Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle Produktionsskoleforeningen Marts 2014
Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse Produktionsskolerne skal i vidt omfang forestå eller indgå i de lokale institutionssamarbejder, der skal udbyde KU Produktionsskolerne skal tilrettelægge eller medvirke til EGU, PBU og STU UU skal efter reformens gennemførelse have skærpet opmærksomhed på at vejlede de unge med manglende forudsætninger til produktionsskolerne Der er enighed om at styrke produktionsskolernes muligheder for at målrette produktionsskoleforløb til unge, som er motiveret for en erhvervsuddannelse, men har mangelfulde skolekundskaber
Ændring af produktionsskoleloven 2 Stk. 7. Indtil 1/3 af et produktionsskoleforløb kan anvendes til undervisning, uddannelser og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en uddannelseslov. Dansk og matematikundervisning, hvor elever går til prøve (folkeskolens afgangsprøve) Meritgivende kombinationsforløb Ændringen medfører at 2-5 ugers meritgivende kombinationsforløb holdes udenfor 1/3 reglen
Stadig gældende lovgivning 6. Den undervisning, der bidrager til at styrke deltagernes grundlæggende færdigheder, skal omfatte undervisning i almene fag, herunder dansk, matematik og IT. Undervisningen skal medvirke til at opfylde elevens forløbsplan, jf. 11. Stk. 2. Undervisningen i grundlæggende færdigheder bør så vidt muligt ske i direkte tilknytning til eller i forlængelse af det praktiske arbejde på værkstedet. Stk. 7. Med henblik på at den enkelte deltager erhverver sig kompetencer, der medvirker til at opfylde forløbsplanen, kan der indgå undervisningsforløb på andre uddannelsesinstitutioner i indtil 1/3 af produktionsskoleforløbet, jf. 11, stk. 4, nr. 8.
EUD grundforløb varighed Grundforløb på 1 år for elever, der kommer fra 9. eller 10. klasse For elever, der påbegynder erhvervsuddannelsen efter 9. og 10. klasse, vil grundforløbet vare et år, svarende til 40 uger. Grundforløb for elever der ikke kommer fra 9. eller 10. klasse Elever under 25 år, der ikke kommer fra 9. eller 10. klasse, starter direkte på 2. del af grundforløbet, der har en varighed på 20 uger Elever, der inden for et år efter afsluttet 9. eller 10. klasse ønsker at påbegynde en erhvervsuddannelse, har adgang til grundforløb med en varighed på 40 uger. Undtaget herfra er elever, der har gennemført et produktionsskoleforløb målrettet optagelse på en erhvervsskole.
Optagelse ud fra helhedsvurdering prøve og samtale Med henblik på at ingen, der vurderes til at kunne gennemføre, hindres i optagelse på en erhvervsskole Der indføres en centralt udviklet prøve i dansk og matematik Personlig samtale Den faglige test vil være på niveau med kravene til at opnå karakteren 02 i dansk og matematik Testen vil have en faglig toning med et alment erhvervsrettet udgangspunkt i praktiske situationer og vil være anvendelsesorienteret Udvikling af skabelon for den personlige samtale
Model EUD
Model EUD produktionsskolens rolle
Model EUD produktionsskolernes rolle
Kombineret ungdomsuddannelse (KU) 2 årig beskæftigelsesrettet kompetencegivende ungdomsuddannelse Kan give grundlag for videre uddannelse For unge uafklarede men motiverede elever Unge der har afsluttet 9. og 10. klasse under 25 år Der fastsættes 10 interessebetonede erhvervstemaer Mad & sundhed Kommunikation og medier Service og transport Innovation & produktudvikling
Kombineret ungdomsuddannelse (KU) Byg & bolig Motor & mekanik Turisme, kultur & fritid Miljø & genbrug Børn, unge & ældre Kompetencegivende uddannelsesfag Kommunikation Samarbejde Organisation arbejdspladskompetence
Kombineret ungdomsuddannelse (KU) Faglige kompetencer Dele eller elementer fra kompetencegivende uddannelser (EUD/ avu/fvu/hf-enkeltfag, AMU Øvrig forberedende undervisning (produktionsskoler, frie fagskoler, højskoler, daghøjskoler, ungdomsskoler etc.) Dansk på D niveau hvi uddannelsen afsluttes efter 1½ år Dansk og et andet fag på D niveau hvis uddannelsen afsluttes efter 2 år Uddannelsen placeres på niveau 3 på (NQF)
KU og garantiskoleordninger Ved udbuddet af Kombineret Ungdomsuddannelse skal institutionssamarbejdet beskrive, hvordan det vil sikre et samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning samt øvrige skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner i udbudsområdet. Således indgår erfaring med skole- og institutionssamarbejde (garantiskolesamarbejde) med øget vægt. Skoler, der allerede har erfaring med at samarbejde på tværs af institutioner om elever, der er i målgruppen for Kombineret Ungdomsuddannelse har således en naturlig fordel, når uddannelsen skal udbudsplaceres. Det gælder f.eks. garantiskolerne
KU produktionsskolernes rolle Produktionsskolerne inddeles i regioner og står for det samlede udbud af KU, og indgår i institutionssamarbejder efter de unges uddannelsesbehov Produktionsskolerne udvikler konkrete KU udbud (danske slagtermestre, Landbruget, DI..)
PSF s første reaktion på reformen PSF er enig i aftalens overordnede mål for erhvervsuddannelsernes udvikling: flere skal vælge erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse - flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse - erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever - tillid til og trivsel på erhvervsskolerne skal styrkes. PSF hilser med tilfredshed, at aftalen tydeligt peger på en styrkelse af produktionsskolernes rolle, hvad specielt angår Produktionsskolernes mulighed for målrettet forberedelse af unge til en erhvervsuddannelse, herunder at produktionsskoleforløbet kan give adgang til 2. del af grundforløbet At produktionsskolerne skal spille en central rolle som koordineret udbyder af Kombineret Ungdomsuddannelse eller som deltager i de lokale institutionssamarbejder, der skal udbyde denne uddannelse
PSF s første reaktion på reformen PSF er enig i, at målrettede forløb, der skal forberede unge til erhvervsuddannelse, kan styrkes ved, at 1/3-reglen bliver ændret, så den også kommer til at gælde for meritgivende erhvervsrettede kombinationsforløb, dog under den forudsætning, at sådanne målrettede forløb ikke medregnes i 1-årsreglen. PSF konstaterer, at aftaleparterne ikke har indarbejdet foreningens forslag om mulighederne for unges ophold på produktionsskolen ud over 1 år.
PSF s første reaktion på reformen Der indgår i aftalen en styrkelse af erhvervsuddannelsernes praktikmuligheder og en forbedring af praktikgarantien. Der er med aftalen desværre ikke taget stilling til, hvordan samme sikring ville kunne ske for EGU-eleverne, som på mange måder er en svagere målgruppe. Der er ikke i aftalen taget stilling til de meget forskellige økonomiske incitamentstrukturer, der er for kommunerne i de forskellige uddannelsestilbud. F.eks. er den nye Kombineret Ungdomsuddannelse fuldt statslig finansieret, mens produktionsskolerne, der på mange måder har samme målgruppe, har en betragtelig kommunal medfinansiering.
Økonomi Den negative budgetregulering på Undervisningsministeriets område på 435 mio. kr. i 2017, 426 mio. kr. i 2018 og 2019 og 355 mio. kr. varigt herefter udmøntes i fællesskab mellem aftalepartierne på baggrund af en samlet budgetanalyse af ungdomsuddannelsesområdet mv., der skal understøtte en effektiv institutionsdrift og en målrettet uddannelsesadfærd. Hensigten med analysen er at fremlægge forslag til, hvordan midlerne til ungdomsuddannelserne kan anvendes mere målrettet og effektivt, hvor fokus ud over at sikre en høj kvalitet skal være at få de unge i efterfølgende uddannelse eller beskæftigelse.
Økonomi Aftalepartierne er enige om, at den udestående budgetregulering findes ved at frigøre et økonomisk potentiale gennem en kortlægning og vurdering af den samlede institutionsøkonomi og uddannelsesadfærd på ungdomsuddannelsesområdet m.v. Dette kan bl.a. ske ved en vurdering af omkostningsstrukturer, takstniveauer og elevernes uddannelsesvalg, herunder omvalg og fravalg. Regeringen præsenterer et kommissorium, som drøftes med aftalepartierne i foråret 2014.