Modelprojekt Pro Århus og Pro Vejle Statusnotat maj 2002 Indledning I Januar 2001 og september 2001 blev der etableret to modelprojekter i Århus og Vejle amter inden for prostitutionsområdet. Udgangspunktet for de to model-projekter er, at skabe klarhed over, hvordan en permanent social- og sundhedsmæssig indsats overfor prostituerede kan etableres såvel organisatorisk som fagligt på regionalt/lokalt niveau rundt omkring i landet. Formålet med dette notat er at give en kort status over modelprojekternes erfaringer i det første forsøgsår. Dataindsamlingen til notatet er foretaget i perioden 1. september 2002 til april 2002. Det skal understreges, at modelprojekterne på ingen måde har fundet sin endelige form og der kan heller ikke på dette tidlige tidspunkt i forsøgsperioden, gives et bud på, hvordan de på længere sigt kan forankres, hverken fagligt eller organisatorisk. Modelprojekterne er i en søge-læreproces, hvor nye ideer og initiativer løbende afprøves. Dette notat skal ikke ses som en udtømmende redegørelse for de to modelprojekters aktiviteter i det første forsøgsår. I hovedtræk lægges der vægt på at beskrive projekternes erfaringer med det opsøgende arbejde, samt forsøg på at etablere et samarbejde med kommunerne i Århus og Vejle amter. Baggrunden for modelprojekterne Den direkte anledning til at etablere modelprojekterne var en ændring af Straffeloven, der trådte i kraft 1. juli 1999. Ændringen indebar en afkriminalisering af prostitution, samt en kriminalisering af kunder til prostituerede under 18 år. Af bemærkningerne til lovforslaget (L 43) fremgår det, at prostitution i sig selv ikke bør anses som en kriminel aktivitet, men at prostitution både er et udtryk for og en årsag til sociale problemer. Ophævelsen af straffebestemmelsen er et udtryk for et ændret syn på prostitution, men det betyder ikke at prostitution så skal anses som et lovligt erhverv i forhold til arbejdsmarkedslovgivningen eller anden lovgivning. Det ændrede syn på prostitution betyder at der skal udvikles en social indsats indenfor bl.a. forebyggelse, skadesreduktion og hjælp til prostitutionsophør. Konkret er de to modelprojekter blevet etableret efter en invitation fra Socialministeriet. Hverken amter eller kommuner har på eget initiativ udvist interesse for at etablere en social indsats på prostitutionsområdet. I regeringens handlingsprogram overfor de svageste grupper, der blev præsenteret for offentligheden i marts 2002, er de prostituerede sat på den socialpolitiske dagsorden. Af handlingsplanen fremgår det, at regeringen bl.a. vil sikre at de prostituerede, der vil ud af et liv som prostitueret, gives mulighed for tilgængelig støtte. Både det
forebyggende og opsøgende arbejde skal styrkes. Som et af de nye initiativer, der støttes i regeringens handleplan, er de to modelprojekter i Århus og Vejle amter nævnt. Forløberen for de to modelprojekter er de såkaldte sluseprojekter. I 1996 blev der gennemført 6 forsøgsprojekter i 6 kommuner med en forsøgsperiode på under et år. Målgruppen for projekterne var såvel danske som udenlandske prostituerede på massageklinikker/barer. Sluseprojekterne havde følgende formål, (Jensen,1997): Opsøgende arbejde på massageklinikkerne, hvor de prostituerede fik mulighed for at fortælle om sig selv og deres situation til slusemedarbejderne og hvor de prostituerede blev tilbudt rådgivning i sikker sex og sociale spørgsmål. At bygge bro mellem de prostituerede og de primærkommunale social-forvaltninger, hvor sagsbehandlerne blev tilbudt undervisning om prostitution og dens følgevirkninger, herunder mulighed for dialog med prostituerede klienter. At socialforvaltningerne skulle udarbejde en administrativ praksis overfor prostituerede klienter. Kommunernes opgave skulle være at motivere til prostitutionsophør og yde støtte til et andet forsørgelsesgrundlag. Erfaringerne fra sluseprojekterne er sammenfattet og analyseret i Jensens rapport fra 1997 Sagsbehandlernes viden om prostitution. Derudover er der udarbejdet seks interne evalueringsrapporter af projektmedarbejderne. Rapporternes hoved-konklusioner skal ikke gennemgås i nærværende sammenhæng, men det skal understreges at selvom om rapporterne samstemmende konkluderer, at det lykkedes for projekterne at opkvalificere sagsbehandlernes viden om prostitution, er der ingen af de kommuner, der deltog i sluseprojekterne, der efterfølgende har etableret en indsats på prostitutionsområdet. Om de enkelte sagsbehandlere har en praksis og en skærpet opmærksomhed omkring prostituerede, skal her være usagt. De 6 kommuner, der deltog i Sluseprojekterne pegede efter forsøgsperioden på, at den ideelle organisatoriske forankring ville være en regional forankring. Begrundelsen var, at de prostituerede ofte virker udenfor deres bopælskommune og udgør således ikke en stor gruppe i den enkelte kommune. Et andet argument var, at de prostituerede ikke gjorde sig synlige i forhold til de primærkommunale socialforvaltninger med deres eventuelle ønsker om hjælp til prostitutionsophør. Disse synspunkter fik støtte i en efterfølgende embedsmands drøftelse, som Socialministeriet har haft med Amtsrådsforeningen og Kommunernes lands-forening. Det er baggrunden for, at de to modelprojekter, der nu er blevet iværksat, har en amtslig forankring. Målsætninger bag modelprojekterne De to modelprojekter på regionalt niveau skal i løbet af forsøgsperioden være med til at skabe klarhed over, hvordan en permanent indsats overfor prostituerede kan tilrettelægges rundt omkring i landet. Tankegangen er, at erfaringerne fra de to modelprojekter i Århus og Vejle, kan bruges i andre regioner. De overordnede målsætninger i Pro Vejle beskrives som følgende: 1. Skaffe viden om det problemfelt som prostitution og en prostitutionsindsats udgør gennem direkte kontakt til / arbejde med prostituerede. 2. Synliggørelse af prostitution - formidling af viden om prostitution til offentlige institutioner, m.h.p. at få ideer til forankring af en indsats regionalt/lokalt eller lovgivningsmæssigt. I modelprojekt Pro Århus har de overordnede målsætninger en anden formulering. De overordnede målsætninger er:
1. Forebygge og begrænse tilgangen til prostitution. 2. Forebygge og afbøde (harm-reduction) personlige, sociale og sundhedsmæssige skadesvirkninger i forbindelse med prostitution. 3. Øge trivsel og forebygge tilbagefald for tidligere prostituerede. Målgrupperne for projekterne er danske prostituerede, der arbejder på massage-klinikkerne og unge, der er på vej ind i prostitution (gråzoneprostitution). En undersøgelse som Pro Centret i København har udarbejdet (Unge og Prostitution, 2000) viser, at prostitution meget sjældent er i fokus i det pædagogiske arbejde. I Modelprojekt Pro Århus arbejdes der med personalet på unge institutioner i Århus amt, mens Pro Vejles arbejde med unge (gråzone-prostitution) er gennem formidling af viden til eksterne samarbejdspartnere. Om gråzone prostitution skriver Pro Vejle i sit arbejdspapir, 2002 s.17: Pro Vejle vil ikke prioritere en egentlig kontakt med unge potentielle gråzone prostituerede. I stedet vil vi koncentrerer os om det personale, der arbejder med unge, fordi det vil være en alt for tidskrævende opgave at lokalisere unge gråzone prostituerede. Vi vil gennem formidling søge at mindske uhensigtsmæssig sundhedsadfærd som gråzone prostitution. Den viden vi får fra de prostituerede om tidlige signaler på prostitution, vil vi formidle til personalet på ungdoms-institutioner, i klubber m.m., sådan at de i deres daglige arbejde medtænker prostitution som en mulighed. Vi vil desuden fra starten i kontakten med institutionerne forsøge at indsamle viden om institutionernes håndtering af gråzoneprostitution. I udgangspunktet for modelprojekterne var de udenlandske prostituerede også medtaget som målgruppe. Især fordi vi i de senere år har oplevet en stigende tilgang af udenlandske prostituerede. Efter drøftelser med følgegruppen i efteråret 2001 er arbejdet med de udenlandske prostituerede blevet nedprioriteret. For det første har projekterne ikke ressourcer til at rumme samtlige målgrupper. For det andet er der tale om sproglige og kulturelle barriere. For det tredje er der i relation til udenlandske prostituerede nogle problematikker, der vanskeligt kan rummes i de to modelprojekter. Det kan være spørgsmål om opholdstilladelse, menneskesmugling, proformaægteskaber. Det har imidlertid været svært for de to modelprojekter helt at slippe de udenlandske prostituerede, De ved, at de er der og de møder dem i prostitutionsmiljøet. Modelprojekterne har også indgået en samarbejde med Pro Centret og Reden i København, for at få fremstillet informationsmateriale til udenlandske prostituerede. Reden i København har materiale, der henvender sig til gadeprostituerede på russisk, tjekkisk, engelsk og dansk, mens de tre Pro er er ved at få udarbejdet materiale på engelsk, thailandsk og dansk. Følgegruppe Der er nedsat en følgegruppe, der løbende orienteres. Følgegruppen mødes tre til fire gange om året med pro Århus og pro- Vejle. Følgegruppen er ikke en styregruppe og der foreligger heller ikke et kommissorium for følgegruppen. Mellem de to projekter og følgegruppen er det aftalt, at følgegruppen skal have mulighed for at komme med input undervejs. Følgegruppen mødes 3-4 gange om året. Følgegruppen består af: Hanne Marie Jensen, fuldmægtig 4. kontor, Socialministeriet Nell Rasmussen, leder, Pro Centret, København Kirsten Vinther Jensen, ledende sundhedskonsulent, Afdelingen for sundhedsfremme, udvikling og forskning, Århus amt Hans Henrik Lamb, forebyggelseskonsulent, Forebyggelsesafdelingen, Vejle Amt Tina Ussing Bømler, Aalborg Universitet, (Evaluator deltager som observatør)
Modelprojekt Pro Århus Modelprojekt Pro Århus blev etableret i januar 2001. Der er ansat to medarbejdere i projektet. Den ene er ansat som projektleder. Modelprojekt Pro Århus er placeret i amtets afdeling for sundhedsfremme, udvikling og forskning. I det første projektår har følgende opgaver været prioriteret: Opsøgende arbejde Implementering Opsøgende arbejde Pro Århus har tidligere erfaringer med opsøgende arbejde blandt prostituerede. Projektlederen i Pro Århus har forud for forsøgsprojektet i amtet været ansat i et treårigt forsøgsprojekt i Århus kommune og var allerede i gang med en afdækning af prostitutionsmiljøet i Århus. Udgangspunktet for det opsøgende arbejde har derfor været at afdække den resterende del af prostitutionsmiljøet i Århus amt, at holde sig ajour med udviklingen og at give tilbud om anonym rådgivning. Målene bag det opsøgende arbejde for Modelprojekt Pro Århus beskrives af Projekt-lederen som følgende: Vi arbejder frem mod flere mål. Styrke indsatsen lokalt, herunder at forebygge tilgangen til prostitution og forebygge prostitutionserfaringer blandt unge og voksne. Afbøde sociale, personlige og fysiske skadevirkninger, der forstærkes eller opstår via prostitutionen. Støtte, vejlede og hjælpe prostituerede, der ønsker at stoppe med prostitution og støtte og vejlede forhenværende prostituerede til at kunne holde sig ude af prostitution. Stikordene i det opsøgende arbejde er derudover at beskrive antallet af prostituerede, hvor klinikkerne er placeret og hvordan de prostituerede fordeler sig på nationaliteter. I Århus amt er der 57 klinikker. Om placeringen af massage-klinikkerne i Århus amt skriver Pro Århus i sin statusrapport 20001, s. 11 følgende: De er placeret med en markant koncentration i/omkring Randers og Århus by. I Randers by er der 11 massageklinikker, fordelt således: 5 udelukkende med danske kvinder 4 med thailandske kvinder 2 med afrikanske kvinder I Århus by er der 42 massageklinikker, fordelt således: 19 med danske kvinder 15 med thailandske kvinder 4 med amerikanske og 3 med østeuropæiske 1 er ukendt (ikke opnået kontakt) Modelprojekt Pro Århus har kontakt med en mindre gruppe af tidligere og nuværende prostituerede, der mødes med jævne mellemrum. Der er ikke opstillet egentlige mål med gruppen. Alle klinikker i Århus amt har modtaget informationsmateriale om Modelprojekt Pro Århus, herunder materiale om sikker sex. Modelprojekt Pro Århus tilbyder telefonrådgivning og har oprettet en hjemmeside på internettet.
Det opsøgende arbejde har ikke haft så høj en prioritering som implementeringsdelen. På grundlag af samtaler med prostituerede, der er foretaget før forsøgsperioden i Århus amt, er Modelprojekt Pro Århus ved at udarbejde en mindre rapport til intern publicering. Hensigten er at tegne en intern profil af prostitutionsmiljøet i Århus amt. Det billede der ifølge Modelprojekt Pro Århus foreløbigt tegner sig er, at der er overraskende mange pensionister og revalidender blandt de prostituerede. Derudover fremgår det, at mange prostituerede gerne vil have hjælp til prostitutionsophør. Selvom det opsøgende arbejde hos Pro Århus det første projektår ikke har haft så høj en prioritering, er hovedindtrykket at de prostituerede gerne vil have besøg og at rådgivning omkring sikker sex er en god indgang til at få en dialog med de prostituerede. De kvinder, der er på vagt har ofte et stort behov for at tale med nogen. I få tilfælde er Modelprojekt Pro Århus blevet afvist. Betingelserne for samtale med de prostituerede er, at projektmedarbejderne må tilpasse sig arbejdsrytmen på massageklinikkerne. Kommer der kunder på klinikken vælger projektmedarbejderne ofte at gå, men vender senere tilbage for at genoptage samtalen, hvis det er muligt. Om det opsøgende arbejde skriver projektlederen: Vi anvender en metodik, der imødekommer de skiftende arbejdsvilkår. F.eks. hvis der kommer en kunde, eller vi skal vente i baglokalet ved siden af, eller vi står længe foran døren, uden at komme ind. Alt sammen er en fast del af arbejdet. Implementering Implementering skal forstås som vidensforankring og indsatsforankring hos eksterne samarbejdspartnere. Der er ikke tale om implementering af en bestemt model for socialt arbejde med prostituerede. Der er tale om en vidensforankring og en indsatsforankring, hvor personalet (primært sagsbehandlere) undervises i de problemer, der udspringer af prostitution og hvor Pro Århus i samarbejde med social- og sundhedsarbejdere forsøger beskrive og indkredse strategier og metoder for, hvordan andre tiltag, bliver en integreret del af forvaltningens arbejde og andre relevante samarbejdspartnere. Konkret skulle videnforankringen ske ved at etablere to udviklingsgrupper. En udviklingsgruppe med fokus på forebyggelse blandt unge. Her er målgruppen pædagogisk personale fra unge institutioner i Århus amt. Den anden udviklingsgruppe med fokus på sociale og sundhedsfremmende foranstaltninger blandt voksne prostituerede. Målet på længere sigt var, at medarbejderne i udviklingsgrupperne skulle være en slags stafetter ind i det sociale system og en primus motor for, at der blev etableret en bedre social indsats på området. For Modelprojekt Pro Århus har det været et omstændeligt arbejde at få etableret kontakt med kommunerne i Århus amt. Kommunerne i Århus amt er inddelt i 6 områdegrupper. Gennem områdegrupperne har projektmedarbejderne fået kontakt med mellemledere i kommunerne, som har henvist dem til de afdelinger og medarbejdere, der kunne tænkes at ville deltage i en af udviklingsgrupperne. Projektmedarbejderne har holdt oplæg på møder med fire af de 6 områdegrupper. De sidste 2 områdegrupper har ikke deltaget. De 4 områdegrupper repræsenterer 22 kommuner ud af 26 i Århus amt. Udviklingsgruppen inden for unge og prostitutionsforebyggelse området blev etableret i januar 2002 og består af mellem 7 og 10 skiftende repræsentanter (socialrådgivere, pædagoger og psykologer) fra unge institutioner i Århus amt. Tre af deltagerne er kommunalt ansatte. Gruppen mødes en gang om måneden med Modelprojekt Pro Århus. Målsætningen med gruppen er i fællesskab at udvikle en model, der kan støtte fagpersonalets håndtering af de unge, der er i umiddelbar risiko for at eksperimentere med salg af seksuelle ydelser. Udgangspunktet for arbejdet med udviklingsgruppen er, at unge der befinder sig i en belastet social situation eller som har en belastet baggrund har en større risiko for at indgå i prostitutionslignende forhold end unge, der har velfungerende sociale netværk. Den langsigtede tankegang er at udvikle metoder og redskaber, der skal gøre det pædagogiske
personale bedre til at forebygge tilgangen til prostitution. Eksempelvis hvordan bryder man de mønstre og den adfærd hos unge, der kan kvalificere dem til senere at bruge prostitution som en løsning på deres problemer. Udviklingsgruppen med repræsentanter fra kommunerne, der skulle arbejde med voksne prostituerede, lykkedes det ikke at få etableret. Den holdning, som projektmedarbejderne oplever, at de er blevet mødt med i kommunerne er, at medarbejderne ikke ser sig selv kvalificerede til at deltage i en udviklingsgruppe. Der har nok været interesse for at diskutere prostitution, men kommunerne har alligevel ikke ønsket at medvirke i udviklingsgruppen. Projektmedarbejderne beskriver kommunernes interesse som lunken og konkluderer at målsætningen om implementere en vidensforankring om prostitution i kommunerne, ikke afstedkommer tilstrækkelig interesse. I kølvandet på Pro Århus erfaringer med kommunerne, foretog evaluator i samarbejde med Sune Qvotrup Jensen Aalborg Universitet en mindre pilot-undersøgelse blandt kommunerne i Århus Amt i marts 2002. Formålet var at tilvejebringe viden om, hvorvidt der i dag eksisterer en administrativ praksis over for prostituerede, og om der politisk og ledelsesmæssigt er taget stilling til, hvor-dan kommunerne administrativt håndterer klienter, der oppebærer sociale ydelser, men som samtidig har indtægter fra prostitution. Der blev sendt spørgeskemaer ud til de 26 kommuner i Århus Amt. Formanden for socialudvalget og forvaltningschefen indenfor det sociale område blev bedt om at udfylde skemaet. 16 kommuner har besvaret spørgeskemaet. Af de 16 kommuner angiver de 12 at have kendskab til de ændringer i straffelovens 199, der afkriminaliserer prostitution. Et flertal af de kommuner, der deltog i pilotundersøgelse anser prostitution for et overvejende socialt problem, medens andre kommuner ikke havde formuleret et syn på prostitution, f.eks. fordi de ikke har kendskab til prostituerede i kommunen. En af de små kommuner formulerer det således: Ingen klienter - ingen politik. 10 kommuner angav således, at de ikke kendte til prostitution i kommunen, medens 6 havde kendskab til prostitution. I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at en enkelt kommune angav, at man ikke har taget politisk stilling til kommunens syn på og mening om prostitution, selv om man har kendskab til prostitution i kommunen. Der er 3 kommuner i amtet, som har relativt store byer. 2 af disse kommuner angiver at prostitution findes i relativt stort omfang. Ellers angives prostitutionen at være stærkt begrænset, der hvor den overhovedet findes. 4 af kommunerne har kendskab til klienter, der har indkomst fra prostitution samtidig med, at de modtager sociale ydelser. Den administrative praksis overfor disse varierer fra at være ikke eksisterende, over indberetning af socialt bedrageri, til dialog med henblik på valg af anden beskæftigelse. En af de 4 kommuner angiver ikke at have nogen praksis, fordi kendskabet til det pågældende forhold er på rygtebasis. Kommunerne har en helt overvejende positiv holdning til, at prostituerede tilbydes hjælp til prostitutionsophør. Det er imidlertid blot halvdelen af kommunerne, der kan svare bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt de tilbyder rådgivning og vejledning som hjælp til ophør med prostitution, ligesom det kun er ca. halvdelen af kommunerne, der angiver at tilbyde uddannelseshjælp som hjælp til ophør af prostitution. Endelig er det under halvdelen af kommunerne, der angiver at tilbyde administrativ hjælp (til sagshåndtering i forbindelse med gældssanerings skattemæssige forhold mv.) i forbindelse med prostitutionsophør. Det relativt lille antal kommuner, der angiver at tilbyde disse former for hjælp skal imidlertid ses i forhold til omfanget af kendt prostitution i amtets kommuner. Omvendt gælder det, at de kommuner der faktisk kender til prostitution i alle tilfælde angiver at tilbyde alle 3 former for hjælp (Rådgivning/vejledning, uddannelseshjælp & administrativ hjælp). De kommuner der ikke kender til prostitution tilbyder ikke disse former for hjælp og har
heller ikke aktuelt taget politisk stilling til, hvilke typer af hjælp de ville tilbyde, såfremt man blev bekendt med prostitution. Denne tolkning understøttes af, at der på 2 af spørgeskemaerne fra de mindre kommuner er tilføjet kommentarer i margin om, at det ikke har været aktuelt at overveje, om man vil tilbyde de pågældende former for hjælp. 2 af kommunerne i pilotundersøgelsen angiver at have kendskab til prostituerede unge under 18 år. I alt er der tale om 4 personer. I det ene tilfælde er der tale om en lille kommune. Den pågældende pige er anbragt i anden kommune. I den anden kommune som rummer en lidt større by, er kommunen opmærksom på 3 unge, som ved deres adfærd skaber bekymring om risiko for prostitution. Denne viden er videregivet til børn- og unge rådgivningen i kommunen. Der er bemærkelses-værdigt at 2 kommuner, der har større byer, angiver ikke at vide om kommunen har kendskab til prostituerede under 18. Hvis instrukserne i følgebrevet er fulgt og spørgeskemaet reelt er udfyldt af forvaltningschefen på det sociale område og formanden for socialudvalget, betyder det, at der ikke på centralt politisk og administrativt niveau i kommunen findes en viden om, hvorvidt kommunens socialarbejdere har kendskab til unges eventuelle prostitution. Hovedindtrykket af pilotundersøgelsen understøtter modelprojekt Pro Århus erfaringer med den manglende interesse for prostitutionsproblematikken i kommunerne. Prostitution er ikke synlig i kommunerne. Selvom kommunerne generelt opfatter prostitution som et socialt problem, er prostitution ikke et emne, der er på den socialpolitiske dagsorden. Har kommunerne ikke kendskab til prostitution, er det heller ikke overraskende, at de ikke har formuleret en politisk/administrativ holdning til hvilke foranstaltninger man ville iværksætte, hvis man i fremtiden skulle blive opmærksom på prostitution i kommunen. I relation til prostituerede under 18 år er det generelle billede, at yderst få kommuner har kendskab til prostituerede under 18 år. I forhold til at implementere en viden om prostitution i kommunerne er det nærliggende at pege på, at når de prostituerede ikke er synlige i kommunerne som en gruppe med særlige problemstillinger, vil det også være vanskeligt at etablere en social praksis, herunder at vedligeholde sagsbehandlerens viden og kompetence. Mindre kommuner, der måske aldrig eller sjældent har kontakt med prostituerede eller som ikke ved, at de har kontakt med prostituerede, vil have svært ved at opbygge særlige kompetencer indenfor prostitutionsområdet. Pro Vejle Pro Vejle blev etableret i september 2001. Der er ansat to medarbejdere. Den ene er ansat som projektleder. Organisatorisk er projektet placeret i forebyggelsessekretariatet i Vejle amt. I det første projektår har Pro Vejle prioriteret følgende opgaver: Planlægning og udarbejdelse af arbejdspapir Opsøgende arbejde Kvalitative interviews i kommunerne i amtet Planlægning og udarbejdelse af arbejdspapir Pro Vejle startede på bar bund. Her havde man ikke som i Århus allerede kontakt med prostitutionsmiljøet. I starten er der blevet brugt tid på mange praktiske opgaver, indretning af kontor, installering af computere, telefon. Pro Vejle har fra starten prioriteret at få udarbejdet et grundigt arbejdspapir. De fandt det nødvendigt, at samle de mål, metodebeskrivelser og intentioner, som der forelå i et notat fra Socialministeriet, en projektbeskrivelse fra Forebyggelsessekretariatet og udkastet til en temaplan på forebyggelses- og
sundhedsfremmeområdet i Vejle Amt i deres egen projektbeskrivelse, som de har valgt at kalde Arbejdspapir. Temaplanen er baseret på fire værditemaer (Pro Vejles arbejdspapir,2001, s.11): Lighed i sundhed Sundhed er et samfundsanliggende Respekt for borgeren Livskvalitet I sit arbejdspapir skriver Pro Vejle, at de vil omsætte temaplanen til praksis på følgende punkter: De prostituerede vil få positiv særbehandling, idet de opsøges på deres arbejdsplads. Vi vil med respekt for deres ønsker om at tage vare på egen sundhed, tilbyde: Rådgivning m.h.p at undgå uhensigtsmæssig adfærd. Viden om, hvor de i øvrigt kan hente hjælp. Vi vil arbejde for at styrke den prostitueredes evne til at begribe og håndtere deres liv på de givne vilkår. Pro Vejle vil arbejde for, at beredskabet hos det amtskommunale og kommunale front-personale styrkes, sådan at deres adgang til at få de prostituerede i tale bedres. Pro Vejle vil på baggrund af den viden, som de opnår gennem, det opsøgende arbejde forsøge at udvikle en indsats, der skal forbedre de prostituerede vilkår. Udover at udarbejde et arbejdspapir, har Pro Vejle i samarbejde med amtets medieafdeling udarbejdet et informationsmateriale til samarbejdspartnere og de prostituerede i form af visitkort, logo og et postkort om Pro Vejle. Der er skrevet en artikel som er blevet bragt i 7 af amtets ugeaviser. Ugebladet Femina har også bragt en artikel om projektet. Opsøgende arbejde Som nævnt har der ikke tidligere været noget tilbud til prostituerede i Vejle amt og for at få et overblik over prostitutionens omfang og placering i Vejle amt, startede projektmedarbejdere med at gennem gå annoncerne på internettet og i Ekstrabladet. I Vejle amt er der i skrivende stund 35 massageklinikker i alt. Der er 18 klinikker med danske prostituerede og 17 klinikker med udenlandske prostituerede, på 4 af klinikkerne skifter det mellem danske og udenlandske kvinder. Pro Vejle skønner, at der er omkring 150-170, der er tilknyttet klinikkerne. Klinikkerne er fordelt med 6 i Fredericia, 7 i Horsens, 8 i Kolding, og 13 i Vejle og 1 i Nørre Snede. Målgruppen for Pro Vejles opsøgende arbejde er primært danske prostituerede på massageklinikkerne og sekundært de udenlandske prostituerede. Målene for det opsøgende arbejde i forhold til danske prostituerede beskrives således (Pro Vejle, arbejdspapir, dec. 2001, s. 22): Afdække prostitution og prostitutionsmiljøet i Vejle amt, og indsamle viden om prostitueredes baggrund og livsforhold. At informere om Pro Vejle og at tilbyde rådgivning/vejledning om sikker sex, sundhed, personlige og sociale forhold. Opbygge/udvikle det opsøgende arbejde blandt prostituerede og opbygge dialog med målgruppen. Pro Vejles udgangspunkt er, at det er den enkelte prostituerede, der er ekspert på sit eget liv, ønsker og behov. I det sociale arbejde er det opsøgende arbejde en metode til at skabe kontakt med de prostituerede med henblik på at opbygge tillid, fortrolighed og dialog. Derudover vil Pro Vejle gennem det opsøgende arbejde indsamle viden
og data, der er med til afdække prostitutionsscenen i Vejle amt. Pro Vejle startede med første fase af det opsøgende arbejde i oktober 2002 og har på skrivetidspunktet haft kontakt med 30 prostituerede. I følge projektmedarbejderne kan det være vanskeligt at etablere kontakt. Der kan ikke laves aftaler på forhånd. På klinikken er der som regel kun en telefonsvarer. Det betyder at projektmedarbejderne må besøge de prostituerede uanmeldt. Formålet har i første omgang været at præsentere projektet for de prostituerede. Om etablering af kontakt skriver Pro Vejle i sit arbejdspapir, dec. 2001,s. 23: De prostituerede opsøges uanmeldt på massageklinikkerne, og vi vil som gæster bestræbe os på at forstyrre mindst muligt. Vi vil opsøge dem uanmeldt fordi, det er meget svært at lave forudgående telefoniske aftaler, da der som regel kun er en telefonsvarer. Vi kan heller ikke benytte os af skriftlige henvendelser, idet vi ikke kan være sikre på, at det materiale vi sender ud bliver lagt på klinikken. Hvis den prostituerede ikke ønsker besøg af os, vil vi selvfølgelig respektere det. Er hun positiv overfor vores besøg og har tid, vil vi blive for yderligere samtale/dialog. Pro Vejle har gjort sig mange overvejelser om, hvordan de skulle præsentere projektet overfor de prostituerede. Udgangspunktet er, at det er de prostitueredes behov, der bestemmer samtalens indhold. De fleste er glade for at blive opsøgt og har stort behov for at snakke. De er meget ensomme i deres arbejde og har kun begrænset kontakt med andre prostituerede. Ved første kontakt kan det være vanskeligt at tale om personlige problemer. Det er mere konkrete ting, hvor de prostituerede har brug for rådgivning. Det kan være rådgivning om sikker sex og spørgsmål i forhold til skat, sociale myndigheder. Mange af de prostituerede har ifølge Pro Vejle mistillid til de sociale myndigheder og hvis de henvender sig til socialforvaltningen fortæller de ikke om prostitutionen. De har stor mistillid til sociale myndigheder. De kender alle sammen nogen, som er kommet i klemme eller som er blevet knaldet for socialt bedrageri og de der har børn er bange for, hvad der vil ske hvis sagsbehandleren fik kendskab til hvad de lavede. (Projektleder) Derudover er der mange, der har oplevet at blive afvist af de sociale myndigheder. Det kan være afslag på indskud til en lejlighed. Pro Vejle understreger at de prostituerede, som de har kontakt med er meget forskellige, men en fællesnævner er, at de har valgt prostitution, som en løsning på en økonomisk trængt situation. De har ikke valgt det, fordi de havde lyst til det. De har valgt det, fordi de har manglet penge og hvor de har søgt hjælp, men er blevet afvist (Projektmedarbejder) Ved første gangs samtalen fremstiller de prostituerede det som uproblematisk at være prostitueret, men de kender alle sammen nogen, som har problemer. De betragter ikke sig selv som kvinder, der har sociale problemer. De lægger problemerne væk fra sig selv. De er de andre, der har problemer, eksempelvis narkoprostituerede. Ved gentagne kontakter med de prostituerede har Pro Vejle fået etableret et godt tillidsforhold til de prostituerede og når tilliden er der, vil de også godt tale om deres problemer. Uden at det skal opfattes som et forsøg på at kategorisere beskriver Pro Vejle tre grupper af prostituerede. Der er dem, der synes at det var på tide at prostitution blev afkriminaliseret, men som ikke betragter sig selv, som nogen der har sociale problemer, men de kender nogen der har det. Når man er i gang, er man nødt til at legalisere overfor sig selv, at man arbejder som prostitueret. Det går derfor fint med både det ene og det andet. Der er ingen problemer. Så er der dem, der er i tvivl og som tænker - Kunne der være andre muligheder for mig. Måske skulle jeg noget andet, men som ikke rigtig kan se sig ud af det og ved ikke, hvad der er af muligheder. De er parate til at snakke omkring de ulemper, der er forbundet med arbejdet. De er i tvivl og er søgende efter andre muligheder.
Så er der dem, der vil holde op, men som alligevel ikke kan se sig ud af det og har brug for noget støtte og samtale og oplysninger til at gå processer igennem. Dem der er kommet så vidt, føler at de sidder i skidtet til op over begge ører. (Projektleder) En anden fællesnævner for mange prostituerede er, at prostitution er kun noget, som de gør i en periode af deres liv, men for nogen kan perioden vare i mange år. Der er også prostituerede, der holder op, fordi de er lede og kede af det, de går og laver. Men når så de har samlet nogen kræfter begynder de igen. En enkelt prostitueret har overfor Pro Vejle direkte givet udtryk for at mænd var ulækre og som var meget bevidst om, at prostitutionen var skadelig for hendes psykiske tilstand. Jeg har mødt en, der var nystartet og som var helt sikker på, at det kun var for en kort periode. Hun synes mænd er ulækre og at det er ulækkert at have dem tæt på. Hun var også fysisk skadet, forstået på den måde at hun var snævert bygget og fik ondt bagefter. Det var helt klart, at hun havde det rigtigt dårligt med hvad hun gik og lavede og gjorde det kun for at få skaffet nogen penge i en kort periode. Det var det hun sagde. Så var hun i øvrigt psykisk syg og vidste godt at det var meget dårligt for hendes psykiske tilstand hele tiden at bringe sig ud i nogle situationer, hvor hun følte sig presset. Generelt har Pro Vejle kun positive erfaringer med første fase af det opsøgende arbejde. Kun i et enkelt tilfælde er de blevet afvist, fordi en prostitueret var bange. Det handlede konkret om, at den pågældende havde haft besøg af kriminalpolitiet. Senere er der blevet etableret kontakt med den pågældende prostitueret, idet hun havde hørt om projektet fra andre prostituerede. Flere af de prostituerede er selv begyndt at kontakte Pro Vejle. Her drejer det sig typisk om at få løst nogle konkrete opgaver i forhold til skattevæsenet eller i forhold til socialforvaltninger. I Vejle er der flere prostituerede, der har ønsket at blive registreret som skatteydere. Pro Vejle har derfor taget kontakt med Told og Skat og nogle revisorer for at få belyst problemstillingen. Pro Vejle har efterfølgende udarbejdet en pjece om registrering, betaling af skat og moms, som uddeles til de prostituerede i Vejle amt. Pro Vejle lægger vægt på i kontakten med de prostituerede at spørge til deres ønsker og behov for en fremtidig indsat på prostitutionsområdet. Kvalitative interviews. Med henblik på senere formidling og forankring har udgangspunktet i Pro Vejle været, at udarbejde otte kvalitative interview på ledelsesniveau i kommunerne. Om udgangspunktet for formidling og forankring skriver Pro Vejle i deres arbejdspapir, dec.2001,s. 27: Vi ved blandt andet fra Sluserapporterne, at personalet i de kommuner, der deltog i projekterne, kun havde en sparsom viden om prostitution og at de ikke havde nogen praksis i forhold til at møde og samarbejde med prostituerede. Vi ved også fra Sluse - rapporterne og materiale fra Pro Centret, at prostituerede ikke henvender sig til offentlige kontorer med deres behov og hvis de gør, undlader de almindeligvis at fortælle om deres prostitution. Vi antager at billedet indenfor det kommunale- og ungeområdet i Vejle amt er det samme som andre steder i landet. Denne antagelse vil vi forsøge at få belyst gennem kontakt med de prostituerede og de af os udvalgte samarbejdspartnere. Vi vil samtidig forsøge at få viden om, de respektive parter har behov for og finder, at der er mulighed for at etablere en indsats på prostitutionsområdet. I foråret 2002 har Pro Vejle etableret kontakt til kommunerne med henblik på at gennemføre otte kvalitative interview på mellem lederniveau. Formålet var at afdække kommunernes viden om prostitution i eget lokalområde, herunder hvilken praksis der er og om der er interesse for at etablere en særlig indsats på området. Pro Vejle har kontaktet 8 kommuner i Vejle amt. De fik som de på forhånd havde ønsket, aftaler om interview med en mellemleder i de 4 store kommuner i amtet, 1 mellemstor og 3 små kommuner.
Pro Vejle beskriver kontakten med kommunerne som en tidskrævende proces, hvor nogen af kommunerne har været modvillige i forhold til at stille op, idet kommunerne giver udtryk for at prostitution er et område, som de ikke ved noget om. På skrive tidspunktet er Pro Vejle ved at bearbejde interviewene. En foreløbig konklusion fra Pro Vejle er, at interviewene endnu en gang bekræfter, at der er mange barrierer i kommunerne i forhold til at arbejde med prostituerede. Pro Vejle vil i analysen af interviewmaterialet forsøge at få en større klarhed end hidtil over, hvordan man i kommunerne opfatter prostitution og hvor mulighederne og barriererne ligge i de kommunale strukturer i forhold til at arbejde med prostituerede. De prostituerede, som Pro Vejle møder i deres opsøgende arbejde fortæller, at de ikke henvender sig til kommunerne med deres problemer og hvis de gør, skjuler de, at de er prostituerede, fordi de er bange for repressalier. Evaluators perspektivering I det første projektår har begge modelprojekter positive erfaringer med det opsøgende arbejde. De prostituerede vil gerne have besøg og har et stort behov for at snakke. Der er ikke nogen af modelprojekterne, der har indsamlet så meget viden, at de på nuværende tidspunkt kan pege på, hvad det er for en indsats de prostituerede selv efterlyser. Det ser dog ud som om, der gemmer sig nogle dilemmaer i forhold til at udvikle og iværksætte en permanent social indsats. Med de erfaringer som projekterne har nu, er hovedindtrykket at den vidensforankring, der i begge projekter, er grundlaget for at etablere en social indsats i kommunerne, er særdeles vanskeligt. På den ene side giver kommunerne udtryk for, at prostitution er et socialt problem, men på den anden side er det ikke en problemstilling, der optager kommunerne. I pilotundersøgelsen er det de færreste kommuner, der har kendskab til prostitution. Har kommunerne ikke kendskab til prostitution, vil det som før nævnt være vanskeligt at implementere en vidensforankring, herunder at opbygge og vedligeholde særlige kompetencer indenfor prostitutionsområdet. På den anden side render de prostituerede heller ikke kommunerne på dørene. Henvender de sig til socialforvaltningerne fortæller de typisk ikke om prostitutionen af frygt for repressalier. Spørgsmålet er, om det centrale omdrejningspunk for de to modelprojekter i forhold til vidensforankring forsat skal være kommunerne. En helt tredje problemstilling, der kan diskuteres er målgruppen de aktive voksne prostituerede. Det er de aktive prostituerede, der er udgangspunktet for projekternes vidensindsamling. Udover at afdække prostitutionsscenen i Aarhus og Vejle amter, er målsætningen også at få beskrevet den hjælp, som den prostituerede selv efterlyser. Dilemmaet er, at på den ene side giver de prostituerede udtryk for, at de ikke har sociale problemer. På den anden side har folketinget via ændringen i straffeloven bestemt at prostitution er et udtryk for og en årsag til sociale problemer. Spørgsmålet er om man kan pådutte de prostituerede et socialt problem eller om de prostituerede i det hele taget vil beskrive prostitution som et socialt problem, der skal afhjælpes. Problemstillingen er vanskelig. Er der tale om en social konstruktion eller skal dilemmaet forklares/håndteres ved, at de aktive prostituerede er nødt til at benytte forskellige beskyttelsesstrategier for at bevare deres selvværd, men hvor der bagved beskyttelsesstrategierne kan gemme sig et socialt problem. I forhold til modelprojekternes overordnede målsætninger og i forhold til Socialministeriets behov for at få forsøgt afprøvet, hvordan man udvikler en permanent social- og sundhedsmæssig indsats og hvordan den skal forankres, kunne målgruppen måske udvides til også at omfatte tidligere prostituerede. Spørgsmålet er, om vidensforankring og etablering af en social- og sundhedsmæssig indsats alene skal tage udgangspunkt i aktive voksne prostituerede. Kunne målgruppen også kunne omfatte tidligere prostituerede. Her kan der henvises til tidligere erfaringer med det opsøgende arbejde, nemlig at mange prostituerede holder op i periode, men vender herefter tilbage. Overordnet set kan det diskuteres om skadesvirkninger kun kan forstås i forhold til aktive prostituerede. Gemmer der sig nogle skadesvirkninger efter prostitutionsophør, som vi ikke er opmærksomme på, og som ikke vil være fremtrædende hos aktive prostituerede.