Perspektivanalyse af bygge- og anlægsbranchens rekrutterings- og kvalifikationsbehov Mangel på arbejdskraft og nye kvalifikationer i 2016

Perspektivanalyse af bygge- og anlægsbranchens rekrutterings- og kvalifikationsbehov Mangel på arbejdskraft og nye kvalifikationer i 2016 Hovedrapport

Indholdsfortegnelse Forord... 5 Læsevejledning... 5 1. Resumé... 7 2. Konklusion... 9 2.1 Den aktuelle situation: vækst... 10 2.2 Kvalifikationer og arbejdskraftanvendelse år 2007... 12 2.3 Tendenser der påvirker fremtidens kvalifikationsbehov... 15 2.4 Arbejdskraftbehov i år 2016... 16 2.5 Kvalifikationer i år 2016... 18 2.6 Anbefalinger handlingsforslag... 22 3. Bygge- og anlægsbranchen år 2007... 31 3.1 Byggeriet - en stor og vigtig branche i vækst... 31 3.2 Produkter i bygge- og anlægsbranchen... 35 3.3 Værdikæde og byggeproces... 36 3.4 Fastlåsthed i byggeriet sænker udviklingstempoet... 38 3.5 Arbejdsopgaver og faggrupper i udførelsesfasen... 41 3.6 Tre markeder og arbejdsområder... 43 3.7 Alternative opdelinger af kvalifikationsbehov i branchen... 47 4. Arbejdsmarkedsanalyse... 48 4.1 Hvem arbejder i branchen?... 49 4.2 Bevægelser ind og ud af branchen... 56 4.3 Arbejdskraftudbuddet... 60 5. Udviklingstendenser i byggeriet... 63 5.1 Efterspørgsel volumen... 64 5.2 Efterspørgsel karakter... 65 5.3 Teknologi... 66 5.4 Globalisering... 69 5.5 Industrialisering... 72 5.6 Optimering af byggeprocessen?... 74 5.7 Politisk regulering... 75 5.8 Faggrænser... 76 3

6. Arbejdskraftbehov år 2012 og 2016...77 6.1 Metode...77 6.2 Tre scenarier...78 6.3 Fremtidens beskæftigelsesniveau i bygge- og anlægsbranchen...79 6.4 Udbuddet af arbejdskraft...82 6.5 Mangel på arbejdskraft: et permanent problem...84 7. Bilag 1: Scenarier om fremtidens bygge- og anlægsbranche og kvalifikationsbehov...89 7.1 Formålet med scenarioprocessen...89 7.2 Proces og metode...89 7.3 Fase 1: Vurdering af tendenser...90 7.4 Fase 2: Udvikling af scenarier for fremtidens bygge- og anlægsbranche95 7.5 Fase 3: Identifikation af kvalifikationsbehov...97 7.6 Fase 4: Behovsvurdering...102 8. Bilag 2: Beskæftigedes uddannelsesbaggrund...105 8.1 Overblik over branchens udvikling...105 8.2 Alder, køn og herkomst...109 8.3 Hvad laver de ansatte?...114 8.4 Dynamik på bygge- og anlægsområdet...116 9. Bilag 3: Estimater - offentligt investeringsefterslæb...127 10. Bilag 4: Datakilder...129 10.1 Deltagere i scenarieprocesser og workshops...129 10.2 Interview...130 10.3 Litteratur...130 11. Bilag 5: Afgrænsning af brancher og uddannelsesgrupper...133 12. Bilag 6...135 4

Forord New Insight A/S har af Beskæftigelsesregionerne og Byggefagenes arbejdsgiverorganisationer Dansk Byggeri, Tekniq og Malermestrenes Arbejdsgiverforening, fået til opgave at lave en perspektivanalyse af fremtidens kvalifikationsbehov i bygge- og anlægsbranchen. Formålet med perspektivanalysen er at undersøge, hvordan behovet for kvalificeret arbejdskraft vil udvikle sig i fremtiden og hvordan dette behov kan dækkes. Fokus i analysen er tosidigt: 1) det undersøges, hvilken kvalitativ karakter kvalifikationsbehovene vil have hvad medarbejdere i branchen skal kunne og 2) samtidig analyseres arbejdskraftbehovets omfang hvor mange medarbejdere der er behov for. Tidshorisonten er udviklingen frem til 2016. Læsevejledning Dette er hovedrapporten for analyseprojektet. Rapporten består af fem kapitler. I de første kapitel er der resumé og konklusioner på tværs af de fem delanalyser, der har været gennemført. Derefter følger anbefalinger til initiativer for at imødegå de mangelproblemer, der peges på i analysen. I rapportens øvrige kapitler afrapporteres de enkelte delanalyser. Udover hovedrapporten er der lavet fire regionale notater et for hver af de fire beskæftigelsesregioner. I de regionale notater er der en detaljeret beskrivelse af bygge- og anlægsbranchens arbejdsmarked i de respektive regioner. Det er tanken, at disse notater kan læses som et supplement til hovedrapporten. Rapportens opbygning Resumé, konklusioner og anbefalinger Bygge- og anlægsbranchen år 2007 Arbejdsmarkedsanalyse af branchen Udviklingstendenser i bygge- og anlægsbranchen Arbejdskraftbehov år 2012 og 2016 Bilag: Regionale notater Scenarier Kilder og interviewpersoner Afgrænsning af branche- og uddannelsesgrupper Kilde: New Insight A/S 5

1. Resumé Bygge- og anlægsbranchen har oplevet stor vækst i de seneste år. Branchen beskæftiger ca. 180.000 personer og er i en situation, hvor det er svært at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Denne perspektivanalyse af fremtidens kvalifikationsbehov i branchen viser, at mangelproblemerne risikerer at blive en permanent situation. Mangel på faglærte og personer med videregående uddannelser Beskæftigelsesniveauet forventes selv i et negativt scenario at være på mindst samme høje niveau som i dag, og det vil skabe mangel på både faglærte og personer med videregående uddannelser. Allerede fra 2012 dvs. det er de årgange der optages på erhvervsuddannelserne nu og til sommer forventes mangel på 2.300 faglærte. Det risikerer at eskalere til 15.800, hvis det positive scenario realiseres. Stort spænd for beskæftigelsesudviklingen En helt central pointe er, at der er et ret stort potentielt spænd, som beskæftigelsen kan forventes at udvikle sig inden for afhængigt af renteudvikling og omfanget af de offentlige investeringer. Differencen mellem det positive og negative scenario er hhv. 40.000 og 30.000 beskæftigede i 2012 og 2016. Det er vigtigt, at man både uddannelses- og arbejdsmarkedspolitisk tager højde for det meget store spænd, der er mellem en positiv og negativ udvikling i branchen. Nye opgaver og kvalifikationer men ikke radikale ændringer Analysen viser, at der vil komme mere montagepræget arbejde og flere installations- og serviceopgaver. Det forventes også, at der løbende kommer nye materialer og ny teknologi, som vil kræve tilegnelse af nye teknisk faglige kvalifikationer på alle niveauer. Analysen viser, at disse bevægelser ikke forventes at føre til radikale forandringer i hverken arbejdsfunktioner eller kvalifikationsbehov. Scenarierne peger på, at det især er behovet for almene og personlige kvalifikationer, der skærpes. Det er kvalifikationer som helhedsforståelse, kommunikation og evnen til at udføre den forventede og aftalte kvalitet til prisen. Flere muligheder for at håndtere fremtidens ubalancer ti forslag til handling De seneste års udvikling har demonstreret, at - sammenlignet med andre brancher - så er der en række gode muligheder i bygge- og anlægsbranchen for at håndtere de mangelproblemer, der vil opstå på sigt. Branchen har bl.a. relativt godt fat i de unge og har på få år både kunnet tiltrække udenlandsk arbejdskraft i stort antal og beskæftigede fra andre brancher! De tre områder vil fortsat være centrale indsatsområder. Derudover vil evnen til at fastholde såvel seniorer som kvalificerede medarbejdere længere være vigtig. New Insight fremlægger handlingsforslag inden for ti initiativområder, der kan øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. 7

2. Konklusion I denne perspektivanalyse af bygge- og anlægsbranchen undersøges, hvordan behovet for kvalificeret arbejdskraft vil udvikle sig i frem til 2016 og hvordan dette behov kan dækkes. Analysens hovedkonklusion og centrale usikkerheder præsenteres i dette afsnit. I resten af kapitlet udfoldes konklusionerne. Analysen viser, at der er stor risiko for, at den aktuelle situation med mangel på arbejdskraft bliver et permanent træk ved bygge- og anlægsbranchen. Selv i et negativt scenario for udviklingen forventes der i 2016 mindst ligeså mange beskæftigede i branchen som i dag og mangel på arbejdskraft. Det er specielt mangel på faglært arbejdskraft, der bliver et problem. De faglærte udgør en meget stor andel af de beskæftigede i branchen, ca. 60 pct.. Analysen viser, at det billede ikke vil ændre sig. Der forventes få ændringer i uddannelsesstrukturen blandt de beskæftigede. Der vil være bevægelse i branchen i de kommende ti år, men den overordnede udvikling vil ikke føre til radikale ændringer i hverken arbejdsfunktioner og kvalifikationskrav. På alle medarbejderniveauer vil der være voksende behov for, at der sker en skærpelse af de ledelsesmæssige kvalifikationer. Der forventes at være behov for en øget professionalisering af ledelsen i de mindre virksomheder og mellemledere i de større virksomheder, som står for ledelsen af de enkelte projekter. Dernæst er evnen til at kommunikere både med kollegaer, andre virksomheder og kunder et kvalifikationsbehov for både faglærte og ufaglærte. Det er et behov, som vil vokse på sigt i lighed med krav til en større procesog organisationsforståelse, og evne til at kunne producere den aftalte/forventede kvalitet. Analysen peger på tre centrale usikkerheder, som vil kunne ændre dette billede af den fremtidige udvikling. Det er først og fremmest renteudviklingen. I analysen opereres med tre realistiske forløb for den økonomiske udvikling. Selv beherskede renteændringer på ½ procentpoint vil få store konsekvenser for beskæftigelsen i byggeriet helt på til 10-15.000 flere eller færre beskæftigede ved hhv. rentefald og stigning. Det er klart, at store rentestigninger, som vil bringe renten over de knap 6 pct., der er regnet med, vil have radikale konsekvenser for beskæftigelsesniveauet. Den næste usikkerhed er, hvorvidt der vil ske en ændring i organisering af byggeprocessen ved voksende industrialisering og tættere samarbejder mellem aktørerne i byggeprocessen. Det vil kunne ændre kvalifikationsbehovene markant. Analysen peger på, at det næppe vil realiseres inden for de kommende ti år. Dertil er der for svage indikationer på forandring. Usikkerheden er, om de mange små forandringer teknologisk, i efterspørgslen, i byggematerialer mv. vil akkumulere så store forandringer, at der for alvor sker ændringer i branchen (en slags ketchup-effekt ). Det vurderes, at der skal ske radikale ændringer før den træghed og fastlåsthed, der er i organiseringen af byggeprocessen, ændres. Endelig vil evne til at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft ved fortsat fremgang i branchen være en central usikkerhed. Bygge- og anlægsbranchen har på få år kunnet tiltrække et stort antal udenlandske virksomheder og udenlandsk arbejdskraft. Det forventes, at denne form for globalisering af branchen i Danmark er et permanent træk ved fortsat vækst. Usikkerheden er, om den udenlandske 9

arbejdskraft kan fastholdes over en længere årrække. Det beror i høj grad på de komparative fordele, der vil være ved at arbejde i Danmark. 2.1 Den aktuelle situation: vækst Analysen viser, at bygge- og anlægsbranchen ud fra både et erhvervs- og arbejdsmarkedspolitisk perspektiv er unik og at dynamikken i branchen er anderledes end mange andre erhverv. Stor og vigtig branche i vækst Bygge- og anlægsbranchen er en stor og vigtig branche i hele landet. Erhvervet skaber mange vigtige arbejdspladser, ikke mindst i udkantsområderne 1. Branchen har oplevet massiv fremgang i de seneste år. På blot to år, fra 2004 til 2006, er der kommet 13.000 flere beskæftigede, en vækst på 8 pct., og beskæftigelsen er helt oppe omkring 180.000 i selve branchen og 311.000, når de tilknyttede erhverv som bygge- og anlæg, service og bygge- og anlæg, fremstilling inkluderes 2. Produktionsværdien ved bygge- og anlægsarbejdet er på 214 mia. kr. Den er steget 15 pct. fra 2004 til 2006 3 - næsten det dobbelte af væksten i den registrerede beskæftigelse af danskere, hvilket bl.a. skyldes et stort antal udenlandske arbejdere. Mangel på faglært arbejdskraft i hele landet Den omfattende vækst kommer efter en lang periode med højkonjunktur. Siden begyndelsen af 1990 erne, kun afbrudt af mindre tilbagegang i 2001-2002, har branchen været inde i en lang højkonjunktur. Der er ret stor mobilitet inden for virksomhederne i branchen, men branchen er mindst ligeså god som andre erhverv til at fastholde de beskæftigede. 80 pct. af de beskæftigede i branchen i 2004 var også i erhvervet i 2006. Det betyder dog stadig, at der er en ret stor gruppe (20 pct.), som forlader branchen, og kombineret med den store vækst har der været et rekrutteringsbehov på ca. 50.000 personer fra 2004 til 2006. Problemerne med at skaffe arbejdskraft var omfattende i 2006. Det er ikke helt så voldsomt længere, men der er stadig rekrutteringsvanskeligheder i alle regioner med i forhold til faglærte med en erhvervsuddannelse inden for byggeriet. Hidtil har branchen kunnet allokere meget af den nødvendige arbejdskraft I en situation med stor vækst og mangel på arbejdskraft vil man forvente, at lønnen stiger markant og at de beskæftigede arbejder mere. På den baggrund er det overraskende, at lønstigninger ikke har været større end tilfældet er lønstigningstakten er på 5,0 pct., og dermed under et procentpoint højere end på hele DA-området, hvor den var 4,3 pct. 4. Den udenlandske arbejdskraft er en vigtig årsag til, at lønstigningerne har været beherskede. 1 På landsplan udgør de beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen 6,5 pct. af alle beskæftigede. I udkantsområderne f.eks. Stevns, Kalundborg, Nordfyn, Nordjylland, Lolland mv. er andelen af beskæftigede i byggebranchen på 7,4 pct. eller højere. Se også bilag 6. 2 Det der også udgør hele ressourceområdet bygge/bolig. Se definition i bilag 3 Dansk Byggeri, konjunkturanalyse juli 2007. 4 Fra 2. kvartal 2006 til 3. kvartal 2007. Dansk Byggeri. Nyhed. 15/11-2007. 10

Det er også overraskende, at overarbejde ikke har været mere anvendt. Branchens timelønnede præsterer kun i begrænset omfang flere timer nu end tidligere 5. Langt hen ad vejen har virksomhederne været i stand til at allokere den nødvendige arbejdskraft på et arbejdsmarked, der i forvejen har været under pres på grund af generel fremgang i dansk økonomi. Der er en løbende udskiftning af de beskæftigede i branchen på grund af afgang til pension og beskæftigelse i andre brancher. Kombineret med beskæftigelsesstigningen har det betydet, at 26 pct. af de beskæftigede i branchen, svarende til 46.000, er kommet til branchen i løbet af de to foregående år. Det er vel at mærke kun den danske arbejdskraft. Der er flere forklaringer, som vidner om særlige træk ved funktionalitet på byggeog anlægsbranchens arbejdsmarked. For det første er branchens arbejdskraft og virksomheder vant til udsving. Specielt inden for de fag der primært rammes af vejrlig (murer og struktør), men også konjunkturelt er man vant til bevægelser og kort tidshorisont for vurdering og planlægning af arbejdskraftbehov. Man er vant til hurtigt at mande op og ned. Dernæst har branchen i høj grad været i stand til at tiltrække folk fra andre brancher. To tredjedele af tilgangen af ny arbejdskraft kommer fra andre brancher, blandt andet de private serviceerhverv. Det er omkring halvdelen af alle uddannede håndværkere, der ikke arbejder i bygge- og anlægsbranchen, men i andre erhverv, og det er bl.a. denne gruppe, der trækkes tilbage i faget. Resten af tilgangen af danske beskæftigede, ca. 1/3, er ledige eller personer udenfor arbejdsstyrken (f.eks. personer under uddannelse). Igen må det pointeres at, det alene er den danske arbejdskraft! Udenlandsk arbejdskraft er på få år blevet en central del af branchen Dertil kommer udenlandsk arbejdskraft fra både de nye EU-lande, Polen og Baltikum, men også Tyskland og Sverige. Før opsvinget i begyndelsen af 1990 erne var det danske håndværkere, der tog udenlands f.eks. til Norge og Berlin efter murens fald. I dag er det arbejdskraft fra nabolandene og Baltikum, der kommer til Danmark for at arbejde. Det er en bevægelse, som har taget voldsom fart de to seneste år. FAOS skønner, at der er omkring 11.000 udstationerede beskæftigede og yderligere ca. 6.000 selvstændige fra østeuropæiske lande 6. Dertil kommer 4.000 grænsependlere fra Tyskland og Sverige, der bor i udlandet og er beskæftiget i bygge- og anlægsbranchen i Danmark, og de mange svenske og tyske virksomheder der arbejder i Danmark og dermed har udstationerede medarbejdere. I alt er der knap 3.000 udenlandske byggefirmaer i Danmark 7. To tredjedele af alle udenlandske virksomheder med aktiviteter i Danmark er svenske og tyske 8. Derfor er det rimeligt at antage, at et stort antal af byggefirmaerne også er herfra 9. 5 I de to første kvartaler i 2007 var det præsterede ugentlige timetal pr. beskæftiget i gennemsnit: 34,6 timer. I 2006 var det 34,7 og i både 2004 og 2005 var det 34,3. I alle erhverv var det præsterede ugentlige timetal pr. beskæftiget: 30,7 i de to første kvartaler i 2007. Alle beregning på baggrund af Statistikbanken, ATR1KV, det kvartalsvise arbejdstidsregnskab. 6 Jens Arnholltz og Søren Kaj Andersen, FAOS, september 2007. 7 Ugebrevet A4, LO, nr. 43 december 2007. 8 Det Økonomiske Råd 2007: Dansk Økonomi, efterårsrapporten, figur III.9 11

I branchen er indtrykket, at den udenlandske arbejdskraft er kvalificeret og at de på fornuftig vis indgår i byggeprocessen, sådan som den er struktureret i dag. Den udenlandske arbejdskraft og de udenlandske virksomheder bliver centrale brikker i håndteringen af den fremtidige udvikling i branchen, hvor meget peger på, at beskæftigelsen vil være på mindst samme niveau som i dag. 2.2 Kvalifikationer og arbejdskraftanvendelse år 2007 Bygge- og anlægsbranchen adskiller sig fra andre brancher ved, at der er en meget høj andel af faglærte (ca. 60 pct. af de beskæftigede) og relativt få (knap 10 pct.) med en videregående uddannelse. Dertil kommer en gruppe af ufaglærte (ca. 30 pct. af de beskæftigede). Seks hovedgrupper af faglærte Den traditionelle opdeling mellem i forskellige håndværksfag spiller stadig en meget vigtig rolle. Opdelingen er orienteret omkring byggematerialerne, og både arbejdsopgaver og kvalifikationsbehov i branchen er i høj grad organiseret ud fra de enkelte materialer og de fagligheder, der knytter sig til dem. Figur 2.1: Uddannelsesstruktur i byggeog anlægsbranchen Hele landet, år 2006 Videregående udd. Faglærte Ufaglærte 0 20 40 60 80 Kilde: New Insight A/S, Særkørsel, DST Procent Der seks hovedgrupper af faglærte: murere, struktører, tømrere, malere, elektrikere og vvs ere. Murere og tømrere er inden for konstruktionsområdet, og laver opgaver, der vedrører konstruktion og aptering af råhuset. Struktører arbejder inden for anlægsområdet med støbning, belægninger og udgravning. Elektrikere og vvs ere laver installationsopgaver af el, IT, energi, afløb osv. Dertil kommer malerne, som i høj grad laver renoveringsog vedligeholdelsesarbejder, dvs. primært serviceopgaver. Tømrere og elektrikere er de to største faggrupper og er de grupper, der oplever den største fremgang i beskæftigelsen. Tæt kobling mellem arbejdsopgaver og faggrupper Fordelingen af arbejdsopgaverne mellem de enkelte faggrupper beror i nogen grad på lovgivning og i høj grad på overenskomster og tradition. Der er ret faste rammer for, hvad man skal kunne, hvem der må gøre hvad, og ikke mindst hvem der plejer at udfører hvilke arbejdsopgaver. Det er medvirkende til at opretholde den eksisterende arbejdskraftanvendelse, og det vil kræve store bevægelser enten teknologisk, lovgivningsmæssigt eller produktmæssigt at rokke ved den struktur. De faglærte laver i meget høj grad det, de er uddannet til murere laver murerarbejde, elektrikere laver el-arbejder osv. Det kan virke banalt, men det er en selvstændig pointe, at der bruges medarbejdere med særlige faglige uddannelser til bestemte arbejdsopgaver. Der er en tæt kobling mellem arbejdsopgaver, kvalifika- 12

tionskrav og arbejdskraftanvendelse i branchen, der betyder, at faggrænser og opdelingen i faggrupper er udtalt. Virksomhedernes orientering fastholder opdelingerne mellem faggrupperne Der er sjældent integration mellem konstruktions- og installationsområdet i virksomhederne. Virksomhederne er typisk bygget op omkring et fagområde, f.eks. murer-, tømrer- eller malerfaget. Fokus i virksomhederne er overvejende på materialer og fagområder ikke på slutproduktet for kunden. Det er kun de store virksomheder, der integrerer de faglige specialer, og det sker sjældent på tværs af installationsområdet og konstruktionsområdet. Der er dog nogle niche/specialistvirksomheder, der har specialiseret sig i f.eks. nybygning/renovering af badeværelser, hvor el, vvs og f.eks. murerarbejde er integreret. Inden for disse specialevirksomheder er der stadig en opdeling i fagområder det er ikke sådan, at multihåndværkeren er udbredt! Forskelle i kvalifikationskrav mellem nybyggeri, renovering og anlæg Der er variationer i kvalifikationskrav og arbejdskraftanvendelsen mellem de tre primære markeds- og arbejdsområder: nybyggeri, renovering og anlæg. Det skønnes, at der er en jævnt fordelt af beskæftigede med en videregående uddannelser inden for de tre markeder. De udgør 10 pct. af de beskæftigede og varetager primært ledelsesopgaver i branchen. De faglærte er rygraden i branchen. De udgør hovedparten af de beskæftigede ved nybyggeri, og de er helt dominerende inden for det store og beskæftigelsestunge renoveringsområde. Vi skønner, at de udgør ca. 80 pct. af de beskæftigede inden for det område. Figur 2.2: Beskæftigelse for uddannelsesgrupper fordelt på markeder, skøn, År 2007 Beskæftigelsesandel 100% De ufaglærte arbejder primært inden for anlægsområdet og i nogen grad nybyggeriet. Det er særligt jord- og betonarbejder, udgravning, støbning mv., de udfører. Mange er specialearbejdere det er ufaglærte, der har taget en række AMU-kurser f.eks. i maskinbetjening, gravearbejde og betonarbejde. Installationsområdet er noget særligt Installationsområdet dækker meget bredt el- og vvs-arbejde. Det er et område, som ikke alene kan placeres inden for bygge- og anlægsbranchen. Installationsopgaverne (så som: vand, varme, afløb, el, kommunikation og styring af bygningens tekniske funktioner) er vigtige elementer i byggeriet, men installationsopgaverne omfatter også arbejde på f.eks. industrielle anlæg, service og installation af it og dermed arbejdsopgaver, som ligger udenfor denne analyses definition af byggeog anlægsbranchen. Ved installationsopgaver inden for byggeriet (dvs. el- og vvs-arbejde) er arbejdskraften næsten udelukkende faglært. Det skyldes både, at arbejdet er teknologi- 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Anlæg Nybyg Renovering Videregående udd. Faglærte Ufaglærte Kilde: New Insight A/S. Der er tale om skøn baseret både på kvalitative interview og tidligere optællinger i branchen. 13

tungt og forudsætter de kvalifikationer og den forståelse, der læres på erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Samtidig er der krav om uddannelse ift. udførelse af autorisationskrævende opgaver. Der er en noget hurtigere teknologisk udvikling inden for installationsområdet, specielt inden for de dele der vedrører elektrikerne, dvs. kommunikation, styring og IT, end inden for resten af bygge- og anlægsbranchen. Det stiller krav om løbende kvalifikationsudvikling. Modsat resten af branchen er forældelsesfristen for de faglige kvalifikationer relativt kort. I resten af branchen er hovedvægten af arbejdsopgaverne i byggeprocessen og vedrører overordnet set konstruktion, montage og installation af komponenter og materialer. Inden for installationsområdet er serviceopgaverne blevet dominerende 10 og de forventes på sigt at komme til at fylde endnu mere. Dvs. det er ikke installationen af f.eks. et nyt sikringsanlæg, intelligente bygningsinstallationer, eller trådløs teknologi, der bliver den dominerende ydelse, men derimod servicen i form af programmering, regulering, rådgivning af kunden, vedligehold mv. 11 Det betyder, at der inden for dele af installationsområdet vil være en faggrænsestrid mellem elektrikere, teknikere og installtatører på den ene side og ingeniører på den anden. Der vil være en kamp mellem installationsvirksomheders og f.eks. rådgivende ingeniører om, hvordan deres ydelser placerer sig i forhold til hinanden. Ikke tegn på substitution af faglærte andelen af ufaglærte falder Fra 1996-2006 har der været en højere vækst i både anlæg og nybyggeri end renoveringsområdet. Det burde føre til en vækst antallet af ufaglærte, da det især er inden for disse to områder, de ufaglærte er beskæftiget. Der har i stedet været en svag tilbagegang (-2,7 pct.) i de ufaglærtes andel af de beskæftigede i branchen. Hermed fortsættes den historiske trend, der har været siden slutningen af 1970 erne at andelen af ufaglærte langsomt bliver mindre 12. Det tyder på, at der er grænser for virksomhedernes vilje og evne til at substituere faglært med ufaglært arbejdskraft på trods af, at der alt andet lige er kommet flere værktøjer og materialer, der gør arbejdet mere montagepræget. Det betyder dog ikke, at arbejdet nødvendigvis kræver færre kvalifikationer. Det modul- og montageprægede arbejde fordrer krav til præcision og helhedsforståelse, som de faglærte bl.a. har, og samtidig kan faglærte foretrækkes på grund af deres funktionelle fleksibilitet. Den vifte af arbejdsopgaver, de kan håndtere, er bredere end selv den erfarne ufaglærtes. Det vil fortrinsvis være inden for disse områder, at de ufaglærte også varetager arbejdsopgaver, der egentlig kan betegnes som faglært arbejde. Det gør omkring halvdelen af de ufaglærte! Der er en høj grad af selvledelse i arbejdet og en meget tæt kobling mellem arbejdsfunktioner og fag. 10 Tekniq, markedsstatistik efterår 2006 11 Niras for Dansk Elforbund og Tekniq 2006: Teknologi og udvikling nye instal-ationsformer i el-branchen, Hovedrapport og sammenfattende rapport 12 SiD 1992: De ufaglærte bygningsarbejderes fremtidsudsigter 14

2.3 Tendenser der påvirker fremtidens kvalifikationsbehov I analysen er der identificeret en række udviklingstendenser i branchen med betydning for fremtidens kvalifikationsbehov. De otte mest centrale er analyseret de er meget kort beskrevet i oversigtstabellen (se også delanalyse af udviklingstendenser, kapitel 4). Tabel 2.1: De centrale tendenser der påvirker fremtidens kvalifikationsbehov i bygge- og anlægsbranchen Tendens Beskrivelse Den fremtidige udvikling i efterspørgslen i branchen Efterspørgselsudviklingen karakter af efterspørgslen Politisk regulering Efterspørgslen bestemmer aktivitetsniveauet og dermed arbejdskraftbehovets omfang i branchen. Branchen er meget konjunkturafhængig. Forbruget af boliger og infrastrukturelle investeringer afhænger i høj grad af udviklingen i økonomien, bl.a. renten. Ændringer i efterspørgslen kan betyde, at der er behov for andre/nye produkter og dermed nye arbejdsfunktioner og kvalifikationer. Den politiske regulering er med til at sætte rammerne for branchen. Både for aktivitetsniveauet i branchen via offentlige investeringer og lokalplaner og direkte for kvalifikationsbehov gennem regler og lovgivning for byggeriet, og mere indirekte via projekter der skal styrke branchens produktivitet og kvaliteten af byggeriet. Ny teknologi Ny teknologi kan i to dimensioner skabe ændringer i kvalifikationsbehovet både ved ændringer i produkterne i branchen nye typer bygninger/anlæg med andre funktionaliteter, hvor der anvendes nye materialer, men det kan også være ved at der også betyde, at der kommer nye redskaber og udstyr, som påvirker byggeprocessen. Globalisering Industrialisering Optimering af byggeprocessen Faggrænser Kilde: New Insight A/S Globaliseringen påvirker fremtidens kvalifikationsbehov på det helt centrale parameter om, hvorvidt det er danske eller udenlandske virksomheder, der skal varetage produktionen af bygninger og anlæg i Danmark i fremtiden. Byggebranchen er et udpræget hjemmemarkedserhverv og selvom den udførende del af branchen potentielt også kan operere på eksportmarkeder, så viser erfaringer og branchens orientering, at der skal ske radikale ændringer, før det bliver tilfældet. En ny-industrialisering af byggeriet påvirker potentielt både struktur og samarbejde i byggeprocessen og arbejdskraftanvendelsen og dermed kvalifikationsbehovet. Den lille industrialisering er en løbende, inkrementel udvikling af de materialer og den teknologi, der anvendes i byggeriet. Den store industrialisering berører i større omfang også selve arbejdsprocesserne. Her produceres hele huse eller store elementer hertil i fabrikshaller. En optimering af byggeprocessen i form af øget samarbejde og integration mellem aktørerne i byggeprocessen kan potentielt føre til to store ændringer i kvalifikationskravene. For det første kan det skærpe og ændre kravene til samarbejdsevne og kommunikation. For det andet kan det potentielt føre til hurtigere ændringer i forståelsen af faglighed, således at de traditionelle, materiale-baserede fagligheder murer, tømrer, el, vvs, maler ændres til en mere objektbaseret faglighed. Faggrænserne beror både på lovgivning, faglige traditioner og aftaler. De er et centralt rammevilkår for de kvalifikationer, der efterspørges ved udførelsen af bestemte typer arbejdsopgaver. De otte tendenser har forskellig betydning for hhv. det kvantitative og kvalitative behov for arbejdskraft i år 2016. Der er ikke nogen af udviklingstendenserne, der i sig selv eller i kombination med de øvrige tendenser vil have en gennemslagskraft, der vil kunne bryde den fastlåsthed og træghed, der er i branchen og skabe radikale forandringer i arbejdskraftanvendelsen og bryde de trends, der har været i branchen i de foregående ti år. Det betyder også, at vi i fremskrivningerne for omfanget af beskæftigelsesudviklingen i branchen ikke har fundet anledning til at bryde eller justere de trends, der hidtil har været. 15

Den overordnede konklusion er, at der vil være bevægelse i branchen, som gør, at der løbende kræves tilegnelse af nye kvalifikationer. Det forventes ikke, at der vil ske nogle radikale forandringer i hverken arbejdsopgaver, arbejdsfunktionernes karakter eller arbejdskraftanvendelsen frem til 2016. Der er således ikke klare tegn på, at udviklingstendenserne vil betyde, at de faglærtes rolle mindskes. 2.4 Arbejdskraftbehov i år 2016 Figur 2.3: Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen år 2012 og 2016 Fordelt på tre scenarier Beskæftigelse 230.000 220.000 210.000 200.000 190.000 180.000 170.000 160.000 150.000 økonomi. 2006 2012 2016 Negativ scenarie Positiv scenarie Kilde: New Insight A/S Grundforløb År Fremskrivningerne af de kommende års beskæftigelsesudvikling (delanalyse af det fremtidige arbejdskraftbehov, kapitel 5) viser, at den samlede beskæftigelse i Danmark forventes at være svagt stigende i perioden frem til 2016. I grundforløbet forventes den samlede beskæftigelsen at stige med 1,4 pct. - svarende til 37.000 flere beskæftigede i 2016. Grundforløbet er beregnet ud fra nøjagtig det økonomiske udviklingsforløb, som Finansministeriet har beregnet for perioden frem til 2015 13. Der forventes en behersket økonomisk vækst i perioden, hvor de årlige vækstrater i BNP vil være mellem 1,1 og 1,4 pct.. Forløbet ligger tæt på det, som bl.a. OECD har projekteret for den danske Beskæftigelsesfremgang i bygge- og anlægsbranchen frem mod 2016 I bygge- og anlægsbranchen vil der være en noget større vækst. Selv i det negative udviklingsforløb der er konstrueret, når man i 2016 op over det nuværende beskæftigelsesniveau frem til 2012 vil der dog være et mindre fald i forhold til den nuværende situation. I det positive forløb vil beskæftigelsen stige med 20 pct. i forhold til i dag og nå op på 217.000. Tre forløb for den fremtidige udvikling Analysen af de centrale udviklingstendenser som har betydning for kvalifikationsudviklingen i bygge- og anlægsbranchen viser, at efterspørgselsudviklingen både i volumen og karakter og politisk regulering er de tre tendenser, som er af størst betydning for udviklingen i omfanget af arbejdskraftbehovet. Bygge- og anlægsbranchen er meget konjunkturafhængig, og en helt central faktor for beskæftigelsesudviklingen er de bevægelser i branchens efterspørgsel, som skyldes 1) renteudviklingen, og 2) de offentlige investeringer i byggeri og infrastrukturelle anlæg (se delanalysen med udviklingstendenser). For både at illustrere og analysere den betydning bevægelser i de to faktorer kan have, har vi konstrueret to alternative udviklingsforløb. Et positivt scenarie, hvor udviklingen bliver 13 Mod nye mål Danmark 2015, Finansministeriet august 2007. Der er i grundforløbet anvendt samme ADAM-model. 16

bedre end i grundforløbet på grund af et rentefald på ½ pct. point og der igangsættes offentlige bygge- og anlægsinvesteringer på omkring 60 mia. kr., som der er stort behov for, men ikke er budgetteret med i regeringens økonomiske plan. Endelig har vi konstrueret et negativt forløb, hvor renten antages at stige ½ pct. point mere end i grundforløbet. Alle tre forløb er sandsynlige, og tilsammen danner de et realistisk spænd, som den fremtidige udvikling kan forventes at forme sig inden for. I et historisk perspektiv er en renteændring på ½ pct. point behersket. En usikkerhed for beregningerne er, hvis renten stiger væsentligt mere end det negative scenario og overstiger 6 pct. 14. En global krise vil hurtigt kunne ændre situationen. Meget tyder dog på her ved begyndelsen af 2008, at branchen står overfor en periode med et lidt lavere aktivitetsniveau, som følge af den generelle økonomiske afmatning, der bl.a. skyldes høje oliepriser, finans-kreditkrisen i USA og opbremsningen på boligmarkedet. Stort spænd for beskæftigelsesudviklingen En helt central pointe er, at der er et ret stort potentielt spænd, som beskæftigelsen kan forventes at udvikle sig inden for - differencen mellem det positive og negative scenario er hhv. 40.000 og 30.000 beskæftigede i 2012 og 2016. Forskellene mellem de tre scenarier illustrerer, hvor konjunkturafhængig beskæftigelsesudviklingen er i branchen. Det er vigtigt, at man både uddannelses- og arbejdsmarkedspolitisk tager højde for det meget store spænd, der er mellem en positiv og negativ udvikling i branchen. Få ændringer i de beskæftigedes uddannelsesstruktur I alle tre forløb forventes kun få ændringer i de beskæftigedes uddannelsesstruktur. Den historiske trend vil fortsætte. Der vil være et svagt fald i de ufaglærtes andel af de beskæftigede på bekostning af faglærte. Der vil ikke være markant vækst i andelen af beskæftigede med en videregående uddannelse. I 2016 forventes de fortsat at udgøre under 10 pct. i branchen. Blandt de faglærte vil det især være elektrikerne og tømrerne, de i forvejen to største grupper, der vil opleve en beskæftigelsesfremgang. Ufaglærte overskud af arbejdskraft, der ikke kan bruges? I bygge- og anlægsbranchen vil der være et fald i de ufaglærtes andel af beskæftigelse på 2,3 procentpoint. I det negative scenario vil det være et fald på 7.500 personer, og i det positive scenario vil der omvendt være behov for 7.500 flere ufaglærte. Der vil således forsat være relativt gode beskæftigelsesmuligheder for ufaglærte i bygge- og anlægsbranchen, men udviklingen viser også, at de ufaglærte i bygge- anlægsbranchen, i lighed med ufaglærte i andre brancher vil være den gruppe beskæftigede, som er mest udsatte ved ændringer i efterspørgselsudviklingen. Faldende udbudt af faglært arbejdskraft Fremskrivningen viser, at der vil være et faldende udbud af arbejdskraft i de kommende år. Frem til 2016 vil arbejdsstyrken blive reduceret med 2 pct. ift. år 2006. Der vil være en vækst i antallet af personer med en videregående uddannelse og tilbagegang i faglærte og ufaglærte. Der vil være en mindre tilbagegang i 14 Sidste gang den årlige, gennemsnitlige obligationsrente var over 6 pct. var i år 2000. 17

antallet af faglærte med en erhvervsuddannelse inden for byggeriet på ca. 5.500 personer (4 pct. tilbagegang) og en vækst i antallet af personer med en videregående uddannelse inden for byggeriet på 5.600 personer (svarende til 12 pct. fremgang). Mangel på faglært arbejdskraft: et permanent problem Fremskrivningerne viser, at de aktuelle problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft risikerer at blive permanente problemer. Problemerne opstår både fordi der er en ret høj efterspørgsel efter arbejdskraft i selv det negative scenario og fordi der for de faglærte håndværkere forventes et faldende udbud på 4 pct.. Det er kun i det negative scenario og alene for år 2012, at der ikke vil være stor mangel på faglærte. Her vil der være et overudbud på 5.800 personer med byggerelevante faglige uddannelser i forhold til alle erhverv og ikke kun byggebranchen. I 2016 forventes en mangel på mellem 7.500 faglærte og 22.500 faglærte. Det er inklusiv erstatningsbehovet på arbejdskraft som følge af afgang fra branchen på grund af pension mv.. Allerede fra 2012 dvs. de årgange, der optages på erhvervsuddannelserne nu og til sommer vil der være mangel på 2.300 faglærte i grundforløbet, hvilket risikerer at eskalere til 15.800, hvis det positive scenario realiseres. Videregående uddannelser mangel på arbejdskraft For alle grupper af byggerelevante videregående uddannelser forventes mangel på arbejdskraft. Det skyldes ikke en voldsom vækst i antallet af beskæftigede med videregående uddannelse i bygge- og anlægsbranchen men et øget behov i andre erhverv kombineret med et erstatningsbehov. I 2012 forventes der i det positive scenario en mangel på op til 1.900 med en KVU, 750 med en MVU og ca. 1.000 med en LVU, der er relevant i forhold til bygge- og anlægsbranchen. I 2016 forventes manglen på personer med LVU at være vendt til et mindre overudbud på ca. 1.000 personer. Men ellers vil manglen på de øvrige videregående uddannelser være på nogenlunde samme niveau i 2016 som i 2012 - dvs. mellem 500 og 1.900 personer afhængigt af scenariet. 2.5 Kvalifikationer i år 2016 De to udviklingstendenser, der kan have den potentielt største betydning for udviklingen i branchens arbejdskraftanvendelse og kvalifikationsbehov, vedrører i den ene dimension omfang og tempoet i en nyindustrialisering i branchen og i den anden dimension omfanget af integration af aktørerne i byggeprocessen drevet frem af et øget fokus på totaløkonomi og ikke blot anlægsomkostninger. Tilsammen danner det fire forskellige verdener for bygge- og anlægsbranchen år 2016. De fire verdener har vi brugt til at afsøge hjørnerne for den potentielle udvikling i kvalifikationsbehov. Scenarierne er ikke brugt og kan ikke bruges til at udvælge en bestemt eller mest sandsynlig af de fire verdener. Scenarierne er en metode til at identificere tendenser, og de robuste tendenser er dem, der er på 18

tværs af scenarierne. Det vil være kvalifikationsbehov, der med stor sandsynlighed skal adresseres. Figur 2.4: Rammer for scenarierne Fokus på total økonomi Køkkenland Koncentration Lav industrialisering Høj industrialisering Status-quo Leasing Fokus på pris Kilde: New Insight A/S Scenarieprocesserne med aktører fra branchen og virksomhedsrepræsentanter og analysen af udviklingstendenser peger på, at der skal ske store forandringer, før at såvel en omfattende nyindustrialisering som et skifte til øget fokus på totaløkonomi vil slå igennem og der dermed potentielt skabes rum for mere samarbejde og integration imellem aktørerne i byggeprocessen Vi vurderer som nævnt ikke, at der er tydelige tegn på, at så store forandringer er på vej. 2.5.1 Ledere og mellemledere Der er voksende fokus på ledelse og behovet for professionalisering af ledelse på alle niveauer. Der er i næsten alle virksomheder - både store og små og på tværs af de forskellige markeder - et øget behov for bedre ledelse. Det er et behov, der ikke er erkendt i flere af de mindre virksomheder. For lederne i mellemstore og større virksomheder, dvs. ledere som arbejder på et strategisk niveau i virksomhederne og i mindre grad på det udførende niveau på eksempelvis byggepladsen, vurderer vi, at der er behov for følgende kvalifikationer (se tabel). 19

Tabel 2.2: Ledere kvalifikationsbehov Ledelse Økonomisk styring i de mindre virksomheder Kundefokus Udadvendt og opsøgende Kreativitet Kilde: New Insight Lederne skal have nogle ledelsesværktøjer, som gør dem bedre i stand til at lede individuelt og grupper. Lederen skal lære at skabe et godt miljø hvor medarbejderne har lyst til at blive og udvikle sig. Det kræver: Faglig indsigt på alle niveauer så lederen kan gå ind i en faglig dialog og sætte de faglige rammer. Evnen til at kunne uddelegere, give ansvar og skabe ejerskab Entreprisestyring Lederen skal have flere kompetencer rettet mod et større kundefokus. Det kræver bl.a. kompetencer inden for: Salg Marketing og branding At skabe og måle kundetilfredshed At være orienteret mod nye markeder (internationalt) Lederen skal have flere kompetencer rettet mod et større kundefokus. Det kræver bl.a. kompetencer inden for: Salg Marketing og branding At skabe og måle kundetilfredshed At være orienteret mod nye markeder (internationalt) Lederen skal have kreative kompetencer som gør dem i stand til: At udvikle nye koncepter At finde nye elementer til produkter At lede kreative processer med medarbejderne Lederen skal kunne samle det op der kommer fra framedarbejderne (ørene skal være større) Ved mellemledere forstår vi både mellemledere i mellemstore og store virksomheder, men også ledere i mindre virksomheder hvor ledere i højere grad arbejder på det udførende niveau end på et egentligt strategisk niveau. For denne gruppe er der i de kommende år behov for en styrkelse af følgende kvalifikationer (se tabel). Tabel 2.3: Mellemledere - kvalifikationsbehov Kommunikation Bruge IT Tænke i kundeløsninger Kilde: New Insight Mellemledere skal have bedre kommunikationskompetencer for at kunne skabe bedre relationer internt og eksternt: Skabe dialog og kommunikere klart så alle kan forstå det der kommunikeres Være åben i sin kommunikation og god til at lytte for at skabe tillid og troværdighed Internt for at styrke arbejdsmiljøet og holde på medarbejderne Eksternt for at skabe bedre (varige) relationer til samarbejdspartnere Mellemledere skal have flere kompetencer i at bruge IT værktøjer. I digital projektstyring, planlægning og logistik Styrke (ny) organiseringen i byggeriet for at mindske fejl, skabe større kundetilfredshed, bedre resultater og økonomi. I design og den kreative fase. Lave bedre løsninger for kunden, styrke salget og give en bedre service Mellemledere skal have kompetencer, som styrker dem i at kunne tænke i løsninger for kunderne: Inddragelse af kunderne i design Rådgivning som ser på byggeriets levetid og materiale livscyklus. Bedre til at kombinere salg, service og kundetilfredshed Hidtil har gruppen af mellemleder både bestået af personer med alle uddannelsesniveauer inden for branchen. Både faglærte og personer med en videregående uddannelser som teknikere, konstruktører og ingeniører. Dertil kommer en mindre gruppe af specialearbejdere - i dag er det omkring 12 pct. af dem, der udfører ledelsesopgaver, som er ufaglærte. Der forventes en voksende professionalisering af 20