Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Relaterede dokumenter
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejdet i folkeskolen med flygtningebørn og børn af flygtninge

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Traumer. Socioøkonomisk. Eksilstress. stress

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Børn i flygtningefamilier

Baggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner?

SP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/

Mødet med flygtningefamilier og handicap. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin

Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE. MODUL 4: Familie/børn

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede

MODTAGELSE AF FLYGTNINGE I DAGTILBUD

forord I dagplejen får alle børn en god start

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Rønbækskolen. Aldersintegreret Indskoling årg

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab

Alsidig personlig udvikling

Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket

Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015.

Flygtninge, familier og traumer

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl

Klatretræets værdier som SMTTE

Kerneydelser. Hvis der er vikarer skal de udføre det praktiske arbejde, såsom ordne vogn, servere mad, rydde op.

VELKOMMEN TIL SFO KLUB 3

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Velkommen til Birkerød Skole

Arbejdet skal lede frem mod, at børnene efter 3. klasse har tilegnet sig kompetencer, der sætter i stand til at

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Uledsagede mindreårige med traumer

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret Emne: Inklusion

Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling.

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen.

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent

Velkommen til Asgård

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Køn og sorg - med fokus på mænd Maja O Connor, Århus Universitet

Pusterummet på Sengeløse Skole

Kristrup Vuggestue AFTALE JANUAR 2013

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Læreplan Børnehuset Diamanten. det bedste sted at være. - og lege og lære. Side 1

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Velkommen til Trørødskolen

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Bandholm Børnehus 2011

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

SKOLEREFORM Grauballe Skole. Grauballe Skole

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Pædagogiske læreplaner i SFO - Solsikken Juni 2012

Mad- og måltidspolitik i Marthagården

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition.

Flygtninge med traumer

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

At være frivillig for flygtninge med traumer

Arbejdet med udsatte flygtningefamilier. Maiken Lundgreen Rasmussen, BUPL Slagelse den 26.april, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Overgange. i Vinding/Mølholm. området

Velkommen til vuggestuen

Pædagogiske AMU-kurser forår 2016

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed

Uledsagede mindreårige med traumer

Barnets alsidige personlige udvikling

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Programmet for i dag. Med udgangspunkt i jeres udfordringer (cases) Konkrete redskaber metodiske/pædagogiske

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge

Adfærdsproblemer. Ansvarsprincippet. Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang. Definition

Viborg Kommune. Spurvehuset UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

7100 Vejle 7100 Vejle

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Læringsmål og indikatorer

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Transkript:

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com

De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed

neurologisk kognitivt moralsk emotionelt socialt

Reaktioner hos børn Tab af opnåede færdigheder Angst for skydning/alarmer/sirener Angst for at være alene Angst for mørke Konflikter med søskende Mareridt /afbrudt søvn Klynger sig til forældre Trist og ked af det Bliver let ophidset og vred Mangler appetit Spiser uhæmmet Koncentrationsbesvær Mindsket tillid til sig selv og andre

Reaktioner hos større børn Angst for at være alene og for mørke Vrede, ophidselse og til tider aggression Gentagne adfærdssekvenser Overtilpasset Anspændt Ekstrem vagtsomhed Natlige forstyrrelser, soveproblemer, mareridt, sengevædning Let til forskrækkelse Spiseforstyrrelser Depression, tristhed Fysiske smerter Nedsat koncentration og læringsproblemer Gentagelsestrang Flachback Manglende energi Udsætte sig selv og andre for fare Let til gråd

De blå hjerner Enhver grad af traumatisering, giver stresssymptomer og forøget arausal!!

Psykologisk ilt (Efter Jan Tønnesvang) Udfordres på det man kan, til det man næsten kan Selvmestring og kompetenceudvikling En del af noget større Forbilleder Giv mig passende udfordringer! Vis mig hvem/hvad jeg kan blive! Se mig som den jeg er! Lad mig høre til ligesom dig! Anerkendelse Empati Identitet og fællesskab Oplevelse af tilhør og vi-hed

KAOSBEREDSKAB AT MINDSKE SPILLERUMMET FOR TILFÆLDIGHEDER OG UFORUDSETE HÆNDELSER. Konsekvens Orden Organisation

STROF -EN SVENSK MODEL FOR DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED TRAUMATISEREDE BØRN OG DERES FAMILIER S STRUKTUR T TALE OG TID R RITUALER O ORGANISATION F FORÆLDRESAMARBEJDE (BARN I KRIG AF LARS GUSTAFSSON, RADDA BARNEN)

STRUKTUR FASTE RAMMER FORUDSIGELIGHED ORDEN TYDELIGE, RUMMELIGE OG KONSEKVENTE VOKSNE

TALE OG TID En fast (rummelig og anerkendende) voksen Hjælp til at italesætte Samtale på barnets vilkår Opfølgning på konflikter Giv mulighed for alternative udtryksformer Understøt samtaler med billeder, logbog, porteføljo ol. Vær ærlig Lav tydelige fremadrettede aftaler

RITUALER Start på dagen og start på lektioner Ritualer omkring spisning Ritualer når der holdes fødselsdage. Ritualer omkring højtider (Jul, Eid, Påske, Ramadan) Skolens øvrige ritualer Afslutning på skoledagen og overgang til klub, SFO, hjem SFOs eller Klubs ritualer Afslutning på dagen Det kan hjælpe et barn, hvis det er muligt at holde fast i ritualer det er vant til fra tidligere.

ORGANISERING I UNDERVISNINGEN Hjælp til gensidigt at have brug for hinanden. (grupper med forskellige kompetencer) Hjælp til alternative arbejdsstillinger når uroen melder sig. Eks: stå ved højt bord, ligge på maven på gulvet, sidde på bold, sidde på knæ, på taburet. Tilrettelægge undervisning, hvor bevægelse er en del, indlægge små pauser til gymnastikøvelser. Vide hvor arbejdsmaterialer skal være (i egen skuffe, mappe, på lærerens bord ) Vide hvad man kan give sig til, hvis man er færdig med en opgave. Vide at der forventes noget af en og at man udfordres i nærheden af det man kan

ORGANISERING I LEGEN Organiseret leg er redskab til at barnet kan genvinde sig selv i legens virksomhed, skabelse og genfortællinger. Lære regler for lege som understøtter undervisning (kortspil, brætspil, lego-konstruktioner, byen sover, skorsten ) Hjælp til meningsfulde lege i frikvarterer (tik, gemmeleg, boldspil, svingtov.) Støt aktivt børnenes leg, indtil de magter at overtage den igen. Hjælp til mindre strukturerede og mindre voksenorganiserede lege. Hjælp til at bruge sig selv fysisk. Hjælp børnene med at bryde deres lammelse, forvirring og rastløshed med ordnede aktiviteter

FORÆLDRESAMARBEJDE Forældresamarbejde med respekt for forældrenes rolle og ansvar. Formidle oplysninger om skrevne og uskrevne regler i skole og fritid. Afklaring af gensidige forventninger altså GENSIDIGE. Oplysninger om barnets faglige udvikling og trivsel. Hjemmebesøg Opmærksomhed på forældrenes reaktion på skolens lokaler og deres placering i rummet under samtaler. Ikke forlange noget der ikke kan honoreres. Udnyt de ressourcer der er hos en familie. Gør IKKE børnene ansvarlige for forældrenes mangler og forglemmelser! Gå aldrig ud fra, at socilforvaltningen eller sundhedsvæsenet tager sig af en sag tag kontakt.

Vis mig hvem jeg kan blive! Anerkendelse Nærvær og empati Struktur Italesættelse Klasseledelse Portefølje Dansk som andet sprog Viden om familien