BESKRIVELSE AF PROJEKT Æbleværksted i Grevinge Sogn



Relaterede dokumenter
NYHEDSBREV nr. 20 August Æbleværkstedet Nonnetit

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

UNDERVISNING RÅDGIVNING VEJLEDNING Center for Special Undervisning - for unge og voksne CSU Nykøbing Sj. - en afd.

ind i historien 3. k l a s s e

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Generationsmøder i plejeboliger. Inspirationskatalog

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune om politikken

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Velkommen til Ø-marked, Ø-kunst og Ø-sammenslutningens generalforsamling i dagene den maj i Struer og på Venø

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version

Fanø Børnehave Æ Hjøwervej 4, Nordby 6720 Fanø Tlf Mail:

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision Lokalrådet December 2011

Lokale Grønne Partnerskaber

VEDTÆGT FOR SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE AMATØRARKÆOLOGER PR. APRIL

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

vision 2020 for VejleMuseerne

0 kost&ernæringsforbundet Forslag til spørgsmål til kandidaterne

Fællesskab giver nærmiljøet værdi. Det gode seniorliv i Landsbyen Steen Hjorth, Kerteminde Landsbyråd

Fagplan for billedkunst

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

IDEE TIL BYENS FORM INDLEDNING STEDET NU

Indsatsområdets navn: SEJLERTURISME: Billigt og nemt tilgængeligt materiale

Hvad er socialkonstruktivisme?

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen

Kulturrejsen - et formidlingsprojekt for dagplejebørn

Lær af Sveriges Naturum

Generalforsamling Snebærhavens Grundejerforening 3. marts 2015

Forord. Indholdsfortegnelse

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

Opsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus.

Fra viden til vaner sundhed på dagtilbudsområdet i Holstebro.

En Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard

VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

Dagens dont på Dorthe Marie

Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.

Faglig fordybelse fra sansning til tænkning

Niels Egelund (red.) Skolestart

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan

Redskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015

LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN

Projektbeskrivelse - Pulje til nye partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner

bogstart børn elsker bøger! Indhold:

FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Bestyrelsens beretning 7 maj 2011

Sti over Bagges Dæmning

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice

MBP netblad nr. 26, forår 2009

Ikke desto mindre mener vi, at der er et stort uudnyttet potentiale for både borgere og brugere.

Årsberetning 2013 Frederikshavn Stadsarkiv

4. NYTTIGE ADRESSER. Nyttige adresser

Besøg på Rønnebæk skole

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Store Vejleå Trampesti * Fra Roskildevej til Snubbekorsvej *

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Rammerne for en samarbejdsaftale mellem Faaborg-Midtfyn kommune og Ældre Sagen om ordningen Spisevenner

Inviter borgerne på NATURENS DAG. - Skab glæde, livskvalitet og oplevelser på Naturens Dag den 11. september

f o k u s o r g a n i s e r i n g m e t o d e r - K o n k r e t e e r f a r i n g e r r e d e s i g n a f v e l f æ r d s y d e l s e r

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Udstilling af Hyllingebjergstenen i Det Offentlig Rum i forhallen til biblioteket i Frederiksværk.

Workshop Projekt Learning to go

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Formands Nyt. Nr Juni. Livet skal leves hele livet

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning

PROJEKTBESKRIVELSE. Maj Projekttitel: Storslået natur- og kulturoplevelser for alle. Oplysning om ansøger: Sir Lyngbjerg Plantage.

Screening af naturhistorien med henblik på de gode historier. Fortælle om hvorfor Espe skov er lavet og hvorfor der skal laves mere skov i Danmark.

Kultur- og Fritidspolitik

Mejeriet et stykke med grønt!

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

Indledende bemærkninger

Rotter og deres problemer i 1899

gode grunde til at vælge en steinerskole

Barnets alsidige personlige udvikling

Pædagogiske Læreplaner

Kultur- og Fritidspolitik

5 Naturvejledning Vision: Naturvejledning Målet med naturvejledning er Direkte formidling

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2.

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

(Sommer)Nyt til forældrene i Skejby Vorrevang Dagtilbud

ÅRSBERETNING ved Generalforsamlingen 2010

Fakta om Tøndermarsk Initiativet

Ernæringsindsatser på Abildgården

5 veje til et godt liv. Styrk dit netværk Lær noget nyt Lev dit liv aktivt Vær til stede i nuet Giv af dig selv

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum

FJORDENS DAG 2016 SPONSORSAMARBEJDE

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Vuggeriet og Lysegrøn gruppe

Referat fra pædagogisk tilsyn

DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016

Landudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune

Transkript:

BESKRIVELSE AF PROJEKT Æbleværksted i Grevinge Sogn 1.Projekttitel: Æbleværksted i Grevinge Sogn 2.Oplysninger om ansøger Folkeoplysende Forening, æbleværkstedet Nonnetit, er under etablering. Adresse: Holbækvej 46, 4571 Grevinge 3. Formålet med projektet Ideen om et æbleværksted er udsprunget af en lokal tradition og udviklet med tanke for moderne mennesker. Gennem inspiration fra den lokale tradition og kulturhistorie om selvforsyning og fællesskab, vil foreningen videreføre / genindføre de elementer af æblekulturen, som giver mening og kvalitet i et moderne hverdagsliv på landet - i Grevinge Sogn. Æblekundskab i mands minde bliver herved en kulturarv og ressource, vi kan bruge i fremtiden og være med til at give livet på landet nyt indhold. Et indhold, der udover at bygge på lokale traditioner, også kan bidrage til at give det lokale landskab ny identitet og værdier for nye og gamle generationer. Æbleværkstedet skal blive et center for formidling afden gamle æblekultur med aktiviteter som f.eks.mostfremstilling, lokale æblehistorier/fortælleværksted, æblekurser, oplevelse for gæster osv. Æbletemaet skal suppleres med en mere generel natur- kulturformidling om landskab og mennesker i mands-minde. 4. Baggrunden for projektet, projektets relevans og målgruppe Baggrunden for projektet er den opmærksomhed, der er udvist af lokale, ældre generationer under to naturvejlederarrangementer /æblearr. i 2007 og 2008 hvor de ældre oplevede deres egen kultur genopstå. Arrangementerne virkede som spontant fortælleværksted og bragte en grundstemning, der smittede af på andre målgrupper: Børn og voksne. Familier og enkeltpersoner, naboer og fremmede. Æble-fortællingerne førte noget andet interessent med sig. Det mest værdsatte æble, i mands-minde, blev, ved denne lejlighed, præsenteret og det viste sig at videnskaben -dvs. Landbohøjskolens Pomet i Tåstrup (KU-life) ikke kendte til det. Herefter tog den fortsatte historie fart med afhentning af podekviste til Pometets æblesamling og opformering af nye træer. Samtidig modnedes ideen om et æbleværksted til bevarelse og videre udvikling af den gamle æblekultur. Som foreløbig kulmination i fortællingen om den nye æblesort, der blev navngivet Nonnetit fra Odstrup, blev 8 nye træer overrakt de nye ejere, af en forskningsassistent fra Pometet. Det foregik d.25.okt.2009 ved et offetnligt 1

arrangenement Og interessen var enorm. Et af træerne blev plantet af 2 udvalgsformænd fra Kommunen, verdens første webbaserede æblenøgle blev præsenteret og det samme blev ideen om et æbleværksted. Her var ramt lige ned i noget, der interesserede en meget bred skare. Fortællingerne om kulturarven, det nye træ og det at man kunne være aktiv med sine egne æbler og få noget nyttigt og helsebringende ud af det, i hyggelige, sociale rammer, var sandsynligvis den frugtbare cocktail, der appellerede til så mange og nu føres videre i denne ansøgning. Baggrund for geografisk placering: Vi arbejder på at værkstedet skal ligge på Toftegård i Atterup. Baggrunden herfor er bl.a. at der i Atterups lokale miljø er 1) naturlejrplads med shelters, 2) Atterupstien udgår herfra og mod Odstrup, stedet med mange æblefortællinger, 3) ejere af gården Toftegård er meget interesserede og åbne for etablering af stier (måske som spor i landskabet ), 4) en enestående udsigt til Fjord og Tuse Næs, 5) muligheder for udvidelse af værksted og etablering af æblelund, 6) muligheder for supplerende æblestier til nærliggende æblehistorier og æblespor, som f.eks.på Malergården, 7) Fjordstien og Magurite-ruten går lige forbi. Relevans: - De gamle, indfødte, har en kollossal viden om landskabet og den lokale historie. Deres stedsans er uovertruffen. Når nye bosættere kommer til, er de fremmede. Landskabet er ikke en del af deres identitet. Men gennem oplevelser i landskabet og aktiviteter sammen med lokalbefolkningen, vedrørende den lokale tradition, vil de opleve at blive en del af kulturen og måske føle at de er budbringere til de næste fremmede, eller børn og unge, nye generationer. Det styrker livskvaliteten og giver identitet....også den stigende fremmedgørelse overfor fødevarernes oprindelse, kan projektet gøre noget ved. Børn og unge vil gennem de forskellige æbleprocesser, der er indeholdt i projektet, få både en teoretisk og kropslig, sanselig selvoplevelse af en lokal, bæredygtig fødevare, der står i kontrast til udenlandske, masseproduktioner af ringere kvalitet,og som ikke bidrager til identitetsdannelse. Og sundhed og helse hos børn og unge, kan styrkes på flere måder i projektet. F.eks. gennem en masse fysisk aktivitet og gode råvarer, der bearbejdes og spises. En sund hverdagsbeskæftigelse både fysisk og psykisk. Gamle traditioner opspores, bevares og indgår i nye, moderne levemåder. På den måde lever gode traditioner videre. Og det er selve kulturens bærere, de ældre, der er bindeled mellem fortid og fremtid og giver den videre, navnlig i form af beretninger Projektet vil gennem podning og plantning bevare landskabets æbletræer. Af særlig interesse er Nonnetit fra Odstrup, en nyopdaget æblesort, der har nydt stor anseelse i mands-minde. 2

Æbleværkstedet kan spille aktivt sammen med den eksisterende infrastruktur og få afsmittende effekt på antallet af besøgende på naturlejrpladsen og brugere af stierne. Endvidere vil et muldlokum sikkert også have stor relevans for lejrgæster og forbipasserende. 5. Detaljeret beskrivelse af projektets aktiviteter -Æblehistorier fortalt af gamle mennesker i Grevinge Sogn udgives som skrift -Plantning af æbletræer bla. æblelunde ved værkstedet og på offentlige steder - Plantning af solitære æbletræer langs sti = æblesti. Lave æble-enge efter svensk forbillede. -Etablering af æblesti som simpel trampesti eller langs markveje. Æblestierne skal forbinde værkstedet med æblehistorierne i det autentiske landskab. - Fremstilling af most både med lavteknologisk,børnevenlige maskiner og elektriske. Processen har mange delprocesser: opsamling, plukning af æbler,transportere i trailer,vaske, kværne, presse, hælde på flasker/beholdere, fryse eller pasteurisere. Æbler, der bearbejdes i værkstedet skal være usprøjtede. -tørre æbler/æblechips: skrælle, udhule,dele, tørre på hjemmelavede bakker eller på snor over brændekomfur, bage æbler, lave æblekager - lave smagsprøver til hinanden - Bestemme æbler på nettet v.hj. af en netbaseret æblenøgle. - Kurser: Podekursus og beskærerkursus og andre former for kurser f.eks.plante- og pasningskursus, sygdomme osv. - Foredrag: F.eks. om æblets historie -skoleaktiviteter bla. forsøge at få skolebørn til at indsamle, -indsamle viden om æbler fra Grevinge Sogn og dokumentere erindringer v.hj.af foto, video, interviews,fortælleværksted. - registrere Nonnetit fra Odstrup - plukke og opbevare æbler evt. i æblekælder eller æblekule -snedkerere frugtkasser,frugtplukker-stige, tørre-bakke m.m. -studierejser til æblecentre i Danmark, Sverige - Samarbejde med Pometet i Tåstrup, lokal Planteskole (folk skal købe æbletræer eller grundstammer og selv pode),...? - opsætte små skilte ved de gamle Nonnetit-træer, der stadig eksisterer i sognet. - Agenda-21- aktiviteter - levere æbler til plejehjemmet, dels om sundhedselement, dels som erindringsgave til de ældre. Bla. vil demente være istand til at genkende og fortælle om æblerne. -Et kunstprojekt: æbler som natur, kultur og kunst et kunstprojekt hvor naturvidenskab og humaniora spiller sammen i en kunstnerisk udførelse. 3

6. Hvordan forventes det at projektet formidles Rapport over hele forløbet Plakat Skilt Hjemmeside DVD/CD-powerpoint Guidede ture Artikler i medier og foreningsblade Ture på egen hånd med GPS, kort, folder o.lign. Offentlige arrangementer årlige æbledage, udstilling, demonstrere mosteri, æblesmagekonkurrencer osv. 7. Forventet effekt af projektet -lokalsamfundet får et løft f.eks. gennem bosætning, Odsherreds særpræg og lokale råvarer -Vi forventer, at de bæredygtige handlinger breder sig til familier med haver, således at en tidligere hverdagspraksis vender tilbage og man igen begynder at bruge sine egne æbler (plukker eller samler op fra græsplænen) og ser både sundhedsmæssige, opdragelsesmæssige og sociale fordele - at beboere i Sognet oplever æblekulturen/arven, som noget,der beriger deres landskabsoplevelse og deres dagligliv -at æblehistorierne, på autentiske steder, styrker befolkningens stedsans og giver oplevelse af at være en del af det historiske kultur-og naturlandskab og -at befolkningens interesse og opmærksomhed på kulturspor i landskabet styrkes -at bosætning kan fremmes, omend i det små - at værkstedsrummet og uderummet i æblelandskabet kan bruges af andre målgrupper til møde-virksomhed, oplevelsesture, information om kulturlandskabets natur-og kultur. Og at skoler og institutioner kan bruges rummet som læringsrum og opholdsrum. -inspirere til æbletraditioner på lokale skoler som f.eks. frugtordninger, besøg på æbleværkstedet, og i æblelandskabet hvor krop, hoved, sundhed og kundskab går op i en højere enhed og indgår i udeskole-pædagogik. Gennem børnens påvirkninger af de voksne i hjemmet kan æble-budskabet også brede sig. 8. Eventuelle yderligere oplysninger 4

- Projektet skal kunne udbygges i takt med at nye ideer opstår og nye samarbejdsrelationer indgås. - Projektet vil fremover, muligvis, få følgeskab af andre lignende projekter, hvor kulturarven ses og bruges som ressource til øget livskvalitet i et landdistrikt. 5