Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj 2014 Indhold Indledning 1 Formulering af opgaverne 2 Biologi 3 Formålet med de digitale prøver i biologi 3 Årets opgavesæt i biologi 4 Elevers besvarelse af udvalgte opgaver 5 Geografi 13 Formålet med de digitale prøver i geografi 13 Årets opgavesæt i geografi 14 Elevers besvarelse af udvalgte opgaver 15 Generelt Bemærkninger og gode råd til undervisningen 23 Prøverne maj 2015 24 1

Indledning Der har nu været afholdt digitale skriftlige prøver i biologi i ni år og i geografi i otte år. Et stort flertal af skolerne gennemførte prøverne i geografi og biologi digitalt. Prøverne i geografi og biologi blev vellykket gennemført i 2014 henholdsvis i biologi den 13. og i geografi den 14. maj. Formulering af opgaverne Hovedparten af slutmålene i biologi og geografi er meget bredt formuleret, hvilket også gør sig gældende for langt de fleste af de tilhørende trinmål. Det er derfor nødvendigt, at opgavekommissionen ud fra målene udleder og identificerer, hvad den enkelte opgave skal prøve eleven i. Med henblik på at opgavebesvarelsen skal give et reelt billede af elevens tilegnede forståelse, viden og indsigt i faget, er opgaverne generelt opbygget med en kort, oplysende indledningstekst, et spørgsmål og et antal svarmuligheder. Hele opgaveteksten forsøges udformet så præcist og kortfattet som muligt. Teksten må dog ikke blive for kortfattet, da besvarelsen derved kan komme til alene at vægte paratviden. Opgaven må på den anden side ikke tendere til at blive en læseopgave. Eleven skal i sin besvarelse af opgaverne have mulighed for at kunne ræsonnere sig frem til den fagligt korrekte svarmulighed ved at sammenholde opgavens indledende oplysninger med spørgsmålet, svarmulighederne og den viden og indsigt, som eleven har tilegnet sig i undervisningen - og i sit øvrige liv. De fleste opgaver suppleres med en illustration og/eller et skema. Til besvarelse af årets geografiopgaver skulle eleverne ikke benytte en separat materialesamling, som ved prøverne i tidligere år. Opgavesættene indledes med en kort præsentation af årets tema. Her ses indledningen til opgavesættet i geografi. 2

Biologi Formålet med de digitale prøver i biologi Ved afslutningen af 9. klasse prøves eleven i sin faglige viden og indsigt i biologi. Målet med den undervisning, der ligger til grund for elevens faglige viden og indsigt, er beskrevet i fagets slutmål. Den digitale prøve i biologi tager således udgangspunkt i fagets slutmål, og over en årrække vil elever gennem den digitale prøve blive prøvet i så mange af slutmålene, som det er muligt. Ved den digitale biologiprøve skal eleven have mulighed for at få bedømt sin viden om og indsigt i de centrale kundskabs- og færdighedsområder: De levende organismer og deres omgivende natur, Miljø og sundhed og Biologiens anvendelse. Der stilles desuden krav om, at eleven viser, i hvilket omfang der er tilegnet kundskaber og færdigheder inden for relevante dele af fagets Arbejdsmåder og tankegange. Mål og krav er beskrevet i fagets trin- og slutmål, som de fremgår af Fælles Mål 2009 Biologi, faghæfte nummer 15, der findes elektronisk på www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles%20maal%2 02009%20-%20Biologi.aspx Eleverne skal, jf. Fælles Mål 2009 for biologi, blive i stand til at overføre og anvende den tilegnede, grundlæggende biologiske viden og indsigt i andre sammenhænge end de emner og problemstillinger, som de i undervisningen har beskæftiget sig med. Det er grundlaget for, at der i prøven kan stilles opgaver inden for forskellige biologiske emner, som eleven ikke nødvendigvis har arbejdet med i undervisningen. For at eleven skal kunne forholde sig til opgavens indhold, skal eleven derfor anvende den grundlæggende biologiske viden og indsigt, som er tilegnet gennem undervisningen. Det er vigtigt, at eleverne bliver i stand til at benytte deres forståelse af faglige begreber, processer, metoder og sammenhænge, i sammenhænge, der er uafhængig af den undervisningssituation, som de er tilegnet i. Eksempelvis skal begrebet fotosyntese i biologi kunne anvendes i andre sammenhænge end alene i eksempelvis emnet Skovens økologi. 3

Årets opgavesæt i biologi Temaet for opgaverne var Fisk i sø, å og hav. Eleverne skulle bl.a. forholde sig til opgaver, som handlede om evolution, tilpasning, fotosyntese, O 2 -forhold i forskellige sammenhænge og spredning af organismer. Også opgaver vedr. mutationer, ph, osmose og sygdom og sundhed i relation til temaet blev inddraget. Det er ikke muligt med 20 opgaver, at eleverne bliver prøvet i alle fagets slut- og trinmål. De forskellige slut- og trinmål vil i den udstrækning, det er muligt, naturligt blive inddraget i løbet af en årrække. Alligevel berører opgaverne 15 trinmål efter 8. klassetrin og 17 trinmål efter 9. klassetrin inden for tilsammen 11 slutmål. I faghæftet er der enkelte slutmål, der kræver elevens vurdering og/eller praktiske udførelse, hvilket det på grund af den digitale prøves udformning kan være svært eller umuligt at prøve eleverne i. Selvom eleverne ikke fysisk kan prøves i valg af udstyr, praktiske forsøg og undersøgelser, så er det alligevel muligt at udarbejde opgaver, som i et vist omfang kan prøve eleverne i dette se figuren med opgave 10 nedenfor. Disse slutmål med tilhørende trinmål rummer centrale naturfaglige færdigheder og skal selvfølgelig vægtes i undervisningen, så eleverne får alsidige muligheder for at tilegne sig hele fagets grundlæggende kundskaber og færdigheder. Opgavesættene indledes med en kort præsentation af årets tema. Her ses indledningen til opgavesættet i biologi. 4

Elevers besvarelse af udvalgte opgaver Opgave 6. Var en såkaldt closetest opgave, hvor eleverne i de enkelte parenteser skulle vælge det korrekte ord, som passede i sætningen. Det var vigtigt, at eleverne nøje forholdt sig til fiskens blodkredsløb, som skematisk er vist på illustrationen. Fisk har et noget anderledes kredsløb end mennesker (som har et lungekredsløb og et kredsløb i kroppen). Eleven skulle her ræsonnere sig frem til, at fiskens hjerte pumper det ilt-/oxygenfattige/venøse blod (blåt) til gællerne, hvor det iltes/oxyderes (rødt) og ledes videre til organerne (aflevere ilt/o 2, bliver blåt) og tilbage til hjertet. Desuden skulle eleven vide, at ilt/o 2 bruges i cellernes mitokondrier, hvor energi frigives fra sukkerstoffer. Processen kaldes respiration. Der var ca. 50 % af eleverne, der kunne svare rigtigt på udsagnet om, at Når blodet er blevet iltet, løber det blandt andet til musklerne. Ca. 84 % kunne svare rigtigt på det efterfølgende: Derfra løber blodet vider til hjertet, men kun ca. 57 % kunne angive, hvorfra det pumpes til gællerne for at blive iltet. 5

Opgave 7. De tre forklaringer på iltsvind skyldes henholdsvis, at der er tilført mange næringssalte til vandet (hvilket har medført opblomstring af alger), mange alger dør og synker til bunden, hvor de rådner, dvs. at bakterier (under stort iltforbrug) nedbryder det organiske stof (de døde alger) ved havbunden. Eleverne scorede overraskende forskelligt på de tre rigtige forklaringer på iltsvind. Ca. 82 % af eleverne angav, at Bakterier har nedbrudt organisk stof ved havbunden., men kun ca. 60 % kunne angive, at Der er tilført mange næringssalte til farvandet.. Ca. 76 % angav, at Mange alger er sunket ned til bunden, hvor de rådner. 6

Opgave 9. I opgaven skulle eleven aflæse de tre kurver således, at i springlaget (er forklaret i indledende tekst) er der både stort fald i iltindhold og i temperatur. Desuden skulle eleven kunne ræsonnere sig frem til, at der foregår mest fotosyntese (med udskillelse af ilt) over springlaget (pga. mest sollys), hvor fiskene derfor har mest ilt til rådighed. Døde planktonalger synker ned til søbunden og ophobes der. Der skulle altså ikke afkrydses i den lodrette søjle på 15 meters dybde.. Denne færdighed, at aflæse kurver, hvilket indgår i flere fag udover naturfag (og især i matematik), var tilsyneladende vanskeligt for mange elever. Ca. 34 % af eleverne kunne angive, at Iltindholdet falder kraftigst i springlaget., hvor ca. 37 % angav, at Der er et stort temperaturfald. 65 % kunne angive, at Fisk har med O 2 til rådighed i søens vand over springlaget., hvor også ca. 48 % angav, at "Der foregår mest fotosyntese.. Endelig angav ca. 71 %, at Døde planktonalger ophobes på søbunden.. 7

Opgave 10 er et eksempel på en opgave, hvor eleverne prøves kendskab til udstyr i relation til et praktisk undersøgelse. Den indledende tekst i opgaven giver eleverne oplysninger om en undersøgelsesaktivitet, som går ud på at måle sigtdybden i en sø. Sigtdybden forklares ligeledes i indledningen. Disse oplysninger skal eleverne bruge til at kunne ræsonnere sig frem til det rigtige svar, hvilken der i dette tilfælde kun var ca. 30 % af eleverne, som var i stand til. Den lave svarprocent kan skyldes, at det kun er et fåtal af eleverne, som har arbejdet med dette redskab til at måle sigtdybden og at de ikke har været i stand til at ræsonnere sig frem ved udelukkelse af de fire andre viste redskaber. 8

Opgave 12. I opgaven skulle eleven kunne ræsonnere sig frem til, at i et akvarie uden tilførsel af ilt (ingen planter (= ingen fotosyntese), diffusion fra luften eller luftpumpe) og med mange fisk, vil fiskene udskille relativt meget CO 2 til vandet. CO 2 vil reagere med H 2 O (vand) og danne kulsyre (H 2 CO 3 ), som straks vil omdannes til HCO - 3 (hydrogenkarbonation) og H 3 O + (oxoniumion), som vil gøre vandet mere surt (= lavere ph). Dette er en svær opgave, og det kunne selvfølgelig ikke forventes, at eleven havde stiftet bekendtskab med ovenfor nævnte kemiske betegnelser. Over 46 % af eleverne kunne dog angive det rigtige svar. 9

Opgave 13. Også den opgave om osmose har en relativt høj sværhedsgrad, hvor eleven skulle ræsonnere sig frem til, hvad der vil ske i torskens celler, hvis fisken flyttes fra havvand med høj saltkoncentration (højere end i fiskens celler) til ferskvand med en lavere saltkoncentration (lavere end i fiskens celler). Da salt ikke passivt kan trænge gennem cellevæggen, så vil det i stedet være vandet, der vil forsøge at udligne saltkoncentrationen på begge sider af cellemembranen, og da torskecellen vil have større saltkoncentration end ferskvandet, så vil der diffundere vand ind i cellen. Osmose foregår fra en højere mod en lavere koncentration af vand, hvilket svarer til fra lavere mod højere koncentration af stoffer opløst i vand. Ca. 34 % af eleverne kunne angive det rigtige svar. 10

Opgave 15. Ca. 75 % af eleverne gav udtryk for at vide, at en mutation er en ændring i en celles arvemateriale. 11

Opgave 20. Opgaven prøvede elevens kendskab til kilder til tungmetaller (her kviksølv), opkoncentration i fødekæder (størst mængde i toprovdyr/fødekædens sidste led) og tungmetals skadevirkninger (kviksølv skader nervesystemet). Økologiske fisk har generelt et lavere indehold af tungmetaller. Desværre var en af svarmulighederne uhensigtsmæssigt formuleret: Man kan undgå indholdet af tungmetaller i kosten ved kun at spise økologiske fisk (se den overstregede svarmulighed i facitlisten nedenfor). Opgaven fokuserede på tungmetaller (her: kviksølv), som er giftige i miljøet og i den menneskelige organisme. Imidlertid er nogle tungmetaller nødvendige i meget små koncentrationer i den menneskelige organisme og vil først være giftige i højere koncentrationer. Desuden var ordet mindske i udsagnet uheldigvis blevet udskiftet med undgå. Disse fejl blev der taget højde for inden gennemførelsen af prøven, idet svarmuligheden udgik i det selvrettende program og facitlisten blev ændret i forhold til rettelse af papirudgaverne. Omsætningstabellen blev tilpasset det ændrede antal maksimale point. 70 % af eleverne kunne angive, at Kviksølv ophobes gennem fødekæden og ender i fødekædens sidste led., mens ca. 82 % af eleverne kunne angive, at Kviksølv kan skade nervesystemet hos mennesker.. 12

Geografi Formålet med de digitale prøver i geografi Ved afslutningen af 9. klasse prøves eleven i sin faglige viden og indsigt i geografi. Målet med den undervisning, der ligger til grund for elevens faglige viden og indsigt, er beskrevet i fagets slutmål. Den digitale prøve i geografi tager således udgangspunkt i fagets slutmål, og over en årrække vil elever gennem den digitale prøve blive prøvet i så mange af slutmålene, som det er muligt. Ved den digitale geografiprøve skal eleven have mulighed for at få bedømt sin viden om og forståelse af, at levevilkårene i et område er bestemt af samspillet mellem naturgrundlaget og menneskeskabte forhold, samt sin evne til at anvende geografisk viden. Der stilles desuden krav om, at eleven viser i hvilket omfang, der er tilegnet kundskaber og færdigheder inden for relevante dele af fagets arbejdsmåder og tankegange. Mål og krav er beskrevet i fagets trin- og slutmål, som de fremgår af Fælles Mål 2009 Geografi, faghæfte nummer 14, der findes elektronisk på www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles%20maal%2 02009%20-%20Geografi.aspx Eleverne skal, jf. Fælles Mål 2009 for geografi, blive i stand til at overføre og anvende den tilegnede, grundlæggende geografiske viden og indsigt i andre sammenhænge end de emner og problemstillinger, som de i undervisningen har beskæftiget sig med. Det er grundlaget for, at der i prøven kan stilles opgaver inden for forskellige geografiske emner, som eleven ikke nødvendigvis har arbejdet med i undervisningen. For at eleven skal kunne forholde sig til opgavens indhold, skal eleven derfor anvende den grundlæggende geografiske viden og indsigt, som er tilegnet sig gennem undervisningen. I faghæftet er der enkelte slutmål, der kræver elevens vurdering og/eller praktisk udførelse, hvilket der på grund af den digitale prøves udformning ikke kan prøves i. Det er dog vigtigt, at disse slutmål og tilhørende trinmål vægtes i undervisningen, så eleverne får alsidige muligheder for at tilegne sig fagets grundlæggende kundskaber og færdigheder. Grundlæggende er det elevernes evne til at kunne benytte deres forståelse af faglige begreber, processer, metoder og sammenhænge, uafhængigt af den undervisningssammenhæng de er tilegnet i, der evalueres ved prøven. Eksempelvis skal forståelsen af en befolkningspyramide i geografi ikke alene skal være knyttet til det udvalgte land, som indgik i undervisningen. 13

Årets opgavesæt i geografi Temaet for årets opgavesæt var Fattige og rige lande, hvilket havde en ligelig fordeling mellem naturgeografiske og kulturgeografiske elementer. Opgaverne havde blandt andet fokus på fattigdom i verden, bruttonationalprodukt, udviklingshjælp, FN, havstrømmes betydning for landbrug, klima, levevilkår samt aflæsning af kort og diagrammer. Eleverne skulle dette år ikke anvende en vedlagt materialesamling, men kort og diagrammer indsat i selve opgaven. Nogle opgaver var sat ind i faglige sammenhænge, som eleverne ikke nødvendigvis var blevet undervist i. Eleverne skulle derfor være i stand til at kunne anvende deres tilegnede kundskaber og færdigheder i en kontekst, i hvilken de ikke direkte var blevet undervist. Opgaveindholdet har forudsat en viden, som det må forventes, at eleven har tilegnet sig igennem den daglige undervisning. Ikke alle trinmål blev behandlet i afgangsprøvens 20 forskellige opgaver. Der vil være trinmål fra Arbejdsmåder og tankegange, hvor det vil kræve inddragelse af fx et aktivt feltarbejde eller det kunne være mere diskuterende emner, der ikke lader sig behandle med den digitale afgangsprøves nuværende, tekniske muligheder. De forskellige slut- og trinmål vil i den udstrækning, det er muligt, naturligt blive inddraget i løbet af en årrække. Årets opgaver berørte tilsammen i alt 14 slutmål. Det er vigtigt at pointere, at opgaverne ikke skal omfatte for meget tekst, så det i stedet mere bliver prøver i læsning. Alligevel er det dog nødvendigt med en vis tekstmængde, så det så vidt muligt undgås, at opgaverne alene prøver eleverne i paratviden. Dog skal eleverne ved opgaveløsningen også vise, at de har kendskab til og kan anvende geografiske fagbegreber. I faghæftet er der enkelte slutmål, der kræver elevens vurdering og/eller praktiske udførelse, hvilket det på grund af den digitale prøves udformning kan være svært eller umuligt at prøve eleverne i. Disse slutmål med tilhørende trinmål rummer centrale geografiske færdigheder og skal selvfølgelig vægtes i undervisningen, så eleverne får alsidige muligheder for at tilegne sig fagets grundlæggende kundskaber og færdigheder. 14

Elevers besvarelse af udvalgte opgaver Opgave 2. I opgaven forudsattes det, at eleverne kendte til begreberne udviklingsbistand og bruttonationalprodukt. Eleverne blev derfor i denne opgave prøvet i deres forståelse af BNP, men her i en mere konkret sammenhæng. Eleverne skulle samtidig have en indsigt i relevante begrundelser for at yde udviklingsbistand, men også en forståelse af naturgeografiske forhold og forbrugsmønstre.ca. 82 % af eleverne kunne besvare opgaven korrekt. 15

Opgave 5. Det forventedes, at eleverne var i besiddelse af viden om de omtalte landes beliggenhed eller at de kunne ræsonnere sig til det. I trin og slutmål indgår et kendskab til udvalgte lande og i undervisningsvejledningen står der, at For mange mennesker er geografiundervisningen ensbetydende med indlæring af navnestof og faktuelle oplysninger om lande. Dette indgår selvfølgelig som en helt naturlig del af al geografiundervisning, fx i arbejdet med regioner og lokaliteter og ikke mindst i arbejdet med globale mønstre og kortet som et centralt arbejdsredskab. Men kendskabet til vigtige navne skal indgå i en meningsfyldt sammenhæng. Opgaven var i høj grad en aflæsningsopgave, hvor eleverne fik udpeget de relevante havstrømme. Det var også vigtigt for besvarelsen, at eleverne kunne koble de oplysninger om havstrømme og nedbørsforhold, som de kunne uddrage af kortet. De korrekte besvarelser fordelte sig med henholdsvis 62 %, 56 %, 54 % og ca. 43 %. 16

Opgave 6. Det er vigtigt at lægge mærke til, at der i opgaven står størst hyppighed, hvorfor eleverne burde kunne udelukke meteornedslag, som korrekt svar. Der blev også spurgt til størst hyppighed, fordi det generelt kan være vanskeligt at udelukke, at de andre naturkatastrofer kan optræde i helt særlig tilfælde. Eleverne forventedes at kende til de forskellige naturkatastrofer, og hvor de typisk optræder og dermed være i stand til at udpege mønstre ved de levevilkår, der kan opleves rundt omkring på kloden. Kortet forventede at kunne spore eleverne ind på det rigtige svar, eksempelvis at en Tsunami sandsynligvis ikke vil optræde i lande, der ligger langt fra kyster. Ca. 54 % af eleverne kunne angive, at der i Nepal er stor risiko for laviner af sne, 89 % at tørke og hungersnød især kan ramme Niger, mens ca. 71 % kunne svare korrekt, at Mexico kan blive ramt af en tsunami. 17

Opgave 8. HDI og forventet levealder er begreber som er centrale i faget, bl.a. når eleverne arbejder med demografi. Længden af skolegang og antal telefoner pr. indbygger siger også noget centralt om et lands udviklingsniveau og velstand. Desuden er udledningen af CO 2 /indbygger med til at fortælle noget om et lands produktionsniveau. Hver især kan informationerne være med til at sige noget om de lande, der arbejdes med. Det er tilstræbt at landene ligger så langt som muligt fra hinanden, således at der ikke burde være usikkerhed om, hvor krydserne skal sættes. De to yderpoler bør i hvert fald kunne markeres ret hurtigt. Ca. 57 % af eleverne kunne angive Indien som land 1, ca. 85 % Norge som land 2, ca. 62 % af eleverne kunne angive Brasilien som land 3, mens ca. 81 % kunne angive Congo som land 4. 18

Opgave 10. Eleverne skulle aflæse og tolke på de fire forskellige hydrotermfigurer. Der var valgt fire forskellige lokaliteter. Det var væsentligt, at eleverne kunne tolke figurerne og vurdere, hvor det er meget tørt (ørken), hvor der er meget nedbør året rundt (regnskov), hvor der periodevist falder meget nedbør (monsunområde), og hvor der er store temperatursvingninger og periodevist meget kort højslette. Imidlertid blev det ved afviklingen af prøven klart, at der havde indsneget sig en fejl, idet der faktisk kan findes en ørken på en højslette. I rettevejledningen blev derfor gjort opmærksom på, at to svar skulle regnes for korrekte, uanset hvordan eleven havde sat krydserne se ovenfor under Højslette og Ørken. Mere end 71 % og 94 % af eleverne havde parret hydrotermfigur og højslette/ørken korrekt, mens ca. 47 % havde regnskov og ca. 38 % havde monsunområde korrekt parret. 19

Opgave 12. Opgaven er dels en aflæsningsopgave, der prøver eleverne i, om de kan aflæse temakort, og dels en opgave der tester eleverne i, om de kan udpege geografifaglige årsagsforklaringer altså tolke fagligt på de informationer de finder på kortet. Ca. 79 af eleverne kunne angive, at Mange børn i fattige lande har ikke tid til at gå i skole, fordi de skal hjælpe familien med at arbejde. og ca. 94 % kunne angive, at Afrika er den verdensdel, der har flest lande med mere end 60 % analfabeter. 20

Opgave 13. I denne opgave skulle eleverne forholde sig til de vindforhold, der er med til at skabe nogle af de ørkener, der findes rundt om i verden. Eleverne skulle sætte informationerne fra kortet og modellen sammen alternativt have viden om at de omtalte ørkener ligger, hvor der synker tør luft ned. Hvordan ørkener kan påvirkes af havstrømme, kan ikke aflæses af kortet eller modellen, men eleverne skulle ræsonnere sig frem til, hvordan ørkendannelse kan forstærkes. Endelig skulle eleverne tage stilling til, hvordan mennesket kan påvirke ørkendannelse. Ca. 64 % af eleverne kunne angive det rigtige svar subtropiske højtryk, kun ca. 17 % kolde havstrømme, men ca. 56 % kunne angive, at Nye områder med ørkener kan opstå, fordi jorden udpines på grund af stort befolkningspres. 21

Opgave 19. I denne opgave skulle eleverne vise, at de har en forståelse af sammenhængen mellem befolkningstilvækst, forbrugsmønstre og udledning af drivhusgasser. De forvendes med andre ord at vide noget om, hvor drivhusgasser bl.a. stammer fra, men også hvorfor befolkningstal kan stige. Ca. 91 % af eleverne kunne angive, at udledning af drivhusgasser kan have sammenhæng med, at indbyggeres forbrug stiger, ca. 52 % at metan er en af flere drivhusgasser, ca. 58 % at CO 2 bl.a. skyldes et øget forbrug af kulkraft, ca. 62 % at drivhusgas opfanger varmestråling og ca. 79 % at en stigning i et lands indbyggerantal især kan skyldes mange fødedygtige kvinder. 22

Bemærkninger og gode råd til undervisningen Der er stadig lærere, der udtrykker usikkerhed om, hvordan og med hvilke emner de skal tilrettelægge deres undervisning, så eleverne bliver bedst muligt forberedte til afgangsprøven i henholdsvis geografi og biologi. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at naturfagslæreren i sin årsplanlægning ikke i første omgang skal udpege de emner, som undervisningen skal handle om. Læreren skal ud fra slut- og trinmål målfastsætte (det vil sige udlede) de grundlæggende fagbegreber, faglige sammenhænge, faglige processer, faglige metoder osv., som det er hensigten, at eleverne skal tilegne sig gennem undervisningen. Dernæst skal læreren så vidt muligt i dialog med eleverne udvælge de emner, som egner sig til at omfatte de valgte faglige mål. Ved at fastsætte præcise faglige mål bliver læreren samtidig i stand til efterfølgende at evaluere, i hvilket omfang eleverne har tilegnet sig målene og får dermed mulighed for at tilrettelægge en efterfølgende undervisning i forhold til dette. Det er blevet hævdet, at indførelsen af den digitale afgangsprøve med hovedvægten på multiple-choice-opgaver tvinger undervisningen væk fra de praktiske undersøgelser i laboratoriet og i naturen. I stedet frygtes det, at undervisningen derved kan komme til at koncentrere sig om gold øvelse i faglig paratviden, og en såkaldt teaching for the test. som mange elever også vil kunne profitere fagligt af. En fastsættelse og konkretisering af de mål, der planlægges og undervises ud fra, vil være en fordel i forhold til de målrelaterede elevplaner, som skal indeholde angivelser af, hvilke grundlæggende faglige begreber, processer, metoder osv. gerne knyttet til emner, som eleverne forventes at tilegne sig i det kommende skoleår. Med Fælles Mål 2009 er der sket henholdsvis en delvis konkretisering og præcisering af de mest relevante mål. Og det er i formålet for henholdsvis geografi og biologi understreget, at eleverne også skal undervises ude af klasselokalet, og at laboratoriearbejde er en vigtig del af biologiundervisningen. De fælles trinmål og andre opfordringer til samarbejde har også som mål, at eleverne skal opleve og erkende, hvordan naturfagene er relevante for deres hverdag og vigtige elementer i samfundslivet og ikke kun indført for at bestå en test eller prøve. Det kan derfor anbefales, at man både alene, men især sammen i naturfagteamet studerer faghæfterne for henholdsvis geografi og biologi (og fysik/kemi) og overvejer, hvorledes man gennem en målrettet undervisning kan gennemføre en engagerende og perspektiverende fællesfaglig naturfagsundervisning, der kan omfatte fagenes forskellige områder. Dette vil ikke kun være uheldigt, men vil være helt misforstået! Det skyldes dels, at denne type undervisning ikke vil bibringe eleverne en funktionel faglig forståelse med mulighed for at anvende det tilegnede faglige stof i forskellige sammenhænge, dels at læreren ikke tager hensyn til de forskellige elevers læringspotentialer, og samtidig vil undervisningen ikke leve op til de krav, der er fastsat i Fælles Mål 2009 om bl.a. praktisk undersøgende og eksperimenterende arbejde, De 13 fælles trinmål for biologi, geografi og/eller fysik/kemi lægger op til en fællesfaglig naturfagsundervisning, som fokuserer på naturfaglige problemstillinger. Når eleverne desuden inddrages i udvælgelsen og formuleringen af sådanne fælles-naturfaglige problemstillinger, vil de opleve arbejdet som vedkommende. En sådan tilgang til naturfagsundervisningen, hvor relevante dele af fagene inddrages til belysning af for eleverne aktuelle og meningsfulde naturfaglige helheder, vil være meget motiverende for eleverne og vil 23

styrke deres tilegnelse af det faglige stof hvilket vil have en afsmittende virkning på deres præstationer ved prøven. lærerne, et tæt samarbejde mellem disse og tilrettelæggelse af fagene i en ugeplan, som vil støtte dette. En fællesfaglig naturfagsundervisning forudsætter både et solidt fagligt overblik hos Prøverne maj 2015 Oplysninger om, i hvilke fag den enkelte klasse skal prøves i i maj 2015, vil blive meddelt skolernes administration medio februar 2015. Oplysninger til eleverne om, hvilke fag de skal til prøve i, gives cirka en uge før de skriftlige prøver begynder. Udtræksprøverne i biologi og geografi afholdes i 2015 samme dag, onsdag den 13. maj 2015. 24