Danske Malermestre Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET
2 Ansættelsessamtalen Tekst: Niels Håkonsen Layout: Henrik Terney Forsidefoto: Kirsten Bille 1. udgave, 1. oplag Danske Malermestre, august, 2013 Teksterne må kun kopieres og eftergøres af medlemmer af Danske Malermestre.
3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Vigtige pointer rundt om samtalen Brug praktikken som ansættelsessamtale... 5 Førstehåndsindtrykket tæller... 5 Tænk også over formen... 5 Mester kan derfor overveje... 6 Forslag til samtaleemner Motivation... 7 Folkeskolekundskaber.... 7 Fritidsinteresser - fritidsjob... 8 Familie... 9 Fortæl om virksomheden... 10 Første dag i praktik Forslag til introduktion.... 11 ansættelsessamtalen
4 Forord Kære mester I denne brochure finder du et forslag til, hvordan du som mester kan blive endnu bedre til at ansætte den rigtige lærling, og hvordan du efterfølgende introducerer eleven til både det nye arbejde og til de nye kollegaer. Brochuren er udarbejdet på baggrund af en analyse vedrørende frafald i malerfaget, der viste, at nogle af de problemer, der fører til en ophævelse af uddannelsesaftalen i utide, kan skyldes, at eleven og virksomheden ikke har fået afstemt forventningerne til hinanden, inden ansættelsesforholdet begynder. Materialet er udarbejdet i samarbejde med Håndværksrådet. København, August 2013 Niels Håkonsen Uddannelseschef
5 Vigtige pointer - rundt om samtalen En ansættelsessamtale med en kommende lærling er kun ét af flere forskellige forhold, man som mester skal tænke på, inden uddannelsesaftalen underskrives. Brug praktikken som ansættelsessamtale Mange mestre bruger de almindelige tre måneders prøvetid som en slags udvidet ansættelsessamtale, især i forhold til lærlingens faglige niveau og evne til at indgå i et forpligtende arbejdsfællesskab. Ofte er det ikke mester selv, der arbejder sammen med (kører ud med) lærlingen, men de ansatte svende. Svendenes vurdering af lærlingen i de tre måneder er ofte afgørende for, om uddannelsesaftalen fortsætter ud over prøvetiden. Man kan med fordel gøre den kommende lærling opmærksom på, at prøvetiden fungerer som lakmusprøve på, om ansættelsesforholdet kan fortsætte. Lærlingen skal vide, at han/hun ikke kun skal forholde sig til mester og uddannelsesaftalen, men også kunne indgå i et fagligt fællesskab med de svende og øvrige ansatte i virksomheden og at denne vurdering foregår fra dag 1 og fortsætter prøvetiden ud. Førstehåndsindtrykket tæller Mange håndværksvirksomheder møder den kommende lærling første gang, når lærlingen banker på og spørger, om der er mulighed for en læreplads. Dette førstehåndsindtryk er værd at tage med i overvejelserne om, hvorvidt den pågældende overhovedet skal til ansættelsessamtale. Hvordan præsenterer han/hun sig? Virker han/hun motiveret for faget? Er det en person, virksomheden kan sende ud til kunder? Er han/hun ordentligt klædt på? Er der umiddelbar sympati/kemi? Tænk også over formen! Ansættelsessamtalens primære formål for mester er naturligvis at finde ud af, om ansøgeren er kvalificeret til den ledige læreplads, og om personen vil kunne indgå i det arbejdsfællesskab, der er i virksomheden. Men ansættelsessamtalen skal også foregå i en positiv stemning, som får ansøgeren til at føle sig godt tilpas og fjerner nervøsiteten. Den mindre nervøse ansøger kan give et langt bedre billede af sig selv end den meget nervøse, og det er begge parters interesse, at samtalen giver det mest retvisende billede af begge parter. ansættelsessamtalen
6 Mester kan derfor overveje: Hvor foregår samtalen? Er lokalet egnet? Husker du eventuelt at servere en kop kaffe, vand eller andet? Afsæt den fornødne tid til samtalen. Bed om ikke at blive forstyrret og sluk for mobilen. Hvis du venter et opkald, som du er nødt til at besvare, så gør ansøgeren opmærksom på dette, så han eller hun ikke føler sig nedprioriteret. Tænk over dit sprog og din attitude og tilpas begge dele til ansøgeren. Er ansøgeren ung og uerfaren, er han eller hun måske mere nervøs end en ældre ansøger. Måske er det den allerførste samtale? Sørg for at være realistisk omkring arbejdsopgaverne - og firmaet som sådan. Men uden at skræmme ansøgeren væk.
7 Forslag til samtaleemner Motivation Et af de væsentligste kriterier for et godt uddannelsesforløb er, om den kommende lærling reelt er motiveret for uddannelsen og det faglige indhold. Mange af frafaldsundersøgelsens medvirkende virksomheder peger på, at en motiveret lærling med mindre gode skolekundskaber er lettere at uddanne end en lærling, der er dygtig i skolen men som mangler motivationen for faget. Forslag til spørgsmål: Hvorfor vil du gerne være bygningsmaler? Hvorfor valgte du at søge læreplads i denne virksomhed? Hvor kender du faget fra (familien, venner eller andre)? Folkeskolekundskaber Kundskaber og karakterer fra folkeskolen er langt fra altid afgørende for et godt uddannelsesforløb, men der bliver i dag stillet større boglige krav end tidligere på langt de fleste erhvervsuddannelser, og det kan være yderst gavnligt at tale med den kommende lærling om, hvorvidt eventuelle dårlige karakterer fra folkeskolen skyldes dovenskab, skoletræthed eller andre ting. Udgangspunktet for denne del af samtalen kan være karakterer fra folkeskolens afgangsprøve og/eller grundforløbsprøven fra erhvervsskolen. Forslag til spørgsmål: Få den kommende lærlings egen vurdering af karakterniveauet. Spørg specifikt ind til relevante fag med særligt gode karakterer. Spørg specifikt ind til relevante fag med mindre gode karakterer. Læg mærke til, om der er stor spredning i karaktererne og spørg ind til årsagerne. Få den kommende lærling til at fortælle om sine skoleoplevelser både i folkeskolen og på erhvervsskolen. En god eller dårlig lærer kan gøre en stor forskel! ansættelsessamtalen
8 Fritidsinteresser - fritidsjob Fritidsinteresser eller fritidsjob siger ofte en del om den kommende lærling og kan derfor være relevant at spørge ind til. Viden om det, som den kommende lærling bruger sin fritid på, kan være med til at skabe et helhedsbillede af det menneske, man overvejer at ansætte. For de unge lærlinge, der netop har forladt folke- eller erhvervsskolen, er det relevant at spørge ind til både fritidsjob og fritidsinteresser, mens det for lidt ældre lærlinge kan være relevant også at spørge til familieliv, erhvervserfaring m.m. Spørgsmålene om fritidsinteresser, fritidsjob og familiebaggrund gør også ansættelsessamtalen til en situation, hvor man påbegynder en personlig relation og ikke gennemfører et forhør. Forslag til spørgsmål: Hvad foretager du dig i din fritid? Dyrker du sport? Hvilken sport (holdsport eller individuel sportsgren)? Laver du noget i din fritid, der har med faget at gøre? Bruger du hænderne? Hvilken omgangskreds har du? Mange venner? Fra sport eller andre fritidsinteresser? Har du eller har du haft et fritidsjob? Hvilket? Hvor længe? Hvad var dine opgaver/dine ansvarsområder? Arbejder du som frivillig?
9 Familie Især når det gælder meget unge lærlinge, kan det være en stor fordel at involvere lærlingens familie. Mange virksomheder tager en indledende snak med forældrene for at få en fornemmelse af lærlingens baggrund og for at sikre sig, at virksomheden i tilfælde af problemer med lærlingen har sparringspartnere på lærlingens hjemmefront. Ikke alle virksomheder finder dette relevant, men der kan være god ræson i at indlede uddannelsesaftalen med at etablere et virksomheds-hjem-samarbejde. Forslag til spørgsmål: Bor du sammen med dine forældre/anden familie? Hvad beskæftiger din nærmeste familie sig med? Far og mor eller andre nære slægtninge? Har du søskende? Hvad laver de? Foretager du dig noget med familien? Hvad? ansættelsessamtalen
10 Fortæl om virksomheden Ansættelsessamtalen er tovejskommunikation. For at sikre det rigtige match mellem virksomhed og lærling, er det vigtigt, at virksomheden/intervieweren får kommunikeret, hvilken virksomhed ansøgeren er på vej ind i. Det er individuelt fra virksomhed til virksomhed, hvad der lægges vægt på. Forslagene til temaer er derfor netop bare forslag og skal vælges ud af den enkelte mester. Det vil dog typisk være væsentligt at få sagt konkret, hvilken type virksomhed ansøgeren er på vej ind i, hvad man lægger vægt på, hvilke værdier man står for, og hvad man kræver af lærlingen. For at lærlingen ikke skal have urealistiske forventninger til at være ansat i virksomheden, kan det være relevant at fortælle, hvordan en typisk arbejdsdag vil se ud for en lærling. Forslag til temaer: Den faglige stolthed Fortæl om virksomhedens holdning til faget, kvaliteten og håndværket. Fortæl om virksomheden arbejder med en særlig niche inden for faget, eller om den er mere generel og derfor byder på et bredt fagligt felt. Fortæl om virksomhedens kunder. Værdier, vision, mission Fortæl om virksomhedens værdier Hvad er særligt ved at arbejde i virksomheden? Hvad gør man/hvad gør man ikke som medarbejder i virksomheden?
11 Første dag i praktik Når du har bestemt dig for at ansætte eleven, er det vigtigt, at I kommer i gang på den rigtige måde således at der ikke opstår problemer i forståelsen mellem jer, herunder også hvilke roller de øvrige medarbejdere i virksomheden spiller. Det kan være en god ide at skrive en drejebog, som indeholder de emner, I kommer ind på den første dag. Forslag til introduktion/ første dag på jobbet: Vælg en dag hvor du har god tid. Mandag er typisk en travl dag, så måske er det bedre at vente til tirsdag. Tidspunkt! Skal det være til arbejdstids begyndelse, eller er det måske bedre at vente, til de øvrige medarbejdere er sat i gang? Introduktion til de øvrige medarbejdere, kan måske foregå dagen efter. Hvem skal eleven arbejde sammen med? Introducer eleven til logbogen, herunder hvordan I skal arbejde, for at eleven kan lære alle de discipliner, faget består af. Hvis virksomheden har en firmahåndbog, skal den præsenteres. Husk at introducere eleven til de vigtigste kapitler i bogen: Mødetider herunder pauser. Hvornår skal man melde sig syg og til hvem? Eleven skal forstå at han/hun er en del af et maskineri som er afhængig af alle tandjul i maskinen kører. Hvordan betragter virksomheden brugen af mobiltelefon? Rygepolitik. Ugesedler forklar eleven at det er vigtigt, at I får ugesedlerne ind rettidigt, ellers kan der ikke skrives regninger. Og i den sidste ende betyder det, at der ikke er penge til løn. ansættelsessamtalen
Danske Malermestre Islands Brygge 26 2300 København S Tel.: 3263 0370 Fax: 3263 0399 Mail: sekretariatet@malermestre.dk www.malermestre.dk