SBi 2011:09. Murerfaget i Bevægelse Vejledning 4 - Ny innovationskultur - National koordinering af udvikling og erfaringsdeling

SBi 2011:09 Murerfaget i Bevægelse Vejledning 4 - Ny innovationskultur - National koordinering af udvikling og erfaringsdeling

Murerfaget i Bevægelse Vejledning 4 - Ny innovationskultur - National koordinering af udvikling og erfaringsdeling Niels Haldor Bertelsen SBi 2011:09 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011

Titel Murerfaget i Bevægelse Vejledning 4 - Ny innovationskultur Undertitel - National koordinering af udvikling og erfaringsdeling Serietitel SBi 2011:09 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2011 Forfatter Niels Haldor Bertelsen Sprog Dansk Sidetal 28 Litteratur- Side 28 henvisninger Emneord Murerfaget, byggeplads, innovation, uddannelse, forskning, formidling ISBN 978-87-563-1511-1 Tegninger Niels Haldor Bertelsen Fotos Niels Haldor Bertelsen Omslag Fra Herning Messecenter 2008. Udgiver Statens Byggeforskningsinstitut Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm E-post sbi@sbi.dk www.sbi.dk Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven.

Indhold Forord... 4 1. Indledning... 6 Formål og målsætning... 6 Målgrupper og samarbejdsparter... 6 Innovationsmodellens fem vejledninger... 6 Indhold og opbygning af vejledning 4... 7 2. Udfordringer for byggeriet og fremtidens byggeplads... 9 3. Byggefirmaerne og håndværkernes reaktion på udfordringerne... 13 4. Innovative byggefirmaer og håndværkere trækker udviklingen... 15 5. Udbredelse af erfaringer og innovationstakt... 18 6. Sammenhæng mellem praksis, uddannelse og forskning... 22 7. Fælles koordinering af innovationen... 24 1. Styring af Murerfaget i Bevægelse og innovationsmodel... 24 2. Udviklingsprojekters finansiering og styring... 25 3. Lokale innovationsnetværk, udvikling og afprøvning... 25 4. Formidling og overføring af erfaringer til uddannelse... 26 Henvisninger... 28 3

Forord Murerfaget er et moderne håndværk, der er baseret på en lang håndværksmæssig tradition, der gennem tiden har skabt smukke og holdbare bygninger, som har præget den danske bygningskultur. Tænk blot på Kronborg, Grundtvigskirken, Østerbro i København eller de 1½-plans murermestervillaer. Mange af disse bygninger kan dækkes af et slogan, man kan læses på bagklappen af lastbiler fra en teglleverandør Bagt i går holdbar til 2832. Men faget kan ikke leve på tradition alene. Der skal også tænkes nyt og skabes udvikling og forandring i faget. Murerfaget skal tilpasse sig de nye produktionsformer og samarbejdsrelationer indenfor byggeriet, og murerfaget skal være med til at løse byggeriets problemer. Murerfaget skal altså både være tradition og vision. Denne vision vil faget realisere gennem Murerfaget i Bevægelse, som er et langsigtet udviklingsprojekt, som Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget har igangsat i samarbejde med SBi, Dansk Byggeri, 3F og MURO samt de tekniske skoler. Først trin i projektet blev gennemført i perioden 2005-2009, og det fik økonomisk støtte fra: - Realdania - Undervisningsministeriet - Martha og Paul Kerrn-Jespersens Fond - Bygge- og Anlægsfonden - Murerfagets Fællesudvalg - Københavns Murerlaug. Den første publikation i Murerfaget i Bevægelse Byggestyring for fagentreprenører, som viser udviklingsmuligheder for murerfirmaer, blev udgivet i 2006 som SBi-rapport 2006:10. Anden publikation Murerfaget i Bevægelse - et innovationsprojekt, som beskriver projektets målsætninger og aktiviteter, blev udgivet i 2007. Tredje publikation Murerfaget i Bevægelse Vejledning 1 Demo-byggerier blev udgivet i 2008. De to sidste er udgivet af Forlaget Tegl og trykt i 3.500 stk. og udsendt til fagskoler og murerfirmaer i Danmark. Nærværende vejledning er en af tre vejledninger, som udgives samtidig af SBI, og som kan hentes gratis på www.sbi.dk. Den beskriver, hvordan det faglige udvalg koordinerer og styre samarbejder på landsplan mellem de forskellige innovationscentre for at understøtte den ny innovationskultur i murerfaget. Tilsammen fremlægger de seks publikationer resultatet af Murerfaget i Bevægelse for perioden 2005-2009, og de bliver dermed rygraden i en ny innovationskultur i murerfaget og andre byggefag. Gottlieb, S. C. og Bertelsen, N. H. (2006). Byggestyring for fagentreprenører Erfaringer og ideudvikling med baggrund i murerfaget. (SBi 2006:10). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Fog, E. (2007). Murerfaget i Bevægelse et innovationsprojekt. Udgivet af Det faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget. København: Forlaget Tegl. Bertelsen, N. H. (2008). Murerfaget i Bevægelse Vejledning 1 Demobyggerier: Dokumentation af udvikling og afprøvning af byggesager. København: Forlaget Tegl. 4

Bertelsen, N. H. (2011). Murerfaget i Bevægelse Vejledning 2 Eksperimentarium Udvikling, metoder, resultater og erfaringer. (SBi 2011:07). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Bertelsen, N. H. (2011). Murerfaget i Bevægelse Vejledning 3 Kommunikation Udvikling, metoder, resultater og erfaringer. (SBi 2011:08). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Bertelsen, N. H. (2011). Murerfaget i Bevægelse Vejledning 4 Ny innovationskultur National koordinering af udvikling og erfaringsdeling. (SBi 2011:09). Statens Byggeforskningsinstitut. Vejledningen retter sig primært mod murere, byggesjak, murerfirmaer og fagskoler, som har interesse i murerfagets udvikling. I vejledningen arbejdes også med områder, som kan have interesse for producenter, leverandører, rådgivere og forskere samt andre faggrupper og skoler, som ønsker at bidrage til byggeriets udvikling. SBi og Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget vil gerne takke projektets sponsorer samt alle der har bidraget til realisering af Murerfaget i Bevægelse. Vi håber, at læserne vil få glæde af vejledningen og støtte murerfagets udvikling. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Byggeri og sundhed Februar 2011 Niels Jørgen Aagaard Forskningschef 5

1. Indledning Det er af stor betydning for murerfagets fremtid, at fastholde en langsigtet udvikling og forbedring af effektivitet, økonomi og kvalitet fra sag til sag. En anden udfordring er den begrænsede overføring af erfaringer mellem praktisk byggeri, undervisning, udvikling og forskning, samt hvordan praksisnær uddannelse bliver forankret på byggepladsen. En tredje udfordring for murerfaget er, at man ikke har tradition for systematisk dokumentation af effektivitet, økonomi og kvalitet samt erfaringsdeling om samarbejde og ledelse. Formål og målsætning Murerfaget i Bevægelser har til formål, at fremme innovation, innovationskompetence og samarbejde om innovation, og at støtte indføring og udvikling af en ny innovationskultur i murerfaget. Dette gøres gennem lanceringen af en fælles innovationsmodel for murerfaget, som er beskrevet i fire vejledninger, der har fokus på hvert sit delområde i innovation. Målet med denne indsats er at forbedre virksomhedernes og byggeprocessernes effektivitet og byggeriernes kvalitet og økonomi. Et andet mere langsigtet mål er at forbedrer fagets omdømme og troværdighed overfor kunder, samarbejdsparter og offentligheden. Målgrupper og samarbejdsparter Den primære målgruppe for arbejdet i Murerfaget i Bevægelser er: Murerfirmer, deres ledelser og håndværkerne. Fagskolerne, deres ledelse og lærere er bærere og drivkraften i forankringen af denne nye innovationskultur. De gennemfører udviklingen i et nært samarbejde med innovative byggeparter, forskningen, myndigheder og andre interesserede, og Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget er omdrejningspunkt for koordineringen af denne store og vigtige opgave for faget. De centrale parter i innovationsprocessen i Murerfaget i Bevægelse er vist i figur 1 højre del. Vejledningen 4. Murerfaget i Bevægelse En ny innovationskultur styret af det faglige udvalg 1. Demobyggerier til måling af resultater 2. Eksperimentarium for firmaer og svende Lokale innovationscentre Lokal drivkraft og samlingspunkt for udvikling Vejledningen 3. Kommunikation med kunder og andre Parter i innovationsprocessen 3. Undervisning 1. Murer/byggefag Firma/håndværker Byggesager udvalg 2. Leverandører og rådgivere 4. Forskning Figur 1. Vejledningen virker i sammenhæng med de andre vejledninger jf. venstre figur, som samlet beskriver innovationsmodellen for Murerfaget i Bevægelse, og som retter sig mod innovationsprocessens parter jf. højre figur. Innovationsmodellens fem vejledninger Murerfagets fælles innovationsmodel beskrives i de fire vejledninger: 6

- Vejledning 1 Demo-byggerier: Om hvordan firmaer og håndværker gennemfører afprøvning og dokumentation af udvikling på demo-byggerier, og hvordan de tilegner sig kompetence i afprøvning og overføring af resultater fra eksperimentarium til praksis på byggesager. - Vejledning 2 Eksperimentarium: Om hvordan firmaer og håndværkere gennemfører udvikling af produkter, værdier og processer på fagskoler og virksomhedsforlagt, og hvordan de tilegner sig kompetence i udvikling. - Vejledning 3 Kommunikation: Om hvordan firmaer og håndværker udvikler kommunikation med kunder, brugere, samarbejdsparter og offentligheden, og hvordan de tilegner sig kompetence i kommunikation og samarbejde. - Vejledning 4 Ny innovationskultur: Om hvordan det faglige fællesudvalg koordinerer innovationen mellem fagskoler, murerfirmaer, håndværkere og samarbejdsparter, og hvordan de fremmer en ny resultatorienteret innovationskultur i murerfaget. Vejledningerne retter sig mod hvert sit område, og de kan læses hver for sig eller i sammenhæng. Fx retter den første sig mod de faktiske forhold på byggepladsen og den sidste retter sig mod den overordnede koordinering af udviklingen og fremme af en ny innovationskultur i murerfaget. Sammenhængen mellem de fire vejledninger er vist i figur 1 venstre del. Flere erfaringer og mere information findes på www.murerfag.dk og www.bygud.dk. Indhold og opbygning af vejledning 4 Byggeriet har mange problemer og udfordringer, der skal findes løsninger på, hvis man i fremtiden skal kunne klare den øgede internationale konkurrence og kundernes stigende krav. Der sker samtidig store ændringer i byggeriets organisering, og der er derfor behov for udvikling og fornyelse også i murerfaget. Denne fornyelse kræver en kraftig medvirken fra faget selv, og her er innovative firmaer og håndværkere udpeget som lokomotiver for denne udvikling. De tekniske skoler kan samtidig virke som lokale innovationscentre og samlingspunkt for den lokale udvikling og forankring. Vejledning 4 Ny innovationskultur beskriver den metode styregruppen for Murerfaget i Bevægelse fra 2005-2009 har anvendt for at etablere en ny innovationskultur i murerfaget, der skal bidrag til løsning af fagets udfordringer. De andre vejledninger virker som operationelle og specifikke værktøjer på hvert sit felt i tilknytning til vejledning 4. Vejledning 4 beskriver de principper, der ligger bag den ny innovationsmodel, som skal fremme innovation på håndværkernes betingelser, så de bedre kan indgå i en ligeværdig udvikling sammen med andre. Vejledningen er en hjælp til Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget og styregruppen for Murerfaget i Bevægelse samt regionale kompetence- og innovationscentre. Vejledningen giver dem forslag til, hvorledes de kan koordinere den nationale udvikling og erfaringsdeling, og hvorledes de kan støtte de lokale kompetence- og innovationscentre og de innovative lærere, firmaer, håndværkere. Vejledningen er beskrevet i syv kapitler, hvor kapitel 1 given et overblik og indledning til vejledningen. Kapitel 2-6 beskriver i forskellige trin den innovationsmodel som anvendes i Murerfaget i Bevægelse. Disse fem kapitler kan med fordel læses i sammenhæng som baggrund for kapitel 7. I kapitel 7 er foreslås, hvorledes den fælles koordinering af innovationen i Murerfaget i Bevægelse kan styres, og hvilke opgaver styregrupper og projektleder har. Kapitlerne er skrevet med baggrund i den praksis og de erfaringer styregruppen for Murerfaget i Bevægelse fra 2005-2009 har indhøstet. 7

Vejledningen er den første af sin slags om, hvordan man etablerer og driver en fælles udviklingsplatform for en gruppe af byggeriets håndværkere, og hvordan faglige udvalg for deres uddannelse og andre kan styre det nationale samarbejde om innovation. Det må derfor forventes, at denne og de øvrige vejledninger skal ajourføres, når man har indhøstet erfaringer med den næste udviklingsbølge af Murerfaget i Bevægelse eller Byggefagene i Bevægelse. Det er derfor vigtigt for den videre udvikling, at man styrker erfaringsoverføringen. Det gør man ved at bruge vejledningerne og samtidig beskrive sine egne erfaringer i forhold til vejledningernes opdeling, så alle erfaringer herved kan nyttiggøres i de kommende udviklingsbølger. Nye typer teglsten er udviklet af teglværker, og innovative lærere og svende har udviklet nye dekorative indervægge på EUC Nord og nye badeværelsesmiljøer og dekorativt murerarbejde på EUC Sjælland og Selandia. 8

Kunder Ejendomsmarkedet Leverandører Byggemarkedet Rådgivere Hovedentrepre. Fagentrepre. o Murer o.. Produdcenter Produktmarkedet 2. Udfordringer for byggeriet og fremtidens byggeplads Byggeriet har behov for fornyelse og udvikling. Der laves for mange fejl, priserne er for høje, kvaliteten er for dårlig, og byggeriet har et dårligt image hos kunderne og befolkningen i almindelighed. Der er et behov for løsning af disse problemer og effektivisering af byggeriet, som kan gøre det mere konkurrencedygtigt og modstå globaliseringen. Det er det folketinget og myndighederne hele tiden fremfører, og de presser ustandseligt byggeriet med nye regler og krav for at fremme denne udvikling og ny industrialisering. I medierne er der også meget fokus på byggeriets dårligdomme, men samtidig ser vi også mange nye bolig- og byggeprogrammer, hvor befolkningen bliver fodret med nye og spændende muligheder. Det er denne nye virkelighed, som byggeriet skal lære at reagere på. Men her har byggeriet en stor udfordring. De går oftest i forsvarsposition og kritisere myndigheder, medier og kunderne for deres manglende forståelse og indsigt i byggeriets særlige problemstillinger. Eller også er de passive og modvillige og reagerer først, når de får et direkte pålæg eller krav fra myndigheder og kunder. Byggeriet og dermed også murerfaget står altså overfor følgende centrale udfordringer, som der er behov for langsigtede løsninger på: For dårlig kvalitet og for mange fejl og mangler. For høje prise og for lav effektivitet. For dårlig image hos kunder, myndigheder og offentligheden. For passiv og reaktiv over for nye krav om udvikling og forandring. Myndigheder og offentlighed Lovgivning og image Bygning Pris Kvalitet Uddannelse, udvikling og forskning Videnmarkedet Figur 2. Murerfaget i Bevægelse er murerfagets svar på byggeriets udfordringer, og hvor lokale innovationscentre realiserer fagets ny innovationsmodel sammen med innovative murerfirmaer, murere og andre byggeparter. Murerfaget i Bevægelse er murerfagets svar på disse udfordringer, og hvordan man skabe en langsigtet udvikling af murerfaget i forhold til: En nyindustrialisering med fokus på byggepladsen og planlægning. Forandring i uddannelsen og ny viden fra udvikling og forskning. Murerfirmaerne og medarbejdernes holdning til forandring og fornyelse. Hvem der kan være lokomotiv og trække udviklingen i den rigtige retning. Hvorledes erfaringerne kan fordeles til en bred anvendelse i branchen. Hvorledes der skabes en varig og selvkørende model for innovation. 9

Der sker i dag ændringer i det ledelsesmæssige samarbejde på byggesager i form af bl.a. nye partnerskabsaftaler mellem bygherrer, rådgivere og entreprenører. Disse nye samarbejdsformer er et supplement til de kendte entrepriseformer som fag-, hoved- og totalentreprise, og de stiller bl.a. krav om mere åbenhed og tillid i samarbejdet mellem virksomhederne. De vil uden tvivl også få indflydelse på det faglige arbejde hos fagentreprenørerne og i byggesjakkene, herunder hvorledes den faglige, økonomiske og tidsmæssige styring vil komme til at foregå i praksis. Det vil fortsat være en udviklingstendens, at en større og større andel af byggepladsproduktionen bliver flyttet til industriproduktion, som det for år tilbage skete med betonelementer, køkkener og vinduer. Denne flytning vil få indvirkning både på planlægningen og ikke mindst på det faglige arbejde hos fagentreprenørerne, idet mere og mere arbejde bliver monteringsarbejde. Desuden vil planlægning og projektering mere og mere foregå på industrielle præmisser. Det foregår fx i arbejdet med Lean Construction, som er udvikling af en mere strømlinet og trimmet byggeproduktion, og med fremme af Mass Customization, som kombinerer masseproduktion og kundetilpassede produkter. Selv traditionstunge fag som murerfaget vil også mærke denne udvikling og skulle tilpasse sig de nye behov. Der arbejdes også med forskellige former for sjak og forslag til andre typer håndværkeruddannelse som fx multihåndværkere, tværfaglige sjak, den selvstyrende byggeplads og modulopbygget håndværksuddannelse. Den fremtidige udvikling for fagentreprenørerne og byggepladsen forventes derfor at ville ske i følgende tre retninger: 1. Den faglige udvikling: Monteringsarbejde, specialisering og høj faglighed. 2. Den tværfaglige udvikling: Tværfaglige sjak og flersidige kompetencer. 3. Den selvstyrende udvikling: Flere ledelseskompetencer til byggesjakket. Selvstyrende murersjak på nybygning i Rødekro. 10 Den faglige udvikling bygger på en god faglig grund- og efteruddannelse, som også er grundlaget for de øvrige udviklingsretninger. Videreudviklingen sker på den ene side i retning af mere specialisering og mere monteringsarbejde, som gør produktionen mere effektive. Denne udvikling er nok den fremherskende i dag. På den anden side foregår der en videreudvikling i retning af større faglighed, som kan tilfredsstille den kræsne kunde, og som skal have løst særlige og vanskelige opgaver som fx restaureringsopgaver og bygnings- og brugertilpassede designerløsninger. Den tværfaglige udvikling er på vej, og i den samles flere fag i det samme byggesjak, men denne udvikling har lidt sværere ved at slå igennem, idet de

faglige barrierer ofte kan være en hindring. Virksomhederne prøver at overvinden disse ved sammenlægninger, så man ikke samtidig skal arbejde på tværs af forskellige virksomhedskulturer. Tværfagligheden rummer også mulighed for at håndværkerne og byggesjakkene supplerer deres faglige kompetencer med andre typer kompetencer så som kompetence i æstetik, energibesparelse, indeklimaforhold, miljøforbedringer og konstruktionssikkerhed. Herigennem vil de faglige grænser mellem håndværksfagene og mellem håndværkerne og rådgiverne blive opblødt og opgavetilpasset. Set fra kundens synspunkt er den tværfaglige udvikling en fordel. De undgår fx at skulle forstå og tage stilling til, hvilke fag der skal løse de enkelte opgaver, og de kan nøjes med et ansvarligt firma eller håndværker, som de drøfter pris, kvalitet og løsninger med, og som søger for den interne koordinering. I den selvstyrende byggeplads vil mester og rådgiverne give mere ledelses- og beslutningsansvar til byggesjakkene, så de får ansvar for mere end den faglige og tværfaglige styring. Det kan fx dreje sig om ansvar for kvalitetsstyring, arbejdssikkerhed, materialeleverancer samt bygherre og kunde kontakt. Denne udvikling vil fx kunne fremmes på områder, som er vanskelige at detailplanlægge, og hvor der er behov for hurtige beslutninger. Modsat den selvstyrende byggeplads kan man også forvente, at nogle sjak får mindre selvstyre og bliver rene produktionssjak, som ledes hierarkisk med ordre og kontrol. Valget mellem disse to retninger afhænger meget af ledelsesformen og opgavetypen i de enkelte virksomheder og på de forskellige byggepladser. Murværk fra kælderen i Colosseum i Rom, som blev bygget i år 70-80 e.kr. under kejser Vespasian. En fjerde udviklingsretning, som kan supplere og gå på tværs af de tre andre, er en forbedring af byggefirmaernes og byggesjakkenes innovationskompet ence. Innovation er udvikling af produkter og processer fra idé til realisering og salg på markedet, som giver et bedre udbytte og konkurrenceevne for firmaet. Innovation kan også indeholde forbedring af formidling, samarbejde og læring, hvis det kan bidrage til udvikling og forbedring, som kan måles på større faktura. I den gode innovationsproces bliver man motiveret, og man støtte nytænkning og videreudvikler forbedringsforslag. Man arbejder systematisk på at bearbejde og konkretiserer forslagene, så de bliver realiseret som effektivisering af processer og forbedringer af produkter. Man arbejder også for en mere brugerdreven innovation, hvor udviklingen tager 11

2. Tværfaglighed afsæt i kundernes behov, og hvor de ønskede forbedringer skaber mere værdi for både virksomheden og dens kunder. Da den fjerde udviklingsretning er svag hos mange fagentreprenører og håndværkere og samtidig kan bidrage til at styrke de øvrige udviklingsretninger, er den valgt som fokusområde for Murerfaget i Bevægelse. Det er ønsket, at den sammen med andre initiativer kan styrke virksomhederne og håndværkerne, så de bliver bedre til selv at styre udviklingen og at vælge den form for ledelse, faglighed og fornyelse, de ønsker at arbejde med. Udviklingsretninger 4. Innovation 1. Faglighed 3. Selvstyring Figur 3. De tre centrale udviklingsretninger for fagentreprenører, byggesjak og håndværkere i dansk byggeri: 1. Faglighed, 2. Tværfaglighed og 3. Selvstyring. Murerfaget i Bevægelse har fokus på den fjerde udviklingsretning 4. Innovation, som skal skabe en bedre innovationskompetence og effektiv innovation på håndværkernes præmisser, og som understøtter udvikling af de tre andre udviklingsretninger. Bispebjerg Bakke i København, hvor Bjørn Nørgaard havde udfordret murerne til nytænkning og kreativ udvikling. 12

L Markedskrav H 3. Byggefirmaerne og håndværkernes reaktion på udfordringerne Byggemarkedet er som sagt hele tiden i bevægelse og forandre sig i forhold til de andre markeder jf. figur 2 (Ejendomsmarkedet, produktmarkedet, videnmarkedet og myndighedskrav), hvilket hele tiden giver nye udfordringer hos byggefirmaer og håndværkere. Udfordringer som de bør forstå og kan og vil reagere på, så deres konkurrenceevne og kompetenceniveau til stadighed er intakt. Men hvordan reagere de på disse udfordringer? Blandt de mindre fagentreprenører vil mange (hvis ikke langt de fleste) reagere passivt og reaktivt, hvilket vil sig, at de venter med at reagere på forandringer i markedet så lang tid som muligt. De vil afvente specifikke, gentagende og kraftige krav fra myndigheder og deres kunder, og de vil lade andre firmaer gå foran og vise vejen og tage den økonomiske risiko. Man kan sige, at de er på bagkant med udviklingen, og at de ikke er risikovillige. Nogle forsøger at finde en niche i markedet, hvor kundekravene er svage, og hvor der ikke stilles større krav end dem de i forvejen kan honorere. Kun en mindre del af firmaerne reagerer proaktivt og kreativt på nye og skrappere markedskrav og udfordringer. Disse firmaer forsøger løbende at analyse kundeønsker og indsamle tidlige signaler på ændringer i markedet og lovgivningen, og de vil forsøge at forudsige konkurrenternes reaktion herpå. Disse firmaer vil hele tiden tænke i udvikling og forandring af deres firma, så de kan opfylde de stigende markedskrav. Ofte vil de også være med til at skabe nye markedsmuligheder. Man kan sige, at de hele tiden ønske at være på forkant med udviklingen. Reaktion på udfordringer 1. Reaktiv og forsvarende - Balance + Vision Første skridt: - Hvorfra? - Retning? - Størrelse? 2. Kreativ og proaktiv L Konkurrenceevne H Figur 4. Byggefirmaernes kan reagere på to måder på ændrede markedsvilkår. Retning på og omfang af deres reaktion afhænger af deres placering i markedet, og de strategiske valg de gør. Byggefirmaernes reaktioner på markedsvilkårene og de øgede krav fra myndigheder og kunder foregå altså i to forskellige retninger: 13

Den reaktive retning, hvor man ikke ændre kompetence og forsøger at holde sin position, men man kan evt. flytter til markedssegment med svagere konkurrence. Den proaktive eller kreative retning, hvor man målrettet forbedre sin kompetence og konkurrenceevne, så den hele til er tilpasset eller på forkant med markedskrav. Firmaernes reaktion vil desuden være afhængig af deres udgangspunkt og placering på markedet, altså hvilket konkurrenceniveau de har på det aktuelle markedssegment. Har de en lav konkurrenceevne, kan det give en type reaktion, og har de en høj konkurrenceevne, kan det give en anden type reaktion. Betjener de en given kundegruppe på et geografisk område med et givet produkt kan reaktionen være på en måde, og flytter de til et andet markedssegment, skal betjening af de nye kundegrupper måske også ændres. Det tredje forhold, som er vigtigt for karakteriseringen af firmaernes reaktion overfor udfordringer, er reaktionens størrelse og omfang, altså hvor stor en indsats lægger firmaerne i den ønskede forandring. Disse tre forhold danne tilsammen det beskrivelsesmønster, som man kan bruge til at karakterisere et firmas reaktion på udfordringer og ændrede markedsvilkår. Vi regner desuden med, at man langt hen ad vejen også vil kunne bruge dette reaktionsmønster for byggefirmaer på lignende måde på håndværkerne og byggesjakket. I Murerfaget i Bevægelse vil vi derfor bruge principperne i figur 4 til at karakterisere både byggefirmaer, byggesjakket og håndværkere. Jeg kan sagtens nå et par skifte mere. - Om jeg får ondt af det på lang sigt? Det kan da godt være, men så må jeg finde på noget til den tid. 14

4. Innovative byggefirmaer og håndværkere trækker udviklingen Murerfaget har allerede gennem flere år vist, hvordan de dygtigste lærlinge kan løfte det faglige niveau og konkurrere internationalt. De bedste murerlærlinge i Danmark har siden 1999 dystet om at blive den danske deltager i World Skills. Hvert år har skolerne trænet lærlingene intenst for at blive vinderskolen. Sponsorer har støttet trænerteams og træningsophold i udlandet, og dansk-, nordisk- og verdensmesterskaberne har giver positiv presseomtalte for faget. I 2007 førte det til en bronzemedalje ved verdensmesterskabet i Shizuoko i Japan for Esben Kirk Therkildsen. Men det giver også genlyd i Undervisningsministeriet. Ved en reception den 28. september 2009 for de 15 hjemvendte danske deltagere i World Skills i Calgary i Canada, sagde Undervisningsminister Betel Haarder bl.a.: "Vi skal reklamere for erhvervsuddannelserne. Ikke for noget falsk, men for noget ægte. Og det gør vi her i dag. I er rollemodeller for andre unge." Esben Kirk Therkildsen da han i 2006 vandt Danmarksmesterskabet i Herning Messecenter (Foto: Erik Fog Larsen). Vi har på de foregående sider set, hvordan byggefirmaer og håndværkere reagerer forskelligt på byggeriets skiftende markedsvilkår og udfordringer. Vi skal nu se på konkurrenceforholdene på et givet produkt- eller markedssegment, og se på hvordan forskellige typer firmaer kan påvirkes. Vi skal herigennem udbygge en bedre forståelse af de proaktive og kreative og se på, hvem der er de innovative frontløbere, som Murerfaget i Bevægelse kan bruges til at sætte gang i udviklingen. Et markedssegment er betegnelsen for et sammenligneligt produkt eller ydelse, der leveres til en afgrænset kundegruppe indenfor et vist geografisk område. Et markedssegment kan fx være renovering af badeværelser i almennyttige boliger i Nordjylland. Det kan også være skalmuring af nye parcelhus på Lolland. På et sådan konkret markedssegment kan firmaerne 15

Stykomkostning Tabere rangordnes efter deres omkostninger og stykpris for det givne produkt eller ydelse, og kunder kan, hvis sådanne sammenligninger er åbne og tilgængelig, vælge den bedste leverandør. Det ser vi fx, når vi skal ud og købe en ny fladskærm eller et nyt køleskab. Her kan vi i forbrugerblade og på varedeklarationer sammenligne produkternes pris og kvalitet, og vi kan som kunde vælge den for os bedste vare til prisen. Denne åbne konkurrence vil med tiden vise, hvem der er taber- og hvem der vindefirmaer. Selvom disse forhold ikke er så tydelige for murerfirmaerne, er det i princippet de samme konkurrencemæssige forhold, som er gældende for murerfirmaer. Firmaernes placering på det givne markedssegment kan fx illustreres som vist i figur 5. I søjlerne er vist de forskellige firmaers omkostninger, og de to vandrette linjer viser henholdsvis den øvre og nedre pris, som kunder betaler for det sammenlignelige produkt eller ydelse. De svageste firmaer med den højeste omkostning er vist til venstre, og de stærke og konkurrencedygtige firmaer med den laveste omkostning er vist til højre. Markedsplacering Pres Øvre pris Nedre pris Rykkere De svage firmaer med de høje omkostninger betegnes som tabere og springere, og de har kun en lille eller negativ margen mellem deres omkostninger og den nedre markedspris. Det sætter dem i en svær situation, hvor de derfor ofte alene vil have fokus på prisen, medens de ikke har øje for deres dårlige effektivitet og kvalitet. Ved et fortsat prispres vil taberne opgive og forlade markedet, medens springerne vil forsøge at tage springet til en bedre placering på markedet eller et andet segment. Det kan de kun gøre, hvis de får muligheden for det og gennemfører en målrettet indsats herfor. De stærke firmaer med lave omkostninger, som har en stor margen mellem deres omkostninger og markedsprisen og dermed mulighed for at sælge med en god fortjeneste, betegnes frontløbere. De mærker ikke et markedspres på prisen, og de kan vælge at bruge deres overskud på forskellig måde. Nogle af disse er proaktive og kreative, og de vil ofte bruge deres overskud til kreativ nytænkning og udvikling af processer, produkter og firmaet som helhed. Disse firmaer er svære at påvirke med et økonomisk pres, men de vil kunne lokkes gennem motivation og kreative forslag. Måske kan de motivers til at bruge deres overskud og kreativitet til udvikling og forandring af branchen. De er derfor interessante lokomotiver og frontløber for bran- Springere Frontløbere Lokke Virksomheder Figur 5. Firmaer kan på et givet markedssegment rangordens efter deres omkostninger pr. produkt eller ydelse, som for kunderne er sammenlignelige. Påvirkningen af firmaerne er forskellig afhængig af deres placering. 16

chen, som vil kunne trække og drive udviklingen, især hvis man kan samordne deres kræfter efter en fælles vision. Mellemgruppen kaldes rykkerne. De ligger trykt i midten, og deres placering flytter sig kun langsomt over tid, og de føler ikke behov for de store ændringer eller deltagelse i ny initiativer. De vil gerne deltage i kurser og modtage ny viden, som de tror, de umiddelbart vil kan få gevinst af. De har ikke den store interesse i risikovillig udvikling, og de deltager gerne i brancheforeninger, hvis man ikke lægger for mange bånd på dem og presser dem ind i fælles brancheudvikling. Rykkerne tager derimod gerne ved lære af frontløberne og vil gerne kopiere deres løsninger og gode ideer. De er derfor modtagelige for læring fra kollegaer eller rådgivere, de har tillid til. I Murerfaget i Bevægelse er det derfor vigtigt, at være bevidst om, hvilke typer af firmaer og håndværkere, der arbejdes med i henholdsvis udvikling og læring, samt hvilke holdninger og udgangspunkt de har. Murerfaget i Bevægelse vil derfor anvende de generelle principper i forståelsesmodellerne i figur 3, 4 og 5, og de vil både blive anvendt på firmaer, byggesjak og håndværkere samt på fagskoler og lærere. Nye typer indervægge udstillet i Herning Messecenter i 2006. 17

5. Udbredelse af erfaringer og innovationstakt Spørgsmålet er nu, hvorledes man fastlægger en fornuftig udviklingstakt, og hvorledes erfaringerne bedst udbredes fra de innovative firmaer, håndværkere og lærere til resten af murerfaget og branchen som helhed. Vedrørende udbredelse af erfaringer til mindre firmaer, viser erfaringer fra andre brancher, at små firmaer helst modtager råd fra kollegaer eller fra deres normale rådgivere, som de ofte er i kontakt med og har tillid til. Det kan fx være deres revisor eller deres bankrådgiver, men tekniske skoler kan også gøre sig fortjent til den tillid. Figur 6. Børn spejler sig i de voksnes handlinger, og spejlneuroner i hjernen styrer denne ubevidste sociale kopiering. 18 Et andet væsentligt element ved overføring af udviklingserfaringer er brugen af illustrative eksempler og handlinger, som modtageren nemt kan overfører til sin dagligdag. Eksemplerne skal vise, hvordan umiddelbart svære og uigennemskuelige problemer kan løses, og hvordan en ny løsning kan blive et godt og bedre alternativ til dagens praksis. En illustration som giver modtageren lyst til selv at prøve og tilegne sig de nye erfaringer. De fleste har vel oplevet en sådan ahaoplevelse, hvor man efter at have fået en løsning demonstreret siger: "Nåh, kan man gøre det på den måde, så kan jeg nemt selv gøre det." Eller vi har oplevet det hos børn, som kopierer både de gode og dårlige sider, af det vi voksen gør. De er lige som et ekko eller et spejlbillede af de vokse og de store børn, de omgås. Dette fænomen er bl.a. beskrevet af et italiensk forskerteam på universitetet i Parma under ledelse af professor Giacomo Rizzolatti. Ved en tilfældighed viste nogle forsøg med hjerneaktiviteter hos aber, at deres hjerner kopierede de bevægelser forsøgslederen gjorde, når han fx greb ud efter en banan. Disse hjernereaktioner var endda 10 gange hurtigere end de bevidste reaktioner, som styrede abernes bevægelser. Men aberne bevægede sig ikke. Det interessante var, at disse ubevidste reaktioner genfindes ved mennesker, og at de virker på alle vore sanser. Når vi ser, hører og lugter andre

menneskers reaktioner, så følger vores hjerne med dem ved at spejle og kopiere dem uden, at der samtidig komme en tilsvarende fysisk reaktion. De hjerneceller eller neuroner, der reagerer på den måde, kaldes spejlneuroner eller på engelsk mirror neurons. Hvad denne nye viden kan bruges til udtrykkes godt i følgende citat fra 1996 af professor Giacomo Rizzolatti: Vores samfund kan selvfølgelig lære os bevidst at modarbejde den oplevelse, som vores spejlneuroner giver os, men på et helt basalt biologisk plan er vi hele tiden øjeblikkeligt åbne over for andre menneskers handlinger og følelser. Hvis vi ser et andet menneske være ulykkelig, vil vi straks mærke det i os selv. Vores biologi gør os ekstremt sociale. Det tro jeg er meget værdifuldt. Skal vi oversætte det til byggeriet, og hvorledes vi får skabt en positiv læring og udvikling i murerfaget, kan det fx udtrykkes ved følgende kæde af sammenhænge: Lærlinge skal kunne spejle sig i gode lærere og svende. Gode svende og mestre kan påvirke andre svende og mestre. Gode firmaer kan tiltrække og give tilfredse kunder, som kan give et positivt image for branchen. Vi skal altså sørge for, at de illustrative eksempler virker som gode spejle for de forskellige modtagergrupper i branchen, hvis murerfaget skal have bredde i sin udvikling og erfaringsanvendelse. Og vi skal samtidig være bevidst om, at hver af dem vil vælge deres spejl, ud fra det de oplever, som er vigtige for dem. Vi vil nu se på den takt og form for udviklingen, som vil være velegnet til gennemførelse af udvikling hos byggeriets håndværkere. Her foreslås, at man mest anvender en praksisnær og anvendelsesorienteret fremgangsmåde, hvor udviklingen skabes gennem trinvist opbyggede erfaringer. Det kaldes en induktiv udviklingsmetode. Den passer godt sammen med principperne for social spejling og kopiering i læringsprocessen, og den er velegnet til områder, hvor viden er begrænset, og hvor vi har behov for at blande en økonomisk, teknisk, kreativ, æstetisk og social udvikling. Denne fremgangsmåde er fx beskrevet godt af den franske naturvidenskabsmand og filosof René Descarte i 'Metoden' fra 1637, hvor han giver følgende læresætninger for udvikling: "Hvert af de vanskelige problemer, jeg skulle undersøge, deles i så mange dele, som dette var muligt og som det var nødvendigt for at få den bedste løsning derpå. Jeg begyndte med de genstande, som var de simpleste og de letteste af forstå, for så lidt efter lidt at stige gradvis op til forståelsen af de mest sammensatte, og sådan at jeg forudsatte en vis orden mellem de genstande, som ikke af naturen fremtræder i rækkefølge. Som supplement hertil kan vi også bruger følgende læresætning fra vor egen filosof Søren Kirkegård, hvor han forklare, at dybere forståelse først kommer, når man ser tilbage: "Livet forstås baglæns men må leves forlæns." En anden indfaldsvinkel i diskussionen er, hvilke barrierer, der vil blokere for udviklingen og udbredelsen af erfaringer, eller hvordan man finder incitamenter, der i stedet kan fremme den. Her har Ole Michael Jensen, SBi i 2008 givet et godt bidrag til denne diskussion ved sit indlæg Incitamenter og barrierer - Hvordan fremmes energibesparelser i eksisterende bygninger, herunder lejeboliger? Det er godt nok rettet med energibesparelse i lejeboliger, men er lige så anvendelig indenfor murerfagets innovation og udbredelse af erfaringer. Han siger bl.a., at folk som ikke ønsker at flytte sig udviklingsmæssigt, meget vel kan se barrierer 19

og meget gerne vil tale om dem. Men selvom man fjerner barriererne er det ikke begrundelse for, at de så vil flytte sig. Her skal der i stedet incitamenter til. Så det væsentligste er ikke at fjerne barriererne, men at skabe tydelige incitamenter for at folk vil flytte sig udviklingsmæssigt. Han sammenligner det med en hækkeløber, der står over for sine hække og planlægger, hvordan han skal springe over dem. Er anden person som ikke er sports interesseret, og som står overfor de samme hække, han ser dem ikke som barrierer, han skal over, for han har slet ikke tænkt sig at skulle Incitamenter flytte sig i den retning. Se illustrationen i figur 7. INGEN INCITAMENTER INGEN BARRIERER Barrierer INCITAMENTER BARRIERER Ressourcer Viden Løsninger Spar energi 7 Figur 7: Diskussion om barrierer er uinteressant, hvis der ikke er incitamenter til at bevæge sig over barriererne. (Tegning: Ole Michael Jensen, SBi) Ole Michael Jensen opstiller i tilknytning hertil en virkemiddelmodel, som er 7 illustreret i figur 8. Virkemidlerne kan opdeles i incitamenter, barrierer og resultater, og barriererne behandles i følgende fire trin: Ressourcer, viden, løsninger og iværksættelse. Virkemiddel-model Virkemidler Incitamenter Barrierer - Ressourcer - Viden - Løsning - Iværksættelse Resultater 8 Figur 8. Virkemiddelmodel opdelt i incitamenter, barrierer og resultater. (Tegning: Ole Michael Jensen, SBi) 20 Ovenstående forskellige forklaringer er samlet i følgende fire punkter, som vil være grundlaget for innovation og udbredelse af erfaringer i Murerfaget i Bevægelse: 1. Udviklingsarbejdet opdeles i et antal adskilte trin, som tilsammen føre fra idé over løsninger til resultat. 2. Man starter med løsning af de simpleste og letteste og opnår forståelse ved at se tilbage på forløbet, og gradvis stiger man op til forståelse af det mest komplicerede.

3. Illustrative eksempler, som er tilpasset de aktuelle modtageres situation og behov for forandring, beskrives og bruges til erfaringsoverføring. 4. Man giver mulighed for, at andre ubevidst kan kopierer, spejler og tage ved lære af de handlinger, som man tydeligvis har haft succes med. 5. Erfaringer, nytænkning og gode råd modtages bedst fra kollegaer eller samarbejdsparter man arbejdet tæt sammen med og har tillid til. Videnudbredelsen i Murerfaget i Bevægelse sker altså fra de innovative til de lærende i byggeriet, og man bruger illustrative eksempler, som kollegaer har vist, de har haft succes med. Udviklingen sker i adskilte trin, hvor man løser de letteste først, og trin for trin arbejder sig igennem de sværeste. Udviklingstakten passes sammen med muligheden for udbredelsen til den øvrige del af branchen. Videnudbredelse De lærende Gode eksempler tilpasset til modtagerne De innovative Figur 8. Illustrative og brugertilpassede eksempler overfører erfaringer fra de innovative i murerfaget til de lærende i murerfaget og andre segmenter i branchen. 21

6. Sammenhæng mellem praksis, uddannelse og forskning Hvis den brugerorienterede innovation skal styrkes hos fagentreprenørerne, er der behov for en ny praksis i firmaer og på byggepladsen, hvor de samarbejder bedre om udvikling og uddannelse med andre virksomheder, fagskoler og forskning. Den offentlige forskning i Danmark gennemgå for tiden store forandringer. Midlerne bliver mere målrettet mod strategiske forskningsområder så som nanoteknologi og højteknologi, og sektorforskningen og mindre universiteter bliver sammenlagt til få store universiteter. Forskningen bliver samtidig mere international for at hæve forskningshøjden, men samtidig har den lavteknologiske, anvendelsesorienterede og nationale forskning i offentligt regi vanskeligere vilkår. Særligt har den offentlige forskning vedrørende byggeriet været faldende de senere år. Den offentlige undervisning i Danmark har også gennemgå store forandringer. Der er i dag meget fokus på evaluering og måling af skolernes indbyrdes kvalitet, og skoler mærker et stor pres gennem nye og specifikke krav og overvågning. Økonomien bliver styret af tilgangen af elever gennem taxameter tilskud fra det offentlige, og der oprettes flere internationale linjer, og der er mere international udveksling. Fagskolerne har gennemgået sammenlægning til store kompetencecentre, og der er et pres på dem for bedre at kunne håndtere de svage elever fra folkeskole og få flere unge igennem en erhvervsfaglig grunduddannelse. Figur 9. Der mangler sammenhæng mellem forskning, formidling og anvendelse af viden, som skal give udvikling og fornyelse i byggeriet. Det rammer især de mindre byggefirmaer. Murerfaget i Bevægelse skal bygge bro mellem parterne på videnmarkedet og skabe et gunstigt udviklings- og læringsklima for murerfaget. 22 Mange i byggeriet oplever videnproduktion, forskning, videnformidling og uddannelse som spredt, usammenhængende, vanskeligt tilgængeligt og ofte med stor afstand til den daglige praksis i byggeriet. I byggeriet foregår den væsentligste udvikling hos producenterne ved systematisk udvikling af nye produkter og automatisering af produktionen. De store entreprenører gennemføres løbende udvikling af deres organisation med særlig fokus på Lean Construction og Partnering, og rådgiverne gennemfører spændende udviklinger på de enkelte byggerier.

Parter i innovationsprocessen 1. Murer/byggefag Firma/håndværker 3. Undervisning 4. Forskning 2. Leverandører og rådgivere Figur 10. I udviklingen af processer, produkter, firmaer og kompetencer samarbejdes på tvær af de fire grupper. Et gennemgående problem for det danske videnmarked er en manglende sammenhæng mellem videnproduktion, videnformidling og videnanvendelse. Der mangler fx et målrettet træk på nye viden fra erhvervet og undervisningen, som er i balance med vidensystemets muligheder. Der mangler er systematisk overføring af sagserfaringer til virksomhedsudvikling, og der mangler tilpasning af forskning og uddannelse til den praktiske anvendelse og udvikling i virksomhederne og på byggepladsen. Det rammer især håndværkerne og de små firmaer i byggeriet, som vi i Danmark har mange af. En central opgave for Murerfaget i Bevægelse er derfor at bygge bro mellem de forskellige parter på videnmarkedet, og herigennem skabe et gunstigt udviklingsklima for murerfaget firmaer og håndværkere. Udviklingen skal bringes helt ud på byggepladsen som nye produkter, ydelser og processer, som firmaerne, håndværkerne og kunderne får gavn af. (Foto: EUC-Nord) 23

7. Fælles koordinering af innovationen Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget er et samarbejde mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund (3F) om faguddannelse af murere, stenhuggere og stukkatører, der har sekretariat i Byggeriets Uddannelse. Murerfaget i Bevægelse er igangsat i 2005 i regi af det faglige fællesudvalg af de fem parter: Byggeriets Uddannelse, Dansk Byggeri, 3F, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og MURO. Murerfaget i Bevægelse er et nyt innovationsnetværk, der styres af en styregruppe med repræsentanter fra de fem parter. Netværket skal støtte murerfirmaernes innovation nedefra og gøre faget bedre i stand til at udvikle produkter, arbejdsprocesser og uddannelse. Så det handler derfor om at hjælpe de firmaer og håndværkere, der har evne og lyst til at være dynamo for branchens udvikling og læring. For at understøtte dette skal der opbygges en lokalt forankret innovationskultur på fagskolerne for faglærere, murerfirmaer og håndværkere samt deres samarbejdsparter. Murerfaget i Bevægelser arbejder indenfor følgende formål: At etablere og støtte lokale innovationsnetværk omkring fagskolerne. At udvikle og afprøve græsrodsinnovation i håndværksfirmaer. At tilpasse og anvende værktøjer til at understøtte innovationen. 1. Styring af Murerfaget i Bevægelse og innovationsmodel Murerfaget i Bevægelse styres af en styregruppe med repræsentanter fra de fem parter: Byggeriets Uddannelse, Dansk Byggeri, 3F, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og MURO. Styregruppen har reference til Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget, og den koordinerer innovationen indenfor murerfaget gennem følgende opgaver: Styring, innovationsmodel og samarbejde. Udviklingsprojekters finansiering og styring. Lokale innovationsnetværk, udvikling og afprøvning. Formidling og overføring af erfaringer til uddannelse. Byggeriets Uddannelse er sekretariat for styregruppen og projektleder for Murerfaget i Bevægelse. Styregruppen afholder styregruppemøder efter behov, som indkaldes af projektlederen med dagsorden. Møderne afsluttes med et beslutningsreferat, som godkendes af styregruppen. Styregruppen fører tilsyn med realiseringen af Murerfaget i Bevægelse herunder ansøgninger om støtte, planlægning, gennemførelse, realisering af de ønskede resultater, rapportering og styring af økonomi. Projektlederen har det daglige ansvar for gennemførelse af Murerfaget i Bevægelse, der er juridisk forankret i Byggeriets Uddannelse. Styregruppen og projektlederen sørger for at innovationsmodel og tilknyttede vejledninger ajourføres, når der indhøstes nye erfaringer, som kan være til gavn for kommende innovation. Styregruppen har fra 2006 bestået af følgende medlemmer, hvor Erik Fog Larsen har virket som projektleder: Erik Fog Larsen, fagkonsulent og projektleder, Byggeriets Uddannelser. Flemming Jensen, uddannelseskonsulent, 3F Murersekretariatet. Jesper Juul Sørensen, uddannelseschef, Dansk Byggeri. Niels Haldor Bertelsen, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut. Søren Bøgh, direktør, Murerfagets Oplysningsråd MURO. 24

Murerfaget i Bevægelse arbejder efter den innovationsmodel, som er beskrevet i kapitel 2-6, og som er nærmere uddybet i vejledninger. Der samarbejdes med alle parter, som kan bidrage til realisering af formålet. 2. Udviklingsprojekters finansiering og styring Murerfaget i Bevægelse gennemføres som forskellige udviklingsprojekter, som trin for trin realiserer formålet med Murerfaget i Bevægelser. Projektbeskrivelsen beskrives fx under følgende overskrifter: Indledning og baggrund. Formål og målsætninger. Projektets organisation. Aktiviteter og arbejdsopgaver. Budget og finansiering. Tidsplan og milepæle. Publikationer og resultatformidling. Den første innovationsbølge i Murerfaget i Bevægelse er beskrevet i projektbeskrivelsen Murerfaget i bevægelse - Etablering af lokale innovationsnetværk omkring fagskolerne, SBi-projekt 741-041, fil: MiB udviklingsprogram og dateret: 16/5 2006. Projektet er finansieret på følgende måde: Københavns Murerlaug... 50.000 kr. Bygge- og Anlægsbranchens uddannelsesfond... 300.000 kr. Realdania... 1.200.000 kr. Undervisningsministeriet Fuo ansøgning... 500.000 kr. Murerfagets Fællesudvalg... 206.416 kr. Messecenter gratis leje og PR... 150.000 kr. Kerrn-Jespersens Fond SBi-projekt 741-046... 300.000 kr. I alt... 2.706.416 kr. Projektet er gennemført i perioden 2005-2009, og resultatet er fremlagt i en serie rapporter og vejledninger samt som gennemførte innovationsnetværk på EUC Nord og EUC Sjælland. Projektet er løbende styret af projektleder Erik Fog Larsen og overvåget af styregruppen. Ny teglsten udviklet i tilknytning til eksperimentarium på EUC Nord. (Foto: EUC-Nord) 3. Lokale innovationsnetværk, udvikling og afprøvning Der etableres lokale innovationsnetværk forankret på fagskoler og lokale kompetencecentre. Innovationsnetværkene er samlingspunkt for den lokale 25

innovation af murerfaget som drives af innovative faglærere, og som har innovative murerfirmaer og -svende som primær målgruppe. I innovationsnetværkene deltager andre byggeparter og innovative samarbejdsparter fra andre erhverv, uddannelser og forskningen. Etablering og gennemførelse af de lokale innovationsnetværk er nærmere beskrevet i Vejledning 4 - Innovationscentre. På innovationscentrene gennemfører udvikling af processer, produkter og færdige murerleverancer som fx hele indervægge, pudsede facadepartier, flisebeklædning af baderum og lægning af tegltage. Udviklingen gennemføres i eksperimentarium, som er en kreativ ramme om håndværkernes innovationsproces og samarbejde med andre om udvikling. Gennemførelse af udvikling i eksperimentarium er nærmere beskrevet i Vejledning 2 - Eksperimentarium. I tilknytning til udviklingsarbejdet i et eksperimentarium kan der også gennemføres uddannelse og udvikling i kommunikation. Det kan dels være i relation til samarbejdet med kunden eller brugerne, og det kan dels være i forhold til formidling af nyheder og god praksis på udstillinger. Det kan også ske gennem formidling til pressen og ved artikelskrivning på hjemmesider som fx www.murerfag.dk. Nærmere herom er beskrevet i Vejledning 3 Kommunikation. Det sidste element i innovationsprocessen er afprøvning af udviklingsresultaterne på demo-byggerier, hvor man kan tilpasse eksperimentariets udviklingsresultater til de praktiske arbejdsprocesser og muligheder, og hvor resultatet kan dokumenteres. Denne dokumentation er meget vigtig for den videre udbredelse af resultatet til andre dele af branchen og uddannelse samt for chancen for succes, når resultatet skal sælges til kunderne. Nærmer herom er beskrevet i Vejledning 1 Demo-byggerier. Et eksperimentarium kan også gennemføres i det lokale flisecenter eller byggemarked. (Foto: EUC-Sjælland) 26 4. Formidling og overføring af erfaringer til uddannelse Den fælles formidling og deling af erfaringer fra Murerfaget i Bevægelse sker på www.murerfag.dk samt på todages murerfaglige konferencer for faglærere, som afholdes to gange om året. Her kan både fremlægges resultater og planer for nye udviklingsinitiativer, og man kan drøfte disse med ligesindede kollegaer. Nærmere herom er beskrevet i Vejledning 3 Kommunikation.