Incitamenter til sammenhæng

Relaterede dokumenter
Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor

Styrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG

Økonomiske styringsmodeller i nulvækst: Er DRG systemet slidt op? Hvad gør vi med modellen for almen praktiserende læger?

Den danske model og dens skønhedsfejl

Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst

Tværsektorielt samarbejde hvorfor er det stadig et problem? Ditte Høgsgaard Forskerassistent ph.d., MScN, BA, MPP, SD, RN

Eksempler på tværsektorielle samarbejdsmodeller fra udlandet

Hvordan bør vi lede sundhedsvæsenet (det primære og det sekundære) for at give mere værdi for patienten?

Sammenhængende patientforløb set fra et kommunalt perspektiv. v/heidi Juul Madsen Sundhedssekretariatet, Odense Kommune

Nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet

Sammen skaber vi værdi for patienten

Sammen skaber vi værdi for patienten

Værdibaseret Styring. Jakob Kjellberg

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen

Håndtering af multisygdom i almen praksis

(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland)

Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Værdibaseret styring Region Midtjylland. RMU april 2017 v. regionsdirektør Jacob Stengaard Madsen og økonomidirektør Mette Jensen

SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge. EPJ Observatoriets Årskonference 2006

DANSKE OG INTERNATIONALE ERFARINGER MED VÆRDIBASERET STYRING - UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR UDVIKLING AF STYRING I FREMTIDEN

PERSPEKTIVERING: HVAD HAR VI LÆRT AF STYRINGSFORSØG, OG HVAD ER DEN NÆSTE UDFORDRING?

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen

Kan de ambitiøse kvalitetsmål nås med de eksisterende økonomiske rammer for og økonomistyring i sundhedsvæsenet? Jes Søgaard, KB, AU

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv

Bornholms Hospital begyndte at arbejde med værdibaseret styring i 2016, Hjertecentret på Rigshospitalet i 2017 og de øvrige projekter i 2018.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Det nære og sammenhængende - Muligheder og udfordringer. Jakob Kjellberg

Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente?

Flertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden for deres bopælsregion

Styring og mål for

Region Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.

Hvordan kan det specialiserede sygehusvæsen skabe bedre patientforløb uden at give køb på fagligheden?

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Strategi Regionshospitalet Randers

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Samspillet i grænsefladen mellem kommune og hospital

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Hjertemedicinsk Afdeling

Styring efter Værdi for patienten. - Hvordan kan sundhedsdata komme i spil?

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod?

Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer

Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive

Udfordringer i den nuværende aktivitetsstyring. DRG konference i Herning oktober 2013 v. Jan Højgaard Funder, Region Syddanmark

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Økonomisk styring af sygehuse

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning

2

Region Hovedstaden. VÆRDI FOR PATIENTEN principper og dilemmaer

Reflektioner over dagens tema hvordan gearer vi sundhedsvæsenets organisation til at tage vare på kræftpatietner med komorbitet?

Ny model for kommunal medfinansiering. Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018

DI Netværk for sundheds-it

Kan kvalitet forbedres ved hjælp af Pay-for-performance (P4)?

DSKS Årsmøde januar 2015 Hotel Nyborg Strand

Integrated Care. Et innovativt partnerskabsprojekt mellem Region Syddanmark, almen praksis og Odense Kommune

Tværsektorielt Callcenter

FREMTIDENS KOMPETENCER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET

Produktivitet i det offentlige Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet

Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje

Resultater og anbefalinger fra sidste år

1 Indledning. 2 Shared care

Kvalitet og samarbejdsudvikling i Sundhedshus Bogense: styring, kommunikation og ressourceudnyttelse

Udfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse

Hvordan styrer vi sundhedsvæsenet i fremtiden. Professor Jakob Kjellberg

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Til sundhedsministeriet. The Danish Nurses Organization. Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren. v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune.

Den Sociale Kapitalfond Sociale Investeringer/ Payment by Results nye veje til social forandring?

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Sundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

KOMMISSORIUM. Første del af samarbejdsprojekt omkring målrettede og tværgående indsatser mellem Stevns Kommune og Region Sjælland.

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)

Hvor langt bør et hospital strække sig ud i kommunerne?

Seminar d Klik for at redigere forfatter

Budgetseminar den 26. april 2016

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

Statusnotat Værdibaseret sundhed

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Verden er til at forandre. Peter Emmerich Hansen

Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Multimorbiditet og geriatrisk screening

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

Relationel inerti. - om skyggen ved offentlige hospitalers organisering

Er aktivitetsbestemt afregning afskaffet eller hvad?

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Modeller for tværsektoriel indsats for børn og unge med ADHD og autismi EU. Ved cand.merc. Stine Lundstrøm Kamionka

Transkript:

Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren 11. 12. januar 2019 Incitamenter til sammenhæng Dr Søren Rud Kristensen Centre for Health Policy - Institute of Global Health Innovation Imperial Patient Safety Translational Research Centre

Motivation Aldrende befolkning Flere og flere multisyge Øget kompleksitet I behandlingsbehov: Brug for fler-sektor inputs Oplevet problem: Mangelende integration er en barriere for sammenhængende patientforløb

Problemer med eksisterende afregningsordninger Fee-for-service (FFS) / DRG Stærke incitamenter for aktivitet, dvs. favoriserer akut aktivitet over forebyggende arbejde Risiko for overbehandling Capitation / Rammeafregning Incitamenter til at minimere aktivitet (hvis ikke understøttet af andre incitamenter) Incitament til at undgå komplekse (multisyge) patienter (hvis ikke risikojusteret) Sektorspecifikke Få incitamenter til at samarbejde på tværs

Integrated Care Budgets i England Stigende focus på New Care Models (også kaldet ACO s) Multispecialty Community Providers Integrated Primary and Acute Systems Oplevet behov for nye afregningsmodeller der giver incitament til Større koordination Mere sammenhængende patientforløb Udspil: Whole Population Budgets Beksrevet som rammebudgetter med resultat styring

Sådan sættes Whole Population Budgets Ikke tale om budgetter der omfatter alle ydelser for et individ Budget for en hel population på tværs af serviceområder Ønsker at tilskynde whole population management Forebyggelse Patienters selvpleje Fokus på resultater snarere end inputs

Whole Population Budgets: Dette loves (helt sikkert) Dækker relevante services for hele populationen Dvs. alle i et lokalområde, ikke blot en bestemt del af befolkningen Fjerner direkte sammenhæng mellem aktivitet og betaling Forbedret sammenhæng mellem betaling til alle sektorer i modellen Bedre incitamenter til forebyggelse Fokus på resultater, aktivitet og omkostninger på tværs af sektorer

3 Delelementer 1. Fastsættelse af baseline budget Udregne baseline kontraktværdi for services inkluderet i ACO Estimere WPB for flerårig periode på baggrund af befolkningsforventninger Konvertere WPB til kontraktværdier for enkelte udbydere 2. Design af Improvement Payment Scheme (IPS) for ACO aktører En andel af budget betinges af performance / kvalitet 3. Udvikling af gain/loss sharing model som skal Bygge og ensrette økonomiske incitamenter på tværs af sektorer Tage højde for øget risiko der overføres fra betaler til aktører når WPB implementeres

Et skridt tilbage: Integrated care som et incitamentsproblem Bagrund Flere sektorer bidrager til et fælles outcome sammenhæng mellem inputs i en sektor og forbrug I en anden Oplevet løsning: (vertikal) integration udbydere Eksempler: UK: New care models, ACOs, whole population budgets Ide: Hvis sundhedsaktører er del af same organisation vil de indtænke sammenhænge

Eksempel: Reduktion i akutte indlæggelser Hyppigt opgivet mål med integrated care En patients ssh for en akut indlæggelse afhænger af en combination af Kontakt med almen praksis Sygehussektoren Hjemmepleje o.l. Sammenhæng mellem input I en sektor og behov i en anden Traditionelle betalingssystemer tager ikke højde for disse sammenhænge

Afregning som et alternative til organisatorisk integration Koordinationsproblmer eksisterer stadig selv i en integreret organisation Muligt tab af fordele ved specialisering Primær, sekundær og pleje sektorer har behov for forskellige typer inputs og capital Organisatorisk integration ikke nødvendigvis mere efficient Spørgsmål: Kan vi designe et afregningssytem for separate organisationer som opnår same eller bedre resultater som en integreret organization?

Omformulere som et betalingsspørgsmål Givet Omkostningerne ved en akut indlæggelse Hver sektors sandsynlighed for at påvirke indlæggelsesssh. Sammenhænge mellem indsatsen i hver sektor Hvordan og hvor meget skal hver aktør betales for at reducere antallet af akutte indlæggelser?

Model setup To sektorer Lav intensitet fx almen praksis eller plejesektor Løbende omkostninger som en funktion af kvalitet og tid Høj intensistet sekto fx hospitaler Omkostninger afh. af antal indlæggelser og omk./kvalitet per indlæggelse Patientens nytte En funktion af begge typer pleje og kvalitet Intensiteten af ydelser i hver sektor bestemmer fremtidigt behov Ønsker at maksimere Patient nytte minus omkostninger

Patientens helbred som en funktion af ydelser over tid h Hældning afhænger af niveau af lav-intensitetspleje Høj, lavintensitetspleje Lav, lavintensitetspleje h Høj intensitetspleje genopretter helbred Behov for akut indlæggelse tid

Foreløbig teoretisk analyse Bundled payment for en integrated care organisation virker kun hvis organisationen er fuldt altruistisk For separate organisationer afhænger den optimale afregningsmodel i en sektor af afregningen i den anden sektor For en altruistisk aktør bør den optimale betalingsmodel for lavintensitetsaktører tage effekten af aktørens pleje på patientens behov for brug af højintensitetsydelser I agt, dvs. Gøre en funktion af højintensitetsydelser Det lyder som kommunal medfinansiering (som så ud til at virke I Norge )

Spørgsmål til diskussion Hvad ville være anderledes end idag hvis primær-, sekundær og plejesektor integreres? På administrativt niveau I forhold til patientens pleje? Kan det samme opnås via afregning af selvstændige aktører?