DUR VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER AFRAPPORTERING 2012-2013 ANBEFALINGER 2013-2014

Relaterede dokumenter
VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. [hhx/htx]

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

UDDANNELSESAFTEN i 8. klasse 2012 VEJLEDNING VIRKER

It på ungdomsuddannelserne

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

(med studiepraktik) Lokalebehov: for HF (med studiepraktik) for HF (med studiepraktik) IT-behov: adgang til netopkobling.

Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering

Projekter igangsat under Regionsrådets Uddannelsespulje 2009.

Evaluering af Studiepraktik 2013

Skole- og Børneudvalget. NOTAT: Mulige modeller for organisering af 10. klasse i Roskilde Kommune

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

for HF (med studiepraktik) (med studiepraktik) Lokalebehov: IT-behov: adgang til netopkobling for HF (med studiepraktik)

Der har været fokus på følgende områder:

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Forord. Læsevejledning

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv.

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 180 Offentligt. Folketingets Børne og Undervisningsudvalg 26. april 2016

Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2012

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid

NYHEDSBREV SEPTEMBER Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

FOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE

for HF (med studiepraktik) Lokalebehov: Oplægslokale (med studiepraktik) Lokalebehov: Oplægslokale Lokalebehov: IT-behov: adgang til netopkobling

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Evaluering af Studiepraktik Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

1. Formål med udvikling af ordblindetesten

Evaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11

I nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær.

Karrierefokus -i og efter gymnasiet. København, den 13. september 2017 Claus Lei Hansen Studievalg København

PRAKSIS SOM INSPIRERER

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Vejledning og UEA-orientering. - erfaringer og perspektiver

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen

Start din egen virksomhed. Sammen med dig gør vi drømmen til virkelighed

FUsion 10. eller FUture 10.

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Lokal udviklingsplan for

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Susanne Minds Evaluator VIA University College Susanne Minds VIA

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Region Midtjylland Regional Udvikling. Dagsorden

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Mål Forløbet blev iværksat som en videreudvikling af konsulentuddannelsen med flersidede mål:

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

KLASSE SKOLEÅRET 2016/2017 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE, ERHVERVSSKOLERNE & PRIVATSKOLERNE I AARHUS

Bilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Afrapportering projekt Regn og Design

GENERATION MÅLRETTET?

Evaluering af EUD10, EUD10-forløbet i elevperspektiv

At være tilsynsførende

Strategi for erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole

DREJEBOG. - et arbejdsredskab i udvikling. Social Ansvarlighed i forbindelse med renovering af afdeling 15 i Høje Kolstrup.

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget

EUD 10 Erhverv og Sundhed

Hold dine muligheder åbne med en EUX BUSINESS

Brobygning Studievalgs perspektiv

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning

FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

I Assens Kommune lykkes alle børn

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området

Samarbejde med studerende/ ansættelse af færdiguddannede. Virksomhedskonsulent Louise Heidemann

Transkript:

DUR VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER AFRAPPORTERING 2012-2013 ANBEFALINGER 2013-2014 Julie Katlev og Annette Kastrup Pedersen (projektledere) juliek@roskilde.dk akp@ucsj.dk 20-06-2013 1

INDLEDNING VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING Veje til videregående uddannelser tager udgangspunkt i den del af DUR-programmet, der beskæftiger sig med de senere etaper i drengenes uddannelsesliv: overgangen fra de gymnasiale uddannelser til videregående uddannelse. Her er problemet, at for få unge mænd vælger videregående uddannelse efter deres gymnasiale uddannelse. Talmæssigt er 37,5% af de unge mandlige studenter ikke i gang med en videregående uddannelse tre år efter studentereksamen, mens tallet for kvinderne er 29% (Kilde: C. Hutters et al: Drenge og piger på ungdomsuddannelserne. Hvad betyder køn for elevernes uddannelsespraksis?; CEFU 2013). Disse tal skal ses i sammenhæng med, at kun ca. 30 % af 3. g erne og 2. HF erne benytter det nationale tilbud om at komme i studiepraktik 1 på en videregående uddannelse. Målet med projektet er derfor at designe og afprøve indsatser, der kan få flere drenge i gymnasierne til at interessere sig for og vælge en videregående uddannelse, som de har gode chancer for at gennemføre. Den pilot-indsats, vi beskriver her i rapporten: Ny brobygning til videregående uddannelser, har potentiale til at flytte de negative drengetal i en positiv retning, fordi den er designet ud fra drengenes/de unge mænds behov og på mange måder bryder med de traditionelle brobygningsmetoder. Rapporten består af følgende afsnit: Projektgruppens indsatser og resultater i 2012-2013 s. 3-5 Projektbeskrivelse: Ny brobygning til videregående uddannelser stor, s. 6-8 Status ved projektårets slutning, juni 2013, s. 9 Anbefalinger: Indsatser i 2013-2014, s. 10-13 BILAG: Oversigter over beregnet ressourceforbrug 2013-2014 stor og lille, s. 14-20 PROJEKTGRUPPENS MEDLEMMER Leder af vejledningen Irma Kobæk fra Roskilde Katedralskole Studievejleder Morten Bøgetoft fra VUC Roskilde Studievejleder Ronald Karlsen fra Roskilde Tekniske Gymnasium Studievejleder Marianne Barsøe fra Roskilde Handelsskole (HHX)) Studievalgsvejleder Peter Tystrup fra det regionale studievalgscenter, Studievalg Sjælland Studievejleder Stine Floutrup fra Roskilde Universitet Studievejleder Annette K. Pedersen fra UCSJ (projektleder) Studievejleder Birgit Munkvad fra Erhvervsakademi Sjælland (EASJ), Campus Roskilde Projektleder Julie Katlev fra Roskilde Kommune 1 Den nationale studiepraktik tilbydes til alle sidsteårselever på de gymnasiale uddannelser. Praktikken består af tre dages besøg på en videregående uddannelse efter eget valg. 2

PROJEKTETS INDSATSER OG RESULTATER I 2012-2013 INDLEDENDE UDVÆLGELSE AF PROJEKTETS PROBLEMFELTER Veje til videregående uddannelser har været i drift siden foråret 2012. Frem til januar 2013 holdt projektgruppen en række møder, hvor man gradvis fokuserede ind på de problemfelter, der kom til at danne grundlag for dens arbejde. Fokus lå her på to overordnede spor: 1) Brobygnings- og vejledningsindsatsen i gymnasierne 2) Gymnasiernes arbejde med at gøre drengene (og eleverne generelt) studieegnede I januar 2013 kom projektleder Annette Kastrup Pedersen fra UCSJ til, og i februar projektleder Julie Katlev. I marts-maj tog arbejdet fart, med at indsnævre fokus og designe indsatser. Ud fra en realistisk bedømmelse af gruppens ressourcer, sammenholdt med ambitionen om at skabe resultater af høj kvalitet, valgte vi at fokusere på det første spor: brobygning og vejledning. I forlængelse af DUR s overordnede målsætninger har det været afgørende for os, at vores indsatser skulle tage udgangspunkt i drengenes perspektiver og behov. Derfor besluttede vi følgende hovedindsatser: 1) At få overblik over den centrale forskning på brobygningsområdet med særligt henblik på drengenes behov 2) Selv at foretage supplerende, kvantitative og kvalitative undersøgelser på deltagergymnasierne 3) At designe en pilotindsats med baggrund i den indhentede viden OVERBLIK OVER DEN CENTRALE FORSKNING: HVAD ER DRENGES BEHOV MHT. BROBYGNING? Indsatsens mål har været at få viden om årsagerne til drenges og pigers studievalgsadfærd og om drengenes specifikke behov, interesser og motivationsfaktorer i forhold til at fuldføre vejen fra gymnasial uddannelse til videregående uddannelse. Udgangspunktet for det forskningsmæssige overblik har været følgende artikler: Lars Ulriksen, Henriette Tolstrup, Lene Møller Madsen (Alle KU): Hvorfor bliver de ikke? MONA nr. 4 2011 (Hvad fortæller forskningen om frafald på videregående STEM-uddannelser) Rekruttering, markedsføring og forventningsafstemning MONA 2013 (Analyse om rekruttering af studerende) Henriette Tolstrup: Hvor er studievejlederen? Unges valg af naturvidenskabelige, tekniske og matematiske uddannelser, Ungdomsforskning nr. 3 og 4, dec. 2009 Camilla Hutters m.fl.: Drenge og piger på ungdomsuddannelserne, CeFu 2013 Rapport Hvor blev drengene af?, CeFu 2011 Rapport Desuden deltog fem af projektgruppens medlemmer i maj 2013 i UCSJ s konference: Brobygning mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Her var Camilla Hutters hovedtaler med oplægget: 3

Hvad har forskellige grupper af unge behov for, når vi taler om brobygning mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser?. EGNE SUPPLERENDE UNDERSØGELSER PÅ ROSKILDES GYMNASIALE UDDANNELSER For at komme helt tæt på drengene på Roskildes gymnasiale uddannelser foretog vi følgende supplerende undersøgelser: 1) En undersøgelse på to gymnasier af elevernes valg og fravalg af studiepraktik og det udbytte, de deltagende elever har haft af studiepraktikken. Endvidere en undersøgelse af begrundelser for fravalget af studiepraktikken. (Peter Thystrup, Studievalg Sjælland) 2) Fokusgruppeinterview med elever, der henholdvis har været i studiepraktik/ har fravalgt studiepraktik - om deres udbytte af studiepraktik og bevæggrunde til at vælge studiepraktikken fra. (Irma Kobæk, Roskilde Katedralskole & Mariane Barsøe, Roskilde Handelsskole) 3) Dialog med kommende udvalgte hold/klasser om deres ønsker til studiepraktik/praktik/workshops og efterbearbejdning af uge 43 i nærværende projekt. NY OG VIGTIG VIDEN: DRENGES VALG ELLER FRAVALG AF UDDANNELSE ER EN PERSONLIG AFKLARINGSPROCES MED FOKUS PÅ MENNESKET OG KARRIEREN Den samlede vidensindsamling peger på nogle meget væsentlige konklusioner med hensyn til drenges / unge mænds behov, når det kommer til brobygning, vejledning og studievalg. Det skal understreges, at mange af konklusionerne også er gyldige for piger: Brobygning skal skabe rum for gymnasieelevernes fremtidsrefleksioner. Elevernes strategi i forhold til gymnasiet hænger sammen med deres perspektiv eller mangel på perspektiv i forhold til fremtiden. Vi skal tilbyde undervisning og vejledningsforløb, der adresserer elevernes fremtidsovervejelser. Brobygning skal være praksisnær og have et tydeligt perspektiv på erhvervsmuligheder og jobbet efter studiet. Brobygning skal give mulighed for at prøve noget af: ikke bare studiet, men også virkeligheden efter studiet: Er det her, jeg kan se mig selv?. Derfor er virksomhedspraktik et vigtigt afklaringsredskab i studievalgsprocessen. Brobygning skal handle om identitet: Hvem bliver jeg, hvis jeg vælger den uddannelse og det job? Hvilken status får jeg, hvilke karrieremuligheder, hvilket liv? Hvilke afgrænsninger må jeg efterfølgende foretage? Derfor er det vigtigt, at gymnasieeleverne/de unge mænd møder rolleler, der har en personlig fortælling. 4

Studievejlederen skal opleves som en sparringspartner, ikke som en neutral informationscentral. Studievejlederen skal i højere grad invitere til personlig udfordring, hvad enten mødet med hende/ham foregår individuelt eller i gruppe. Brobygning og vejledning skal være personlig, afklarende og kontinuerlig over hele skolegangen, og rettet mod studievalgsprocessen. Den må gerne rumme differentierede vejledningsformer- og metoder, herunder coaching. Brobygning og undervisning skal få studier til at virke nødvendige, set med drengenes perspektiv, ikke kun med samfundets. Det betyder at drengene skal udfordres på nye måder, der er passende for dem, så de i højere grad vælger uddannelse. Brobygning skal være overskuelig. Den skal præsenteres på en måde, så alle elever ved, at det er et vigtigt tilbud eller være en obligatorisk del af skolens årsplan. Der skal være flere valgmuligheder for at imødekomme målgruppens forskellige behov og valgstrategier. Deltagelse i brobygning skal ikke medføre, at man går glip af anden undervisning eller oplever administrative sanktioner som fravær, men skal lægges ind som et element i skolens årsplan. DESIGN AF PILOTINDSATS: NY BROBYGNING TIL DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER GENNEMFØRES I EFTERÅRET 2013 På baggrund af disse konklusioner har vi i løbet af foråret 2013 designet en pilotindsats, som vi har kaldt Ny brobygning til de videregående uddannelser. Det er en indsats, der søger at virke gennem en bred vifte af de redskaber, som forskningen peger på, er virksomme i forhold til de unge mænds studievalgsproces: Individuel afklaring og afgrænsning Vejledning og coaching i stedet for information Rolleler og personlig fortælling Mulighed for at afprøve uddannelser og karrierer Tydeligt perspektiv på det hele liv og jobbet efter studiet Dermed udfordrer vi også den gængse markedspladstænkning i studie- og studievalgsvejledningen: den neutrale og objektive information, der forudsætter, at de unge mænd vælger uddannelse på baggrund af en rationel, fuldt informeret beslutning om egeninteresse og muligheder. I skemaet på s. 6-8 er en detaljeret beskrivelse af indsatsen. Denne, som vi har kaldt den store, repræsenterer et ambitiøst og ideelt setup i forhold til at opfylde målet om at gøre brobygning til et personligt afklaringsrum for de unge med fokus på deres individuelle livs- og karriereperspektiver. I afsnittet om Anbefalinger: Indsatser i 2013-2014 (s. 10-13) har vi skitseret to små ler, som kan gennemføres med et mindre ressourceforbrug end den store. 5

PROJEKTBESKRIVELSE: NY BROBYGNING TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER STOR MODEL Oversigt over beregnet ressourceforbrug findes som bilag, s. 14-20 i denne rapport. Overordnede mål At bidrage til, at flere drenge på de gymnasiale uddannelser får interesse for og vælger en videregående uddannelse At få drengene til at identificere sig som personer, der tør og vil tage en videregående uddannelse At udfordre tvivlerne og de usikre og hjælpe dem til at blive mere afklarede i deres uddannelsesvalg At opfinde og afprøve nye metoder til brobygning, der tager udgangspunkt i de unge mænds behov og motiver for uddannelsesvalg At få videregående uddannelse til at føles nødvendig for de unge mænd Beskrivelse af indsatsen At skabe refleksion over og nye bud på vejlederrollen At afprøve samarbejdende brobygningsindsatser mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser At pege på og udfordre organisatoriske, administrative og evt. lovgivningsmæssige barrierer for helhedspræget brobygning Pilotindsatsen involverer 1 afgangsklasse / 1 afgangshold (gerne DUR-klasser) på hver af de gymnasiale uddannelser, der har tilmeldt sig projektet: Deltagende gymnasieuddannelser VUC Roskilde Roskilde Katedralskole (STX) Roskilde Handelsskole (HHX) Roskilde Tekniske Gymnasium (HTX) Himmelev Gymnasium (STX) Tre faser Indsatsen forløber over tre faser: 1) Forberedende indsats (2 timer) 2) Obligatorisk brobygning med valgfrie pakker (2-3 dage) 3) Opfølgende indsats (efterår 2013-forår 2014) Obligatorisk Forberedende indsats Brobygningsforløbet er obligatorisk for at forhindre, at ressourcesvage elever fravælger brobygning (kun ca. 30% af eleverne vælger aktuelt det nationale tilbud om studiepraktik). Til gengæld er der en del valgfrihed og bevidst målgrupperetning indlagt i den nye indsats. Forberedende indsats (september 2013) 2 timer pr. klasse, foregår i klassen, obligatorisk 1) Orientering v/ studievalgsvejlederen om, at der er fokus på at guide eleverne i valgprocessen 2) Samtalegrupper med elever og 3-4 rolleler. Rollelerne er studerende og erhvervsaktive fra studier/jobs, der er relevante for den gymnasiale retning, som skolen har (merkantil, teknisk, almen). Eleverne cirkulerer mellem grupperne 6

og får en personlig og erhvervsrettet indgang til brobygningen. Formålet med samtalerne er at rette elevernes fokus på studie- og karrierevalgsprocessen ikke oplysning om specifikke brancher eller studier. Samtalegrupperne faciliteres af studievalgsvejlederen og lokale studievejledere 3) Eleverne får mulighed for at booke personlig vejledning hos studievalgsvejlederen 4) Eleverne skal formulere spørgsmål og interesser i forhold til den kommende, obligatoriske brobygning. Evt. også foretage endeligt valg af brobygningstilbud. Obligatorisk brobygning med valgfri pakker Organiseret på tværs af gymnasierne Obligatorisk brobygning (uge 43, oktober 2013) Varighed 2-3 dage. Deltagelse og dokumentation er obligatorisk. Eleverne kan vælge mellem fire pakker, der på forskellige måder tilgodeser de unge mænds (og de unges) behov for erhvervs- og livsperspektiv i studievejledningen. Pakkerne organiseres på tværs af de deltagende gymnasier: Pakke 1 studiepraktik 3 dages studiepraktik (= det nationale initiativ) Pakke 2 fortælleværksteder om uddannelsesvalg 2-3 dages workshop om uddannelsesvalg, organiseret som fortælleværksteder, jf. Camilla Hutters og Jo Krøjer: Metodehåndbog i fortælleværksteder (2006): http://ffd.dk/media/344437/metode_fortaelle.pdf. 4-8 deltagere pr. workshop. Camilla Hutters hyres evt. ind til at forestå workshoppen. Pakke 3 individuel virksomhedspraktik 2-3 dages individuel virksomhedspraktik på lokale virksomheder, fx Stryhns, Danske Bank, Roskilde Kommune, Roskilde Sygehus, Politiet, Folkeskole (og SFO), Industri/håndværk. Pakke 4 studieworkshop med studerende og undervisere fra de videregående uddannelser Workshop på gymnasierne med studerende og undervisere fra de videregående uddannelser fortrinsvis dem, der deltager i projektet - samt vejledere. Fokus på den personlige kontakt og uddybende vejledning. Obligatorisk dokumentation Der vil være krav om dokumentation af brobygningsforløbet, uanset hvilken pakke, eleverne vælger. Dokumentationen får en drengemotiverende form, fx e-portfolio, fotos fra brobygningen el. lign. Formålet er individuel afklaring samt udveksling og videndeling med de andre elever. Dokumentationen bliver lagt ud på en fælles facebook-side og kan indgå i den opfølgende indsats (se nedenfor). Der kan følges op på dokumentationen i medie- og danskundervisningen, fx som en dansk stil eller et formidlingsemne. Opfølgende indsats Opfølgende indsats Formidling og kommunikation om brobygningserfaringen på social platform, fx en fælles facebookgruppe for de deltagende klasser Rolleler, virksomhedsejere og andre eksterne aktører inviteres evt. med til dialog Facebookgruppen kan også være kanal for kommunikation med vejlederne Udvikling og brug af facebookgruppen kan være et projekt i dansk- og 7

medieundervisningen Siden vedligeholdes oktober 2013-april 2014 for at imødekomme behovet for kontinuerlig hjælp til studievalgsafklaring Siden skal passes af en redaktør, der er etisk og sprogligt filter Facebookgruppen kan hvis der findes yderligere ressourcer være fundament i en selvstændig pilotindsats omkring sociale medier og dialogbaseret brobygning 8

STATUS VED PROJEKTÅRETS SLUTNING, JUNI 2013 Det har været et spændende og øjenåbnende arbejde at designe en brobygningsindsats, der for alvor kan indfange de unge mænd i gymnasierne og gøre dem interesserede hhv. kvalificere deres valg af videregående uddannelse. Arbejdet i projektgruppen har været engageret og målrettet hele vejen igennem, og vores vurdering er, at vi er landet på et projekt, som har meget stort potentiale til at flytte på de negative drengetal. Vores udfordring er, at DUR-institutionernes tilmeldinger til Veje til videregående uddannelser ikke er særlig stor. Pt. ser billedet således ud: Roskilde Katedralskole 1 koordinator (50 timer) 2-3 deltagere (à 20 timer) Roskilde Handelsskole (HHX) 1 koordinator (50 timer) Et antal deltagere (à 10 timer) VUC Roskilde 1 koordinator (50 timer) Roskilde Tekniske Skole (HTX) 1 koordinator (50 timer) Evt. en deltager (20 timer) Himmelev Gymnasium 1 koordinator (50 timer) UCSJ Uafklaret 2 RUC Uafklaret Erhvervsakademi Sjælland Uafklaret Studievalg Sjælland 4 x 2 timer til den forberedende indsats Roskilde Kommune 1 projektleder (100 timer) Det er især den svigtende opbakning fra Studievalg Sjælland og de videregående uddannelser, der er kritisk. Disse har været en del af projektet i 2012-2013, men de tøver med at melde sig ind igen for det kommende skoleår. Årsagen skal formodentlig findes i, at deltagelsen i Veje til videregående uddannelser skal finansieres 100% af deltagerinstitutionerne selv, og at den derfor bliver prioriteret væk, når budgetterne strammer. Muligvis spiller det også ind, at planlægningsgruppens kendskab til projektet måske ikke har været så stor, da projektdesignet pga. den sene start først er blevet færdiggjort i maj 2013. I afsnittet om Anbefalinger: Indsatser i 2013-2014 (s. 10-13) har vi forsøgt at tage højde for den uklare tilmeldingssituation på afrapporteringstidspunktet. 2 UCSJ har i indeværende år stået for den ene af Veje til videregående uddannelsers projektledere, Annette K. Pedersen. 9

ANBEFALINGER: INDSATSER I 2013-2014 GENNEMFØRELSE AF PILOTINDSATS STOR ELLER LILLE MODEL ELLER INGENTING? På baggrund af den usikre tilmeldingssituation ser vi tre scenarier for Veje til videregående uddannelser i 2013-2014: a) Pilotindsatsen, Ny brobygning til videregående uddannelser gennemføres i en lille, som kan realiseres, hvis mindst to af de videregående uddannelser (UCSJ, RUC, Erhvervsakademi Sjælland) gentilmelder sig. I gentilmeldingen skal ligge 50 timer til en koordinator og 100 timer til en projektleder 3. Desuden vil det være godt, hvis Studievalg Sjælland øger deres tilmelding med 20 timer mere til udvikling og deltagelse i opfølgende vejledning. Den lille er uddybet nedenfor. b) Pilotindsatsen ny brobygning til videregående uddannelser gennemføres i den store, som er beskrevet s. 6-8. Kræver tilmelding fra mindst to af de videregående uddannelser (UCSJ, RUC, Erhvervsakademi Sjælland) + gentilmelding af 1 projektleder (100 timer) + udvidet tilmelding fra Studievalg Sjælland (ca. 110 timer). c) Veje til videregående uddannelser nedlægges, og pilotindsatsen gennemføres ikke. Dette vil være konsekvensen, hvis der ikke tilmelder sig mindst to af de videregående uddannelser heri indeholdt 100 projektledertimer. Vi vil klart anbefale, at der kæmpes for at realisere den store, da den med sine fire forskellige brobygningspakker og den dialogiske opfølgning via de sociale medier udgør en meget komplet afprøvning af de nye brobygningsværktøjer, som forskningen peger hen mod. Samtidig vil vi understrege, at den lille selv om den er væsentligt mindre stadig må anses for at være et spændende bidrag til afprøvningen af nye, drengerettede brobygningsformer. Begge ler lever i høj grad op til DUR s overordnede målsætninger: At få flere drenge og unge mænd til at gennemføre uddannelse At styrke samarbejdet horisontalt og vertikalt i uddannelsessektoren At bygge indsatserne på drengenes perspektiv og hele livssituation En mulighed kan være, at styregruppen går ind i at forsøge at skaffe ekstern finansiering, så deltagerinstitutionerne kan blive helt eller delvist kompenseret for de timer, de skal investere i projektet. 3 Hvis UCSJ ikke gentilmelder Annette K. Pedersen som projektleder, står projektet med halv kapacitet på projektledersiden. 10

UDDYBELSE AF DEN LILLE MODEL Bemærk: Der er både en A og B. Oversigt over beregnet ressourceforbrug findes som bilag, s. 14-20 i denne rapport. Overordnede mål Samme som store (se s. 6) Beskrivelse af indsatsen Justeringer i forhold til den store : Forberedende indsats (september 2013) Samme varighed, obligatorisk Orientering v/ studievalgsvejlederen (bevares) Samtalegrupper med elever og 3-4 rolleler (bevares) Personlig vejledning med studievalgsvejleder (udelades) Obligatorisk brobygning (uge 43, oktober 2013) lille A Samme varighed, færre valgmuligheder, obligatorisk Studiepraktik (bevares) Fortælleværksteder (udelades) Virksomhedspraktik (bevares) Studieworkshop (udelades) Dokumentation (bevares) Obligatorisk brobygning (uge 43, oktober 2013) lille B Samme varighed, færre valgmuligheder, obligatorisk Studiepraktik (bevares) Fortælleværksteder (udelades) Virksomhedspraktik (udelades) Studieworkshop (bevares) Dokumentation (bevares) Opfølgende indsats Facebookgruppen udvikles ikke som dynamisk dialogforum, men bliver et én-gangfor-alle udstillingsvindue for elevernes dokumentation af deres brobygningsoplevelser og tanker. Derudover bliver der evt. mulighed for (begrænset) individuel, opfølgende vejledning v. de fire vejledere i projektgruppen fra hhv. Studievalg Sjælland, UCSJ, EASJ, Roskilde Universitet 11

2013-2014: FÆRDIGGØRELSE AF PROJEKTDESIGN DESIGN AF EVALUERING GENNEMFØRELSE AF PILOTINDSATS GENNEMFØRELSE OG BEARBEJDNING AF EVALUERING AFRAPPORTERING ANBEFALINGER TIL SPREDNING Hvis det lykkes at skaffe tilmeldinger/ressourcer til den store eller den lille, vil DUR-året 2013-2014 se således ud for Veje til videregående uddannelser : 12/8-11/10 2013 Færdiggørelse af projektdesign på pilotindsatsen Ny brobygning til videregående uddannelser. 12/8-11/10 Design af evaluering: Når pilotindsatsen er afviklet, skal den evalueres med henblik på at afdække, hvor der er spredningspotentiale. Designarbejdet foregår på 2 workshops i projektgruppen samt evt. 1-2 møder i mindre grupper. September-oktober 2013 Evt. april 2014 September 2013 -april 2014 Gennemførelse af pilotindsatsen Ny brobygning til videregående uddannelser, enten i stor eller lille. Hvis det bliver stor, vil den opfølgende indsats foregå løbende fra oktober 2013- april 2014 Gennemførelse og bearbejdning af evalueringen: Evalueringen gennemføres ude på institutionerne umiddelbart under og efter indsatserne, dvs. i september 2013-april 2014 (afhængig af stor eller lille ). De lokale vejledere står for gennemførelsen. Evalueringskriterierne vil være både kvantitative og kvalitative. Resultatet af evalueringen skal danne grundlag for anbefalinger til, hvilke delindsatser, der har spredningspotentiale samt hvilke organisatoriske rammevilkår, der evt. skal arbejdes med for at lette nye, samarbejdende typer brobygning. Bearbejdning og analyse af evalueringerne sker på 2-3 workshops i projektgruppen. Maj-juni 2014 Afrapportering - anbefalinger til spredning: Veje til videregående uddannelser slutter DUR-året 2013-2014 med en fremadrettet afrapportering, hvor vi vil komme med anbefalinger til, hvilke af de afprøvede indsatser, vi ser et spredningspotentiale i. Arbejdet med input til afrapporteringen sker på 1-2 workshops i projektgruppen. Projektlederne forfatter den endelige afrapportering. 12

FORSKNINGSBISTAND Da Veje til videregående uddannelser er et ny-oprettet projekt i 2013, er der ikke tilknyttet forskningsbistand til projektet. Vi har derfor efter brobygningskonferencen i maj 2013 sonderet mulighederne for at få forskningsbistand fra UCSJ, hvor man har haft fokus på lignende problemstillinger i forsknings- og udviklingsafdelingen. Randi Andersen og Jimmy Krab, UCSJ har givet os et tilbud om at deltage i deres åbne forskningsværksteder, under forudsætning af, at UCSJ opretholder sin deltagelse i Veje til videregående uddannelser. Forskningsværkstederne finder sted 30/8, 10/10 og 26/11 2013. Vi anbefaler, at Veje til videregående uddannelser takker ja til dette samarbejde med UCSJ. I forskningsværkstederne vil vi kunne få sparring på indholdet af vores indsatser, på design og gennemførelse af evalueringen samt videre spredningsdesign og evt. yderligere forskningsinddragelse. Endelig har Camilla Hutters fra CEFU (Center for Ungdomsforskning) tilbudt os sparring undervejs, da hun påbegynder et større projekt i efteråret, der afprøver nye veje i vejledningen i forhold til gymnasierne. Projektgruppen, den 20. juni 2013 Bilag, s. 14-20 Oversigter over beregnet ressourceforbrug 2013-2014 A Forberedende indsats, stor og lille B 2-3 dages obligatorisk brobygning, stor og lille C Opfølgende indsats, stor og lille D Udarbejdelse af evalueringsdesign E Gennemførelse og bearbejdning af evaluering F Afrapportering inkl anbefalinger til spredning 13

OVERSIGT A - 2 timers forberedende indsats (4 klasser/hold, ca. 100 elever) Studievalgsvejleder Peter Tystrup (Studievalg Sjælland) Stor Orientering Samtalegrupper m. rolleler Formulere afklaringsspørgsmål Personlig vejledning m. studievalgsvejleder 70,5 timer (udvikling og gennemførelse) Lille Model Orientering Samtalegrupper m. rolleler Formulere afklaringsspørgsmål 70,5 10,5 timer (udvikling og gennemførelse) 10,5 Studievejleder Annette K. Pedersen Projektleder (UCSJ) Studievejleder Birgit Munkvad (EASJ) Studievejleder Stine Floutrup (Roskilde Universitet) Studievejledere på de fire deltagende gymnasiale uddannelser: Irma Kobæk (Roskilde Katedralskole) Marianne Barsøe (Roskilde Handelsskole, HHX) Ronald Karlsen (Roskilde Tekniske Gymnasium) Morten Bøgetoft (VUC Roskilde) Michael Rasmussen (Himmelev Gymnasium) 5 timer (projektledelse) 5 5 timer (projektledelse) 5 15 timer pr. vejleder (udvikling og gennemførelse) 15 15 timer pr. vejleder (udvikling og gennemførelse) 15 Projektleder, Roskilde Kommune 5 timer (projektledelse) 5 5 timer (projektledelse) 5 Lærere på de deltagende gymnasiale uddannelser (evt. tilknyttet en DUR-klasse, hvis en sådan oprettes) Elever på de deltagende gymnasiale uddannelser (helst tilknyttet en DUR-klasse, hvis en sådan oprettes) 14

OVERSIGT B - 2-3 dages obligatorisk brobygning med valgfrie pakker (4 klasser/hold, ca. 100 elever) Studievalgsvejleder Peter Tystrup (Studievalg Sjælland) Studievejleder Annette K. Pedersen Projektleder (UCSJ) Studievejleder Birgit Munkvad (EASJ) Stor Studiepraktik Fortælleværksteder Virksomhedspraktik Studieworkshop Dokumentation Lille Model A Studiepraktik Virksomhedspraktik Dokumentation (øget ressource til virksomhedspraktik pga bortfald af andre aktiviteter) Lille Model B Studiepraktik Studieworkshop Dokumentation (øget ressource til studieworkshop pga bortfald af andre aktiviteter) 6 timer (udvikling) 76,5 6 timer (udvikling) 16,5 6 timer (udvikling) 16,5 15 timer (projektledelse, udvikling og rekruttering til studieworkshop) 20 timer (udvikling og rekruttering til virksomhedspraktik) 5 timer (rekruttering til studieworkshop) 20 15 timer generel projektledelse 20 15 timer (projektledelse, udvikling og rekruttering til studieworkshop) 25 20 timer (udvikling og rekruttering til virksomhedspraktik) 20 5 timer (rekruttering til studieworkshop) 20 5 Studievejleder Stine Floutrup (Roskilde Universitet) 20 timer (udvikling og gennemførelse af fortælleværksted) 5 timer (rekruttering til studieworkshop) 25 6 timer (udvikling) 6 6 timer (udvikling) 5 timer (rekruttering til studieworkshop) 11 Studievejledere på de fire deltagende gymnasiale uddannelser: Irma Kobæk (Roskilde Katedralskole) Marianne Barsøe (Roskilde Handelsskole, HHX) Ronald Karlsen (Roskilde Tekniske Gymnasium) Morten Bøgetoft (VUC 1 x 20 timer 1 vejleder (udvikling og rekruttering til virksomhedspraktik) 4 x 5 timer 4 vejledere (administration i forbindelse med virksomhedspraktik) 2 x 8 timer 2 vejledere (udvikling af studieworkshop) 4 x 2 timer alle vejledere 126 39 pr. vejleder 1 x 20 timer 1 vejleder (udvikling og rekruttering til virksomhedspraktik) 4 x 5 timer 4 vejledere (administration i forbindelse med virksomhedspraktik) 1 x 5 timer 1 vejleder (udvikling af dokumentation) 4 x 3 timer alle vejledere 72 18 pr. vejleder 2 x 8 timer 2 vejledere (udvikling af studieworkshop) 2 timer alle vejledere (rekruttering til studieworkshop) 4 x 10 timer 4 vejledere (facilitering af studieworkshops) 1 x 5 timer 1 vejleder 96 24 pr. vejleder 15

Roskilde) Michael Rasmussen (Himmelev Gymnasium) (rekruttering til studieworkshop) 3 x 10 timer 3 vejledere (facilitering af studieworkshops) 1 x 5 timer 1 vejleder (udvikling af dokumentation) 4 x 3 timer alle vejledere (gennemførelse af dokumentation) (gennemførelse af dokumentation) (udvikling af dokumentation) 4 x 3 timer alle vejledere (gennemførelse af dokumentation) Projektleder, Roskilde Kommune 20 timer (udvikling og rekruttering til virksomhedspraktik) 15 timer (generel projektledelse) 40 20 timer (udvikling og rekruttering til virksomhedspraktik) 15 timer (generel projektledelse) 40 15 timer (generel projektledelse) 20 Lærere eller andet personale på de deltagende gymnasiale uddannelser (evt. tilknyttet DUR-klasse, hvis en sådan oprettes) 10 timer - dansklærer (forberedelse og gennemførelse af fortælleværksted) 20 timer 1-2 mediefags- og dansklærere (udvikling af dokumentation) 30 20 timer 1-2 mediefags- og dansklærere (udvikling af dokumentation) 20 2 x 10 timer lærere eller andre studievejledere (facilitering af studieworkshops) 20 timer 1-2 mediefags- og dansklærere (udvikling af dokumentation) 40 Elever på de deltagende gymnasiale uddannelser (helst tilknyttet en DUR-klasse, hvis en sådan oprettes) Eksterne, betalte aktører Camilla Hutters, CEFU (konsulent og evt. deltager i fortælleværksted) ca. 10.000,- Denne post er ikke vital for gennemførelsen af fortælleværkstedet 16

OVERSIGT C - Opfølgende indsats efterår 2013 - april 2014 (4 klasser/hold, ca. 100 elever) Studievalgsvejleder Peter Tystrup (Studievalg Sjælland) Studievejleder Annette K. Pedersen Projektleder (UCSJ) Studievejleder Birgit Munkvad (EASJ) Studievejleder Stine Floutrup (Roskilde Universitet) Studievejledere på de fire deltagende gymnasiale uddannelser: Irma Kobæk (Roskilde Katedralskole) Marianne Barsøe (Roskilde Handelsskole, HHX) Ronald Karlsen (Roskilde Tekniske Gymnasium) Morten Bøgetoft (VUC Roskilde) Michael Rasmussen (Himmelev Gymnasium) Stor 6 timer (udvikling) 10 timer (deltagelse efterår 2013- april 2014) 10 timer (projektledelse og udvikling) 10 timer (deltagelse efterår 2013- april 2014) 6 timer (udvikling) 10 timer (deltagelse efterår 2013- april 2014) 6 timer (udvikling) 10 timer (deltagelse efterår 2013- april 2014) 3 x 6 timer 3 vejledere (udvikling) 1 x 15 timer 1 vejleder (udvikling) 4 x 20 timer 4 vejledere (deltagelse efterår 2013-april 2014) Lille Model A 92,5 15 t (afklarende vejledning) 40 15 t (afklarende vejledning) 41 15 t (afklarende vejledning) 41 15 t (afklarende vejledning) 239 (60 pr. Lille Model B 31,5 15 t (afklarende vejledning) 35 15 t (afklarende vejledning) 35 15 t (afklarende vejledning) 21 15 t (afklarende vejledning) 72 (18 pr. 31,5 35 20 26 96 (24 pr. Projektleder, Roskilde Kommune Lærere på de deltagende gymnasiale uddannelser (evt. tilknyttet en DUR-klasse, hvis en sådan oprettes) 10 timer (projektledelse og udvikling) 1 x 15 timer 1 mediefagslærer (udvikling) 1 x 20 timer (drift) 1 kommunikationsmedarbejder eller lign. 50 10 timer 50 10 timer 30 (projektledelse) (projektledelse) 65 20 40 Elever på de deltagende gymnasiale uddannelser (helst tilknyttet en DUR-klasse, hvis en sådan oprettes) 2 elever fra hver skole deltager i udvikling og drift gratis 17

Færdiggørelse af projektdesign august-september 2013 Udføres af projektledere og koordinatorer beregning af ressourceforbrug er inkluderet i OVERSIGT A, B OG C (se ovenfor). OVERSIGT D - Udarbejdelse af evalueringsdesign august-oktober 2013 Studievalgsvejleder Peter Tystrup (Studievalg Sjælland) Studievejleder Annette K. Pedersen Projektleder (UCSJ) Studievejleder Birgit Munkvad (EASJ) Studievejleder Stine Floutrup (Roskilde Universitet) Studievejledere på de fire deltagende gymnasiale uddannelser: Irma Kobæk (Roskilde Katedralskole) Marianne Barsøe (Roskilde Handelsskole, HHX) Ronald Karlsen (Roskilde Tekniske Gymnasium) Morten Bøgetoft (VUC Roskilde) Michael Rasmussen (Himmelev Gymnasium) Projektleder, Roskilde Kommune Lærere på de deltagende gymnasiale uddannelser (evt. tilknyttet en DUR-klasse, hvis en sådan oprettes) Elever på de deltagende gymnasiale uddannelser (helst tilknyttet en DUR-klasse, hvis en sådan oprettes) Stor Lille Model A 4 timer (udvikling) 102,5 Samme som stor 10 timer (udvikling, projektledelse) 60 Samme som stor 4 timer (udvikling) 45 Samme som stor 4 timer (udvikling) 45 Samme som stor 3 x 4 timer 3 vejledere (udvikling) 1 x 8 timer 1 vejleder (udvikling) 10 timer (projektledelse og udvikling) 259 (65 pr. Samme som stor Lille Model B 41,5 Samme som stor 55 Samme som stor 39 Samme som stor 24 Samme som stor 92 (23 pr. Samme som stor 60 Samme som stor 60 Samme som stor 40 65 20 40 41,5 55 24 30 116 (29 pr. 18

OVERSIGT E Gennemførelse og bearbejdning af evaluering september 2013-april 2014 Studievalgsvejleder Peter Tystrup (Studievalg Sjælland) Studievejleder Annette K. Pedersen Projektleder (UCSJ) Studievejleder Birgit Munkvad (EASJ) Studievejleder Stine Floutrup (Roskilde Universitet) Studievejledere på de fire deltagende gymnasiale uddannelser: Irma Kobæk (Roskilde Katedralskole) Marianne Barsøe (Roskilde Handelsskole, HHX) Ronald Karlsen (Roskilde Tekniske Gymnasium) Morten Bøgetoft (VUC Roskilde) Michael Rasmussen (Himmelev Gymnasium) Projektleder, Roskilde Kommune Lærere på de deltagende gymnasiale uddannelser (evt. tilknyttet en DUR-klasse, hvis en sådan oprettes) Stor Lille Model A 6 timer (bearbejdning) 108,5 Samme som stor 10 timer (bearbejdning, projektledelse) 70 Samme som stor 6 timer (bearbejdning) 51 Samme som stor 6 timer (bearbejdning) 51 Samme som stor 4 x 10 timer alle vejledere (gennemførelse og bearbejdning) 10 timer (bearbejdning, projektledelse) 4 x 5 timer 1 lærer pr. klasse (gennemførelse) 299 (75 pr. Samme som stor 70 Samme som stor 85 4 x 5 timer 1 lærer pr. klasse (gennemførelse) Lille Model B 47,5 Samme som stor 65 Samme som stor 45 Samme som stor 30 Samme som stor 132 (33 pr. Samme som stor 70 Samme som stor 40 4 x 5 timer 1 lærer pr. klasse (gennemførelse) 47,5 65 30 36 156 (39 pr. 50 60 Kan undværes Kan undværes Elever på de deltagende gymnasiale uddannelser (helst tilknyttet en DUR-klasse, hvis en sådan oprettes) 19

OVERSIGT F Afrapportering inkl anbefalinger til spredning maj-juni 2014 Studievalgsvejleder Peter Tystrup (Studievalg Sjælland) Studievejleder Annette K. Pedersen Projektleder (UCSJ) Studievejleder Birgit Munkvad (EASJ) Studievejleder Stine Floutrup (Roskilde Universitet) Studievejledere på de fire deltagende gymnasiale uddannelser: Irma Kobæk (Roskilde Katedralskole) Marianne Barsøe (Roskilde Handelsskole, HHX) Ronald Karlsen (Roskilde Tekniske Gymnasium) Morten Bøgetoft (VUC Roskilde) Michael Rasmussen (Himmelev Gymnasium) Stor Lille Model A 4 timer 112,5 Samme som stor 10 timer 80 Samme som stor 4 timer 55 Samme som stor 4 timer 55 Samme som stor 4 x 4 timer alle vejledere 315 (79 pr. Samme som stor Projektleder, Roskilde Kommune 20 timer 90 Samme som stor Lærere på de deltagende gymnasiale uddannelser 85 (evt. tilknyttet en DUR-klasse, hvis en sådan (= 4,5 oprettes) deltager) Elever på de deltagende gymnasiale uddannelser (helst tilknyttet en DUR-klasse, hvis en sådan oprettes) Lille Model B 51,5 Samme som stor 75 Samme som stor 50 Samme som stor 35 Samme som stor 148 (37 pr. Samme som stor 90 Samme som stor 40 (= 2 deltagere) 51,5 75 35 41 172 (43 pr. 70 60 (= 3 deltagere) OBS! Deltagelse i workshops er indregnet i punktet udvikling. Alle resttimer i forhold til normeringen (100 t projektleder, 50 t koordinator, 20 t deltager) er buffere, der kan bruges til decideret spredningsdesign eller til at udvide og supplere de planlagte indsatser. 20