelser om, hvilke forventninger virksomheden med rimelighed kan have til den pågældende udlænding både med hensyn til faglige, sproglige og sociale færdigheder f.eks. på baggrund af en indledende drøftelse med udlændingen. Virksomheden skal endvidere være opmærksom på, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud. 6

Jeg har aldrig prøvet sådan noget før, og det er gået over al forventning! Jeg har fået nogle kig ind i helt andre kulturer. For eksempel blev jeg inviteret med, da en af dem holdt et stort katolsk bryllup. Pakkerileder Anni Arve, blomstergrossisten Plantas Virksomhedens muligheder for støtte til modtagelse af udlændinge? Ved tilrettelæggelsen af den enkelte udlændings introduktionsprogram foretager kommunen en kompetenceafklaring, der skal fastlægge, hvilken beskæftigelse der sigtes mod med introduktionsprogrammet og dermed sikre den hurtigst mulige vej til beskæftigelse. I mange tilfælde vil en afklaring på en virksomhed via praktisk afprøvning af en udlændings kvalifikationer være ligeså formålstjenlig i forhold til målet om at komme i arbejde, som hvis afklaringen foregår formelt på en uddannelsesinstitution. Udtalelser fra en virksomhed og allerbedst det at kunne henvise til en tidligere arbejdsplads med angivelse af telefonnummeret på en person, som kan kontaktes vil ofte have stor betydning for muligheden for at komme i arbejde. Danskuddannelse Dansk læres bedst, når sproget samtidig bruges i praksis især på en arbejdsplads. Mange opgaver rundt omkring på virksomhederne kan løses af folk, som ikke taler perfekt dansk. Det giver derfor god mening at knytte en nyankommen udlænding til en virksomhed, samtidig med at han eller hun får danskundervisning. Kommunen skal sørge for, at nyankomne udlændinge tilbydes almen og grundlæggende danskuddannelse hurtigt efter deres ankomst til kommunen. 7

Danskuddannelsen kan med hensyn til tid, sted, indhold og omfang tilpasses virksomhedernes og de enkelte udlændinges behov. Undervisningen kan tilrettelægges sådan, at den kan kombineres med en udlændings praktik eller ansættelse i en virksomhed, ligesom undervisningen efter aftale med virksomheden kan tilrettelægges, således at den støtter op om og supplerer de aktiviteter, der foregår på virksomheden. Danskuddannelse kan f.eks. tilrettelægges, så den finder sted på virksomheden eller tæt på virksomheden. I andre tilfælde kan det være en fordel at koncentrere undervisningen, så udlændingen får danskundervisning én dag og arbejder ugens øvrige fire dage på fuld tid i virksomheden. På større virksomheder, der har flere udlændinge tilknyttet samtidig, kan undervisningen henlægges til lokaler på selve virksomheden. Hvis en udlænding har behov for yderligere danskundervisning, der er specifikt rettet mod virksomhedens produktion og arbejdsforhold, kan kommunen også yde støtte til det. Aftal med din kommune, hvordan danskundervisningen bedst tilpasses behovene i din virksomhed. De behøver ikke at kunne tale eller skrive perfekt dansk. Men de skal kunne forstå en besked og kommunikere med kollegerne. Direktør Carsten Hoffmann, Danish Quality Cones Vi har aldrig før haft indvandrere ansat, men alle vores fordomme er blevet gjort til skamme. De er gået hundrede procent ind i jobbet, har taget deres overarbejde og er mødt til tiden. Pakkerileder Anni Arve, blomstergrossisten Plantas 8

Fra 1. januar 2004 er mulighederne for at få støtte blevet bedre, enklere og mere gennemskuelige. Virksomhedspraktik Ved virksomhedspraktik får virksomheden mulighed for at stifte bekendtskab med en nyankommen udlænding og se, hvordan udlændingen klarer sig i en arbejdssituation. Et praktikforløb varer typisk i op til 13 uger og kan forlænges i op til 26 uger. Fordelene for udlændingen er, at han eller hun får de bedst mulige betingelser for at lære, hvordan man begår sig på en dansk arbejdsplads, samtidig med at vedkommende lærer dansk. Fordelene for virksomheden: Det koster ingen lønkroner for virksomheden kommunen betaler forsørgelsesydelsen til udlændingen. Kommunen kan efter ønske fra virksomheden betale for frikøb og uddannelse af en mentor, f.eks. en af virksomhedens erfarne medarbejdere. Under praktikforløbet kan virksomheden og udlændingen i fællesskab afklare, på hvilke områder udlændingen har behov for kurser eller oplæring udover den oplæring som virksomheden sædvanligvis tilbyder sine ansatte for at kunne klare de faglige og sproglige krav, som jobbet forudsætter. Kommunen betaler udgifterne til eventuelle kurser eller oplæring. Kommunen betaler for vejledning og opkvalificering, som kan bestå i: Korte vejlednings- og uddannelsesaktiviteter Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb Fagspecifik danskundervisning Ordinære uddannelsesforløb dog normalt ikke uddannelse, som er SU-berettigende Særlige kursusforløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked. Under praktikforløbet kan virksomheden se udlændingen an, inden han eller hun ansættes evt. med løntilskud. Virksomheden skal være opmærksom på, at ved etablering af virksomhedspraktikforløb, der varer i mere end 13 uger, er virksomheden forpligtet til at drøfte spørgsmålet med repræsentanter for virksomhedens ansatte. 9

Løntilskud Ved ansættelse i en virksomhed med løntilskud fra kommunen ansættes udlændingen på almindelig overenskomstmæssig løn. Virksomheden og kommunen aftaler tilskuddets størrelse og periodens længde, der bl.a. afhænger af den enkeltes forudsætninger for at deltage i arbejdet på lige fod med de øvrige ansatte. Ansættelse med løntilskud kan vare i op til ét år. Kommunen aftaler med virksomheden, hvordan ansættelsen kan kombineres med faglige kurser eller danskundervisning. Fordelene for virksomheden: Kommunen betaler for danskuddannelse og oplæring af udlændingen, der har til formål at fremme udlændingens faglige kvalifikationer. Se under virksomhedspraktik. Kommunen tilrettelægger i samarbejde med virksomheden evt. danskuddannelse og oplæring under hensyn til arbejdet i virksomheden. Virksomheden bliver ved løntilskuddet kompenseret økonomisk for udlændingens manglende kvalifikationer, indtil han eller hun kan varetage arbejdet på lige fod med virksomhedens øvrige medarbejdere. Kommunen kan efter ønske fra virksomheden betale for frikøb og uddannelse af en mentor, f.eks. en af virksomhedens erfarne medarbejdere. Virksomheden er forpligtet til at drøfte beslutningen om at ansætte en person med løntilskud med en repræsentant fra personalet. Det kan i den forbindelse være en god idé at lave en aftale mellem udlændingen, virksomheden og tillidsrepræsentanten. Ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår De overenskomstberettigede organisationer kan aftale særlige løn- og ansættelsesvilkår for udlændinge, der ikke har samme kvalifikationer, som de øvrige ansatte på virksomheden. 10

Herved er der mulighed for, at danskundervisningen kan kombineres med arbejde på virksomheden med henblik på den hurtigst mulige opkvalificering. Det er en forudsætning for anvendelse af de særlige vilkår, at de overenskomstberettigede organisationer har aftalt de særlige løn- og ansættelsesvilkår på det pågældende brancheområde. Virksomheden kan søge yderligere oplysninger herom ved henvendelse til den relevante brancheorganisation. Fordelene for virksomheden: Kommunen betaler for den uddannelse og oplæring af udlændingen, der har til formål at fremme udlændingens faglige kvalifikationer. Kommunen tilrettelægger evt. uddannelse og oplæring under hensyn til arbejdet i virksomheden. Kommunen betaler efter ønske fra virksomheden for frikøb og uddannelse af en mentor, f.eks. en af virksomhedens erfarne medarbejdere. Virksomheden betaler ikke for den tid, som udlændingen bruger på sin individuelle opkvalificering, men kun for den tid, som han eller hun reelt arbejder i virksomheden. Støtte ved ansættelse på ordinære vilkår Kommunen kan også betale for køb af særlige arbejdsredskaber og frikøbe og uddanne en mentor, der hjælper den enkelte udlænding til rette og sørger for den praktiske oplæring på virksomheden gennem f.eks. sidemandsoplæring. Fordelene for virksomheden: Kommunen betaler for uddannelse og oplæring af udlændingen, der har til formål at fremme udlændingens faglige kvalifikationer. Kommunen tilrettelægger evt. uddannelse og oplæring under hensyn til arbejdet i virksomheden. Kommunen betaler for frikøb og uddannelse af en mentor, f.eks. en af virksomhedens erfarne medarbejdere, hvis det er en forudsætning for at udlændingen kan ansættes uden løntilskud. 11

Hvor kan virksomheden henvende sig? Hvis du vil vide mere om, hvordan din virksomhed kan spille en aktiv rolle i integrationsindsatsen ved at ansætte en nyankommen udlænding, skal du kontakte din kommunale beskæftigelsesafdeling. Hvis der opstår problemer, og du ikke synes, at kommunen lever op til dine forventninger, kan du rette henvendelse direkte til integrationsminister Bertel Haarder på telefon: 33 92 36 01. 12 Tryk: Schultz Grafisk