32
Den rare stol Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden BAGGRUND Den rare stol Ved hjælp af den rare stol kan børn få øje på egne og andres styrker og ressourcer, da hvert barn modtager anerkendende udsagn fra de øvrige børn i gruppen. Det øger det enkelte barns selvværd, selvtillid, tilhørsforhold og trivsel i børnegruppen. Metoden er særlig anvendelig for 5-6-årige, der har behov for at skærpe deres personlige og sociale kompetencer inden skolestart. Pædagogiske overvejelser Metoden øver børnene i at udvise empati og tolerance, samtidig med at det enkelte barns selvforståelse, selvværd og selvtillid styrkes. Alle har brug for anerkendelse og for at udvikle sig og føle sig som en del af et fællesskab. Den rare stols positive fokus på børnenes styrker og ressourcer giver det enkelte barn større selvforståelse og selvværd. Børnegruppen opbygger tillid til hinanden og bliver opmærksomme på hinanden. Det er godt for fællesskabsfølelsen, trivslen og relationerne børnene imellem. Formål Den rare stol er med til at: styrke og udvikle børns selvtillid, selvbevidsthed og selvværd øve børn i at være i centrum og tage imod ros øve børn i at være lyttende og have respekt for den, som sidder i stolen styrke børn i at være anerkendende og sige gode ting til hinanden styrke børnegruppens fællesskabsfølelse og relationsdannelse. METODEBESKRIVELSE Hvad er konteksten? Hvert barn i gruppen skal på skift i den rare stol, hvor de modtager ros og anerkendelse fra kammeraterne. Forløbet strækker sig over nogle uger, hvor den rare stol gennemføres en fast ugedag. Et barn er i stolen hver uge og forløbet varer, indtil alle børn i gruppen er igennem. Forløbet gentages 1-2 gange årligt. Konkrete elementer i metoden En stol, der kan fungere som den rare stol. Anvend gerne en høj stol og dekorer den med et tæppe eller lignende for at underbygge stolens status. Et rum, hvor aktiviteten kan gennemføres uforstyrret. 33
Kuglepen og papir til at notere børnenes udsagn. A4-karton som skal blive til en personlig plakat med børnenes udsagn. Et foto af barnet til plakaten. Det er optimalt, hvis der er én voksen til at styre processen og spillereglerne og én voksen, der noterer børnenes udsagn og eventuelt fotograferer forløbet. Fremgangsmåden trin for trin Introduktion til børnene: De voksne samler børnegruppen og som indgangsvinkel til at lære børnene betydningen af at være anerkendende og værdsættende over for hinanden, snakker de med børnene om, hvad positivt og negativt sprog gør ved én. Grundregel: Det er kun tilladt at sige positive ting til kammeraten i stolen. Først en voksen i den rare stol: Det kan være grænseoverskridende for børnene første gang, forløbet gennemføres. Det kan derfor være en god idé, at det først er en voksen, som sidder i den rare stol. På den måde får børnene indblik i, hvordan forløbet foregår. Første barn i stolen: Et barn sætter sig i den rare stol med de øvrige børn i børnegruppen siddende i en halvmåne foran sig. Børnene fortæller på skift positive ting om barnet, som sidder i den rare stol, fx at det er en god ven, og at det er god til at tegne. Barnet i stolen må ikke kommentere, men skal blot sidde og lytte og tage de positive ord til sig. En voksen noterer undervejs børnenes udsagn. Voksenstøtte undervejs: Den voksne gør undervejs opmærksom på den gode stemning og støtter op om børnenes udsagn ved at spørge ind til, hvad et barn mener, når det siger det ene eller det andet. Det er en del af øvelsen, at børnene lærer at sige noget godt om en anden, selv om de ikke kender eller har leget så meget sammen med barnet. Den voksne anerkender børnenes mod til at sige noget, da det for nogle børn kan være svært at sige noget højt, mens mange lytter og kigger på en. 34
Hvad synes jeg selv: Når alle børn har sagt noget godt om barnet i stolen, skal han eller hun selv nævne tre ting, som han eller hun er god til. Afrunding: Som afrunding på den rare stol spørger den voksne barnet i den rare stol, hvordan det har været at være i fokus, og hvordan de øvrige børn synes, det har været at sige gode ting. Den voksne tager et billede af barnet i den rare stol, hvorefter han eller hun trækker navnet på det barn, som skal i den rare stol den efterfølgende uge. Plakat: Når den rare stol er gennemført, sætter barnet sig sammen med en voksen og laver en plakat af et stykke A4-karton. På den ene side limer barnet fotoet af sig selv i den rare stol. Rundt om fotoet skriver den voksne alle kammeraternes udsagn. På den anden side skriver den voksne de tre udsagn, som barnet fremhævede om sig selv. Under disse udsagn tegner barnet sig selv i færd med at udføre et af de nævnte udsagn. Til sidst hænger barnet plakaten op et synligt sted på barnets stue. Forståelse af sig selv og andre Den rare stol Forankring: I hverdagen støtter de voksne børnene i at få øje på hinandens og egne positive sider.» Vi har gode snakke med børnene om, hvad det egentlig er, at vi hver især har brug for, og hvordan vi er opmærksomme på hinanden og hinandens behov. Det er ikke kun, når vi laver den rare stol. Hvis vi ved, at der er et barn, som har svært ved at være opmærksom på, hvad de andre børn er gode til, så hjælper vi det fx ude på legepladsen ved at sige: Kan du se, hvad hun leger derovre tror du, at hun er god til det? Stine Andersen, pædagogisk leder Forældrene: Det er en god ide at give forældre besked om, hvem der skal i den rare stol næste gang. På den måde kan de derhjemme dels støtte og forberede deres barn på at skulle i den rare stol, og dels støtte barnet i at komme på positive sider ved de andre børn. Ovenstående forløb gentages de efterfølgende uger, indtil alle børn har været i den rare stol. AFSLUTTENDE VURDERING Fordele ved metoden Det enkelte barn lærer at modtage ros og får indsigt i andres positive oplevelse af, hvem det er. I perioder, hvor det enkelte barns selvværd er lavt, kan den voksne henvise til de positive udsagn på plakaten. Plakaten forankrer i det hele taget de gode ting for den enkelte. Kammerater, voksne og forældre kan få øje på evner, som de ikke har lagt mærke til hos den enkelte før. 35
Den voksne opnår viden om det enkelte barn. Dels om barnets oplevelse af sig selv, dels om de øvrige børns oplevelse af barnet. Det inddrager et børneperspektiv på det enkelte barns ressourcer og udvikling og giver input til forældresamtaler. Metoden kan bruges som et arbejdsredskab for de voksne til at løfte et barns selvværd og styrke relationsdannelse og positiv omgangstone i børnegruppen.» Vi anvender den rare stol som en forankret del af vores arbejde med at dokumentere det enkelte barns udvikling og trivsel. Vi bruger de informationer og observationer, der kommer frem via den rare stol, i den daglige dialog omkring børnene og til forældresamtaler. Dermed er den rare stol mere end en ugentlig aktivitet. Den rare stol fungerer som et meningsfuldt arbejdsredskab til at arbejde med børnenes læring og trivsel. Karina Ekman, pædagog Forhold, man skal være opmærksom på Den voksne skal være nærværende og støtte børnene igennem forløbet og hjælpe børnene til ikke blot at gentage sidemandens positive udsagn. Jo bedre de voksne er til at forberede og snakke med børnene om at have øje for det gode i hinanden, jo mere nuancerede og handlingsorienterede bliver børnenes udsagn. Det er bedst, at kun 1-2 børn sidder i den rare stol pr. gang, da børnene ellers har tendens til at genbruge samme udsagn i takt med, at deres koncentration falder. Det anbefales, at forældre får at vide, når deres barn skal i den rare stol. Det anbefales, at plakaterne bliver hængende på stuen hele året, eller indtil forløbet gentages, herefter kan barnet lægge plakaten i sin barnets mappe eller få den med hjem. 36
Forståelse af sig selv og andre Den rare stol C 37