Lønstatistik for ansatte medlemmer

Lønstatistik for ansatte medlemmer 2012-2013 DJ-medlemmer, ansat i samme stilling på samme arbejdsplads i både oktober 2012 og 2013 har i gennemsnit opnået en lønstigning på 1,9% i den faste løn Lønniveauet på arbejdspladserne under ét steg dog kun 1,0% pga. udskiftning i arbejdsstyrken og tilgang af nyuddannede. Gennemsnitslønnen ligger nu på 40.665 kr. om måneden eller 44.505 kr., hvis arbejdsgiverens pensionsbidrag medregnes. Efter 3 års reallønsnedgang er der nu grundet den lave inflation reallønsfremgang på 1,2% for ansatte DJ-medlemmer.

Endelig reallønsfremgang igen Forbrugerprisindekset er siden sidste lønstatistik steget med blot 0,7 %, og det betyder, at medlemmerne siden sidste lønstatistik har haft en reallønsfremgang på 1,2 %. Efter tre år med reallønstilbagegang kan der således igen noteres reallønsfremgang. Som grafen nedenfor viser, var der i årene frem til og med 2009 reallønsfremgange på typisk 1,5-2,0 %, men så slog finanskrisen for alvor igennem. Samlet set er reallønnen i dag endnu ikke helt på 2009-niveau, men vi er tæt på den er 0,3 % under. Den reelle lønstigning: Lønudviklingen for medlemmer i samme job som i 2012 Lønudvikling på 1,9% DJ-medlemmer, ansat i samme stilling på samme arbejdsplads i både oktober 2012 og oktober 2013, har i gennemsnit haft en lønstigning på 1,9% i den faste løn. Det er præcis samme stigning som sidste år. En lønstigning på 1,9% er lidt bedre end det øvrige private arbejdsmarked. Det fremgår af Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) lønstatistik for 3. kvartal 2013, at privatansatte funktionærer på DA-arbejdspladser har haft en lønstigning på 1,8% i samme periode. 4% 3% 2% 1% 0% Udviklingen i den reelle løn for DJ-ansatte i hele landet Udviklingen i den sammenlignelige reelle løn for DA-funktionærer Udviklingen i gennemsnitslønnen for DJ-ansatte i hele landet Udviklingen i forbrugerprisindekset 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 3,3 3,4 3,8 3,7 3,8 3,0 2,1 2,1 1,9 1,9 pct. 2,7 2,8 2,8 3,8 4,4 2,6 2,6 2,4 1,6 1,8 pct. 2,0 1,8 2,1 1,8 2,6 2,0 1,9 0,7 0,8 1,0 pct. 1,7 2,0 1,5 1,7 3,7 1,0 2,5 2,8 2.3 0,7 pct. Hovedtal Gennemsnitsløn i alt Antal medlemmer i statistikken Oktober 2013 Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gennemsnitsanciennitet Hele landet Alle 40.665 5.617 35.520 40.000 44.660 14,3 Mand 41.504 3.300 36.408 40.801 45.605 15,3 Kvinde 39.470 2.317 34.515 38.751 43.330 12,8 København Alle 41.714 3.490 36.382 41.100 45.890 13,0 Mand 42.742 1.962 37.368 42.152 46.931 13,9 Kvinde 40.394 1.528 35.229 39.868 44.425 11,8 Resten af landet Alle 38.944 2.127 34.540 38.242 42.453 16,5 Mand 39.689 1.338 35.366 39.133 43.315 17,4 Kvinde 37.679 789 33.769 36.933 41.033 14,9 2

Reallønsfremgangen er dog meget forskellig fra gruppe til gruppe. På dagblade og distriktsblade var reallønsfremgangen eksempelvis kun på hhv. 0,9% og 0,8%, mens den for privat og offentlig kommunikation var hhv. 1,4% og 1,5% Af grafen på side 2 ses, at forbundets medlemmer nogle år haft en reel lønstigning over det øvrige private arbejdsmarked og nogle år en lønstigning under. Samlet set over grafens 10-årige periode har DJ s medlemmer haft en reel lønstigning, der er lidt bedre end det øvrige arbejdsmarked. Det skyldes gode lønstigninger før finanskrisen. Målt over de sidste 5 år er den reelle lønstigning kun på niveau med det øvrige arbejdsmarked. Forskelle i den reelle lønstigning København kan notere en noget større stigning i den reelle lønstigning end resten af landet. Lønstigningen i København er 2,1%, mens den er 1,4% i resten landet. Til gengæld er der i år ingen forskel i lønstigningen mellem mænd og kvinder. Begge køn er steget 1,9%. Der er således fortsat intet, der tyder på, at det generelt er mindre lønstigninger til kvinder, der er årsag til forskellen i gennemsnitslønnen for mænd og kvinder. Den stillingsgruppe, som har oplevet den største lønstigning, er Producenter med en gennemsnitlig lønstigning på knap 5%. Herefter følger Tilrettelæggere/TV-instruktører, Webmastere/IT-konsulenter og Undervisere med lønstigninger lige omkring 4%. De mindste lønstigninger findes blandt Redigeringsteknikere/Klippere/Editorer, Forlagsredaktører, Bladtegnere og TV-/Film-/video-/reporterfotografer. Alle med stigninger mellem 0,5 og 1,0%. Lønniveauet: Udviklingen i gennemsnitslønnen for alle medlemmer i statistikken Gennemsnitslønnen er steget 1,0% I oktober 2013 var gennemsnitslønnen for alle ansatte DJ-medlemmer 40.665 kr. mod 40.270 kr. året før en stigning på knap 400 kr. Gennemsnitslønnen er således steget med 1,0% (den beregnede lønstigning), hvilket er lidt mere end sidste år, hvor den steg 0,8%. Stigningen i gennemsnitslønnen er væsentlig mindre end den reelle lønstigning. Det er igen i år tydeligt, at arbejdsgiverne generelt giver lidt lavere løn til nyansatte, eller at nye DJ-medlemmer kommer til med en løn under gennemsnittet, så et gennemsnitsmedlem af forbundet kun er blevet en anelse dyrere for arbejdsgiverne i forhold til udviklingen i forbrugerprisindekset. Medianlønnen Medianlønnen er i år 40.010 kr., hvilket er godt 650 kr. mindre end gennemsnitslønnen. At medianlønnen er mindre end gennemsnitslønnen ser vi hvert år, og det er udtryk for, at nogle (få) medlemmer tjener markant mere end det store flertal. Forskellen mellem medianlønnen og gennemsnitslønnen er dog mindre, end den var tidligere. For få år siden var forskellen tæt på 1.000 kr. Det betyder, at medlemmerne af forbundet lønmæssigt set er blevet lidt mere homogene. Godt hver tiende medlem tjener 50.000 kr. om måneden eller mere, eksklusiv pensionsbidrag. Ser vi på medietyper, er det Net-medier, som ligger i top med en stigning på 4,7% efterfulgt af Organisationsblade med 3,6%. Privat fotografisk virksomhed har opnået den mindste stigning (0,2%). Der er et spring op til den anden mindste, som er Ugeblade og magasiner her er stigningen 1,5%. Oktober 2012 2012 2013 Gennemsnitsløn i alt Antal medlemmer i statistikken Udvikling i gennemsnitsløn Udvikling i reel løn Antal medlemmer ved beregning af reel løn 40.270 5.508 1,0% 1,9% 2.857 41.097 3.308 1,0% 1,9% 1.818 39.026 2.200 1,1% 1,9% 1.039 41.364 3.355 0,8% 2,1% 1.742 42.430 1.938 0,7% 2,2% 1.066 39.905 1.417 1,2% 2,0% 676 38.566 2.153 1,0% 1,5% 1.115 39.212 1.370 1,2% 1,4% 752 37.436 783 0,6% 1,6% 363 Kvartiler og median er beregnet på gennemsnitsløn i alt altså eksklusiv arbejdsgivers pensionsbidrag. Når alle medlemmer anbringes i et hirarki bestemt af løn indtægten, svarer medianen til det midterste medlems indtægt. Kvartilerne svarer til indtægten hos det medlem, som er 25% fra henholdvis bunden og toppen. Medianen er ofte et mere ærligt tal for lønniveauet end gennemsnitslønnen. Det skyldes, at nogle få medlemmer, der tjener markant mere end de øvrige, især i mindre grupper, kan trække gennemsnittet voldsomt op. 3

Lønniveauet for kvinder og mænd er stadig forskelligt Mænd og kvinder har i år haft næsten den samme procentvise stigning i gennemsnitslønnen, idet kvinderne er gået 1,1% frem og mændene 1,0%. Men fremgangen er ulige fordelt. Kvinderne i København er gået hele 1,2% frem, mens kvinderne i resten af landet blot er steget 0,6%. For mændene er billedet det modsatte. Mændene i København er blot steget 0,7%, mens mændene i resten af landet er gået 1,2% frem. Kvinderne tjener nu i gennemsnit 39.470 kr. og mændene 41.504 kr. Forskellen mellem mænd og kvinders løn er 2.034 kr., hvilket er en anelse mindre end sidste år. Opgjort i procent tjener mændene 5,2% mere end kvinderne, hvilket er et lille fald i forhold til sidste år (5,3%). For 4-5 år siden var forskellen 6%, så lønforskellen er mindsket, men det vil tage mange år før forskellen er helt udlignet. Det indsamlede lønmateriale kan forklare en del af forskellen mellem mænd og kvinders gennemsnitsløn, men ikke det hele. Kvinderne får gennemsnitligt knap 300 kr. mindre i genetillæg end mændene og godt 50 kr. mindre i funktionstillæg. Det indikerer, at kvinder generelt ikke arbejder på så skæve tidspunkter og generelt påtager sig lidt færre funktioner på arbejdspladserne end mændene. Endvidere er kvinder overrepræsenteret i deltidsstillinger. Hele 12% af kvinderne er på deltid, mens det tilsvarende tal for mændene blot er 5%. Da deltidsansatte har en teknisk fuldtidsløn, der er 800 kr. lavere end fuldtidsansatte, trækker det ekstra ned i kvindernes løngennemsnit. Forskellen mellem kønnene kan ikke forklares ved, at kvinderne er underrepræsenterede i de attraktive vellønnede stillinger. Kvinderne udgør 41% af alle deltagere i statistikken og ser vi på de attraktive stillinger, hvor gennemsnitslønnen er over 45.000 kr., udgør kvinderne her faktisk hele 48%. Problemet er bare, at også i de vellønnede stillinger er kvindernes gennemsnitsløn 5-6% mindre end mændenes. Endelig kan det konstateres, at kvinderne har 2,5 års lavere gennemsnitsanciennitet end mændene. Dette kan have en marginal betydning på arbejdspladser med anciennitetsskalaløn. Men ellers er der ingen grund til at tro, at anciennitet er specielt afgørende for lønnen. Efter de første ansættelses-år er det i højere grad personlige kvalifikationer, uddannelse, relevant erhvervserfaring og speciel fagindsigt samt evnen til at forhandle sin personlige løn, der bestemmer lønnen. Det personlige tillæg udgør en stor del af lønnen også på arbejdspladser med skalatrin. Mænd får i gennemsnit godt 2.250 kr. mere i personligt tillæg end kvinderne, så det er grundlæggende her at M/K-forskellen findes. Noget tyder på, at kønnene har forskellige karrierevalg, hvor kvinder har tendens til at prioritere det gode job også i forhold til arbejdstider og blødere ansættelsesværdier frem for den høje løn. Men der kan selvsagt også være tale om usaglige lønforskelle, så derfor gennemfører DJ sammen med tillidsrepræsentanterne ligelønseftersyn, hvor der ikke synes at være gode forklaringer på lønforskellene mellem kønnene på en arbejdsplads. Problemet i den forbindelse er imidlertid, at de store M/K-lønforskelle primært findes blandt de medlemmer, der er individuelt kontraktansatte, særligt i kommunikationsbranchen, hvor der ikke er tillidsrepræsentanter til at skaffe oplysninger om kollegernes sammenlignelige lønninger. Der spores dog en positiv tendens til, at kvinderne i højere grad end mænd søger hjælp til deres kontrakt- og lønforhandlinger fra DJ. Lønudviklingen fordelt på job, medietyper og landsdele Lønniveau i de største stillingsgrupper Journalist/Reporter er den største stillingsgruppe, idet den udgør 44% af alle deltagere i statistikken. Gruppens gennemsnitsløn er 39.925 kr., hvilket er 740 kr. mindre end gennemsnittet for samtlige medlemmer (40.665 kr.). Kommunikationskonsulenter udgør 11% og tjener 37.986 kr., hvilket er knap 2.700 kr. mindre end et gennemsnitsmedlem. Redaktionssekretærer udgør 8% og med en løn på 42.634 kr. tjener de knap 2.000 kr. mere end gennemsnittet. Endelig udgør Redaktører/Fagredaktører 6% og de tjener knap 4.100 kr. mere end gennemsnittet, nemlig 44.754 kr. Alle andre stillingskategorier er relativt små. Producenter og Informationschefer igen lønførende I lighed med sidste år er de to bedst lønnede stillingsgrupper Producenter med 55.968 kr. og Informationschefer/Pressechefer med 51.019 kr. Herefter kommer Studieværter med 46.703 kr. lige efterfulgt af Redaktionschefer med 46.673 kr. I den modsatte ende ligger Fotograf (reklame, portræt, klinisk) med 30.375 kr., Researcher med 35.023 kr. og endelig Tilrettelæggere/TV-instruktører med 37.747 kr. Lønniveau fordelt på medietyper Det kan igen i år konstateres, at ansatte på Organisationsblade er klart lønførende med 45.976 kr. Men det er også her, der er flest medarbejdere på jobløn uden øvre arbejdstid. Statistikken korrigerer ikke for forskelle i arbejdstidens gennemsnitlige længde og øvrige ansættelsesvilkår på den enkelte arbejdsplads (Se afsnittet Løn er ikke alt ). Herefter kommer tre medietyper med en gennemsnitsløn på 41-42.000 kr. Det er Radio og TV, Nyhedsbureauer og Nyhedstjenester samt Privat kommunikation. Alle øvrige mediegrupper har en gennemsnitsløn omkring gennemsnittet for samtlige medlemmer eller lavere. De to medietyper med lavest gennemsnitsløn er Offentlig fotografisk virksomhed med 27.407 kr. og Privat fotografisk virksomhed med 27.542 kr. Størst stigning i provinsen Sidste år oplevede provinsen en større stigning i lønniveauet end i København og det samme gør sig gældende i år. I København er gennemsnitslønnen steget med 0,8%, men den i resten af landet er steget med 1.0%. Det betyder, at man i provinsen nu tjener 38.944 kr. mod 41.714 kr. i København. Selv om gennemsnitslønnen er steget mest i provinsen, ændrer det ikke på, at man i København fortsat tjener næsten 2.800 kr. eller godt 7% mere end i resten af landet. 4

Det er interessant, at man i provinsen generelt får højere personligt tillæg end i København (11.039 kr. mod 10.329 kr.). Til gengæld har københavnerne en markant højere skala-/grundløn end medlemmerne i resten af landet (29.169 kr. mod 25.639 kr.). Der er ingen nævneværdig forskel på funktionstillæg og genetillæg. Lønstatistikken er afhængig af medlemmernes deltagelse Der deltager i år 5.617 medlemmer i årets lønstatistik, hvilket er en fremgang på 109 i forhold til 2012. Det er specielt inden for Radio og TV, at fremgangen er, og det skyldes bl.a., at TV 2 Lorry igen indgår i statistikken. For de individuelt kontraktansatte medlemmer er lønspørgeskemaet kun tilgængeligt på internettet. Medlemmer, som har oplyst deres e-mail til forbundet, har modtaget i alt to e-mail invitationer til at deltage i lønstatistikken. Invitationerne indeholdt et link til det elektroniske spørgeskema, som medlemmerne blot skulle klikke på. De medlemmer, som ikke har oplyst en e-mail til forbundet eller som ikke reagerede på de to e-mail invitationer, modtog efterfølgende et brev med en invitation fra forbundet. I Invitationen var angivet internetadressen på det elektroniske spørgeskema. Undersøgelsens svarprocent Godt 75% af statistikkens oplysninger kommer direkte fra arbejdspladsernes lønbogholderier, indsamlet kollektivt via tillidsrepræsentanterne. På disse arbejdsplader er svarprocenten meget tæt på 100%. Tilbage står en gruppe medlemmer ansat på mindre arbejdspladser uden tillidsrepræsentant, der selv skal udfylde et lønspørgeskema via internettet. Et kvalificeret bud er, at der fra denne gruppe blot deltager 55-60% i statistikken. Men vi ved det ikke præcist, da en del af medlemmerne i DJ s medlemsregister står ophørt som fastansatte, men uden oplyst arbejdsplads. I nogle tilfælde viser det sig, at disse medlemmer reelt er ledige, på orlov/uddannelse, freelancere etc., og derfor ikke skal indgå i statistikken. Med andre ord kender vi ikke det korrekte antal manglende besvarelser. Undersøgelsens svarprocent kan derfor ikke præcist beregnes, men den samlede svarprocent ligger formentlig omkring 90%. Dette er en særdeles høj svarprocent og tallene i indstikket har derfor en meget høj troværdighed. Lønstatistikkens begreber Deltidsansatte Medlemmer ansat på deltid indgår også i lønstatistikken. De deltidsansattes månedsløn er omregnet til en teknisk fuldtidsløn via deres månedlige timetal. Der er en lille usikkerhed på den tekniske fuldtidsløn, da vi ikke i alle tilfælde ved, hvordan arbejdsgiveren oprindelig beregningsmæssigt har reduceret medlemmets løn. Men det vurderes, at usikkerheden er beskeden og at statistikken samlet set styrkes af, at deltidsansatte indgår. De deltidsansatte udgør knap 8% af deltagerne i lønstatistikken (443 medlemmer). Den reelle lønstigning Siden 1997 har det været muligt at beregne den reelle lønstigning, der kan sammenlignes med lønudviklingen i samfundet som sådan. Den reelle lønstigning er beregnet på de medlemmer, som har været ansat på samme arbejdsplads og i samme jobfunktion, siden forrige lønstatistik. For hvert medlem beregnes stigningen kun af grundløn/ skalaløn + personligt tillæg, så de variable funktions- og genetillæg ikke forrykker billedet. Den reelle lønstigning er således beregnet på individniveau, og det betyder, at et lavtlønnet og et højtlønnet medlem vægter lige meget i beregningen. Den reelle lønstigning udtrykker populært sagt, hvad man bør være steget i løn siden sidste år, såfremt man ikke har skiftet arbejdssted eller gjort karriere. Der ligger væsentlig færre personer til grund for denne beregning, da enhver tvivl om, hvorvidt individerne har skiftet stilling internt i virksomheden, medfører udelukkelse fra denne del af statistikken. Den gennemsnitlige lønstigning Stigningen i gennemsnitslønnen, eller den beregnede lønstigning, er identisk med den lønstigning, vi gennem alle årene har beskrevet i indstikket. Den beregnes på baggrund af alle medlemmer. Vi finder først den samlede gennemsnitlige løn (grundløn/skalaløn + personligt tillæg + funktionstillæg + genetillæg) i hvert af de to år og udregner herefter den procentvise stigning i gennemsnitslønnen. Den beregnede lønstigning beregnes altså på gruppeniveau, og det betyder, at et højtlønnet medlem fylder relativt mere i beregningen end et lavtlønnet, ligesom tilgang og fragang fra gruppen i årets løb får stor betydning for sammenligningen. Den beregnede lønstigning siger noget om, hvad et gennemsnitsmedlem har kostet den gennemsnitlige arbejdsgiver i omkostningsstigning. Da forbundets medlemsprofil ændres en del i disse år, skal den beregnede lønstigning anvendes med varsomhed. Nye arbejdspladser I virksomhedsstatistikken (side 4-9) optræder der ikke virksomheder med mindre end 5 medlemmer/besvarelser. Derfor er der igen i år sket ændringer i hvilke virksomheder, der er nævnt. 19 nye er kommet ind i forhold til sidste år, mens 12 er røget ud som følge af spærregrænsen eller fusion med en anden virksomhed i statistikken. Udskiftningerne sker primært i kreds 1, hvor også TV2/Lorry, der manglede sidste år, er kommet med igen. I kreds 2 er NordvestNyt i år fusioneret ind i Sjællandske Medier og optræder derfor ikke længere særskilt. På arbejdspladser med færre end 9 deltagere, offentliggør vi fra i år ikke længere nedre og øvre kvartil for at helgardere os imod, at et medlem kan blive genkendt i statistikken, hvis man har tilstrækkeligt stort internt kendskab til medarbejdernes identitet i den pågældende virksomhed. Dataindsamlingen varetages af Dansk Journalistforbund, men data behandlingen og statistikkens konklusioner udarbejdes af Huge Consulting ApS og TL Analyse. 5

Stillinger Gennemsnitsløn i alt Oktober 2013 grund/skalaløn personl. tillæg funktionstillæg genetillæg Arbejdsgivers pensionsbidrag Alle stillinger 40.665 27.832 10.598 1.119 1.117 3.840 Journalist/Reporter 39.925 25.623 12.177 890 1.235 3.612 Redaktionssekretær 42.634 25.732 14.275 1.150 1.476 3.681 Lokalredaktør 41.380 22.926 15.255 1.971 1.228 3.502 Redaktør/Fagredaktør 44.754 29.018 12.588 2.136 1.011 3.817 Redaktionschef 46.673 40.913 4.545 527 689 3.238 Pressefotograf/Fotojournalist 39.969 23.191 14.575 309 1.894 3.336 Billedredaktør 40.665 26.454 12.478 428 1.305 3.530 Layouter, grafiker, designer, AD'er 37.786 28.833 8.290 320 342 3.184 Layoutchef 44.132 32.799 11.333 0 0 3.424 Visualizer, nyhedsgrafiker 43.255 26.961 15.000 88 1.205 3.858 Bladtegner 45.779 25.107 19.786 250 636 3.980 Kommunikationskonsulent 37.986 32.824 3.529 1.346 288 4.920 Informationschef/Pressechef 51.019 44.629 4.310 1.991 89 6.265 Fotograf (reklame, portræt, klinisk) 30.375 25.241 3.607 1.085 441 2.834 Webredaktør/Multimedieproducer 38.696 31.897 5.705 680 414 4.428 Webmaster/IT-konsulent 38.852 33.974 3.863 991 24 3.759 Underviser i medier og journalistik 40.433 27.721 7.476 5.222 15 6.889 Forlagsredaktør 38.173 37.129 442 602 0 3.466 Researcher 35.023 26.463 7.750 153 657 3.455 Programmedarbejder/Journalist 40.478 25.897 12.419 1.220 942 3.862 Tilrettelægger/TV-instruktør 37.747 33.005 3.476 689 577 1.852 Prod.medarbejder (lyd, lys, mix.) 40.824 26.484 11.085 718 2.537 3.492 Studievært 46.703 26.241 14.767 3.122 2.573 3.730 Producer 42.681 27.383 12.437 569 2.291 3.435 Producent 55.968 48.722 6.449 603 194 4.009 TV-/Film-/Video-/Reporter-fotograf 39.691 26.635 10.913 181 1.961 3.396 Tekster, Versionist 39.523 27.295 9.592 286 2.350 2.719 Redigeringstekniker/Klipper/Editor 41.105 28.878 10.853 156 1.218 3.053 Andet 36.946 26.085 10.136 340 385 3.455 Sådan hænger løndelene sammen Gennemsnitsløn i alt (1. søjle) er sammensat af grundløn/ skalaløn + personligt tillæg + funktionstillæg + genetillæg. Lægger man arbejdsgiverens pensionsbidrag til gennemsnitsløn i alt, får man bruttoløn inkl. pension. Bemærk, at tallene er afrundet, og at regnestykket derfor nødvendigvis ikke går helt op. En del offentligt ansattes personlige lønandele er stadig opdelt i kvalifikationstillæg, ansvarstillæg, men disse indføjes nu i rubrikkerne personligt tillæg og funktionstillæg. Af pladsmæssige hensyn har vi i indstikket samlet kvalifikationstillæg i søjlen personligt tillæg, og ansvarstillæg i søjlen funktionstillæg. Offentligt ansattes løndele Offentligt ansatte har fået nettoficeret deres løn på lønsedlerne, så deres tidligere egetbidrag til pension er flyttet til den arbejdsgiverbetalte pension. Vi omregner ikke længere en tredjedel heraf til løn, da også en række private arbejdsgivere er gået over til ren arbejdsgiverbetalt pension. Vær derfor blot opmærksom på også at sammenligne på bruttolønninger inkl. pension, når der sammenlignes mellem forskellige arbejdspladser med forskellige overenskomster. 6

Oktober 2012 Bruttoløn inkl. pension Nedre kvartil ekskl. pension Median ekskl. pension Øvre kvartil ekskl. pension Anciennitet i gennemsnit Antal medlemmer Gennemsnitsløn i alt Anciennitet i gennemsnit Antal medlemmer 44.505 35.520 40.000 44.660 14,3 5.617 40.270 14,4 5.508 43.537 35.044 39.155 43.727 13,8 2.462 39.590 14,0 2.402 46.315 37.829 42.153 46.665 19,0 474 42.258 19,0 505 44.882 36.071 41.140 45.410 20,4 72 40.105 20,1 78 48.571 39.621 43.972 49.059 17,7 331 44.221 17,6 322 49.911 39.752 45.031 51.128 13,1 76 45.616 13,4 66 43.305 36.696 39.062 42.627 20,1 146 39.267 19,4 160 44.195 36.460 41.532 43.851 14,8 23 39.677 13,9 22 40.970 33.629 37.774 41.604 10,7 150 38.006 10,8 174 47.556 41.000 42.759 48.500 15,0 14 47.510 14,7 12 47.113 40.649 43.533 45.610 15,2 33 42.243 15,8 22 49.759 40.154 43.989 48.124 19,3 10 46.963 20,1 8 42.907 33.000 37.015 42.000 11,5 626 37.533 10,6 579 57.284 43.143 49.419 56.264 16,3 149 51.916 16,6 147 33.208 26.009 28.691 32.913 18,3 80 29.369 17,9 91 43.124 35.000 38.861 42.905 10,5 70 38.384 10,5 74 42.612 33.839 37.500 41.468 10,3 36 37.682 10,2 30 47.322 37.760 40.819 43.694 18,2 90 39.711 18,6 82 41.638 35.709 38.107 41.050 15,6 12 37.611 13,0 12 38.477 30.616 34.887 40.481 10,3 18 36.608 10,3 16 44.340 35.838 41.509 43.889 14,7 95 40.520 12,8 186 39.599 34.596 37.000 40.551 5,2 81 37.912 5,9 61 44.316 38.171 40.381 43.150 13,5 197 38.978 12,4 135 50.433 40.421 43.872 50.348 12,5 114 48.229 13,0 78 46.116 38.916 42.742 45.907 11,7 86 42.798 11,1 77 59.977 48.000 56.000 65.400 15,9 15 54.040 15,3 10 43.087 36.689 40.709 42.951 13,1 84 38.296 13,2 60 42.241 34.759 41.793 45.472 15,2 16 40.380 18,4 17 44.159 37.286 42.023 44.843 14,5 32 42.359 15,4 47 40.401 33.700 35.431 39.846 9,0 25 39.039 12,3 35 Sådan fordeler DJ s fastansatte medlemmer sig på overenskomst- eller kontraktansættelse: Medie Overenskomst Kontrakt Dagblade 98% 2% Distriktsblade 55% 45% Ugeblade, magasiner 80% 20% Organisationsblade 45% 55% Nyhedsbureauer 90% 10% Radio og Tv 90% 10% Kommunikationsarbejde 30% 70% Fotografisk arbejde 25% 75% Forlag og andet 5% 95% I alt 85% 15% Vores lønstigning er ikke med? Lønstigninger, der pga. af udskudte eller forskudte lønforhandlingsterminer endnu ikke er udbetalt i oktober måned, indgår selvsagt ikke i statistikken. Derfor kan det på nogle arbejdspladser opleves, at lønstigningerne registreres forskudt, ligesom nogle arbejdspladser har lavet lønaftaler, der betyder, at der f.eks. er store lønstigninger i første overenskomstår og tilsvarende mindre stigninger det sidste overenskomstår. 7

Kredse, overenskomster og medietyper Gennemsnitsløn i alt Oktober 2013 grund/skalaløn personl. tillæg funktionstillæg genetillæg Arbejdsgivers pensionsbidrag Hele landet 40.665 27.832 10.598 1.119 1.117 3.840 Kreds 1 - København og Bornholm 41.714 29.169 10.329 1.145 1.071 3.879 Kreds 2 - Sjælland og øerne 36.504 24.246 10.469 589 1.200 3.590 Kreds 3 - Sydjylland 38.154 24.455 11.996 625 1.078 3.896 Kreds 4 - Østjylland 39.975 28.637 9.043 1.645 651 4.208 Kreds 5 - Midt- og Vestjylland 36.660 26.688 8.107 1.138 726 3.914 Kreds 6 - Nordjylland 39.472 22.887 13.700 1.388 1.497 3.420 Kreds 7 - Grønland 31.941 26.735 1.671 2.109 1.426 2.503 Kreds 9 - Fyn 41.384 25.009 13.627 849 1.898 3.555 Særlige overenskomster Fællesoverenskomsten 37.632 20.651 14.877 641 1.462 3.133 Berlingske Hus 43.930 24.628 17.144 903 1.255 3.551 Politikens Hus 44.071 23.172 18.985 633 1.281 3.669 Egmont Magasiner 37.573 37.356 0 0 217 3.174 Aller Media 37.335 26.866 10.401 68 0 3.222 Danmarks Radio 43.203 26.495 12.597 2.310 1.801 4.010 TV 2/Danmark 42.866 26.347 12.932 579 3.008 3.371 TV 2/Regionerne 39.788 26.331 11.393 505 1.559 3.616 Statsoverenskomsten 40.098 27.052 8.670 4.105 271 7.033 Danske Regioner 37.677 26.277 7.416 3.834 149 6.574 Kommunernes Landsforening 37.308 26.350 7.140 3.800 18 6.559 Dagblade Alle dagblade 40.701 23.587 15.140 738 1.237 3.400 Kreds 1 - København og Bornholm 43.328 25.140 16.301 807 1.080 3.567 Kreds 2 - Sjælland og øerne 35.541 20.582 13.171 203 1.586 2.917 Kreds 3 - Sydjylland 37.051 20.547 14.865 428 1.211 3.362 Kreds 4 - Østjylland 41.938 27.917 12.385 651 985 3.667 Kreds 5 - Midt- og Vestjylland 35.220 20.698 13.199 28 1.295 2.929 Kreds 6 - Nordjylland 39.635 20.943 15.530 1.422 1.740 3.139 Kreds 9 - Fyn 40.536 20.480 17.411 1.193 1.451 3.259 Medietyper Alle medietyper 40.665 27.832 10.598 1.119 1.117 3.840 Dagblade 40.701 23.587 15.140 738 1.237 3.400 Distriktsblade 32.674 23.651 8.596 249 178 2.725 Ugeblade og magasiner 37.561 28.812 8.673 54 21 3.021 Organisationsblade 45.976 37.960 7.448 559 9 5.716 Net-medier 34.700 28.331 6.369 0 0 2.724 Nyhedsbureauer og -tjenester 41.669 24.550 14.115 1.122 1.882 3.466 Radio og TV 41.988 27.330 11.378 1.393 1.886 3.559 Offentlig kommunikation 38.338 28.042 6.769 3.250 276 6.405 Privat Kommunikation 41.267 39.005 1.499 610 153 4.366 Privat fotograafist virksomhed 27.542 27.333 182 0 27 1.295 Offentlig fotografisk virksomhed 27.407 22.893 2.918 1.595 1 3.781 Forlag 39.938 38.793 709 436 0 3.169 Grafisk virksomhed 36.877 36.475 357 0 45 1.827 8

Bruttoløn inkl. pension Nedre kvartil ekskl. pension Median ekskl. pension Øvre kvartil ekskl. pension Anciennitet i gennemsnit Antal medlemmer Gennemsnitsløn i alt Oktober 2012 Anciennitet i gennemsnit Antal medlemmer 44.505 35.520 40.000 44.660 14,3 5.617 40.270 14,4 5.508 45.593 36.382 41.100 45.890 13,0 3.490 41.364 13,1 3.355 40.094 33.037 35.862 39.299 15,8 345 36.252 16,2 345 42.050 34.538 37.356 40.690 16,9 343 37.657 16,3 340 44.182 35.122 39.217 44.644 17,4 530 40.012 16,9 563 40.573 33.757 36.081 39.319 15,7 179 35.391 16,0 188 42.892 36.510 39.437 42.182 18,4 234 38.574 18,2 241 34.444 28.098 30.477 33.687 13,6 38 32.815 11,5 33 44.939 36.570 41.697 45.238 15,2 458 41.000 15,3 443 40.765 34.419 37.076 40.066 18,3 921 37.167 18,2 949 47.481 38.397 44.645 49.075 14,7 292 43.290 14,4 307 47.740 39.895 43.582 47.516 17,4 300 43.514 16,7 314 40.747 36.000 36.817 38.046 14,4 17 36.257 13,1 20 40.557 33.000 37.149 41.225 13,7 147 38.075 14,5 142 47.213 39.309 42.401 45.670 14,0 940 42.225 14,6 854 46.237 37.457 42.221 47.488 12,2 367 42.744 12,6 343 43.404 36.504 40.087 42.443 13,4 386 39.992 13,6 309 47.130 36.283 40.262 43.565 16,1 196 38.519 13,1 115 44.251 34.317 37.717 40.949 15,9 74 36.432 15,3 64 43.867 32.430 36.001 39.958 16,2 109 37.646 15,8 101 44.101 35.600 39.420 45.050 17,0 1.794 40.468 16,9 1.879 46.894 37.803 43.017 47.841 15,3 746 43.100 14,9 786 38.459 33.014 35.257 37.977 17,3 206 35.592 18,0 208 40.414 34.459 36.866 39.420 17,1 203 37.259 16,7 199 45.605 36.568 40.372 47.038 18,9 266 41.502 18,8 309 38.148 33.757 35.029 37.216 18,8 53 35.223 19,2 55 42.774 36.719 38.895 42.056 20,4 157 38.058 19,8 165 43.795 36.345 40.425 44.535 17,5 163 40.159 17,6 157 44.505 35.520 40.000 44.660 14,3 5.617 40.270 14,4 5.508 44.101 35.600 39.420 45.050 17,0 1.794 40.468 16,9 1.879 35.399 29.961 32.138 35.000 11,6 85 33.105 12,1 115 40.581 33.432 37.040 41.026 12,7 322 37.648 12,5 321 51.692 40.738 44.670 51.486 15,1 137 45.206 15,2 162 37.424 31.932 34.600 36.000 4,9 37 34.242 6,0 36 45.135 38.375 41.436 44.307 14,8 93 41.050 15,4 89 45.546 37.631 41.510 45.092 12,8 1.919 41.551 13,2 1.712 44.743 33.706 37.845 41.865 14,7 498 37.742 14,3 470 45.633 34.000 40.000 46.746 12,2 637 40.997 11,7 629 28.836 25.000 27.750 30.000 10,1 22 27.029 9,2 27 31.188 25.979 27.680 29.054 23,4 29 27.494 24,0 35 43.107 34.000 38.638 44.000 13,4 30 39.439 13,4 25 38.705 29.528 35.489 41.639 7,8 14 40.938 8,0 8 9

Virksomheder 10 Gennemsnitsløn i alt Oktober 2013 grund/skalaløn personl, tillæg funktionstillæg genetillæg Arbejdsgivers pensionsbidrag Kreds 1 - København og Bornholm 41.714 29.169 10.329 1.145 1.071 3.879 Advice 46.150 45.750 400 0 0 2.480 Aller Media 37.412 26.799 10.544 69 0 3.223 Altinget,dk 38.168 28.000 10.168 0 0 3.817 Benjamin Media 36.704 36.704 0 0 0 1.204 Berlingske Lokalaviser 35.636 20.829 14.679 0 127 3.062 Berlingske 44.130 24.628 17.769 800 933 3.574 Blu 47.000 47.000 0 0 0 0 Bolius 36.295 36.295 0 0 0 3.629 Bonnier Publications 39.317 25.637 13.680 0 0 3.342 Bornholms Tidende 36.665 20.933 14.082 59 1.590 2.977 BT 41.037 24.628 13.350 1.016 2.043 3.266 BUPL/Børn&Unge 46.710 45.235 125 1.350 0 7.179 Børsen 48.591 30.199 17.219 557 616 3.726 Copenhagen Business School 37.905 27.965 9.384 556 0 6.321 Dagens Medicin 39.560 23.200 16.360 0 0 3.959 Danmarks Jægerforbund 42.876 36.498 6.377 0 0 5.530 Danmarks Lærerforening 47.146 45.343 0 1.804 0 7.392 Danmarks Tekniske Universitet 36.344 28.419 7.789 137 0 6.178 DSR/Sygeplejersken 42.383 40.054 1.537 792 0 6.781 Danske Bank 47.181 42.450 4.731 0 0 5.248 Danske Fagmedier 31.246 19.968 10.889 389 0 2.647 DM Dansk Magisterforening 50.856 50.856 0 0 0 2.542 DR 43.203 26.516 12.582 2.306 1.798 4.006 DSB 45.374 29.331 848 10.059 5.136 6.602 Egmont Magasiner 37.745 37.331 238 0 176 2.963 Ekstra Bladet 45.303 23.143 19.290 933 1.937 3.727 Eyeworks Denmark 41.929 34.036 4.731 0 3.162 2.295 Fagbladet 3F 43.882 43.396 486 0 0 7.154 Fagligt Fælles Forbund 47.833 47.833 0 0 0 7.948 FOA Fag & Arbejde 44.836 38.343 6.059 434 0 6.504 Folkekirkens Nødhjælp 38.796 28.091 3.148 7.557 0 4.568 Gyldendal 39.777 39.777 0 0 0 3.868 HK/Danmark 49.858 47.653 391 1.814 0 9.972 IDG Danmark 35.688 35.688 0 0 0 2.854 Infomedia 35.300 35.009 0 0 292 2.639 Information 38.794 34.571 1.766 2.409 49 3.654 Ingeniøren 43.131 26.956 16.175 0 0 3.938 Journalisten 42.837 39.002 3.835 0 0 4.284 KAB 40.244 39.644 600 0 0 4.493 KL-Danske Kommuner 40.714 25.380 12.694 2.639 0 7.451 Kristeligt Dagblad 37.866 24.452 12.183 973 258 3.610 Kræftens Bekæmpelse 42.355 31.143 10.869 344 0 7.301 Københavns Kommune 37.979 27.859 4.826 5.294 0 6.964 Københavns Universitet 37.678 32.466 4.245 967 0 6.313 Landbrug & Fødevarer 41.797 41.797 0 0 0 3.588 LandbrugsMedierne 45.301 20.809 24.107 385 0 4.179 Mastiff 41.625 41.625 0 0 0 795 Metronome Productions 40.526 40.526 0 0 0 179 Metroxpress 34.264 27.732 5.247 175 1.110 2.947 Monday Production 46.150 46.150 0 0 0 930 Newspaq 32.172 26.048 4.515 1.292 317 2.771 Nordisk Film 46.057 44.818 333 500 406 3.120 Politiken 43.142 23.193 18.756 406 786 3.625 Politikens Lokalaviser 31.367 20.545 10.242 390 191 2.688 Radio24syv 40.549 19.780 19.146 288 1.335 3.313 Ritzaus Bureau 41.259 23.013 14.617 1.519 2.111 3.486 Sand TV 37.795 29.992 2.938 0 4.866 1.330 SBS TV 41.300 41.300 0 0 0 0 Scanpix 45.869 24.626 18.914 318 2.011 3.744

Bruttoløn inkl, pension Nedre kvartil ekskl, pension Median ekskl, pension Øvre kvartil ekskl, pension Anciennitet i gennemsnit Antal medlemmer Gennemsnitsløn i alt Oktober 2012 Anciennitet i gennemsnit Antal medlemmer 45.593 36.382 41.100 45.890 13,0 3.490 41.364 13,1 3.355 48.630 47.000 7,7 5 40.635 33.212 37.245 41.225 13,9 145 38.075 14,5 142 41.985 34.600 35.325 39.700 6,1 12 36.837 5,9 10 37.908 31.975 33.625 39.273 10,6 11 34.268 6,7 22 38.698 31.729 37.137 38.867 14,7 15 36.049 12,8 30 47.704 38.981 45.156 49.075 14,5 168 43.420 13,9 189 47.000 45.000 7,2 5 39.925 35.000 10,8 5 42.659 35.927 38.341 41.766 12,3 67 38.667 11,1 69 39.641 35.800 36.540 37.058 22,8 13 36.541 21,8 13 44.303 35.539 40.854 45.674 12,8 81 41.073 13,1 86 53.889 44.800 48.474 49.423 9,2 12 47.798 9,6 11 52.316 42.572 48.121 53.788 14,8 61 48.980 14,7 65 44.226 37.198 17,7 7 37.515 11,0 5 43.519 37.990 40.338 41.604 9,2 10 40.836 9,1 11 48.405 40.155 13,8 6 54.538 48.349 18,4 5 47.361 18,3 6 42.522 33.133 38.075 39.548 11,5 10 34.388 8,8 8 49.164 39.547 42.476 44.091 10,9 9 41.866 9,1 8 52.429 43.167 8,2 5 33.893 28.216 29.640 34.443 12,4 9 53.398 50.015 10,2 5 55.150 10,7 5 47.209 39.312 42.401 45.673 14,0 942 42.225 14,6 854 51.976 44.947 11,0 6 41.864 9,4 10 40.707 36.000 36.900 38.046 13,5 21 36.961 13,6 22 49.031 40.499 44.395 49.800 17,8 129 45.188 17,6 137 44.224 38.288 41.309 45.061 10,8 9 42.391 9,9 8 51.035 43.422 13,4 8 44.933 15,5 10 55.781 47.700 20,7 5 51.340 45.690 16,7 8 44.762 13,6 12 43.364 37.688 41.447 42.250 17,8 9 39.166 17,7 9 43.645 37.771 13,7 7 37.218 9,9 8 59.830 41.700 51.486 53.294 12,5 27 50.071 14,2 26 38.542 36.200 15,5 5 36.579 16,1 8 37.940 33.476 13,6 6 33.547 10,2 8 42.448 35.488 37.286 41.808 11,3 34 38.344 10,4 32 47.069 38.760 41.491 44.670 15,1 21 41.550 12,6 23 47.121 42.205 6,2 5 42.313 7,8 5 44.736 39.000 14,8 5 48.164 31.896 41.100 46.819 13,1 17 42.555 14,1 14 41.475 34.262 38.609 41.575 14,3 35 37.610 13,9 33 49.656 40.236 18,8 8 43.129 17,3 10 44.943 33.029 36.989 38.304 13,8 28 36.958 11,7 13 43.991 38.633 9,7 8 35.600 10,1 7 45.385 42.600 6,6 5 49.480 43.438 45.355 46.947 18,4 23 42.232 19,3 24 42.420 39.000 4,1 8 41.800 3,6 5 40.705 36.000 38.000 44.000 3,3 19 41.684 3,6 16 37.211 31.467 33.912 36.022 6,6 27 34.896 6,9 26 47.080 36.000 43.500 51.500 9,5 10 41.333 5,4 6 34.943 32.477 7,4 6 31.896 6,9 5 49.176 41.000 43.500 55.208 9,7 18 43.558 7,5 18 46.767 39.085 43.084 46.423 17,1 171 42.219 16,1 177 34.055 29.862 31.083 32.500 8,4 39 31.129 8,3 45 43.862 37.000 38.362 42.542 7,9 29 41.759 7,4 29 44.746 38.412 40.598 43.848 14,6 59 42.005 14,4 67 39.125 36.405 2,9 8 41.300 40.500 7,7 5 49.613 41.532 46.353 50.251 18,7 22 40.931 24,7 10 11

Virksomheder Gennemsnitsløn i alt Oktober 2013 grund/skalaløn personl, tillæg funktionstillæg genetillæg Arbejdsgivers pensionsbidrag SL-Socialpædagogen 48.094 33.697 0 14.397 0 7.695 Strix Television 39.900 39.900 0 0 0 1.720 Søndagsavisen 33.061 26.739 5.778 500 44 2.641 TDC 44.306 41.426 0 1.533 1.347 3.890 TV 2/Bornholm 36.901 26.331 8.737 360 1.472 3.477 TV 2/Danmark. København 42.410 26.331 12.428 505 3.146 3.365 TV 2/Lorry 38.273 26.331 9.817 600 1.525 3.487 United Production 37.786 37.786 0 0 0 0 Vejdirektoratet 33.286 26.362 6.269 655 0 6.420 Watch Medier 33.200 28.164 5.036 0 0 2.862 Weekendavisen 51.462 24.628 24.928 1.907 0 4.262 Kreds 2 - Sjælland og øerne 36.504 24.246 10.469 589 1.200 3.590 ATP 55.060 55.060 0 0 0 9.887 Helsingør Dagblad 36.159 20.682 12.641 250 2.587 2.887 Lolland-Falsters Folketidende 35.295 20.626 13.155 83 1.431 2.892 Region Hovedstaden. fotografer 27.278 23.517 2.462 1.292 7 3.450 Region Hovedstaden. journalister 39.687 27.977 7.962 2.960 789 6.250 Region Sjælland. journalister 40.219 25.371 10.771 2.817 1.260 7.294 Sjællandske Medier 35.600 20.545 13.289 219 1.547 2.929 TV2/ ØST 38.454 26.331 9.969 870 1.283 3.508 Kreds 3 - Sydjylland 38.154 24.455 11.996 625 1.078 3.896 Der Nordschleswiger 32.957 20.958 11.451 301 248 2.727 DGI 38.311 38.011 0 300 0 2.714 Jyske Medier 36.271 20.405 14.415 517 934 3.625 JydskeVestkysten (Syddanske Medier) 38.095 20.627 15.568 365 1.534 3.203 Kolding Kommune 44.909 34.536 5.952 4.421 0 5.880 Region Syddanmark. fotografer 28.042 24.344 1.611 2.088 0 3.926 Region Syddanmark. journalister 36.141 28.308 6.662 1.171 0 6.415 TV2/Syd 42.644 26.331 14.163 0 2.149 4.296 Kreds 4 - Østjylland 39.975 28.637 9.043 1.645 651 4.208 DMJX 42.269 27.192 7.728 7.349 0 7.638 Jyllands-Posten 46.677 34.446 10.662 945 624 4.244 Midtjyllands Avis 36.955 20.982 15.088 0 885 3.183 Midtjyske Medier 36.696 20.714 14.050 419 1.513 2.996 Randers Kommune 34.073 25.380 4.746 3.947 0 6.106 TV 2/Østjylland 40.243 26.331 11.151 939 1.822 3.513 Århus Kommune 39.803 25.861 9.299 4.643 0 7.079 Aarhus Universitet 37.290 27.856 7.357 1.896 182 5.884 Kreds 5 - Midt- og Vestjylland 36.660 26.688 8.107 1.138 726 3.914 Bestseller 31.020 31.020 0 0 0 2.164 Herning Folkeblad 34.699 20.511 12.868 56 1.265 2.897 Medieskolerne 39.081 34.226 3.894 962 0 5.146 Morsø Folkeblad 34.909 21.047 12.549 0 1.313 2.889 Region Midtjylland. fotografer 27.202 22.345 2.713 2.144 0 3.846 Region Midtjylland. journalister 37.203 25.338 5.596 6.270 0 6.620 Skive Folkeblad 36.074 20.834 13.909 0 1.331 2.988 TV 2/Midt-Vest 38.188 26.331 10.780 0 1.078 3.520 Kreds 6 - Nordjylland 39.472 22.887 13.700 1.388 1.497 3.420 Nordjyske Medier 39.635 20.943 15.530 1.422 1.740 3.139 Region Nordjylland. fotografer 27.755 22.314 4.618 824 0 3.814 Region Nordjylland. journalister 36.881 25.337 6.046 5.498 0 6.382 TV2/Nord 42.212 26.331 13.694 677 1.510 3.520 Kreds 7 - Grønland 31.941 26.735 1.671 2.109 1.426 2.503 KNR/Grønlands Selvstyre 30.597 23.876 1.980 2.550 2.192 2.321 Kreds 9 - Fyn 41.384 25.009 13.627 849 1.898 3.555 Fynske Medier 40.536 20.480 17.411 1.193 1.451 3.259 Syddansk Universitet 39.028 27.119 10.106 1.803 0 7.025 TV 2/Danmark. Odense 43.333 26.331 13.477 652 2.873 3.394 TV 2/Fyn 41.214 26.331 12.698 634 1.551 3.520 12

Bruttoløn inkl, pension Nedre kvartil ekskl, pension Median ekskl, pension Øvre kvartil ekskl, pension Anciennitet i gennemsnit Antal medlemmer Gennemsnitsløn i alt Oktober 2012 Anciennitet i gennemsnit Antal medlemmer 55.789 47.638 17,5 5 45.982 18,3 7 41.620 40.000 4,6 5 35.702 29.500 32.500 33.500 5,8 9 35.647 9,6 8 48.196 43.092 10,0 6 40.378 32.555 37.199 40.069 9,6 45 37.924 10,6 41 45.775 36.306 40.899 48.565 10,3 178 42.254 10,4 161 41.760 33.943 38.361 42.044 10,1 60 37.786 40.000 2,9 7 39.706 34.762 10,6 5 35.928 11,6 6 36.061 31.716 31.933 34.216 2,2 13 32.477 2,0 9 55.724 49.393 51.930 54.890 18,8 21 51.915 18,2 22 40.094 33.037 35.862 39.299 15,8 345 36.252 16,2 345 64.947 44.000 18,8 5 39.046 34.370 37.495 38.028 19,6 12 36.158 20,3 11 38.187 33.810 35.331 37.161 20,1 25 35.268 22,2 26 30.728 27.558 32,0 5 26.735 31,0 5 45.937 38.074 40.038 41.286 13,5 16 37.410 15,5 10 47.514 40.143 22,9 6 37.889 19,6 7 38.529 32.942 35.027 38.147 16,7 168 35.407 16,1 127 41.962 35.978 38.725 41.138 10,7 49 38.099 10,3 45 42.050 34.538 37.356 40.690 16,9 343 37.657 16,3 340 35.684 29.236 32.615 34.540 16,5 10 33.601 15,4 9 41.025 38.344 14,8 5 39.897 33.372 35.950 37.639 16,1 88 37.417 16,2 81 41.297 35.609 38.203 40.279 18,0 105 37.485 17,3 108 50.789 51.440 19,8 5 31.968 28.008 20,9 5 27.459 24,8 10 42.557 33.206 35.927 37.605 14,3 17 34.628 13,2 16 46.940 39.581 42.096 44.155 17,2 54 41.959 17,0 48 44.182 35.122 39.217 44.644 17,4 530 40.012 16,9 563 49.907 39.863 41.411 43.922 19,6 60 41.809 18,9 52 50.921 43.033 46.391 50.328 18,5 139 46.382 19,0 161 40.138 36.100 36.678 37.718 20,5 27 37.289 22,1 28 39.692 34.364 36.665 38.837 19,0 100 35.821 17,8 119 40.179 30.588 13,7 5 43.757 37.527 40.338 42.734 15,0 41 40.337 14,3 42 46.882 34.473 37.940 42.557 15,8 17 38.501 15,3 28 43.174 31.490 37.075 40.891 16,9 17 38.832 17,8 13 40.573 33.757 36.081 39.319 15,7 179 35.391 16,0 188 33.184 30.000 4,2 5 31.314 3,2 6 37.596 32.719 34.456 36.815 16,2 27 34.938 16,9 29 44.228 38.659 38.956 39.996 18,0 9 35.147 17,0 9 37.798 33.757 20,0 7 34.371 16,1 7 31.048 25.886 27.573 29.290 26,4 11 27.083 25,0 12 43.823 34.015 36.743 41.103 17,0 27 36.827 15,4 26 39.062 34.180 35.661 37.366 22,2 19 35.971 23,9 19 41.708 35.437 38.279 40.312 14,5 43 38.240 13,6 42 42.892 36.510 39.437 42.182 18,4 234 38.574 18,2 241 42.774 36.719 38.895 42.056 20,4 157 38.058 19,8 165 31.569 27.887 15,7 7 28.660 17,0 8 43.263 39.015 11,7 8 38.159 17,1 5 45.732 40.708 41.561 43.154 14,7 48 42.763 15,1 47 34.444 28.098 30.477 33.687 13,6 38 32.815 11,5 33 32.918 27.915 30.011 31.862 13,3 24 30.719 9,1 15 44.939 36.570 41.697 45.238 15,2 458 41.000 15,3 443 43.795 36.345 40.425 44.535 17,5 163 40.159 17,6 157 46.053 35.522 36.706 43.821 16,6 22 38.896 17,1 19 46.727 39.099 43.569 47.418 14,0 188 43.176 14,5 182 44.733 38.074 41.914 43.190 15,5 46 40.463 14,7 42 13

Løn er ikke alt! Tal virker umiddelbart objektive og autoritative. Men beregninger af enhver art hviler altid på et sæt forudsætninger, som man er nødt til at kende, hvis man vil undgå at komme til at bruge tallene til noget, de ikke kan bruges til og blive beskyldt for at manipulere! Løn er jo ikke alt. Så lønstatistikken kan for eksempel ikke sige noget om, hvor det er fedt at være ansat. For sammen med lønnen hører jo en lang række øvrige ansættelsesvilkår, der i meget høj grad har betydning for, om lønnen kan betragtes som høj eller lav. Og mulighederne for et godt job med spændende indhold og udfordringer i et velfungerende samarbejde med gode kolleger kan man ikke slå op i nogen statistikker. Og det er jo ikke mindre væsentligt end lønnen. Faktisk siger lønstatistikken kun, hvad arbejdsgiverens gennemsnitlige lønudgift pr. fuldtidsansat medarbejder var i oktober måned. DJ s lønstatistik bygger som andre lønstatistikker på arbejdsgiverens direkte lønudgifter altså alle udbetalte løndele og arbejdsgiverens pen sionsbidrag. 75% af lønindberetningerne (nemlig hovedparten af det overenskomstdækkede område) kommer direkte fra arbejdsgivernes lønbogholderier, mens 25% kommer fra mindre arbejdspladser og individuelt kontraktansatte, der selv udfylder lønspørgeskema. Arbejdstid og afspadsering Tid er stadig den eneste objektive målestok for arbejdets værdi. Selv om den anvendte tid ikke siger noget om hverken mængden af det udførte arbejde eller dets kvalitet, er der ingen andre objektive måder at værdisætte kreativt mediearbejde efter. Fleksibilitet betyder bøjelighed, smidighed, tilpasningsevne. Så når arbejdsgiverne i kor råber om mere fleksibilitet, mener de i virkeligheden, at mere tid = mere arbejde skal være billigere. For der er intet i DJ s overenskomster, der forhindrer en arbejdsgiver i at få udført et hvilket som helst arbejde på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet eller ugen. Men der er regler i overenskomsten for, hvad det koster! Både af hensyn til de ledige og for at undgå unødigt misbrug, man bliver syg af. Stort set hele den overenskomstdækkede trykte presse har en 37 timers arbejdsuge og afspadsering i forholdet 1:1,5 og i nogle tilfælde 1:2 for timer ud over de 37. I de elektroniske og enkelte andre medier, dog først for timer ud over 160 månedligt. At arbejdsgiverne går efter guldet, når de prøver at fjerne overarbejdsbetalingen, viser nedenstående lille regnestykke for en medarbejder med en månedsløn på 30.000 kr., ansat på en overenskomst med afspadsering/betaling i forholdet 1:1,5 for timer ud over 37 ugentligt. Hvis denne medarbejder i stedet ansættes på individuel kontrakt uden betaling af overarbejde eller uden øvre arbejdstid og måske i konsekvens heraf! får en faktisk arbejdsuge på 45 timer (det er blot en time ekstra dagligt + tre timer hjemme i weekenden), ja, så skulle månedslønnen faktisk være 40.000 kr., hvis timerne ud over 37 skal betales i samme forhold 1:1,5. Fra DJ s overenskomster: Arbejdstiden i medierne svarer generelt til 37 timer pr. uge inklusiv betalt frokost. Der er dog enkelte arbejdspladser med anden arbejdstid: 35 t. pr. uge: BUPL, SL og Socialrådgiverforeningen 36 t. pr. uge: Politikens Hus, DSR/Sygeplejersken 36,5 t. pr. uge: Ingeniøren 37,5 t. pr. uge: Fødevareforbundet NNF, Bonnier Publications 38,5 t. pr. uge: Egmont Magasiner 39,5 t. pr. uge: Infomedia Ingen aftalt arbejdstid: HK Danmark. 1 overtime = 4% løn Hver gennemsnitlig arbejdstime ud over 37 timer ugentligt koster 4% af lønnen, hvis man skal have lige så meget i løn for dem som en medar bejder, der kan afspadsere dem i forholdet 1:1,5. (1,5 x 100 : 37 = 4,05%) 14

Minimum fem ugers ferie 5 ugers ferie har alle ret til efter ferieloven. Men på alle DJ s overenskomster er dette minimum forbedret til 6, 7 eller 8 ugers ferie mange steder dog med den ekstra uge i form af 5 feriefridage. Lovens minimum på 5 uger findes typisk kun på ikke-overenskomstdækkede arbejdspladser, mens der i det offentlige samt Fællesoverenskomsten (20 dagblade uden for København, hvoraf flere dog har forbedringer i husaftaler) er lagt 5 feriefridage til. 6 ugers ferie findes typisk blandt organisationer og magasiner. 7 og 8 ugers ferie findes typisk i nyhedsmedier og dagsaktuelle medier med usystematisk arbejdstid med aften- og weekendarbejde og uden daglig eller blot påregnelig arbejdstid, hvor arbejdsgiveren bestemmer fra dag til dag, uge til uge eller måned til måned, hvornår medarbejderne skal arbejde, og hvornår de skal have fri. Ansatte på individuel kontrakt vil med mindre de selv forhandler sig til mere normalt kun have ferielovens minimum. En ferieuge kan omregnes til et 2,5% løntillæg, hvis man over lønnen skal sikre sig ligestilling med kolleger med ekstra ferieuger, svarende til det, man ved fratræden får indbetalt til FerieKonto pr. ferieuge. Fra DJ s overenskomster: Antal ferieuger pr. år inkl. kaosuge og feriefridage, men ekskl. løse fridage: 5 uger: Ingen! 6 uger: Altinget.dk, Bonnier Publications, BUPL, Dansk Handelsblad, DI Fotografer, Folkekirkens Nødhjælp, Forbrugerrådet, Fællesoverenskomsten, HK Danmark, MetroXpress, Muskelsvindfonden, Newspaq, Fødevareforbundet NNF, Producenterne, Radio Als, Regioner og Kommuner, SL, Staten, DSR/Sygeplejersken og TV 2. 7 ugers ferie: Aller Media, Avisen.dk, Berlingske Media, Bibliotekarforbundet, Dagbladenes Bureau, DR, Egmont Magasiner, Information, Ingeniøren, Journalisten, Kristeligt Dagblad, LandbrugsMedierne, PolFoto, Politiforbundet, Politikens Hus, Ritzaus Bureau, TV2/Regionerne. 8 ugers ferie: Børsen, Chili Foto & Arkiv, Dagens Medicin, Jyllands- Posten. Kontant ferietillæg Efter ferieloven udbetales 1% af forrige års ferieberettigende løn i forbindelse med ferieafholdelse. I praksis dog de fleste steder samlet med april- eller maj-lønnen forud for ferieåret, der starter 1. maj. I mange overenskomster er dette forbedret væsentligt. Mange steder, hvor det ikke er aftalt, udbetales pr. kutyme 1,5% i ferietillæg. Fra DJ s overenskomster: Det kontante ferietillæg i pct. af lønnen: 1,5% ferietillæg: Aller Media, Berlingske Media, Bonnier Publica tions, Chili Foto & Arkiv, Dagbladenes Bureau, DR, Egmont magasiner, Folkekirkens Nødhjælp, Forbrugerrådet, Information, Ingeniøren, Journalisten, Kristeligt Dagblad, landbrugsmedierne, Muskelsvindfonden, PolFoto, Politikens Hus, Regioner, Ritzaus Bureau, Staten. 1,6% ferietillæg: Jyllands-Posten 2% ferietillæg: Avisen.dk, Børsen, Dagens Medicin, DSR/Sygeplejersken, Infomedia, Kommunerne, Newspaq, Radio Als 3% ferietillæg: SL, Politiforbundet 3,5% ferietillæg: Bibliotekarforbundet, Fødevareforbundet NNF 3,7% ferietillæg: BUPL 4,5% ferietillæg: Socialrådgiveren 5% ferietillæg: HK Danmark. 1 uges frihed med løn = 2,5% En ferieuge kan groft omregnes til 2,5% af lønnen. En sabbat/orlovsuge med løn koster tilsvarende, mens en efteruddannelsesuge skønsmæssigt koster 5%, fordi der også hører betaling af kursusudgifter til. Månedsløn og timeløn er to ting Pas på med at drage forhastede konklusioner, når du sammenligner lønninger i lønstatistikken. Kigger du eksempelvis på et gennemsnit for et organisationsblad eller en informationsafdeling med 5 medlemmer, kan den ene godt være redaktør uden højeste arbejdstid. Er der samtidig individuel kontraktansættelse uden de sædvanlige overenskomstgoder, kan timelønnen godt vise sig at være lav sammenlignet med en arbejdsplads med et væsentligt lavere løngennemsnit. 15

Orlov og sabbat med løn På en række overenskomster opsparer medarbejderen årligt ekstra frihed med løn, der udløses sammenhængende som lønnet orlov eller sabbat efter en aftalt årrække typisk hvert fjerde eller hvert sjette år. Tanken bag dette gode er, at medarbejdere med stærkt svingende arbejdstider og højt tempo med periodiske mellemrum kan få et samlet pusterum for at undgå nedslidning og udbrændthed. Lønnet orlov og sabbat tages typisk i forbindelse med ferie og evt. opsparet afspadsering, så der skabes en periode på 2-3 måneder, hvor medarbejderen alt efter behov kan rejse, læse bøger, videreuddanne sig eller passe køkkenhave og derefter vende tilbage til jobbet udhvilet, genopladet og med ny energi og inspiration. På nogle overenskomster kan opsparet orlov medtages forholdsvist ved fratræden, og på en enkelt DR ydes et kontant tilskud til orloven på 11.000 kr. i forbindelse med de 8 ugers sabbat hvert 6 år. Fra DJ s overenskomster: Optjening af sabbat/orlov med løn: 1 uges orlov pr. år: Bonnier Publications, Information (2 års anciennitet), Journalisten, Kristeligt Dagblad, LandbrugsMedierne, Newspaq, TV 2 1 uge og 2 dages orlov pr. år: Børsen, DR, Jyllands-Posten 2 ugers orlov pr. år: HK Danmark, Information (efter 10 års anciennitet) 2 uger og 2 dages orlov pr. år: Politiken/EB, Jyllands-Posten (12 års anciennitet). Efteruddannelse med alt betalt I 1979 indførtes på dagbladsområdet en løbende efteruddannelsesordning, hvor medarbejderen optjener ret til 1 uges efteruddannelse årligt med løn og kursusudgifter betalt til relevant journalistisk efteruddannelse. Der er mulighed for at opspare efteruddannelsesretten i op til seks år til afvikling af evt. længerevarende efteruddannelse. En medarbejder, der anvender årets efteruddannelse på Update eller tilsvarende anerkendte institutioner, kan søge frit i udbuddet af DJEmærkede efteruddannelseskurser herfra, idet såvel DJ som mediernes arbejdsgivere via Update s bestyrelse er garant for, at kurserne er journalistisk relevante. Der er således tale om en journalistisk relevant efteruddannelse, som ikke nødvendigvis er arbejdspladsrelevant, idet meningen med efteruddannelse bl.a. er at kvalificere medarbejderen til også at kunne påtage sig andet journalistisk arbejde end lige netop det job eller det stofområde, medarbejderen pt. er ansat til. Efteruddannelsesretten anvendes ofte til andre selvkomponerede kurser, der dog forudsætter aftale med arbejdsgiveren, ligesom ved andre kursusudbyderes kurser i Update-kataloget. På en lang række arbejdspladser uden overenskomstaftalt efteruddannelsesret bevilges tilsvarende efteruddannelse med løn, som dog forudsætter ansøgning og godkendelse fra arbejdsgiveren i hvert enkelt tilfælde. Arbejdsgiveren kan pålægge medarbejderen anvendelse af opsparet efteruddannelse. Fra DJ s overenskomster: Ret til efteruddannelse med løn og kursusudgifter betalt: 1 uge årligt: Aller Media, Avisen.dk, Altinget.dk, Berlingske Media, Bibliotekarforbundet, Bonnier Publications, BUPL, Børsen, Chili Foto & Arkiv, Dagbladenes Bureau, Dagens Medicin, Dansk Handelsblad, DI Fotografer, Fællesoverenskomsten, Infomedia, Journalisten, Jyllands-Posten, LandbrugsMedierne, MetroXpress, Muskelsvindfonden, Newspaq, Fødevareforbundet NNF, Politiforbundet, Politikens Hus, Producenterne, Ritzaus Bureau, SL, Socialrådgiverforeningen, DSR/Sygeplejersken, Søndagsavisen, TV 2, TV2/Regionerne. Lønstigning Jeg har ikke fået nogen synlig lønforhøjelse i snart fire år! Hvor meget bør jeg kræve nu? Find Tjek-din-lønudvikling på DJ s hjemmeside under Job&Løn/DJ-Lønstatistik. Tast din månedsløn ind og den måned/år, den sidst blev reguleret og vupti får du fire svar på, hvad din løn skulle være i dag, hvis den skulle være steget i takt med 1) forbrugerpriserne, 2) DJ-medlemmernes løngennemsnit, 3) den reelle lønudvikling for fastansatte DJ-medlemmer, eller 4) lønudviklingen på det store arbejdsmarked. Præsenteret i en lille grafik lige til at lægge på arbejdsgiverens bord. 16

Pension og forsikring Alle DJ s overenskomster (på nær én) rummer bestemmelser om arbejdsgiverens og evt. også medarbejderens indbetaling af pensionsbidrag ud over lønnen. Arbejdsgiverens og medarbejderens pensionsbidrag sendes samlet månedligt til PFA, som herfra trækker prisen (præmien) til gruppelivsforsikringen (pt. 316 kr.), som med standarddækningerne giver medarbejderen 450.000 kr. skattefrit ved dødsfald, 175.000 kr. årligt ved 1/2 invaliditet samt 100.000 kr. udbetalt ved kritisk sygdom. Gruppeforsikringen er fleksibel, så man individuelt kan vælge lavere/billigere dækninger (ned til 192 kr.) eller højere/dyrere dækninger (op til 650 kr.) end standard. Efter fradrag af forsikringspræmien videresendes resten af midlerne til det pensionsselskab eller pengeinstitut, hvor medarbejderen efter eget valg ønsker at have sin pensionsopsparing. DJ s pensionsfond indeholder altså ingen penge, men blot en administrationsaftale med PFA, og ordningen er solidarisk, så de raske betaler for de syge, og de arbejdende betaler for de arbejdsløse. I nogle overenskomster betaler arbejdsgiveren hele bidraget, i andre er der både arbejdsgiver- og egetbidrag. I nogle overenskomster beregnes pensionsbidragene af den fulde løn, i andre er der sat en årlig maksimumsløn, bidragene beregnes af. Fra DJ s overenskomster: Arbejdsgiverens bidrag til pension ud over lønnen, beregnet af den fulde, faste løn: 7,0-7,9%: Producenterne, Radio Als 8,0-9,9%: Aller Media, Altinget.dk, Avisen.dk, Berlingske Media, bonnier Publications, Dagbladenes Bureau, Dansk Handelsblad, DI Fotograferne, Egmont Magasiner, Fællesoverenskomsten, Infomedia, Kristeligt Dagblad, LandbrugsMedierne, MetroXpress, Muskelsvindfonden, Newspaq, PolFoto, Politikens Hus, Ritzaus Bureau, Søndagsavisen 10,0-11,9%: DR, Forbrugerrådet, Information, Ingeniøren, Journalisten, Politiforbundet 12-15%: Bibliotekarforbundet, BUPL, Chili Foto & Arkiv, DSR/ Syge plejersken, Folkekirkens Nødhjælp 15-20%: Forbrugerrådet, HK Danmark, Fødevareforbundet NNF, Regioner og Kommuner, SL, Socialrådgiveren, Staten. Pensionsbidrag af årlig maksimumløn: 11% af 372.000 kr.: TV 2 (3.410 kr. pr. måned) 11% af 384.000 kr.: TV2/Regionerne (3.520 kr. pr. måned) 15% af 340.957 kr.: Dagens Medicin (4.262 kr. pr. måned) 15% af 298.080 kr.: Børsen (3.726 kr. pr. måned) 15% af 343.069 kr.: Jyllands-Posten (4.288 kr. pr. måned) Fuld løn under barselsorlov Efter lovgivningen har kvindelige lønmodtagere ret til orlov 4 uger før forventet fødsel. Efter fødslen har moderen ret til orlov i 14 uger de 2 første uger har moderen pligt til fravær. Faderen har ret til 2 ugers fravær i umiddelbar forlængelse af fødslen eller ved modtagelsen af barnet i hjemmet eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen. Efter den 14. uge efter fødslen har hver af forældrene ret til orlov i 32 uger. Der er dog kun ret til dagpenge i tilsammen 32 uger. Forældrene kan holde orloven sammen eller i forlængelse af hinanden. Det vil sige, at faderen kan påbegynde de 32 ugers forældreorlov sideløbende med moderens 14 ugers barselsorlov. Ret til løn under barselsorlov Funktionærloven giver kun moderen ret til halv løn i forbindelse med uarbejdsdygtighed i 3 måneder før og 3 måneder efter fødslen dog højst 5 måneder i alt. Resten af moderens orlov samt hele faderens orlov skal ske på dagpenge (pt. 17.658 kr. månedligt før skat). Inden for det offentlige område har kvinder ret til barselsorlov med løn i 8 uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. Faderen har ret til 2 ugers orlov med fuld løn inden for de første 14 uger efter fødslen. Efter udløbet af den 14. uge har forældrene forudsat de begge er offentligt ansatte tilsammen ret til 18 ugers orlov med fuld løn, 6 til moderen og 6 til faderen og 6, som de frit kan dele mellem sig. Faderen har derudover ret til fædreorlov med fuld løn i 2 uger inden 46. uge efter fødslen. Pr. 1. oktober 2006 trådte en ny lov om en barselsudligningsfond i kraft, som alle arbejdsgivere, der ikke er omfattet af andre barselsfonde, forpligtes til at forsikre deres medarbejdere i. Fonden skal finansiere differencen mellem de ca. 100 kr. i timen, dagpengerefusionen giver, og en højeste timeløn på 144,33 kr. før skat i maksimalt 29 uger. Det svarer til en månedsløn på 24.986 kr., når arbejdsmarkedsbidraget på 8% er lagt til. Arbejdsgiveren har siden 1. juli 2009 også fået refunderet 12,5% i feriepenge, dvs. i alt 162,37 kr. pr. time. Mange forbedringer i overenskomsterne På dagbladsområdet i overenskomsterne med DMA og en række andre er der aftalt en variant af den offentlige ordning. Her har kvinderne kun lovgivningens 4 uger før, men til gengæld har både mænd og kvinder 12 ugers forældreorlov med fuld løn efter den 14. uge i perioden 15.-38. uge og under forudsætning af fuld dagpengerefusion. I DJ s overenskomst med Avisen.dk er det aftalt, at en medarbejder uanset køn maksimalt kan få fuld løn i op til 30 uger. Kvindelige og mandlige journalister i HK kan få fuld løn i hhv. 50 uger og 34 uger med dagpengerefusion. 17

I MetroXpress overenskomst er det aftalt, at begge køn har ret til fuld løn under 16 ugers forældreorlov, så hele forældreorloven kan dækkes med løn (hvis begge er omfattet af bestemmelsen), hvis manden tager halvdelen. Avisen.dks overenskomst sikrer også, at evt. yderligere orlov uden løn, men på dagpenge, ikke får virkning på medarbejderens opsparing til pension eller optjening af ferieret med løn. Medarbejderen er under orloven berettiget til sin normale løn. De offentlige ydelser, der udbetales i henhold til Dagpengeloven, tilfalder virksomheden. Det betyder, at arbejdsgiveren supplerer op fra dagpengeniveau til medarbejderens normale løn i hele den periode, man har ret til at være på orlov. Den normale løn indeholder også et gennemsnit af, hvad man normalt oppebærer i genetidsbetaling. Fra DJ s overenskomster: Barselsperioden: Fuld løn i hele barselsperioden: LandbrugsMedierne Fuld løn i 50 uger (k) og 34 uger (m): HK Danmark Fuld løn i op til 30 uger for begge køn samt pensions- og feriepenge under yderligere orlov på dagpenge: Avisen.dk, Journalisten Ret for kvinder til fuld løn 6 uger før fødsel: DSR/Sygeplejersken, Staten Ret for kvinder til fuld løn 8 uger før fødsel: Bibliotekarforbundet, BUPL, DR, Regioner og Kommuner, SL, Socialrådgiveren, TV2. Barns første sygedag Ret til frihed med løn på barns første sygedag er i modsætning til, hvad mange tror et rent aftalespørgsmål. Er man ikke omfattet af en overenskomst med denne ret eller har man ikke fået det med i ens individuelle kontrakt må man finde sig i, at man både skal spørge om lov og muligvis også får dagene trukket i ferie eller løn. DJ har i alle overenskomster sørget for at aftaledække dette problem for børnefamilierne, og i en del overenskomster er vilkårene endda forbedret. Fra DJ s overenskomster: Omsorgsdage og ret til frihed med løn på barns første sygedag 2 omsorgsdage pr. år pr. barn: BUPL, Chili Foto & Arkiv, Regioner og kommuner, SL, Staten. 10 omsorgsdage pr. barn: Bibliotekarforbundet, Politiforbundet, DSR/Sygeplejersken. Fri med løn på barns 2 første sygedage: Altinget.dk, Chili Foto & Arkiv, DR, HK Danmark, Journalisten, landbrugsmedierne, Politiforbundet, Producenterne, Radio Als, Regioner og kommuner, SL, Socialrådgiveren, Staten Fri med løn ved barns sygdom: Avisen.dk, Information, Newspaq Fuld vikardækning og frihed til at dele orlov, som man vil: Information. Lønniveau Jeg skal til lønforhandling i X stilling på Y arbejdsplads. Hvad er løngennemsnittet der? Prøv Find-løngennemsnit på DJ s hjemmeside under Job&Løn/DJ-lønstatistik. Så kan du selv finde svaret uden at skulle have fat i en faglig konsulent. I Lønberegneren kan du nemlig i en dropdown-menu også vælge mellem de ca. 800 arbejdspladser, hvor ansatte DJ-medlemmer afleverede lønoplysninger for oktober 2013, og krydse den med en af de 29 stillingskategorier i 14 mediegrupper og 8 kredse, der er med i statistikken. 18

Andre goder og tilskud På en lang række arbejdspladser er der forskellige former for kontante tilskud til eller betaling af nødvendige arbejdsredskaber. Telefonordninger er ofte begrundet i, at medarbejderen skal kunne træffes og evt. indkaldes til arbejde uden for normal arbejdstid, eller at medarbejderen uden for normal arbejdstid skal kunne udføre telefonisk research eller foretage pcopkobling til arbejdsgivers computer. Nogle får stillet fri telefon, pc og internet til rådighed. Avis- og tidsskriftsabonnementer betalt af arbejdsgiveren indebærer den fordel for arbejdsgiveren, at medarbejderen holder sig nyhedsmæssigt og fagligt ajour med døgnets begivenheder uden for arbejdstiden. Mange fotografer, der stiller eget udstyr og evt. bil til rådighed for arbejdsgiveren, modtager tilskud hertil. Derudover findes andre lokale og individuelle aftaler om f.eks. transporttilskud begrundet i den enkeltes arbejdsforhold, ligesom der kan være andre lokale aftaler. Disse aftaler fremgår sjældent af selve overenskomsten, så det er en god idé at spørge til evt. lokale aftaler om arbejdsredskaber og undersøg også de skattemæssige konsekvenser af frynsegoder. Derimod indeholder flere overenskomster væsentlige goder for medarbejderne, som også er penge værd ud over de ovenfor beskrevne områder. Eksempler fra DJ s overenskomster: Tryghed i ansættelsen: Avisen.dk betaler i tilfælde af afskedigelse begrundet i virksomhedens forhold en fratrædelsesgodtgørelse på 1 måneds løn ved 2 års anciennitet og op til 7 måneders løn ved 18 års anciennitet. Seniorpolitik Bonnier Publications, DR, Jyllands-Posten, LandbrugsMedierne, Bibliotekarforbundet og TV2 har aftaler om nedsat tid for 50- eller 60-årige uden nedgang i pensionsbidragene og med mindre lønkompensation samt ret til fuldt pensionsbidrag frem til pensionsalderen og 200 timers årlig beskæftigelse, hvis man går på efterløn. Fællesoverenskomsten giver tre ekstra feriedage til medarbejdere over 45 år, mens DR og BUPL giver 5 ekstra feriedage til medarbejdere over 55 år. Nedsat arbejdstid Informations medarbejdere har ret til 20% arbejdstidsreduktion med tilsvarende lønreduktion med fuld vikardækning. Jyllands-Postens medarbejdere med børn under 9 år og LandbrugsMediernes medarbejdere med børn under 6 år har ret til nedsat arbejdstid svarende til reglerne for medarbejdere over 60 år. TV2s medarbejdere har ret til nedsat arbejdstid i op til 3 år. Egmont Magasiner giver ret til 20% arbejdstidsnedsættelse efter 55 år. BUPL giver ret til nedsat arbejdstid efter aftale mellem 58-65 år Fleksløn eller fritvalgsordning Avisen.dk, Bonnier Publications, HK, Danmark, Metro-Xpress: Valg mellem kortere arbejdsuge, fridage, ferie tillæg, merindbetaling af pension eller arbejdsredskaber DR: Ferieforlængelse uden løn. BUPL betaler fratrædelsesgodtgørelse ved uansøgt afsked med 1 måneds løn pr. ansættelsesår dog højst 6 måneders løn. Socialrådgiverforeningen betaler ved afsked 1 måneds løn efter 5 års ansættelse og op til 5 mdrs. løn efter 25 års ansættelse. HK Danmark betaler ved fratræden efter 10 års ansættelse en fratrædelsesgodtgørelse på 3 mdrs. løn. Jyllands-Posten betaler ved opsigelse begrundet i bladets forhold en fratrædelsesgodtgørelse på 3 måneders løn til medarbejdere med 15 års ansættelse eller 50-årige med 10 års ansættelse. Overskudsdeling Aller Media, Bonnier Publications samt enkelte aviser. Når du søger job Søg oplysning om arbejdspladsen under Overenskomster på DJs hjemmeside. Her kan du se et resumé af overenskomstens økonomiske dele, og du kan læse eller downloade hele overenskomsten. Under Find folk øverst på DJ s hjemmeside kan du finde oplysninger om tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen, og under Job&Løn/DJ-lønstatistik kan du se det seneste lønstatistiske gennemsnit. Hvis der altså er en overenskomst, tillidsrepræsentant og lønstatistik for arbejdspladsen! 19

- Jeg skal til lønforhandling i X stilling på Y arbejdsplads. Hvad er løngennemsnittet der? Prøv Find-løngennemsnit på DJ s hjemmeside under Job&Løn/DJ-lønstatistik - Jeg har ikke fået nogen synlig lønforhøjelse i snart fire år! Hvor meget bør jeg kræve nu?? Find Tjek-din-lønudvikling på DJ s hjemmeside under Job&Løn/DJ-Lønstatistik journalistforbundet.dk Lønstatistik 2012-2013 Udgivet af Dansk Journalistforbund, februar 2014 Gammel Strand 46, 1202 København K. Telefon 3342 8000 Fiskergade 41, 4., 8000 Århus C. Telefon 45 8730 9330 dj@journalistforbundet.dk www.journalistforbundet.dk Redaktion: Flemming Reinvard, faglig konsulent, fr@journalistforbundet.dk layout: maarbjerg grafisk design. tryk: kls grafisk hus, 2014.