Sagsnr. Ref. SJOE Den 11. april 7 8OLJKHGLLQGIO\GHOVHQSnGHWGDQVNHVDPIXQG Den ulighed, der kan spores i indkomst og uddannelse, slår i stor udstrækning igennem, når der fokuseres på den indflydelse, de enkelte grupper har i samfundet. Der kan således konstateres en meget skæv fordeling i familiebaggrund, køn og uddannelsesniveau i indflydelsen i forskellige sammenhænge. Det er problematisk fordi eliten i en vis grad er selvsupplerende, som f.eks. når erhvervsledere ansætter personer der ligner dem selv, den såkaldte rip, rap og rup effekt. Derudover vil eliten - bevidst eller ubevidst - tilgodese dem selv i fordelingen af goderne i samfundet. På denne måde bliver en skævhed i magtfordelingen, selvforstærkende. I dette afsnit beskrives fordelingen på uddannelse, køn og alder i forskellige indflydelsesrige eliter; fra folketinget, henover erhvervslivets og pressens elite til repræsentationen i interesseorganisationer. 'HWGDQVNHIRONHWLQJ På trods af, at der ingen formelle krav er til uddannelse ved valg til folketinget, kan der alligevel konstateres en markant overrepræsentation af personer med en videregående uddannelse eller studentereksamen i det danske folketing. I 199 erne havde mere end 6 pct. af folketingspolitikerne således en studentereksamen, jf. figur 1. Den skæve uddannelsesfordeling er ikke noget nyt fænomen. I midten af 18-tallet var det således omkring halvdelen af folketingspolitikerne, der havde en studentereksamen. Det var endda i en tid, hvor kun en meget lille del af befolkningen havde en studentereksamen. Frem til 19 og op igennem første halvdel af 19-tallet blev det danske folketing stadig mere repræsentativt set på uddannelsessammensætningen. Det skyldes blandt andet, at der tidligere eksisterede en række formelle krav til en folketingskandidat, blandt at han skulle være en mand, mindst 25 år gammel og ikke have modtaget fattighjælp. Fra 196 og fremefter er der blevet stadig flere med en studentereksamen i folketinget. Det skyldes delvist et stigende uddannelsesniveau i befolkningen, men uddannelsesniveauet er alligevel stadig højere i folketinget end i befolkningen som helhed.
)LJXU'HQXGGDQQHOVHVP VVLJHVDPPHQV WQLQJDIIRONHWLQJHW 9 8 7 6 5 4 1849-59 186-69 187-79 188-89 189-99 19-9 19-19 19-29 19-39 194-49 195-59 196-69 Folkeskole Student Akademisk 197-79 198-89 199-1 9 8 7 6 5 4 Kilde:, Ulrik Kjær & Mogens N. Pedersen. Inden for de forskellige undergrupper af uddannelserne er der meget store forskelle på rekrutteringen til folketinget. Figur 2 viser fordelingen på 6 uddannelseskategorier. Personer, der alene har en grundskoleuddannelse, er den mest underrepræsenterede gruppe, når der sammenlignes med uddannelsessammensætningen i befolkningen. Personer med en erhvervsfaglig uddannelse er også noget underrepræsenteret, mens alle videregående uddannelser har mere end deres andel af folketingsmedlemmer. Det er specielt personer med en lang videregående uddannelse, der er overrepræsenteret. Der er således mere end seks gange flere folketingsmedlemmer med en lang uddannelse end befolkningens uddannelsessammensætning tilsiger. 2
)LJXU6DPPHQV WQLQJHQDIIRONHWLQJHWL 4 4 GS GU EFU KVU MVU LVU Uoplyst Folketinget Anm.: På grund af manglende uddannelsesoplysninger i datagrundlaget sammenlignes med befolkningen op til 69 år. Da de ældre generelt har en lavere uddannelse, er sammensætningen endnu mere skæv end figuren tilsiger. GS står for grundskole, GU står for gymnasial ungdomsuddannelse, EFU for erhvervsfaglig uddannelse, KVU, MVU og LVU for henholdsvis: kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Kilde)RONHWLQJHWVPHGOHPPHULWDOYHGYDOJHWL, www.folketinget.dk. Hvis man ser på, hvorfra folketingsmedlemmerne rekrutteres, er der også en markant skævhed. I folketinget er der således en markant overvægt af selvstændige og offentligt ansatte lønmodtagere, MI ILJXU. Til gengæld er der næsten ingen medlemmer af folketinget, der har en baggrund uden for erhverv, som eksempelvis ledige, førtidspensionister mv. 3
)LJXU5HNUXWWHULQJWLOIRONHWLQJHW 45 45 4 4 35 35 25 25 15 15 5 5 Selvstændige Lønmodtagere, off. Lønmodtagere. priv. Personer uden for erhverv Folketinget Kilde: )RONHWLQJHWVPHGOHPPHULWDOYHGYDOJHWL, www.folketinget.dk. Det danske folketing er udover ovenstående skævheder også karakteriseret ved en betydelig skævhed med hensyn til køn. Det er således kun 37,7 pct. af de i 5 valgte folketingsmedlemmerne, der er kvinder. Der er ikke i det offentliggjorte materiale oplysninger om etnicitet. (UKYHUYVOLYHWVHOLWH Erhvervslivets top har primært indflydelse på det danske samfund gennem beslutninger om investeringer, udflytning af arbejdspladser etc., men det må derudover antages en vis form indirekte indflydelse i det politiske system. I nærværende analyse tages der udgangspunkt i ledersammensætningen i de største aktieselskaber samt enkelte større anpartsselskaber. 7DEHO viser sammensætningen af erhvervslivets elite fordelt på alder og køn. 1 Den gennemsnitlige alder i erhvervslivets top er for alle kategorier mellem 55 og 62 år. I aktieselskaber er det endda pct. af formændene, der er over 7 år gamle. Erhvervslivets elite er samtidig kendetegnet ved en helt ekstrem skæv fordeling på køn. Det er således kun i de familieejede virksomheder, der overhovedet er nogle enkelte kvinder, og her er andelen kun på pct. Denne skæve fordeling går igen i fordelingen på alle ledende stillinger, således var der i direktionen i de samme selskaber kun 3 pct. kvinder, mens der blandt ledende medarbejdere var 7 pct. kvinder. I analyserne fra magtudredningen er der ikke fokuseret på etnisk tilhørsforhold. Det er således ikke muligt at vurdere den etniske sammensætning i erhvervslivets elite. Denne mangel gælder også opgørelsen af medieeliten og organisationseliten nedenfor. 1 I analysen af erhvervslivets elite indgår administrerende direktører og formænd for bestyrelserne. 4
7DEHO(UKYHUYVOLYHWVHOLWH $QWDO $QGHONYLQGHU *QVW$OGHU Familieejet, formænd 57 Andre A/S, formænd 2 62 Udenlandsk ejet, formænd 27 - Andelsejet, formænd 57 Direktører 2 1 55 Kilde: 'HQGDQVNHHOLWH P. M. Christiansen m.fl., 1. I rekrutteringen til erhvervslivets elite er der ligesom for folketinget ingen formelle krav til uddannelse. Alligevel vil man forvente en overvægt at personer med en videregående uddannelse i erhvervslivets top. Blandt samtlige havde 52 pct. en akademisk uddannelse, mens 29 havde en mellemlang uddannelse, og kun 19 pct. havde en kort eller slet ingen uddannelse, MI WDEHO. 7DEHO(UKYHUYVOLYHWVHOLWH $NDGHPLVN HOOHPODQJ.RUWHOOHU XGGDQQHOVH XGGDQQHOVH LQJHQXGG Under 5 år 53 31 16 5-59 år 59 29 12 6 år og ældre 43 28 Familieejet, formænd 61 29 11 Andre A/S, formænd 5 31 Andelsejet, formænd 32 14 54 Direktører 49 33 18 Revisorer m.fl. 71 23 7 I alt 52 29 19 Kilde: 'HQGDQVNHHOLWH P. M. Christiansen m.fl., 1. I opgørelsen er det forsøgt at vurdere udviklingen ved at opdele på erhvervselitens alder. Blandt erhvervslivets elite havde de ældste de korteste uddannelser, mens der blandt personer op til 6 år var mellem 53 og 59 pct. der havde en akademisk uddannelse. Det kunne tyde på, at kravene til uddannelse er blevet stærkere i erhvervslivets top. Resultatet er dog ikke entydigt, andelen af akademikere i aldersgruppen under 5 år, er således lavere end for de 5-59-årige. HGLHHOLWHQ I den offentlige meningsdannelse spiller pressen en væsentlig rolle. Medieeliten kan således påvirke holdninger og også sætte dagsorden i den politiske proces. Pressens elite kan derfor få en forholdsvis stor magt i det danske samfund. I den danske medieelite er der som i erhvervslivet meget få kvinder. Kun 12 pct. af eliten er kvinder, MI WDEHO. Gennemsnitsalderen er også her meget høj, og langt de fleste har en akademisk uddannelse. 5
7DEHOHGLHHOLWHQ $QWDO $QGHO NYLQGHU *QVWDOGHU $NDGHPLVN XGGLQNO MRXUQDOLVW Mediepersonligheder 55 85 Chefredaktører 45 13 47 93 Direktører og formænd 43 2 53 71 I alt 8 12 51 85 Kilde: 'HQGDQVNHHOLWH P. M. Christiansen m.fl., 1. Anm.: Mediepersonlighederne er udvalgt ved hjælp af en rundspørge blandt personer med et stort kendskab til medierne. Chefredaktører, direktører og formænd er udvalgt blandt de største landsdækkende og regionale dagblade, samt udvalgte månedsmagasiner og TV-kanaler. Der er forholdsvist store forskelle mellem de forskellige grupper inden for medieeliten. Hvor der blandt mediepersonligheder er en forholdsvis høj andel af kvinder, er der blandt direktører og formænd næsten ingen kvinder. På dette område ligner direktører og formænd således i meget stor udstrækning erhvervslivets elite, hvor der også var meget få kvinder. 2UJDQLVDWLRQVHOLWHQ Interesseorganisationerne spiller en væsentlig rolle i det danske samfund. Det gælder både i forhold til at løfte opgaver i fællesskab og i forhold til at øve indflydelse på medlemmernes vegne i den politiske beslutningsproces. Der findes i Danmark omkring interesseorganisationer, MI 'HQ GDQVNH HOLWH. I nedenstående undersøgelse er der udvalgt 159 organisationer, primært på baggrund af medlemstal. Undersøgelsen er opdelt på formænd og direktører, fordi udvælgelsen til disse to funktioner i de fleste organisationer er meget forskellig. Den største forskel blandt formænd og direktører i interesseorganisationerne er på uddannelsessammensætningen. Det er således kun 38 pct. af formændene, der har en akademisk uddannelse. Dette tal er meget højere end i befolkningen som helhed, men en del under niveauet for erhvervslivets- og mediernes elite. Andelen af kvinder og den gennemsnitlige alder er den samme for de to grupper, og også her er andelen af kvinder meget lav. 7DEHO2UJDQLVDWLRQVHOLWHQ $QWDO $QGHO *QVWDOGHU $NDGHPLVN NYLQGHU XGG Formænd 16 9 55 38 Direktører 75 9 51 82 Lønmodtagerorg. 47 17 53 17 Arbejdsgiver- og brancheorg. 116 2 53 62 Andre organisationer 72 15 55 66 I alt 235 9 54 53 Kilde: 'HQGDQVNHHOLWH P. M. Christiansen m.fl., 1. Hvis eliten opdeles på lønmodtager-, arbejdsgiver og andre organisationer fremkommer der en række interessante forskelle. Det viser sig, at arbejdsgiverorganisationerne har en meget lav andel af kvinder, et forhold der 6
afspejler erhvervslivets elite. Lønmodtagerorganisationerne har en noget højere andel af kvinder, men der er dog stadig langt til lige repræsentation. Den nye opdeling viser også, at det særligt er blandt lønmodtagerorganisationer, at andelen med en akademisk uddannelse er forholdsvis lav. Det er da også nærmest umuligt at blive valgt til formand for et fagforbund uden af have en baggrund i det pågældende erhverv. Det betyder, at kort uddannede får mulighed for at besætte disse poster. Lønmodtagerorganisationernes virker således i retning af en mere lige indflydelse blandt uddannelsesgrupper i det danske samfund. Ikke kun fordi der er forholdsvist flere med korte uddannelser, men også fordi de fleste lønmodtagerorganisationer varetager lavtlønnedes interesser. )RUVNHOOHLHOLWHUQH I ovenstående udvalgte eliter kunne der konstateres nogle forskelle i sammensætning. I dette afsnit præsenteres tal for en lang række forskellige eliter. Som tidligere vist havde folketinget en forholdsvis høj andel af kvinder. Der er kun enkelte eliter der har tilnærmelsesvis samme kønsrepræsentation, det gælder kultureliterne samt politi/anklagemyndighed, MIILJXU. )LJXU$QGHODINYLQGHULHOLWHUQH!#" 6 5 4 Regering Folketing Kultur: admin. Politi/Anklage Kultur: kunstnere Lønmodtagerorg. Andre org. Domstole Centraladmin. Chefredaktører Kommunalpol. Statsl. inst.: form. Statsl. inst.: dir. Videnskab Advokater Kommunal admin. Erhvervsorg. Erhvervsliv: form Erhvervsliv: dir. Forsvaret Kilde: $ P.M. Christiansen m.fl $ $ %&' '($ 7
I en fordeling på baggrund er der i eliteundersøgelserne taget udgangpsunkt i, hvorvidt medlemmerne af eliten havde en far der var i den blå bog. 2 Analysen viser en betydelig skævvridning i forhold til befolkningen som helhed, mens kun en forsvindende lille del af befolkningen har en far, der optræder i den blå bog, gælder det for alle eliter, undtagen de kommunale, at mere end pct. havde fædre i den blå bog, MIILJXU. Listen bliver toppet af eliten i aktieselskaber og blandt advokater, hvor mellem og 4 pct. havde fædre i den blå bog. Resultaterne viser en betydelig social arv, når man set på den absolutte elite i det danske samfund. )LJXU$QGHODIHOLWHUPHGI GUHLGHQEOnERJ Kommunal admin. Kommunalpol. Folketing Erhvervsliv: dir. Regering Erhvervsorg. Chefredaktører Centraladmin. Kultur: kunstnere Statsl. inst.: dir. Videnskab Andre A/S form. Politi/Anklage. Domstole Forsvaret Kultur: admin. Advokater Fam.ejede A/S form. 4 5 )* +, Kilde: - $ P.M. Christiansen m.fl $ % &.' ' ($ I opdelingen på uddannelse skiller enkelte eliter sig ud med en pct. andel af personer med en akademisk uddannelse, MIILJXU. Det drejer sig om funktioner, hvor det er et absolut krav, at den enkelte har en videregående uddannelse. I denne undersøgelse har eliterne inde for retsvæsen, forsvaret og den videnskabelige verden alle en akademisk uddannelse. De rene akademiske eliter bliver tæt fulgt af den administrative elite, hvor næsten alle også har en akademisk uddannelse. De eliter der har den laveste andel med en akademisk uddannelse er de folkevalgte i folketinget og kommunalpolitik, samt lønmodtagerorganisationerne. 2 Det er valgt at analysere på fædrene frem for mødrene, fordi der i mange af de i undersøgelsen benyttede kilder kun var oplysninger om faderen. Denne skævhed i kildematerialet fortæller selvfølgelig sin egen historie om manglende ligestilling. 8
)LJXU$QGHODIHOLWHUPHGDNDGHPLVNXGGDQQHOVH Lønmodtagerorg. Kommunalpol. Folketing Chefredaktører Kultur: kunstnere Kultur: admin. Erhvervsliv: dir. Aktieselsk.: form. Regering Erhvervsorg. Andre org. Statsl. inst.: form. Statsl. inst.: dir. Kommunal admin. Centraladmin. Forsvaret Videnskab Politi/Anklage. Advokater Kilde: Domstole 4 5 6 7 8 9 - $ P.M. Christiansen m.fl $ )* +, 9