NOTAT: Service og produktivitet på ældreområdet i,, og Kommuner - om arbejdet med lokalt forankrede data og supplerende nationalt tilgængelige indikatorer Indhold 1 Indledning og metodiske opmærksomhedspunkter... 2 1.1 Indikatorer for rehabilitering af borgere i egen bolig... 2 1.2 Indikator for den samlede effektivitetsprocent i hjemmeplejen... 5 1.3 Indikatorer for andel borgere, der modtager hjemmehjælp, antal hjemmehjælpstimer pr. modtager og antal plejeboligpladser... 6 2 Punktopsummering af væsentligste resultater... 8 3 Indikatorer med afsæt i lokalt forankrede data...11 4 Udgiftsnøgletal udarbejdet af KORA...12 5 Udvikling i nationalt tilgængelige serviceindikatorer på hjemmepleje og plejeboligområdet...17 1
1 Indledning og metodiske opmærksomhedspunkter I dette notat opsummeres det arbejde med lokalt forankrede data og supplerende nationalt tilgængelige indikatorer, der har fundet sted i projektets modul 1.2. På baggrund af drøftelserne på indsats- og serviceworkshoppen og de efterfølgende drøftelser på opfølgningsworkshop I har der ud fra en samlet vurdering og af hensyn til det realiserbare inden for projektets rammer været arbejdet med tre sæt af indikatorer til sammenligning på tværs af de fire kommuner: Indikatorer for rehabilitering af borgere i egen bolig med fokus på de borgere, der har nyhenvendt sig i 4. kvartal 2014 Indikator for den samlede effektivitetsprocent i hjemmeplejen Indikatorer for andel borgere, der modtager hjemmehjælp, antal hjemmehjælpstimer pr. modtager og antal plejeboligpladser. Det sidstnævnte sæt af indikatorer har KORA udarbejdet på grundlag af nationalt tilgængelige indikatorer. De to førstnævnte er udarbejdet af K4- kommunerne på grundlag af data fra omsorgssystemerne i de enkelte kommuner. Den konkrete registrering af indikatorerne er foregået i det Excel-ark, der er vist i dette notats kapitel 3. Nedenfor opsummeres de væsentligste udfordringer og metodiske opmærksomhedspunkter i arbejdet med disse pilotindikatorer. Det skal understreges, at indikatorerne ikke dækker alle serviceydelserne på ældreområdet men retter fokus mod hjemmehjælp, plejeboliger og den rehabiliterende indsats i forhold til nyhenvendende borgere. For eksempel er service knyttet til hjemmesygepleje, hjælpemidler, dagcentre, sundhedsklinikker og rehabilitering af tidligere visiterede borgere ikke omfattet. 1.1 Indikatorer for rehabilitering af borgere i egen bolig Udviklingen i borgerens funktionsevne er et af de mest centrale effektmål for den kommunale indsats på ældreområdet. Dette effektmål er dog vanskeligt målbart og ikke mindst vanskeligt at måle udviklingen i over tid. I praksis kan det derfor være relevant at inddrage indikatorer, der kan antages mere indirekte at måle udviklingen i borgerens funktionsevne eller selvhjulpethed. På rehabiliteringsområdet kan det fx være indikatorer, der måler graden af målopfyldelse i forhold til borgerens individuelle handlingsplan eller udviklingen i forbruget af serviceydelser. Det er dette, der har været i fokus i pilotarbejdet med at indsamle lokale indikatorer for rehabilitering af borgere i egen bolig. Den datamæssige grundudfordring knytter sig til, at de kommunale omsorgssystemer ikke understøtter forløbsanalyser og dermed ikke giver mulighed for at følge udviklingen i den enkelte borgers forbrug. Det kræver derfor et stort manuelt arbejde at kunne belyse udviklingen for den enkelte borger, idet alle enkeltsager skal findes frem og såvel kvantitative registreringer som fritekstfelter gennemlæses. Af hensyn til arbejdsbelastningen blev pilotprojektet afgrænset til
at omfatte nyhenvendende borgere i 4. kvartal 2014. For hver af de fire kommuner drejede det sig om i alt 120-200 sager, der skulle vurderes. 20-40 procent af disse borgere har fået tilbud om rehabilitering og udviklingen i disses status og antal visiterede timer har endvidere skullet følges manuelt. Det nøjagtige tidsforbrug til dataarbejdet kendes ikke, da mange medarbejdere forskellige steder i kommunen kan have været involveret i arbejdet. Kommunerne skønner, at der i gennemsnit er brugt 1 time pr. sag, hvilket svarer til, at der i hver af de fire kommuner er brugt 1-2 fuldtidsuger på arbejdet med at registrere rehabiliteringsindikatorer for de nyhenvendende borgere i 4. kvartal 2014. Den overordnede vurdering fra kommunerne er, at der til dataindsamlingen knytter sig en væsentlig usikkerhed og en vis subjektivitet. Omsorgssystemerne er dokumentationssystemer, som det er vanskeligt at udtrække statistik fra. Det er svært at gøre fritekst til statistik, og der kan være store forskelle i, hvad visitatoren har registreret i de enkelte sager mht. fx funktionsniveau og mål for den individuelle rehabiliteringsplan. Det giver subjektive vurderinger (og hvis visitatoren blev tvunget til at afkrydse, ville det fjerne den individuelle vurdering) både i forhold til visitatorens registreringer og i forhold til, hvem der oversætter visitatorens registreringer til kategorierne i Excel-arket med pilotindikatorer. Herudover knytter der sig en række opmærksomhedspunkter til de enkelte indikatorer, som samlet set betyder, at de opgjorte pilotindikatorer ikke er fuldt sammenlignelige på tværs af de fire kommuner. De væsentligste af disse metodiske opmærksomhedspunkter opsummeres nedenfor. Afgrænsning af borgere, der får tilbud om rehabilitering Der kan for det første være usikkerhed om, hvilke borgere der er nyhenvendere i 4. kvartal 2014, idet der for en del borgere kan gå noget tid fra visitationsdato til dato for start af ydelse. Nogle borgere kan fx være visiteret i 4. kvartal 2014, men først være kommet i gang med rehabilitering i 2015. For det andet kan der være borgere, som er visiteret til rehabilitering, men som aldrig er kommet i gang, da de alligevel ikke har været egnede til rehabilitering efter en vurdering af en ergoterapeut. I Fælles sprog II sondres mellem to typer af tilbud om rehabilitering: rehabiliteringsforløb, hvor det retningsgivende mål er at udrede eller udvikle hjælp med rehabiliterende sigte, hvor det retningsgivende mål er at fastholde eller lindre/understøtte. Disse distinktioner bruges ikke systematisk i de fire kommuner, og af de fire kommuner er det kun Kommune, der har været i stand til at opdele tilbuddene om rehabilitering i rehabiliteringsforløb og hjælp med rehabiliterende sigte. Visiterede timer Visiterede timer kan ikke opgøres helt ensartet på tværs af de fire kommuner, idet der benyttes forskellige visiteringsprincipper: visiterer til ydelser i hjemmeplejen og til pakker på plejecentre 3
visiterer aktuelt til pakker i hjemmeplejen. Der er ikke visitering på plejecentre. visiterer til rehabiliterende pakker visiterer til ydelser i hjemmeplejen og en kombination af ydelser og pakker på plejecentre. Som led i et rehabiliteringsprojekt under navnet Øvelse gør mester er timerne i dette projekt visiteret i pakker. Der er ikke nødvendigvis i kvalitetstandarderne afsat tid til de enkelte ydelser. Borgerne visiteres til ydelser/pakker, ikke til tid. Bagved kan der være afsat tid til hver enkelt ydelse, men det har mere karakter af et skuffe-regnskab. Forskelle i visiteringsprincipper og registreringsgrundlag betyder, at timeopgørelsen for borgere, der tilbydes rehabilitering, er baseret på visiteret tid for og Kommuner, mens timeopgørelsen for Kommune er baseret på leveret tid og for på en kombination af visiteret og leveret tid. I praksis er den visiterede tid typisk noget højere end den leverede tid. Endvidere gælder det fx for Kommune, at der er anvendt skyggevisitering af behovet for hjælp, inden der tildeles rehabilitering, mens der er tale om reelt visiteret tid visiteret efter rehabilitering. Med hensyn til ændringen i antal timers hjælp fra visitationen ved henvendelsen til otte uger efter henvendelsen (for de nyhenvendende borgere i 4. kvartal 2014, der tilbydes rehabilitering) har nogle af kommunerne afgrænset opgørelsen til de borgere, der fortsat er i rehabilitering efter otte uger, mens andre har baseret opgørelsen på alle, der blev tilbudt rehabilitering ved henvendelsen. I sidste tilfælde vil ændringen i antal timers hjælp pr. uge også omfatte borgere, hvor rehabiliteringsforløbet af den ene eller anden grund er afbrudt inden otte uger. Afbrydelse af rehabiliteringsforløbet inden otte uger Der kan være forskel på, hvor systematisk sagerne er opdateret otte uger efter henvendelsen (og om der skal regnes fra visiteringen eller fra det tidspunkt, hvor ydelsen påbegyndes). I er det fx ikke muligt ud af sagen at se status lige præcist efter otte uger. Det er ikke entydigt, hvad der ligger i de enkelte kategorier for afbrydelse. Hvor placeres fx en borger, der har fået en robotstøvsuger eller en borger, der er skiftet til i stedet at træne i træningsenheden? Og hvordan sondres der i praksis ud fra visitatorens kvalitative registreringer mellem borgere, der ikke magter rehabilitering og borgere, der ikke er motiveret? Kategorien selvhjulpen er heller ikke entydig. Det er svært at vurdere, om det er generelt selvhjulpen, der menes, eller om det er selvhjulpen i relation til de opsatte mål. I nogle handleplaner er der måske 12 delmål, og så er der lavet et samlet skøn ud fra disse mål. Graden af målopfyldelse i forhold til borgerens individuelle rehabiliteringsplan otte uger efter henvendelsen Der foretages ikke i omsorgssystemerne systematiske registreringer af status efter otte uger. For eksempel bliver borgere som udgangspunkt ikke funktions- 4
evnevurderet igen efter en otte ugers periode. Det er en skrivebordsvurdering. En borger kan derfor godt blive reduceret i hjemmehjælpstid, uden at borgeren er blevet vurderet igen i relation til, om funktionsevnen er blevet bedre. I er det som tidligere nævnt fx ikke muligt ud af sagen at se status efter otte uger. Den samlede vurdering af graden af målopfyldelse kræver endvidere ofte, at der skal foretages en sammenvejning af målopfyldelsen på tværs af flere forskellige delmål. Graden af målopfyldelse er derfor et skøn på grundlag af i bedste fald tolkning af kvalitative registreringer. De visiterede borgeres fordeling på fire kategorier for funktionsniveau Denne del af pilotindikatorerne knytter sig ikke specifikt til borgere med tilbud om rehabilitering, men til alle visiterede 65+-årige pr. 1.3.2015. I Fælles sprog II sondres mellem fire kategorier for funktionsniveau: 1. Lette begrænsninger 2. Moderate begrænsninger 3. Svære begrænsninger 4. Totale begrænsninger. Vurderingen af funktionsniveau knytter sig imidlertid til en række forskellige aktiviteter som fx at spise, at klæde sig af/på og at færdes udendørs og der findes ikke i Fælles sprog II en standardiseret nøgle for at sammenveje funktionsniveauerne for de enkelte aktiviteter til et samlet mål for funktionsniveau. Af de fire kommuner er det kun Kommune, der har kunnet opstille et samlet mål for de enkelte borgeres funktionsniveau i forhold til de fire kategorier i Fælles sprog II. 1.2 Indikator for den samlede effektivitetsprocent i hjemmeplejen Beregningen af effektivitetsprocenten er baseret på en skabelon, som Kommune anvender. Grundtanken i beregningen er, at der beregnes, hvor mange arbejdstimer der er lønnet for at levere de visiterede timer: Effektivitetsprocent = Visiterede timer x 100 Løntimer (fuldtid=160,33) Visiterede timer: Alle visiterede timer, der skal leveres i det kommunale team inkl. sygepleje. 5
Løntimer: Alle faktiske arbejdstimer, der udbetales løn for: timeløn, månedsløn og merarbejde. kommune visiterer også i plejeboliger og kan som følge heraf beregne en effektivitetsprocent for ældreområdet som helhed. De andre tre kommuner visiterer kun i hjemmeplejen og kan derfor alene beregne en samlet effektivitetsprocent for hjemmeplejen. Forudsætningerne for at beregne effektivitetsprocenten varierer mellem de fire kommuner, og der knytter sig forskellige forbehold til sammenligneligheden som følge af forskelle i tidsafgrænsninger, utilstrækkelige data og elementer af skøn. For er effektivitetsprocenten beregnet som et gennemsnit af november 2014, december 2014 og januar 2015, for som et gennemsnit af oktober, november 2014 og december 2014, mens der for er anvendt et samlet tal for 4. kvartal 2014 og for et samlet tal for hele 2014. Kommune gør endvidere opmærksom op, at der for ikke indgår timer til eksterne vikarer (som der er brugt mange af i perioden). Tilsvarende er udgifter til vikarer ikke indregnet i effektivitetsprocenten for, mens henleder opmærksomheden på, at det har været et større arbejde at få isoleret antallet af løntimer hos det udførende personale, og at der knytter sig en vis usikkerhed til tallene. Blandt andet fordi en del medarbejdere fx har delt arbejdstid mellem plejehjem og hjemmepleje, og fordi personale i hjemmeplejen har anvendt timer i relation til projekter, som har med ældrepuljen at gøre. 1.3 Indikatorer for andel borgere, der modtager hjemmehjælp, antal hjemmehjælpstimer pr. modtager og antal plejeboligpladser Parallelt med at de fire kommuner har arbejdet med at tilvejebringe ovennævnte indikatorer, har KORA på baggrund af de seneste nationalt tilgængelige data udarbejdet følgende indikatorer: Udgifter på ældreområdet pr. 65+-årig i budget 2015 Udvikling i udgifter på ældreområdet pr. 65+-årig, korrigeret for forskelle i beregnet udgiftsbehov Andel 65+-årige, der modtager hjemmehjælp Visiterede timer pr. uge pr 65+-årig 1 Visiterede timer pr. uge pr 65+-årig til personlig pleje Visiterede timer pr. uge pr 65+-årig til praktisk hjælp Visiterede timer pr. uge pr 65+-årig til både personlig pleje og praktisk hjælp 1 Det bemærkes, at det i et rehabiliteringsperspektiv ikke nødvendigvis er udtryk for en god service at levere mange hjemmehjælpstimer og levere til mange borgere. Andel borgere, der modtager hjemmehjælp, og antal hjemmehjælpstimer pr. modtager betragtes således som indikatorer for, hvor meget service der leveres. Ikke som indikatorer for om servicen er af en god kvalitet. 6
Antal plejeboligpladser pr. 65+-årig. Disse traditionelle udgifts- og serviceindikatorer indgik også i DEA-analysen i modul 1.1. I indeværende analyse fokuseres imidlertid på udviklingen i K4- kommunerne over en 5-6-årig periode, ligesom udgiftsnøgletallene i højere grad udspecificeres, og indikatorerne for hjemmehjælp og plejeboliger underopdeles på aldersgrupper. De metodiske opmærksomhedspunkter for disse indikatorer knytter sig for udgiftsnøgletallene blandt andet til forskelle i konteringspraksis med hensyn til snitfladen mellem hovedkonto 5 og 6, snitfladen mellem hovedkonto 4 og 5 samt snitfladen mellem ældre- og handicapområdet. For aktivitetsnøgletallene kan ikke mindst snitfladen mellem ældre- og handicapområdet påvirke sammenligneligheden på tværs af de fire kommuner. Disse metodiske opmærksomhedspunkter er mere udførligt beskrevet i det notat om K4-specifikke metodiske opmærksomhedspunkter i analysen af kommunernes serviceniveauer og produktivitet, som blev udarbejdet i forlængelse af valideringsworkshoppen i januar 2015 i modul 1.1. 7
2 Punktopsummering af væsentligste resultater Med de i kapitel 1 påpegede metodiske opmærksomhedspunkter in mente og det væsentlige forbehold, at pilotindikatorerne for rehabilitering bygger på et begrænset datagrundlag med blot 30-50 borgere med rehabilitering i den enkelte kommune, indikerer resultaterne af de indsamlede pilotindikatorer en række væsensforskelle mellem de fire kommuner. Disse forskelle vil kunne udgøre pejlemærker for videre analyser af, hvilke forhold der har betydning for, hvor meget service der leveres i den enkelte kommune og med hvilken rehabiliteringseffekt på forbruget af hjemmeplejeydelser. Disse pejlemærker opsummeres i punktform nedenfor, idet det dog understreges, at resultaterne af arbejdet med pilotindikatorer alene skal tolkes som indikationer på underliggende forskelle mellem de fire kommuner. Der henvises i øvrigt til de konkrete nøgletal og serviceindikatorer i kapitel 3, 4 og 5. Rehabilitering (NB: indikationer på grund af små tal): Der er relativt flere, der henvender sig i og ( er døren bredere? ). Nyhenvenderne er noget yngre i og ældst i. visiterer en større andel borgere til rehabilitering, mens omvendt visiterer den laveste andel til rehabilitering. Det sidste kan hænge sammen med, at er den af de fire kommuner, hvor der er størst vægt på at tilbyde hjælp i hjemmeplejeregi fremfor i plejeboligregi. Kun har registreringer, der muliggør en sondring mellem borgere, der får tilbud om rehabiliteringsforløb og borgere, der får tilbud om hjælp med rehabiliterende sigte. visiterer et højere timetal ved henvendelsen end de øvrige tre kommuner 2 Men der er samtidig indikation af, at får rehabiliteret nyhenvendende borgere til et lavere antal timer i løbet af otte uger end de andre kommuner. Det kan måske skyldes, at nyhenvendende borgere generelt har et højere funktionsniveau i (de dårligste er i plejeboliger), og at flere visiteres til rehabilitering end i de andre kommuner. Omvendt visiteres der relativt færrest timer i til de borgere, der tilbydes rehabilitering 3, ligesom ydelsesniveauet også otte uger senere er lavere i end i og. 67-73 procent af de borgere, der tilbydes rehabilitering, afbrydes inden otte uger i, og. Dette matcher fuldt ud det, der var tilfældet i fx Fredericia. I afbrydes relativt færre rehabiliteringsforløb inden otte uger. 2 Idet det erindres, at der i er tale om skyggevisiteringer 3 Idet det erindres, at der i er tale om leverede timer 8
Den gennemsnitlige alder for samtlige visiterede borgere er lavest i og højest i. Kun har et samlet mål for hver borgers funktionsniveau på de fire Fælles sprog II-kategorier. Kun har mulighed for at beregne en samlet effektivitetsprocent for hele ældreområdet. Kommune ser umiddelbart ud til at have lavere effektivitetsprocent end, og. Der knytter sig dog betydelige forbehold til beregningen i, og og den højere effektivitetsprocent i og flugter ikke umiddelbart med, at disse to kommuner ligger relativt lavt i DEA-analysen og også ser ud til at have et relativt højt udgiftsniveau på ældreområdet pr. 65+-årig (jf. Figur 4.4 side 16). Udgifter Faldende udgiftsniveau pr. 65+-årig i alle fire kommuner. Mest markant i, ikke mindst i budget 2015. Udgiftsbehov og aldersbetinget plejebolighyppighed er 7-10 procent lavere i end i de tre andre kommuner. Lavere budgetteret udgiftsniveau i 2015 i og, højest i. har dog det højeste udgiftsniveau, hvis der korrigeres for udgiftsbehov/plejetyngde. Meget forskellig konteringspraksis for grupperingerne på 5.32.32 pleje og omsorg i budget 2015. Disse kan ikke henføres til, at relativt få modtagere vælger privat leverandør i (22 % i 2013) og relativt mange i (40 %). Dækningsgrad i hjemmeplejen pr. 65+-årig Faldende dækningsgrad for alle kommuner, mest udtalt i. Høj dækningsgrad pr. vægtet 65+-årig i og lav i. Lavere dækningsgrad i, hvis der ikke korrigeres for alder. Mindst mellemkommunal variation i dækningsgraderne for de 65-74-årige. Det er særligt for 75-84- og 85+-årige, at ligger højt og lavt. I er det især dækningsgraden for modtagere af både personlig og praktisk hjælp, der er høj (dvs. de mest plejekrævende, jf. at har få plejeboligpladser). Omvendt er det i især denne gruppe, der ligger lavt. Brugsfrekvens (timer pr. modtager pr. uge) Tendens til et øget antal timer pr. uge for 65-74-årige modtagere (blandt de færre der modtager), ikke mindst i. I et mere broget billede. Højt timetal til 75-84-årige og 85+-årige i og. 9
Dækningsgrad i plejeboliger pr. 65+-årig: Faldende tendens, bortset fra i der ligger på stabilt lavt niveau (og stigning i i 2014). Lav dækningsgrad i og, høj i og. Højest dækningsgrad de sidste år i, når der er korrigeret for aldersbetinget plejebolighyppighed. 10
3 Indikatorer med afsæt i lokalt forankrede data Målgruppe og indikator 65+ årige borgere, der har nyhenvendt sig i 4. kvt. 2014 Antal nyhenvendende borgere i 4. kvt. 2014 i alt 198 129 123 116 Nyhenvendende borgere i procent af antal 65+ årige i kommunen 1,5 1,2 0,8 0,7 Gennemsnitlig alder for de nyhenvendende borgere 74,3 78,8 71,3 82 Andel nyhenvendende borgere der får tilbud om rehabilitering i alt (procent) 17,7 38,8 24,4 25,9 Andel nyhenvendende borgere der får tilbud om rehabiliteringsforløb (procent) - - - 24,1 Andel nyhenvendende borgere der får tilbud om hjælp med rehabiliterende sigte (procent) - - - 1,7 Antal timer i alt visiteret pr. uge til de nyhenvendende borgere i 4. kvt. 2014 ved henvendelsen (borgere der tilbydes rehabilitering) 94,6 275 99,7 150,8 Gns. antal timer visiteret pr. uge pr. nyhenvendende, der får tilbud om rehabilitering i alt 2,7 5,5 3,3 5,0 Gns. antal timer visiteret pr. uge pr. nyhenvendende der får tilbud om rehabiliteringsforløb - - - 5,1 Gns. antal timer visiteret pr. uge pr. nyhenvendende, der får tilbud om hjælp m rehab.sigte - - - 4,3 Antal borgere, der nyhenvendte sig i 4. kvt. 2014, hvor rehabiliteringsforløbet er afbrudt inden 8 uger 15 34 19 22 Andel af de nyhenvendte, hvor rehabiliteringsforløbet er afbrudt inden 8 uger 42,9 68,0 63,3 73 Procentvis fordeling på afbrydelsesårsag for de afbrudte forløb: Borger er blevet selvhjulpen (procent) 33,3 35,3 42,1 36 Borger er blevet delvis selvhjulpen (procent) 13,3 44,1 10,5 27 Manglende motivation/kompetence hos borgeren (procent) 26,7 5,9 0,0 5 Borger er indlagt 0,0 2,9 10,5 5 Forløb kompliceret af borgers sygdom 6,7 5,9 26,3 0 Borger er død 20,0 5,9 10,5 27 I alt 100 100 100 100 Graden af målopfyldelse i forhold til borgerens individuelle rehabiliteringsplan 8 uger efter henvendelsen Andel hvor målet i den individuelle rehabiliteringsplan er opfyldt (procent) - - 40,0 36 Andel hvor målet i den individuelle rehabiliteringsplan er delvist opfyldt (procent) - - 6,7 27 Andel hvor målet i den individuelle rehabiliteringsplan ikke er opfyldt (procent) - - 53,3 37 I alt 100 100 Antal timers hjælp i alt pr. uge, der 8 uger efter henvendelsen leveres til de borgere, der nyhenvendte sig i 4. kvt. 2014 (borgere der tilbydes rehabilitering) 61,2 33,3 70,0 84,2 Gns. antal timer pr. uge pr. modtager 8 uger efter henvendelsen for borgere, der fik tilbud om rehabilitering i alt 1,7 0,7 2,3 2,8 - specifikt for borgere der fortsat er i rehabilitering efter 8 uger 2,1 4,4 Gns. antal timer pr. uge pr. modtager 8 uger efter henvendelsen for borgere, der fik tilbud om rehabiliteringsforløb - - 2,9 Gns. antal timer pr. uge pr. modtager 8 uger efter henvendelsen for borgere, der fik tilbud om hjælp med rehabiliterende sigte - - 1,0 Samlet ændring i antal timers hjælp pr. uge i alt fra visitationen ved henvendelsen til 8 uger efter henvendelsen, for de borgere der nyhenvendte sig i 4. kvt. 2014 (borgere der tilbydes rehabilitering) -33,5-242,0-29,7-66,6 - specifikt for borgere der fortsat er i rehabilitering efter 8 uger -72,4-10,3 Gns. ændring i antal timer pr. uge pr. modtager fra visitation til 8 uger efter henvendelsen for borgere der fik tilbud om rehabilitering i alt -1,0-4,8-1,0-2,2 - specifikt for borgere der fortsat er i rehabilitering efter 8 uger -4,5-0,6 Gns. ændring i antal timer pr. uge pr. modtager fra visitation til 8 uger efter henvendelsen for de borgere, der fik tilbud om rehabiliteringsforløb Gns. ændring i antal timer pr. uge pr. modtager fra visitation til 8 uger efter henvendelsen for de borgere, der fik tilbud om hjælp med rehabiliterende sigte Samtlige visiterede 65+ årige borgere i hjemmeplejen pr. 1.3.2015 - - -2,2 - - -2,2 Den gennemsnitlige alder for de visiterede borgere 74,1 80,0-83 De visiterede borgeres fordeling på fire kategorier for funktionsniveau (jf. Fælles sprog II) 1. Lette begrænsninger - - - 68 2. Moderate begrænsninger - - - 20 3. Svære begrænsninger - - - 10 4. Totale begrænsninger - - - 2 I alt 100 Beregnet effektivitetsprocent for ældreområdet i 2014 Samlet effektivitetsprocent for ældreområdet 2014 (jf. skabelon fra ) - - 59,4 - Effektivitetsprocent for frit-valgsområdet 2014 (jf. skabelon fra ) 73,7 64,9 52,5 66,5 Noter: Ved nyhenvendende borgere forstås borgere, der ikke tidligere i 2014 har modtaget hjælp. Modtagere af midlertidig hjemmehjælp indgår ikke. Visiteret tid for og. Kombination af visiteret og leveret tid for. Leveret tid for 11
4 Udgiftsnøgletal udarbejdet af KORA Tabel 4.1 Udgifter på ældreområdet budget 2015. Kr. pr. 65+-årig Budget 2015 5.32.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede (ekskl.gr. 002 og 003) Kommune Kommune Kommune Kommune Gns. for de fire kommuner Hele landet 32.407 30.913 30.730 33.889 31.985 35.394 Heraf 5.32.001 Kommunens levering af personlig og 19.448 8.924 23.912 13.642 16.482 9.255 praktisk hjælp 5.32.004 Hjemmesygepleje 2.614 2.834 2.767 2.054 2.898 5.32.009 Private lev. af pers. og praktisk hjælp 5.680 1.418 1.663 736 2.374 1.466 5.32.011 Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) 846 15.167-666 14.869 7.554 14.095 undtaget frit valg leverandør 5.32.012-014 Hjemmehjælp mv. friplejeboliger 787 81 217 232 5.32.020 Tværg. arbejdsopg. mv. 249 5.32.092-093 Beboer- og brugerbetalinger -1.449-2.667-1.048-1.367-1.633-1.425 5.32.200 Ledelse og administration 1.189 501-28 661 580 1.561 5.32.999 Sum af uautoriserede grupperinger 3.293 4.737 6.897 2.500 4.357 7.064 5.32.33 Forebygg. indsats for ældre og handicappede 1.404 1.389 1.016 1.979 1.447 1.905 (ekskl. gr.004) 5.32.34 Plejehjem og beskyttede boliger -522 895 22 99 382 5.32.35 Hj.midler, forbrugsg. boligindr.+ befordr. (ekskl. gr. 001-004, 008, 091) 3.394 2.057 1.592 2.466 2.377 2.430 5.32.37 Løn og plejevederlag til pårørende 196 44 193 190 156 178 korrektion for "sælg og lej tilbage" -1 5.22.07 Indt. fra central refusionsordn. gr. 008 og 019-1 Pleje og omsorg i alt kr. pr. 65+-årig 36.879 35.299 33.530 38.546 36.064 40.288 5.57.76 Boligydelser til pensionister 2.239 2.627 2.235 2.726 2.457 2.431 I alt ekskl. ældreboliger kr. pr. 65+-årig 39.118 37.925 35.765 41.272 38.520 42.719 5.32.30 Ældreboliger, gr. 001, 005 og 006 51 11 294 89 251 Ældreområdet i alt kr. pr. 65+-årig 39.169 37.925 35.776 41.566 38.609 42.970 Udgiftsniveau, indeks 91,2 88,3 83,3 96,7 89,9 100,0 Beregnet udgiftsbehov, indeks 93,6 86,6 94,5 95,6 92,6 100,0 Beregnet serviceniveau, indeks 97,4 101,9 88,1 101,2 97,1 100,0 Ældreområdet i alt kr. pr. 65+-årig vægtet efter 41.268 43.004 37.275 42.427 40.994 42.971 aldersbetinget plejebolighyppighed Ældreområdet i alt kr. pr. 75+-årig 102.161 105.979 91.512 104.306 100.989 106.075 Kilde: ECO-Nøgletal, tabel 7.10 12
Tabel 4.2 Ældrebefolkningens alderssammensætning 2015 Kommune Kommune Kommune Kommune Gns. for de fire kommuner Hele landet ÆLDREBEFOLKNINGENS ALDERSSAMMENSÆTNING 2015 Andel 65 årige og derover (i procent af bef.) 18,9 19,2 20,4 19,8 19,6 18,6 Ældrebefolkningens aldersfordeling (pct.) 65-69-årige 35,3 35,6 34,5 33,8 34,8 33,5 70-74-årige 26,4 28,6 26,4 26,3 26,9 26,0 75-79-årige 16,9 17,0 17,7 17,7 17,3 17,7 80-84-årige 11,1 9,7 11,0 11,5 10,9 11,6 85-89-årige 6,8 5,9 6,6 6,7 6,5 7,1 90-94-årige 2,8 2,5 2,9 3,2 2,9 3,2 95-årige og derover 0,7 0,6 0,8 0,8 0,7 0,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Aldersbetinget plejebolighyppighed (i procent af 65+-årige) Aldersbetinget plejebolighyppighed 7,26 6,74 7,34 7,49 7,21 7,65 94,9 88,2 96,0 98,0 94,3 100,0 (indeks, hele landet = 100) Note: Aldersbetinget plejebolighyppighed viser, hvor stor en andel af de ældre i kommunen, der ville være indskrevet i pleje- eller ældrebolig, såfremt indskrivningsfrekvensen for femårige aldersgrupper var som gennemsnittet i hele landet. Ved beregningen af den aldersbetingede plejebolighyppighed er anvendt følgende landsgennemsnitlige antal indskrevne pr. 100 i den pågældende aldersgruppe (2009): 65-69 : 1,56 70-74 : 2,87 75-79 : 7,08 80-84 : 13,79 85-89 : 24,92 90+ : 42,99 Kilde: ECO-Nøgletal, tabel 7.18 Figur 4.1 Aldersbetinget plejebolighyppighed 2015 (indeks, hele landet=100) 100,0 98,0 98,0 96,0 94,9 96,0 94,0 92,0 90,0 88,0 88,2 86,0 84,0 82,0 Note: Aldersbetinget plejebolighyppighed viser, hvor stor en andel af de ældre i kommunen der ville være indskrevet i pleje- eller ældrebolig, såfremt indskrivningsfrekvensen for femårige aldersgrupper var som gennemsnittet i hele landet. Kilde: ECO-Nøgletal, tabel 7.18 13
Figur 4.2 Beregnede udgiftsbehov på ældreområdet pr. 65+-årig 2011 (indeks, hele landet=100) 98,0 96,0 94,0 93,6 94,5 95,6 92,0 90,0 88,0 86,6 86,0 84,0 82,0 Note: Udgiftsbehovet på ældreområdet måles ved fire kriterier: 1) andel enlige ældre, 2) aldersbetinget plejebolighyppighed, 3) andel 65+-årige, kommunen betaler for i procent af 65+-årige i kommunen samt 4) beregnet rejsetid. Desuden påvirkes udgifterne af kommunens velstand, og hvor stor andel de 65+-årige udgør af befolkningen. Kriterierne forklarer i alt 64 procent af variationerne i kommunernes udgifter på området. Kilde: ECO-Nøgletal 14
Figur 4.3 Udgiftsniveau på ældreområdet 2010-2015. Kr. pr. 65+-årig (2015 priser) 54.000 52.000 50.000 48.000 46.000 44.000 42.000 40.000 38.000 36.000 34.000 2010 2011 2012 2013 B2014 B2015 Kilde: ECO-Nøgletal, tabel 7.10 og graf 7.13 15
Figur 4.4 Udgiftsniveau på ældreområdet 2010-2015 kr. pr. 65+-årig (2015 priser). Korrigeret for beregnede udgiftsbehov 54.000 52.000 50.000 48.000 46.000 44.000 42.000 40.000 38.000 36.000 34.000 2010 2011 2012 2013 B2014 B2015 Kilde: ECO-Nøgletal, tabel 7.10 og graf 7.13 16
5 Udvikling i nationalt tilgængelige serviceindikatorer på hjemmepleje og plejeboligområdet I de følgende figurer vises udviklingen i udvalgte serviceindikatorer. Der er foretaget korrektion for ældrebefolkningens alderssammensætning, hvor det er anført, at nøgletallet er pr. vægtet 65+-årig. Figur 5.1 Andel 65+-årige, der modtager hjemmehjælp pr. vægtet 65+-årig 22,0 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 Note: Vægtet landsgennemsnit. 65+-årige vægtet med aldersbetinget plejebolighyppighed Kilde: AED06 Figur 5.2 Andel 65+-årige, der modtager hjemmehjælp 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 Note: Vægtet landsgennemsnit Kilde: AED06 17
Figur 5.3 Andel 65-74-årige, der modtager hjemmehjælp 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 Note: Vægtet landsgennemsnit Kilde: AED06 Figur 5.4 Andel 75-84-årige, der modtager hjemmehjælp 28,0 26,0 24,0 22,0 20,0 18,0 16,0 14,0 Note: Vægtet landsgennemsnit Kilde: AED06 18
Figur 5.5 Andel 85+-årige, der modtager hjemmehjælp 70,0 65,0 60,0 55,0 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 Note: Vægtet landsgennemsnit Kilde: AED06 Figur 5.6 Andel 65+-årige, der modtager hjemmehjælp fordelt på ydelsestype Note: Vægtet landsgennemsnit Kilde: AED06 19
Figur 5.7 Andel 65+-årige, der udelukkende modtager personlig pleje 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Note: Vægtet landsgennemsnit Kilde: AED06 Figur 5.8 Andel 65+-årige, der udelukkende modtager praktisk hjælp 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Note: Vægtet landsgennemsnit Kilde: AED06 20
Figur 5.9 Andel 65+-årige, der modtager både personlig pleje og praktisk hjælp 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Note: Vægtet landsgennemsnit Kilde: AED06 Figur 5.10 Visiterede hjemmehjælpstimer pr. uge pr. vægtet 65+-årig 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 Note: Vægtet landsgennemsnit. Kommune oplyser, at der særligt i 2012 og 2013 blev visiteret mange timer, der aldrig blev leveret Kilde: AED006 og AED022 21
Figur 5.11 Visiterede hjemmehjælpstimer pr. uge pr. 65+-årig 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 Note: Vægtet landsgennemsnit. Kommune oplyser, at der særligt i 2012 og 2013 blev visiteret mange timer, der aldrig blev leveret Kilde: AED006 og AED022 Figur 5.12 Visiterede hjemmehjælpstimer pr. uge pr. 65-74-årig 3,0 2,8 2,6 2,4 2,2 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 Note: Vægtet landsgennemsnit. Kommune oplyser, at der særligt i 2012 og 2013 blev visiteret mange timer, der aldrig blev leveret Kilde: AED006 og AED022 22
Figur 5.13 Visiterede hjemmehjælpstimer pr. uge pr. 75-84-årig 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 Note: Vægtet landsgennemsnit. Kommune oplyser, at der særligt i 2012 og 2013 blev visiteret mange timer, der aldrig blev leveret Kilde: AED006 og AED022 Figur 5.14 Visiterede hjemmehjælpstimer pr. uge pr. 85+-årig 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 Note: Vægtet landsgennemsnit. Kommune oplyser, at der særligt i 2012 og 2013 blev visiteret mange timer, der aldrig blev leveret Kilde: AED006 og AED022 23
Figur 5.15 Visiterede hjemmehjælpstimer pr. uge pr. vægtet 65+-årig bosiddende i kommunen 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Note: Vægtet landsgennemsnit. Kommune oplyser, at der særligt i 2012 og 2013 blev visiteret mange timer, der aldrig blev leveret Kilde: AED006 og AED022 Figur 5.16 Pladser i plejeboliger (ekskl. ældreboliger) pr. 1.000 vægtede 65+-årige 55,0 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 2014 Note: Vægtet landsgennemsnit. 65+-årige vægtet med aldersbetinget plejebolighyppighed Kilde: RESP01 24
Figur 5.17 Pladser i plejeboliger (ekskl. ældreboliger) pr. 1.000 65+-årige 55,0 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 2014 Note: Vægtet landsgennemsnit Kilde: RESP01 25