Fra pleje og omsorg til rehabilitering



Relaterede dokumenter
Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Længst Muligt i Eget Liv

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Vi træner mere end vi plejer

Organisatoriske udfordringer i Hverdagsrehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?

Sygeplejersker i rehabilitering

Workshop 3. Hverdagsrehabilitering i praksis Det tværfaglige team og hjemmetrænere

10. maj 2011 Workshop 2. Hverdagsrehabilitering i praksis

Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Projektbeskrivelse light

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi

Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune

Aktiv hver dag. Træning i hjemmet

Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Høring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne.

Årsrapport For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam

Kunsten at tilbyde aktiverende hjælp til svækkede gamle. Inspirationsdag - hverdagsrehabilitering Sorø november 2012

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Frit valg mellem kommunal og privat hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef

- Hvad, hvorfor og hvordan?

Gør borgeren til mester. - en Esbjerg-model

Grib Hverdagen år 1-1/ /9 2011

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Aftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

SOS Demens Samspil om Sygdom Demens. Projektleder - Michael Sorgenfri H. Pedersen

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

HANDLEPLAN I RELATION TIL RESULTATERNE FRA ORGANISATIONS EVALUE- RINGEN OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN I SUNDHED OG OMSORG OKTOBER NOVEMBER 2012

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Revideret kommissorium

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Indledning. side 2. Demenskoordination i Svendborg Kommune..side 4. Demenspolitik i Svendborg Kommune...side 6

Måling af relationel koordinering

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Hverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst

HJORTSHØJ CARE SKOVHUSVEJ 9, 8240 RISSKOV TLF

Pleje opfølgning på indsatsområder 2013

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Skabelon til samarbejdsaftale

KOL-seminar i Region Syd 6. november Sammenhæng i KOLforløb: Hvad koordinatorer kan og ikke kan!

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune

REFERAT FRA REGIONSBESTYRELSESMØDE D. 13. FERBUAR 2008

Projekt. Træning som Hjælp

Hverdagsrehabilitering

Gør borgeren til mester

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune

Rehabilitering på ældreområdet

Status for det tværkommunale samarbejde om kræftrehabilitering og palliation Vi samler kræfterne

Organisationsplan. Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej Fredericia Tlf

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice

Det nære sundhedsvæsen

Rehabilitering Backstage

DATO: SAGS NR.: 14/27193 DOK. NR.: 16958/16 SAGSBEH.: Pia Grundahl

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune

Fredericia Former Fremtiden. Længst Muligt I Eget Liv 3.0

Råderum Social- og Seniorudvalget Budgetdrøftelse juni 2013, Budget

Center for Social og sundhed justeret organisering 2016

Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler. Til ledere

Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune. Tirsdag den 6. december 2011 fra kl

Rehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt. Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd

System introduktion, e-learningskurser og kursus i sårkompetence

Politisk udvalg: Socialudvalg

Hvad vinder vi ved at miste et sygehus? Idéudviklingsdagen

SOSU-ernes kompetencer nu mere synlige

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Mål og rammer for fysioterapi ved Specialbørnehjemmene

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden

Kvalitetsstandard for

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl

DEMENSPOLITIK

Sund ledelse Hvordan? 16. september HR- og forretningsudviklingschef Helle Mørk Balling

Transkript:

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Foreløbige konklusioner fra DSI organisationsevaluering 9. juni 2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder, ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Fredericia Kommune 2007 Antal borgere: 49.463 Antal ældre 67+ 2003: 6.534 2008: 6.905 2013: 8.091 2018: 9.051 2023: 9.628 Forventede akkumulerede merudgifter til ældrepleje i år 2020: 40 mio. kr. Kilde: Befolkningsstatistik 2008 2

Ideen om et paradigmeskifte Fra Længst Muligt i Eget Hjem (1980 erne) Til Til Længst Muligt i Eget Liv (2007) Kilde: FOA ældretopmøde 2007 3

Kilde: FOA Ældretopmøde 2007 4

Målsætninger Overordnet mål: Borgeren skal bevare indflydelse på sit eget liv så lang tid som muligt Mål for: Ansatte: øget fokus på forebyggelse gennem flerfaglighed Borgere: styrket evnen til at tage vare på sig selv Mødet: samarbejde om at realisere målet Kilde: FOA Ældretopmøde 2007 5

Forventninger til Længst Muligt i eget Liv: Udskyde og forkorte behovet for hjælp - uden at nogen lades i stikken Kilde: FOA Ældretopmøde 2007 6

Fredericia Kommunes rehabiliteringsprojekter 2007 2008 2009 2010 2011 Længst Muligt i Eget Liv Hverdagsrehabilitering Trænende Hjemmehjælp 7

DSI s evaluering 2007 2008 2009 2010 2011 Længst Muligt i Eget Liv Hverdagsrehabilitering Trænende Hjemmehjælp Den almindelige hjemmepleje 8

Forskningsspørgsmål Hvordan adskiller arbejdet med hverdagsrehabilitering/trænende hjemmehjælp sig fra almindelig hjemmepleje? Hvilke fordele har det for borgere, medarbejdere og kommuneøkonomi? Hvad har omstillingen krævet økonomisk, organisatorisk, ledelsesmæssigt og kompetenceudviklingsmæssigt? 9

Hverdagsrehabilitering jf. Östersund En indsats der bedrives i borgerens hjem eller nærmiljø for at borgeren skal udvikle, genvinde, bibeholde eller forebygge forringelse af sine funktioner og evner Er organiseret med Hjemmelejepersonalet som basis Terapeuter som motor Sygeplejersker og ledere som samarbejdspartnere 10

Hverdagsrehabilitering jf. Fredericia Specialiseret indgang til plejen Nye borgere med rehabiliteringspotentiale (ca. 1/3) En ny plejeenhed bestående af En leder En planlægger En sygeplejerske 12 sosu er 100 terapeuttimer/uge (2 ergo, 1 fys) Fagligt afsæt i COPM Flotte resultater (N=404) 45% helt afsluttet 40% delvist afsluttet Velafprøvet, del af drift pr. 1.1.2010 11

Trænende Hjemmehjælp jf. Fredericia Eksisterende borgere Eksisterende hjemmepleje Borgerens Plan med Mål v. visitator Handlinger v. SSH Evalueringer v. SSH 32 terapeuttimer/uge (1 ergo, 1 fys) Flotte foreløbige resultater 3,5% helt afsluttet 6,5% delvist afsluttet Masser af udviklingspotentiale! 12

Hvad er forskellen mellem hverdagsrehabilitering og almindelig hjemmehjælp? Forskellen er mål Fra fællessprog II og personlig pleje Til COPM og gåture Forskellen er tid Fra fem minutter i toiletstolen Til 45 minutter i køkkenet Forskellen er fokus Fra mad der serveres Til borgere der aktiveres 13

Hvad er fordelen for borgere, medarbejdere og kommuneøkonomi? Gevinster for borgerne Farvel til de 300 fra hjemmeplejen Gevinster for medarbejderne Hjemmetrænerne der bare ikke vil tilbage til deres gamle arbejde Terapeuterne i rivende udvikling Gevinster for kommunen For 13 mio. kr. sparede hjemmeplejeydelser/år 14

Hvad har omstillingen krævet økonomisk? Længst Muligt i Eget Liv 1.5 mio. kr. til udvikling Lån med aftale om afbetaling Hverdagsrehabilitering 6.6 mio. kr./år til drift Fundet ved nedlægning af et hjemmeplejedistrikt Trænende Hjemmehjælp 4 mio. kr. til drift + 900.000 kr. til udvikling Lån + puljemidler til ansættelse af en projektleder 15

Hvad har omstillingen krævet organisatorisk? 1 Kommunen Længst Muligt i Eget Liv Styregruppe, borgergruppe, følgegruppe Ny rehabiliteringschef (ny stilling) Ledergruppens arbejde Eksterne konsulenter til rådgivning og evaluering Hverdagsrehabilitering/Trænende Hjemmehjælp Arbejdsgrupper Pilotafprøvning Evaluering Justering 16 Pia Kürstein Kjellberg, 14-4-2011

Hvad har omstillingen krævet organisatorisk? 2. det udførende niveau Hverdagsrehabiliteringen Ny organisering Veldefinerede borgerteams med En ansvarlig visitator En ansvarlig terapeut (ergoterapeut ell. fysioterapeut) 1-2 ansvarlige hjemmetrænere Målrettet og entydig ledelse Trænende Hjemmehjælp Nye målsætninger Nye muligheder for sparring 17

Hvad har omstillingen krævet kompetenceudviklingsmæssigt? Hverdagsrehabiliteringen Nyt job Langsom opstart Tæt tværfagligt samarbejde Trænende Hjemmehjælp To dages kursus Lokale ressourcepersoner Mulighed for sparring m fysioterapeuter/ergoterapeuter 18

Hvad har omstillingen krævet ledelsesmæssigt? Kamp med og mod fagkulturer Kompetencerne er der Rutiner + traditioner er imod Kamp med og mod incitamentstrukturer Det skal betale sig at afslutte Kamp med og mod borgergrupper Vi skal alle turde at tænke nyt 19

Det projektet er oppe imod 1 Krydspresset Projektleder SPL Leder Planlægger Terapeuter Leder Planlægger Tværfagligt Team Projektleder SSH/SSA SSH/SSA 20

Det projektet er oppe imod 2 Kulturen Bliver vi så fyret, eller hvad? Det er jo det Vi altid har gjort Omsorg, det er det virkelige arbejde Jeg synes det er synd! Nu slutter projektet heldigvis snart Hold da fest hvor de snakker, de sosuer! Der er så dejligt ovre på Genoptræningscenteret Jeg vil træne mine borgere selv! Hvad skal jeg egentlig? 21

Det projektet kan 22

Hverdagsrehabilitering jf. Fredericia Det er ikke bare billigere, det er også bedre 23