Vollsmose. Arbejdet pågår og planen forelægges By-og Kulturudvalget i november med endelig beslutning i byrådet den 4. december 2013.



Relaterede dokumenter
Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med Vollsmose 2020-bestyrelsen til udvalget, at byrådet godkender:

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE /15

Odense Kommunes enheder i Vollsmose Kortlægning og analyse

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/ Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Referat fra bestyrelses møde den 9. november 2015 er godkendt. Der var ingen yderligere opfølgning.

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Til orientering, Skoleudvalget ser frem til at følge indsatsen. Indsatsen drøftes i regi af budget 2018.

Socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddeludvalget. Procesplan for den socialøkonomiske indsats

SUNDHEDSAFTALE

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Kommissorium for boligsocial helhedsplan i Løvvangen, Nørresundby

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense

Kommissorium for udvikling af pakkeforløb

Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb

Evaluering. Handleplan - Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi. Lokal vækst med social bundlinje

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Reform af den almene sektor Erfaringer fra Odense Kommune.

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

Visionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.

Bydele i social balance

Indstillingen afrapporterer den flygtningehandleplan, som Magistraten besluttede at udarbejde d. 1. februar 2016.

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv

Procesplan for den socialøkonomiske indsats

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12

Godkendelse af Sundheds- og Kulturforvaltningens handleplan til Sundhedspolitikken

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 20. august Lys over Bydelen Værebro Park

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg vedrørende en tværgående kommunal ungeindsats i Esbjerg Kommune

Kompetenceudviklingsforløb UNG Rusmidler Samarbejdsaftale, undervisnings- og implementeringsplan for Ringkøbing - Skjern Kommune

VESTKYSTEN VISER VEJEN

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

Sted: Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ Tid: Mandag, den 3. september 2018 kl

Sociale partnerskaber

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Bydele i social balance

Status på forandringer i Budget

Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer.

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar Aarhus Kommune

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Kommissorium. Sammenhængende borgerforløb i BUF. Ungeforvaltningen

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal

Hvordan sikrer vi synlig effekt af vore indsatser?

Udvalget for Boligområder og Tryg By

NOTAT. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet

Bæredygtighedsudvalgets kommissorium

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Exit programmet. Exit programmet henvender sig til unge, der:

Bilag 1: Vedtægter for styregruppen i områdefornyelserne på det Centrale Vesterbro Øst og Vest

Sundhedssamtaler på tværs

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

UDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato

Kommissorium. Bæredygtighedsstrategi

Det tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde

Overordnet handle- og tidsplan for arbejdet med SSP-indsatsområder

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Fælles om Ebeltoft - også om vinteren Skitse til helhedsorienteret samarbejdsmodel Bilag til ansøgning til Realdania

Notat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til

Investeringer i udsatte boligområder. Velkommen til Odense Måske et eventyr?

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

Statusoversigt 16/ Side 1 af 7

Skabelon for handlingsplan 2012

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18

Partnerskab for Tingbjerg

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Socialforvaltningen har givet input til spørgsmål 1-3 og har besvaret spørgsmål 4 selvstændigt.

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

Transkript:

Implementering af Fremtidens Vollsmose Status september 2013 Kort sammenfatning Status over indsatsen i Vollsmose bygger på tre hovedfelter Byrådets beslutninger fra december 2012 og den koordinerede implementering, der er igangsat og organisatorisk forankret i Program Fremtidens Vollsmose under Økonomiudvalget. Det andet felt er den initiativaftale, som Odense Kommune indgik med staten om en indsats i ghettoer i Odense kommune i 2011. Det sidste felt er indsatser, der har afsæt i andre beslutninger/aftaler, men som understøtter den samlede indsats i Vollsmose. Byrådets beslutninger fra december 2012, samlet 18 punkter, blev i første halvår forankret i et midlertidigt implementeringssekretariat. Sekretariatet udarbejdede i foråret en konkret implementeringsplan og igangsatte centrale elementer i byrådets beslutning. I juni erstattede en samlet organisering Program Fremtidens Vollsmose det midlertidige sekretariat. Programmet er organiseret med fem projektgrupper og en programgruppe. Projektgrupperne håndterer punkterne fra byrådets beslutninger og programgruppen sikrer sammenhænge og koordination. Centrale elementer, der er igangsat, er under hovedfeltet byrådets beslutninger 12.12.2012. Ny enhed der skal sikre en håndtering af multiproblemfamilier/-borgere er under etablering. Chefen er ansat/udpeget, og den 25. september blev den præcise dimensionering af enheden besluttet i Byrådet. Det forventes at enheden, Center for Familier og Unge, er i fuld funktion pr. 1. januar 2014. Genstart af de kommunale kerneydelsesindsatser. Herunder revurdering af indsatser i forhold til kriminelle unge. Genstartsproces blev igangsat i juni gennem en selvevalueringsproces, hvor 57 af kommunens institutioner, enheder og projekter har besvaret spørgsmål om egen evne til at understøtte sammenhænge i indsatserne, Ny Ny, forebyggelse og borgernes aktive deltagelse. Den samlede selvevaluering er under udarbejdelse, og det forventes, at direktørgruppen drøfter resultaterne og den videre proces på møde inden udgangen af oktober. Intensivering af kontrolarbejdet blev tacklet, ved at nedsætte en ad hoc gruppe med deltagere fra alle relevante forvaltninger. Der blev gennemført en systematisk gennemgang af de i Spor 2. rapportens ca. 96 personer. Dette arbejde er gennemført, og det er besluttet, at der sker løbende opfølgning i kontrolgruppen på de nævnte personer hvert kvartal. Fysisk omdannelse - der er igangsat et planlægningsarbejde, hvor Odense Kommune i samarbejde med Vollsmose 2020 og boligorganisationerne udarbejder en Kvarterplan for 1

Vollsmose. Arbejdet pågår og planen forelægges By-og Kulturudvalget i november med endelig beslutning i byrådet den 4. december 2013. Initiativaftalen er indgået med staten og indeholder en ramme til igangsættelse af 4 beskrevne indsatser i Vollsmose. Desuden er der, som en del af aftalen, flere mindre elementer eksempelvis Flyttehjælp. Styringen af indsatsen er lagt i et partnerskab og overdraget til Vollsmose 2020 sekretariatet, som en del af den samlede portefølje for sekretariatet og Vollsmose 2020 bestyrelsen. Hovedindsatsen er en langsigtet omdannelsesproces for Vollsmose. Indsatsen arbejder for at skabe mere erhverv, vækst, beskæftigelse og uddannelse i Vollsmose. Indsatserne under initiativaftalen understøtter således andre væsentlige aktiviteter i Vollsmose, herunder Kvarterplan, Camp U og Sundhedshus. Der er fremdrift på alle områder. Det sidste element af indsatser er besluttet/aftalt i andre sammenhænge, og har som konsekvens heraf en styring i forskellige fora. Gadeplansprojektet, som er en del af SATS-puljeforliget. Projektet ophører med ekstern finansiering den 1.9.2014. Projektet er målrettet en visiteret gruppe af unge, som modtager håndholdt understøttelse af deres udfordringer med uddannelse, fritid og beskæftigelse. Projektet har stor succes med at tackle de unge. Sundhedshus Vollsmose. I forbindelse med Byrådets beslutning om salg af ejendommen Østerhøj i december 2011 blev det besluttet at udvikle og undersøge mulighederne for og samle sundhedsindsatsen i Vollsmose. Den nedsatte styregruppe har i et samarbejde med Regionen og UCL arbejdet med indholdet frem til juni 2013. Fra august 2013 har der pågået et fokuseret udredningsarbejde af, hvilke sundhedindsatser der med fordel kan inkluderes i et sundhedshus. Arbejdet vil resultere i et konkret forslag til beslutning november 2013. Camp U afventer at BUF g SAF tager stilling til evalueringsproces for Camp U, samt stillingtagen til en fælles retning for videre udvikling af Camp U som ungecenter og fysisk ramme for en videns- og uddannelsesklynge i Vollsmose. Stillingtagen oktober/november 2013. 2

Detaljeret gennemgang Fremtidens Vollsmose Byrådets beslutninger den 12.12.2012 Byrådets beslutninger fra december 2012 blev i løbet af første halvår af 2013 omsat til en konkret implementeringsplan og en samlet organisering af det videre arbejde. Direktørgruppen traf i juni aftale om sammensætning af fem projektgrupper og en programgruppe, der skal arbejde videre med opgaverne. Programgruppen Gruppen består af et medlem fra hver forvaltning med Borgmesterforvaltningen som tovholder. Gruppen har holdt et møde i fællesskab med alle tovholderene fra projektgrupperne om det fælles fremtidige arbejde. Der er udarbejdet første udkast til et program for Økonomiudvalget til brug i forbindelse med en elektronisk platform. I løbet af efteråret 2013 vil der blive udarbejdet et kommissorium for programgruppens arbejde, et program til Økonomiudvalgets godkendelse og aftaler om gruppens mere præcise funktion og håndtering af opgaven. Genstart, Revurdering af indsatser i forhold til kriminelle unge & Kompetenceudvikling for medarbejdere og ledere Projektgruppen består af 1-2 personer fra hver forvaltning med Børne- og Ungeforvaltningen som tovholder. Gruppens arbejde indbefatter tre af byrådets beslutninger: Genstart. Der skal ske en genstart af de kommunale kerneydelsesindsatser ud fra tankegangen i Ny-Ny med fokus på forebyggelse, borgernes aktive deltagelse i lokalsamfundet, borgernes medansvar for egne livsudfoldelsesmuligheder samt partnerskabsaftaler med interessenter i omverdenen. Revurdering af indsatser i forhold til kriminelle unge. Alle indsatserne mod kriminelle unge bliver gennemgået for at vurdere, hvilke indsatser der skal videreføres og for at se om nye indsatser skal etableres. Fokus på effekt og Ny-Ny. Skal danne grundlag for beslutninger inden udgangen af 1. kvartal 2013. Vollsmose 2020 skal inddrages, så de fremtidige kommunale indsatser koordineres med indsatserne i regi af helhedsplanen. Herudover inddrages SSP sekretariatet som en væsentlig part. Kompetenceudvikling for medarbejdere og ledere. Program Vollsmose tager fat om implementeringshandlinger, herunder udarbejdelse af kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere og ledere. Første del af opgave er at komme med oplæg til, hvordan indsatser i Vollsmose kan genstartes, så de understøtter de nye strategiske mål for området. Målet er, at der er besluttet en ramme og retning herfor inden 2014. I første del er byrådets beslutning om Genstart og Revurdering af indsatser slået sammen til en proces. Projektgruppen har i den sammenhæng overtaget ansvaret for den igangsatte selvangivelsesproces, der blev igangsat i forsommeren af det midlertidige implementeringssekretariat. Til at løse opgaven er der indgået aftale med konsulentfirmaet Marselisborg, som gennem en selvangivelse kortlægger 3

de eksisterende indsatser i området, både i den almene drift og indsatser af midlertidig projektkarakter. Marselisborgs er netop ved at færdiggøre sin afrapportering. Kortlægningen har fokus på de deltagende enheders evne til at beskrive deres indsatser i relation til de overordnede mål for Vollsmose. Ud fra den foreløbige tilbagemelding kan Marselisborg ikke pege på indsatser, der bør afvikles. Kortlægningen viser et forskelligartet billede med hensyn til de deltagende enheders mål- og resultatstyring. Marselisborg anbefaler at styrke enhedernes evne til at arbejde med værdikæden og metoder i relation til de strategiske mål. Rapporten er derudover ikke handlingsanvisende. Projektgruppen planlægger som sit næste skridt en hurtig dialog med direktørgruppen om mulige handlingsveje ift. at sikre implementeringen af den nye strategi for Vollsmose og den videre proces hermed. Monitorering og effektmåling, Projektstyring & Juridiske muligheder for udveksling af oplysninger Projektgruppen består af en person fra hver forvaltning med Borgmesterforvaltningen som tovholder. Gruppens arbejde indbefatter tre af byrådets beslutninger: Monitorering og effektmåling af Vollsmoseindsatser opkvalificeres Projektstyring, oprettelse af en database hvor alle parter er forpligtiget til og indberette nye projekter/indsatser. Juridiske muligheder for udveksling af oplysninger, effekten på ny lovgivning om udveksling af oplysninger. Gruppen er godt i gang med arbejdet og har holdt tre møder, to af dem med relevante parter i Vollsmose 2020 og SSP sekretariatet. Projektgruppen for monitorering og effektmåling er pt. i dialog med de vigtigste aktører i Vollsmose-indsatserne for at bestemme mål og leverancer med projektet. Gruppen har opdelt projektet i fire delprojekter, hvor arbejdsgrupper i løbet af uge 40-41 laver minikommissorier, der skal bidrage til et foreløbigt kommissorium for det samlede projekt. De fire delprojekter er: Monitoreringssystem og integration til KomSpot Resultatbaseret styring af udvalgte indsatser Juridisk monitorering Projekt-/Porteføljestyring Projektet anvender elementer fra den agile projektmodel, med de formål at: afstemme forventninger til leverancer med styregruppe og aftagere af leverancer levere leverancer, som kan tages i brug løbende Sideløbende med den indledende projektplanlægning, går gruppen hurtigt i gang med at operationalisere de overordnede strategiske målsætninger. 4

KOMspot Projektgruppen består af et medlem fra Børn-og Ungeforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og SSP sekretariatet. SSP sekretariatet er tovholder. Gruppens arbejde er: Etableringen af KOMspot, en database der systematisk genererer viden for kommunens forvaltninger om individer eller grupper med en risikoadfærd, som er på vej til at udvikle sig til kriminalitet. Siden KOMspot-projektets start er der indgået samarbejde med VISO under Socialstyrelsen, og der er udarbejdet en detaljeret projektplan i tre hovedfaser. Der er desuden tilknyttet to eksterne forskere til projektet fra henholdsvis Aarhus Universitet og KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning). Den brede evidensfokuserede tilgang er valgt for at sikre så grundigt et forarbejde som muligt. De tre hovedfaser med følgende planlagte aktiviteter er: Fase 1: KOMspot kvalificering - Workshop på Odense Rådhus. Kommunens og politiets eksperter og andre relevante samarbejdspartnere vil deltage sammen med de eksterne parter nævnt i indledningen, den 4. november 2013 - Mulige bruttovariabler til KOMspot udpeges, forventet færdig uge 41, 2013 - Notat om Odense Kommunes overordnede forebyggelsesmæssige strategi og tænkning samt forventninger til konkret indhold og forløb, forventet færdig uge 41, 2013 Fase 2: Afprøvning af forebyggelse med KOMspot - Arbejdsgruppe til vignetundersøgelse udpeget, forventet udpeget uge 40, 2013 - Implementering af vignetundersøgelse bredt og til relevante medarbejdere i Odense Kommune, forventet implementeret medio februar 2014 Fase 3: Udvikling og kvalificering af handleplan - Lederworkshop I, forventet afholdt ultimo marts 2014 - Lederworkshop II, forventet afholdt medio maj 2014 Sammenhængende handlingsplan om kriminalitet blandt børn og unge (jf. service-loven 19, stk. 3) samt udvikling af et forebyggelsesrelevant, databaseret monitoreringssystem KOMspot klar til implementering, planlagt afsluttet maj 2014. Muligt materiale- og datagrundlag til KOMspot er allerede iværksat siden byrådets beslutning den 12.12.2012, samt implementeret i det daglige forebyggende arbejde og kaldes AVA Koordinering. Det er således sikret, at data og viden ikke går tabt under udviklingsfasen. Forældresamarbejde og forældreinvolvering Projektgruppen består af en person fra Vollsmose 2020 sekretariatet, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn-og Ungeforvaltningen. Børn- og Ungeforvaltningen er tovholder. 5

Gruppen har to fokusområder: Generel inddragelse af forældre i hverdagen tilgang og metode Familieklasser og forældreundervisning Gruppen har til opgave at finde frem til, hvordan vi i fremtiden involverer forældrene i løsninger og evt. også hvilke initiativer, der kan igangsættes for at understøtte forældrene i deres opgave som forældre. Gruppen arbejder pt. med en procesplan. Fysiske indsatser lang sigt Kvarterplan Projektgruppen består af en person fra By- og Kulturforvaltningen, Borgmesterforvaltningen og Vollsmose 2020 sekretariatet. Vollsmose 2020 sekretariatet er tovholder. Desuden er der en udvidet projektgruppe, der omfatter fagmedarbejder fra By-og Kulturforvaltningen og boligorganisationerne. Gruppens opgave er: Odense Kommune understøtter boligorganisationernes arbejde for at få del i Landsbyggefondens midler med henblik på at arbejde mod et langsigtet mål om ændring af ejerstrukturen i Vollsmose, herunder eventuelt nedrivning eller ombygning af udvalgte boligblokke. Hertil arbejdes der med at fremskynde etableringen af en letbanestrækning fra midtbyen til Vollsmose. Odense Kommune skal i samarbejde med boligorganisationerne arbejde hen mod at gøre Vollsmose til en mere multifunktionel bydel med detailhandel, uddannelse og erhverv. Park- og naturområderne i og uden for Vollsmose skal sammenlægges for at bryde kanten og åbne Vollsmose. Vollsmose skal tænkes med i kommunens investorstrategi på linie med øvrige strategiske byudviklingsprojekter med henblik på at øge eksterne parters interesse for en udvikling af bydelen Vollsmose. Der er fremsendt en ansøgning til Landsbyggefonden om ændringer af infrastruktur. Ansøgningen er under behandling. Parkerne på Åsumvej har indgivet ansøgning til landsbyggefonden om renoveringsarbejder. Denne ansøgning er ligeledes under behandling. For at kunne håndtere en fokuseret og langstrakt fysisk forandring af Vollsmose, er det aftalt, at der skal udarbejdes en Kvarterplan for Vollsmose. Projektgruppen har igangsat arbejdet og Vollsmose 2020 bestyrelsen fungerer som styregruppe for opgaven. Der er aftalt seminar med bestyrelsen den 7. oktober 2013. Den endelige kvarterplan vil blive forelagt By- og Kulturudvalget den 12. november 2013 for endelig godkendelse i byrådsmøde den 4. december 2013. Indtil Kvarterplanen er udarbejdet, vil de elementer, der ikke indgår i Kvarterplanen, ligge stille. 6

Center for Familier og Unge Center for Familier og Unge er forankret i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Der er ansat en niveau 2 chef, og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn-og Ungeforvaltningen har hver overflyttet en niveau 3 chef. Centeret er den nye enhed, der har følgende rammer og opgaver: Der igangsættes en organisationsændringsproces, der fører til oprettelse af en ny organisering omkring håndtering af multiproblemfamilier eller -borgere. Enheden, der placeres i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, skal yde en tværfaglig og koordineret indsats, og består af sagsbehandlere fra både Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen. Enheden ledes af en niveau 2 chef med reference til direktøren for Social- og Arbejdsforvaltningen. Enheden skal baseres på følgende principper for det fremtidige arbejde med målgruppen Énstrenget tilgang til målgruppen, uanset om personerne er under eller over 18 år. Organiseringen skal omfatte såvel indsatser mod den enkelte, som indsatser, der er mere generelt virkende (gadeplansindsatser og tryghedsskabende aktiviteter). Organiseringen skal fungere som én indgang for eksterne og skal kunne håndtere akut opståede kriser. Enheden har organisatorisk daglig reference til direktør og rådmand i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og politisk reference til Social- og Arbejdsmarksudvalget. Der skal løbende afrapporteres til Økonomiudvalget. Enheden er forankret, og der er aftalt reference m.v. Chefen har orienteret byrådet på sidste kvartalsmøde. Indsatsen organiseres således, at den også omfatter mere generelt virkende indsatser (gadeplansindsatser og tryghedsskabende indsatser), og at indsatsen fungerer som én indgang for eksterne, samt varetager beredskabsfunktionen i krisesituationer. Samtidig bortfalder hotspotfunktionen. Byrådet traf den 25. september 2013 beslutning om dimensioneringen af centeret. 36 medarbejderressourcer allokeres fra forvaltningerne til centeret. Der pågår en medarbejderoverførselsproces, og det forventes, at centeret er fuldt funktionsklar den 1. januar 2014. Processen varetages med udgangspunkt i BMF, Forhandling og Løn. Sideløbende arbejdes der med allokering af etablerings, drifts og købsbudgettet. Dette varetages med udgangspunkt i BMF, Politisk Økonomisk stab. Vidensplatform Platformen er forankret i Vollsmose 2020 under initiativaftalen og Camp U styregruppe. Opgaven er at understøtte og udvikle byrådets beslutning: Hvor medarbejdere i kommunen kan dele viden samt indhente viden fra andre kommuner, staten, SDU, OUH og øvrige eksterne parter. UCL er en central aktør i denne opgave og arbejder ud fra to tematiske vinkler, som er ungedidaktik og -læring samt frivillighed og civilsamfund. UCL er selv i direkte kontakt med en række 7

kommunale institutioner samt med foreninger og Vollsmose 2020 sekretariatet om samarbejde og konkrete tiltag. Udvikling er i gang. Der afventes, at aftale om PhD-samarbejde mellem UCL og Center for Børn, Unge og Familier falder på plads. Intensivering af kontrolarbejdet Arbejdet er forankret i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Kontrol & Regres. Opgaven er: Administrative kontrolmuligheder Kontrolgruppen intensiverer indsatsen omkring uberettiget modtagelse af offentlige ydelser. Herunder, at kontrolgruppen i samarbejde med relevante fagafdelinger i Odense Kommune gennemgår listen over den hårde kerne, randgruppen og wannabes med henblik på at sikre, at de ikke uberettiget modtager offentlige ydelser. Der er gennemført en gennemgang og udarbejdet notat om dette. Desuden har kontrolgruppen særlig fokus på udvalgte grupper. I januar 2013 blev der nedsat en ad hoc gruppe på baggrund af beslutning fra byrådet den 12.12.2012 med deltagere fra alle de relevante forvaltninger, hvor sociale ydelser herunder enkeltydelser udbetales/bevilliges. Her blev der koordineret og aftalt en systematik for gennemgangen af de ca. 96 personer i den "hårde kerne". Dette med henblik på samlet overblik og gennemgang af hver enkelt person om berettigelsen af de ydelser, der evt. udbetales. Arbejdet er gennemført og resultaterne blev fremlagt i foråret 2013. Her blev det besluttet, at der fremover sker løbende opfølgning i kontrolgruppen på målgruppen hvert kvartal i samarbejde med Center for Familier og Unge (CFU). Herudover har kontrolgruppen stået til rådighed med vejledning og bistand for CFU og understøtter, hvor det ønskes og giver mening. Kontrolgruppen har bl.a. Afholdt mini-seminar mellem Kontrol & Regres og CFU, hvor ledere og medarbejdere fra begge enheder har deltaget med henblik på kendskab til hinandens grundlag og arbejdsopgaver, målsætninger samt drøftelse af samarbejdsmuligheder og problemstillinger mv. Afholdt informationsseance med konkret gennemgang af listen med personer fra "den hårde kerne" herunder drøftelse af problemstillinger. Stillet jurist i løntilskud til rådighed for - i samarbejde med stabens faste jurist - at afklare udvalgte juridiske problemstillinger samt udarbejde notat for CFU. Deltaget i udvalgte ledermøder i CFU på tirsdage i Egeparken med henblik på generel gensidig information, sparring, input mv. Arrangeret demonstration for CFU af kontrolgruppens systematik og brug af nye ITværktøjer - som evt. inspiration til en kommende evidensbaseret ledelsestilgang i CFU Endvidere kan nævnes, at kontrolgruppen har været på besøg hos Den Frie Rådgivning i Vollsmose og holdt oplæg om socialt bedrageri med drøftelse af de problemstillinger og skismaer, som de frivillige rådgivere støder på i det daglige, når deres vejledning, rådgivning og hjælp efterspørges. 8

INITIATIVAFTALEN Invest in Vollsmose Vollsmose 2020 driver indsatsen, som er et partnerskab mellem Odense Kommune og tre boligselskaber samt Vollsmose 2020 bestyrelsen. Indsatsen er en del af Initiativaftalen og sætter fokus på en langsigtet indsats og omdannelsesproces for Vollsmose omdannelse til en attraktiv og udviklingsorienteret bydel. Initiativet arbejder for at skabe mere erhverv, vækst, beskæftigelse og uddannelse i Vollsmose. Indsatsen har stærkt fokus på at bidrage til og drage fordel af, en lang række nuværende og fremtidige initiativer i Vollsmose og Odense. Det er altafgørende, at indsatsen koordineres med både normalindsatser og projektindsatser i området. Indsatsen beskæftiger sig med: Sundhedscenter Vollsmose Østerhøj en erhvervsorienteret udvikling af beboelsesejendom C+ Vollsmose Community Center: Etablering af Odenses største samlede Community Center, bestående af private og offentlige aktører. Vollsmose DiscountCourt: Tiltrækningsstrategi i partnerskab med privat investor Vollsmose e-handelscourt: samarbejde med private investorer og butikskæder og uddannelsesinstitutioner og Udvikling Fyn om etablering af et e-handels center i Vollsmose Klausuler : platform for etablering af sociale/beskæftigelse/lokale klausuler i forbindelse med salg og køb af ejendomme og jord i området, i forbindelse med den fremtidige byudvikling af området. Iværksætteriet - Etablering af iværksætter platform i partnerskab med SDU, private investorer og Odense Kommune. Hovedopgaverne her i efteråret 2013 er udarbejdelse af Kvarterplan for hele Vollsmose/Odense NØ. Kvarterplanen er en rammesætning af udviklingen af Vollsmose som attraktiv bosætnings-, handels- og erhvervsbydel. Opgaven løses i et partnerskab mellem Odense Kommune og boligselskaberne. Planen behandles i Odense Kommune. Første behandling i By- og Kulturudvalget og endelig vedtagelse i byrådet den 4. december 2013. Planen er under udarbejdelse og Vollsmose 2020 bestyrelsen fungerer som styregruppe for processen. Uddannelse på tværs Indsatsen er en del af Initiativaftalen og er organisatorisk placeret i Vollsmose 2020. Indsatsen sætter fokus på en langsigtet indsats og omdannelsesproces for Vollsmose omdannelse til en attraktiv og udviklingsorienteret bydel. Initiativet arbejder for at skabe mere erhverv, vækst, beskæftigelse og uddannelse i Vollsmose. Strategien for indsatsen er tredelt Tiltrækning og branding 9

Erhvervsfremmende og uddannelsesfremmende platform Partnerskaber mellem offentlige og private investorer, virksomheder, og institutioner. Uddannelse på tværs herunder Camp U og vidensplatform Uddannelse på tværs er i særlig grad forpligtet til at facilitere et ungecenter og en uddannelsesklynge i og omkring Camp U. Jævnfør statusnotat af 27. maj 2013 til Camp U s bestyrelse er der helt aktuelt fire oplagte tiltag, som er afgørende for Camp U s udvikling og ideen om en uddannelsesklynge i Vollsmose foruden en stillingtagen til, hvordan Camp U s udvikling skal evalueres i kommunalt regi. Arena for foreningsliv Indsatsen Arena for foreningsliv, frivillighed og folkeoplysning er en del af initiativaftalen og drives af Børn- og Ungeforvaltningen under Rising Ungdomsskole. Arenaen har til formål at understøtte det lokale foreningsliv i Vollsmose, samt at tiltrække foreningsaktiviteter og begivenheder til Vollsmose og bredt at understøtte aktivt medborgerskab og styrke civilsamfundet. Projekt Arena har i løbet af det forgangne år arbejdet med følgende: Uddannet foreningsfolk i ledelse, fundraising, regnskab og strategi, afholdt flere konferencer og større arrangementer og har bidraget til, at foreningerne kender bedre til hinanden og til de tilbud, der er til dem som er frivillige fra såvel kommunen som andre aktører. I samarbejde med Frivillignet og SAF er der afholdt en kursusrække for 6 etniske minoritetsforeninger med en allround opkvalificering på ledelse, økonomi, strategi, osv. Dette mundede ud i en konference med deltagere fra hele landet. Der holdes løbende tematiserede fyraftensmøder ud fra hvad foreninger og frivillige efterspørger eksempelvis er der afholdt temamøde om pressehåndtering i foråret og til oktober er konflikthåndtering på dagsordenen. Workshops, temaaftner, lederkursus og læringsdage på Vollsmose Torv er afholdt. Aktiviteter der har affødt et stærkt samarbejde med eksterne aktører. Lige nu arbejdes der med Demokratidag den 31. oktober 2013 for ca. 400 unge i Distrikt Øst, hvor foreninger og interesseorganisationer fra hele landet vil præsentere forskellige måder at engagere sig demokratisk i samfundet. Den 21. november 2013 arrangeres der International Iværksætterfestival i samarbejde med Udvikling Fyn, Vollsmose Torv og Vollsmosesekretariatet. Her bidrages med input om socialøkonomiske virksomheder. Konflikthåndteringskursus er afholdt den 1. oktober 2013. Kerneydelserne fortsætter herunder de løbende kursusaktiviteter og temaaftner, samt individuel rådgivning og sparring. 10

Mere Gang i Idrætslegepladsen Denne indsats under initiativaftalen er opgivet, og der er indgået aftale med ministeriet om, at midlerne allokeres til en ekstraordinær indsats for etableringen af et ungdomsråd i Vollsmose. Indsatsen er under udvikling og er placeret under Vollsmose 2020. TV-overvågning Indsatsen er en del af initiativaftalen og organisatorisk placeret i Borgmesterforvaltningen. Indsatsen giver mulighede for at etablere to konkrete TV-overvågningsprojekter placeret på kommunal ejendom og skal have sammenhæng med eksisterende anlæg i boligbebyggelserne. Det ene projekt har været en optimering og udvidelse af TV-overvågningen ved de kommunale bygninger i centerområdet, dette projekt blev gennemført i 2012. Det andet projekt var en videreførelse af TV-overvågningen fra Bøgeparken og ud i de grønne områder over til Idrætslegepladsen. Dette projekt blev sat i bero i forbindelse med OAB s drøftelser af mere gennemgribende forandringer af Bøgetorvet. Afventer stadig. I forbindelse udarbejdelsen af Rapporterne Spor 1 og spor 2 blev der peget på behovet for en fælles tilgang til TV-overvågning i Vollsmose. Den fællestilgang indbefattede centeret, boligorganisationerne og Odense Kommune. Ønsket er, at der på sigt skabes en fælles tilgang til TV-overvågning. Centerets ejere Dan Mark A/S har sideløbende arbejdet med et ønske om en massiv TV-overvågning af større dele af de offentlige arealer. Samlet er det aftalt, at de tre parter i løbet af efteråret 2013 drøfter mulighederne for en fælles tilgang. Flyttehjælp Indsatsen er en del af initiativaftalen. Der er nedsat en arbejdsgruppe med bred repræsentation fra Børn-og Ungeforvaltningen og Social-og Arbejdsmarkedsforvaltningen indsatsen er pt. organisatorisk placeret i Borgmesterforvaltningen Indsatsen giver mulighed for, at Odense Kommune kan understøtte enkelt familier i at flytte fra Vollsmose. Formålet er to-delt, det ene formål er at give familien en ny start for at forbedre familiens muligheder for at ændre livskurs. Det andet formål er, at der gennem flytningen af enkeltfamilier kan ske en forbedring af livsbetingelserne og bokvaliteten for de beboere, der bor i det fraflyttede boligområde. For at følge tættere op på erfaringerne med flytningerne er der i 2013 udarbejdet et skema for en systematisk opfølgning og opsamling af viden. Det er SAF der står for udfyldelse af skema samt den øvrige proces. Indsatsen vil blive forankret i Center for Familier og Unge pr. 1. januar 2014 11

Øvrige relevante indsatser Camp U Camp U er organisatorisk placeret i Børn-og Ungeforvaltningen og Social-og arbejdsmarkedsforvaltningen med en styregruppe, der består af Odense kommune og udvalgte uddannelsesinstitutioner. Camp U udvikles i retning af en fælles organisering, hvor parterne i højere grad er forpligtet til husets samlede udvikling. Det gælder både ift at skabe et fælles ansigt udadtil, en fælles administration af husets brug, en fælles retning for unge-, udviklings- og undervisningsmiljøerne i huset, en fælles tilgang til samarbejde med foreninger, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. På nuværende tidspunkt afventes, at henholdsvis BUF g SAF tager stilling til evalueringsproces for Camp U, samt stillingtagen til en fælles retning for videreudvikling af Camp U som ungecenter og fysisk ramme for en videns- og uddannelsesklynge i Vollsmose. Stillingtagen forventes at være klar efter udvalgsmøderne i oktober/november 2013. Sundhedshus Sundhedshuset udspringer af byrådets beslutning fra december 2011 om salg af Østerhøj. En del af salgsaftalen med køberen Dan Mark A/S er, at Odense Kommune arbejder på etablering af et sundhedshus og sundhedsfunktioner i en del af Østerhøj. Opgaven blev lagt i et partnerskab med Regionen Syddanmark, University College Lillebælt (UCL) og Odense Kommune med Borgmesterforvaltningen som tovholder. Partnerskabet ansatte en projektleder, der har til opgave at udarbejde oplæg til sundhedshusets indhold samt et beslutningsgrundlag. I forbindelse med projektlederens ophør i juni 2013 forelå en rapport om muligheder for et sundhedshus, forslag til etablering og en gennemgang af Vollsmoses særlige sundhedsudfordringer. I august blev det aftalt i partnerskabet, at der skulle foretages en konkret vurdering af mulige enheder, institutioner og funktioner, der fra parterne kunne indgå i et sundhedshus. Opgaven er løst gennem bilaterale møder med partnerskabets medlemmer og andre i Odense Kommune med indsigt i sundhedsområdet. I uge 41 vil der foreligge et oplæg til konkret indhold for partnerskabet. I oktober vil der blive udarbejdet oplæg til administrativ og politisk beslutning. Det helhedsorienterede gadeplansprojekt Projektet er forankret i Børn og Ungeforvaltningen, Rising Ungdomsskole. Der er etableret en styregruppe med bred deltagelse fra Odense Kommune og Vollsmose 2020. Gadeplansteamet består at tre gadeplansmedarbejdere, en med dansk, en med somalisk og en med arabisk som modersmål. Derudover består teamet af en socialrådgiver, en koordinator og en jobkonsulent. 12

Gadeplans primære opgave er at koordinerer indsatsen i forhold til fritid, skole, uddannelse og job omkring udvalgte unge. I projektet skabes et rum, hvor der er mulighed for at arbejde med følelsesog adfærdsmæssig udvikling hos de unge. I samarbejde med de unge, familien og de øvrige samarbejdspartnere struktureres hverdagen, så de unge oplever en sammenhæng mellem hjem, skole og fritid. Fritidsjobsrådgivningen er en vigtig del af de primære opgaver. Gadeplansteamets arbejde er kriminalitetsforebyggende og har relationen mellem den unge og medarbejderen som et grundelement. Gadeplan har i løbet af de sidste tre år opnået mange resultater, ikke kun i form af at have fået unge mænd til at komme i skole, holde sig fra kriminalitet og få et aktivt fritidsliv. Gadeplansteamet har også tager nye metoder i brug og skabt sig et positivt ry blandt de unge på gadeplan i Vollsmose. De overfor nævnte opgaver udmønter sig i forskellige aktiviteter og brug af forskellige værktøjer, som alle har til hensigt at sikre en målopfyldelse. Gennem metodisk arbejde med opgaverne er Gadeplan kommet frem til en række velfungerende metoder og værktøjer. Herunder statistik. Et af delprojekterne i Gadeplan er en tilknyttet jobkonsulent, som hjælper de unge i forhold til job og praktik. Jobkonsulenten holder coachingsamtaler med de unge. Alle de unge, som er erklæret parate til at tage et job, og som har været motiveret for at få et job, har fået det. Et fritidsjob skaber struktur i hverdagen, flere arenaer at bevæge sig i, netværk, en modkultur i forhold til det vanlige miljø samt et økonomisk aspekt. I perioden 1.11. 2010 til den 30.4 2013 har der været 50 unge, som har sagt ja til at være en del af Den Helhedsorienterede Gadeplansindsats (Gadeplan). Af de unge, som har deltaget i Gadeplan, har 35 gennemført de ni måneder. Af disse lavede 29 ikke kriminalitet ved udgangen af projektperioden, 28 passede på samme tidspunkt deres skole eller uddannelse og 25 havde en organiseret fritid i foreninger og/eller med fritidsjob. 22 har fået fritidsjob eller praktik. I evalueringer til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter er projektets delmål opstillet i SMART-mål (se under Målsætninger). Projektet opfylder 19 af de 24 opstillede delmål over 100 %, de resterende 5 delmål opfyldes med 80 % til 100 % ved sidste afrapportering. Udover de hårde fakta har de unge, som har deltager i projektet i en hel periode, opleveret forbedringer i deres hverdag. Nogle unge forbedrer væsentligt deres fremmøde og deltagelse i skolen. Flere unge fortæller, at konfliktniveauet i familien, i skole og på gaden falder som følge af deltagelsen i gadeplan. Den refleksion, der opnås gennem projektet, kan føre til ændret adfærd, både set i forhold til kriminalitet, uddannelse og fritid. Hele teamet metodeudvikler løbende. Jobkonsulenten afprøver f.eks. for tiden en ny model for den første samtale med den unge. En samtale, hvor den unge selv italesætter sin motivation samt metoder til og ansvaret for at få et job. 13

Gadeplan udvikler de inddragende netværksmøder, for at skabe større ejerskab og arbejdsfordeling for indsatsen. Teamet begynder også at holde forældremøder for den unge og familien for at sikre mere samarbejde og forældreinddragelse. Boligforlig fra sommeren 2013 Konservative, Liberal Alliance og regeringen indgik i sommer en ghettoaftale der udover ændringer i kriterierne for udpegning af områder også indeholder en række lovændringer, der vil imødekomme Byrådets beslutninger omkring følgende forhold: Samarbejdet mellem kommune og politi intensiveres yderligere i SUB-områderne (særligt udsatte boligområder), og Rigspolitiets udmelding om mål for politiets indsatser i Vollsmose bør ske efter forudgående dialog med kommunen. Der arbejdes på, at mulighederne for at udveksle informationer i et SUB-område udvides, således at kommunen kan få oplysninger i videre omfang end tilfældet er i dag. Der er nye muligheder på vej jf. regeringens ghettoudspil fra juni afventer stadig den endelige udformning. Odense Kommune understøtter boligorganisationerne i at få mere effektive muligheder for at udsætte eller give advarsler til kriminelle beboere. Forudsætningen for dette er, at der videregives informationer på et tidligt tidspunkt fra politiet, og at der udvikles et advarselsregister, der giver mulighed for at udveksle oplysninger mellem boligorganisationerne. Der er nye muligheder på vej jf. regeringens ghettoudspil fra juli, som forventes at blive gennemført i efterårets folketingssamling. Bjarne Brøndgaard Projektchef 27. september 2013 14