Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen



Relaterede dokumenter
Midlertidig terminal, Ejlskovsgade

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat

Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt.

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

Fredeliggørelse af Østerbrogade. 1. Indledning. 2. Nuværende forhold

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld Utryghed Stikrydsninger Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?

NY VEJREGELHÅNDBOG OM KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE VEJFORUM 2011

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

1. emne omhandler følgende: Er lokalplan for Gerthasminde overholdt? Vi får vel besked om evt. ekspropriationer og lokalplanen skal vel ændres?

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Odense Byråd. Åben. Referat. Onsdag den kl. 17:00. Byrådssalen. Afbud fra: Niclas Turan Kandemir

Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger.

Infomøde for Stadionvej

STRATEGI FOR KOLLEKTIV TRAFIK I ODENSE EFFEKTMÅLING AF VÆKSTFREMMENDE INTIATIVER, 2014

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Fra planlægning til udførelse

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Egebjerg Kommune. Teknik- og Miljøudvalget. Dagsorden

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

VALLØ KOMMUNE. Dispositionsplan til Lunden ved Kystvejen - Strøby Ladeplads UDKAST

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

Sagsnr Dokumentnr

Trafikplan for Brinken Kystvejen. Workshop 27. oktober Henrik Grell og Lárus Ágústsson TRAFIKPLAN KYSTVEJEN - BRINKEN - WORKSHOP

RETTELSESBLAD NR november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

KATTEGAT- FORBINDELSEN

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

Bilag 2 Rantzausgade og Stengade, trafikskitse. Sagsnr

Udtalelse til forslag fra Venstres byrådsgruppe om forsøg med taxi i busbaner

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Indholdsfortegnelse. Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde. Roskilde Kommune. Notat. 1 Generelle tiltag

Forslag til opgradering af Langmarksvej

Indholdsfortegnelse. Kombinerede taxi- og busbaner. Københavns Kommune. Notat

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ

Trafikstrategi for Nr. Herlev

Furesø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR

Nr. Afsender Datofor modtagelse

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN

Udvalgte færdselstavler

1. Administrationsgrundlag og muligheder for skolebuskørsel i Jammerbugt Kommune

Indholdsfortegnelse. Bustracéer i Roskilde Kommune. Roskilde Kommune. Notat. 1 Baggrund

,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL

Trafik i Aarhus Udfordringer og muligheder

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

HUSKESEDDEL. Vinderslev og Omegns Lokalråd. Til Silkeborg Kommune. Vinderslev og Omegns Lokalråd Formand Jane Vibjerg,

UDKAST. Gladsaxe Kommune

Ny Amagerbrogade Helhedsplan

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Velkommen til informationsmøde om anlægsarbejde på Rismarksvej og Højstrupvej. 12. september Tarup Bibliotek

Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Bornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Formålet med det lokale trafiksystem i Nordfyns kommune er primært at befordre skoleelever til og fra skole.

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Trafik- og Mobilitetsplan for Esbjerg ESBJERG TRAFIK OG MOBILITETSPLAN

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

15.1 Fremtidens buskoncepter

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Projektansøgning til fremkommelighedspuljen - Universitetskorridorens etape Projekttitel Etablering af Universitetskorridorens etape 1

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

BILAG 1. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie A. BILAG 2. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie B


Af Maria Wass-Danielsen, Københavns Kommune, Center for Trafik

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE OM MIDDELFARTVEJ OG VESTERBRO. Middelfartvej i 2020 Middelfartvej i 2020

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

Trafikomlægninger. Udvidet teknisk direktørmøde 28. september 2016 Louise Høst

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål

En pendlerstrategi for Fyn. Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl

Transkript:

By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen komme med forslag til tiltag, der kan forbedre fremkommeligheden for bustrafikken på letbanestrækningen under letbanearbejderne. Nørregade 36 5000 Odense C Forvaltningen har undersøgt følgende muligheder, men det skal understreges at ingen af projekterne er projekteret, og at der derfor tages forbehold for f.eks. økonomi og plads: Fremrykkede stoppesteder, Busprioritering i signalanlæg, Busbaner. www.odense.dk DATO REF. Generelt skal bemærkes, at de største fremkommelighedsproblemer for bustrafikken knytter sig til krydsafvikling. Fremrykkede stoppesteder: Et fremrykket stoppested er et stoppested uden buslomme. Det vil sige, at bussen holder i køresporet, derved ikke taber tid, når den venter på at køre ud. Når bussen holder ved et fremrykket stoppested spærrer den et kørespor, hvorved der spærres for bagfrakommende trafik. FynBus vurderer, at der er mulighed for at lave fremrykkede stoppesteder på letbanestrækningen, er ved nedlæggelse af buslommerne på Rismarksvej ved den tidligere Højstrupskole. Men efter nedlæggelse af Højstrupskolen, er dette stoppested ikke særlig benyttet, hvorfor den økonomiske gevinst ved nedlæggelse af buslommerne vil være marginal. Desuden peger FynBus på muligheden for et fremrykket stoppested på Ørbækvej syd for L. A. Ringsvej. Dette vil give bedre rettidighed, men der kan ikke indhentes en økonomisk besparelse. 1/6

Forvaltningen vurderer, at det vil koste ca. 1.200.000 kr. at retablere kantsten, cykelsti og fortov, hvor der i dag er buslommer. Busprioritering i signalanlæg: Det er muligt at lave busprioritering på 2 måder. - Hvis der er grønt i den retning, hvor bussen kører, kan signalanlægget forlænge grøntiden, når der kommer en bus, så bussen kommer over inden der bliver rødt. - Hvis der er rødt for hovedretningen, hvor bussen kører, og grønt fra sideretningen, kan grøntiden for sideretningen afkortes ved ankomst af bus i hovedretningen, og der kan hurtigere skiftes til grønt. FynBus har i Handleplan for kollektiv trafik 2016 beskrevet muligheden for at udnytte signalprioritering for at øge bussernes fremkommelighed. Et tidligere projekt har vist, at der uden for myldretid er en mulig tidsgevinst på 2-5%. Men der kan ikke opnås en reel tidsbesparelse i myldretiden. I handleplanen konkluderes det, at for at [opnå] en køre- og rejsetidseffekt i myldretiden, er indgreb i gaderummet med f.eks. korte busbaner nødvendige, da kapaciteten i de kryds, hvor busserne kører, stort set er opbrugt. Hvis ikke bussen kommer til at holde forrest f.eks. i sin egen bane, som det ses mange steder i København, kan prioritering ikke udnyttes og der er ingen tidsgevinster. Busprioritering i signaler vil derfor ikke kunne stå alene, men det skal kombineres med busbaner op til kryds for at opnå en egentlig effekt. Busbaner: 2/6

Forvaltningen har undersøgt, hvor det er muligt at etablere busbaner på letbanestrækningen. En Busbane er en vejbane forbeholde bustrafik. Mulighed for busbane på Ørbækvej På Ørbækvej kører dagligt 343 busser (begge retninger tilsammen), som især fragter passagerer til SDU og indkøb. Under ledningsomlægningerne på Ørbækvej har trafikken været indsnævret fra 4 til 2 spor. Trafikken har under ledningsomlægningerne været afviklet fornuftigt, men det er klart, at der har været noget længere ventetider end tidligere, når strækningen skal passeres. Ørbækvej er en meget vigtig del af Odenses ringvejssystem. Ørbækvej er 2 km lang, og de seneste målinger foretaget inden arbejderne gik i gang viste en ÅDT på ca. 20.000. Til sammenligning viste en ÅDT, at der er ca. 25.000 biler på Tietgens Allé, som også er 4-sporet og en del af ringvejen. Kapaciteten på vejnettet afhænger i høj grad af kapaciteten i krydsene, da der er her flaskehalse opstår. På Ørbækvej er der relativt kort afstand mellem krydsene, så hvis strækningen forbliver en 2- sporet, vil der være større risiko for kødannelser og at trafikken ikke afvikles på samme nivieau som ved en 4-sporet vej. Ledningsarbejdet på Ørbækvej slutter i december 2016. Borgerne har fået stillet i udsigt, at der kun er 2 spor på strækningen frem til dette tidspunkt. Imidlertid vil de sidste to spor på Ørbækvej blive ledige allerede fra juli 2016, hvilket betyder, at alle spor er ledige på denne strækning. De to ekstra spor kan derfor reservers til busbaner som forsøg. Disse busbaner kan desuden videreføres når ledningsarbejderne slutter. FynBus vurderer, at en busbane på Ørbækvej vil skabe et langt bedre flow for bustrafikken. FynBus oplever i dag så stor tilbagestuvning, at der tabes tid, og har på denne baggrund tillagt 2-3 minutter til køretiden i køreplanerne gældende pr. 13. december 2015. Dette har 3/6

dog vist sig ikke at være tilstrækkeligt. FynBus har derfor vurderet, at der bør tillægges yderligere 2-3 minutter i myldretiden (7.30-8.00 og 13.00-15.30) og 1-2 minutter i tidsrummet 8.00-13.00. Øvrige tidsrum er ikke påvirket. FynBus vurderer, at en busbane på denne strækning ikke vil kunne give en direkte økonomisk besparelse, men at en busbane på denne strækning kan forhindre, at der skal tillægges yderligere køretid i køreplanen, som FynBus ellers har planlagt ved næste køreplanskifte. En bedre fremkommelighed vil desuden skabe højere passagertilfredshed grundet den mindre køretid. En stort fokus i Odense Kommunes kommunikationsindsats er at fortælle, at bilister skal vælge ringvejen i stedet for at køre igennem midtbyen. Dette budskab kan blive sværere at komme igennem med, hvis kapaciteten permanent nedsættes på Ørbækvej. Desuden bliver ringvejen særlig vigtig i de kommende år, hvor der graves i midtbyen. Forvaltningen vurderer, at udgiften til etablering af busbane på denne strækning er ca. 6.300.000 kr. Mulighed for busbane på Vestre Stationsvej Ledningsomlægningerne på Vestre Stationsvej forventes at være færdige i august 2016. Biltrafikken er i dag ensrettet mod OBC på strækningen. Under ledningsomlægningerne på Vestre Stationsvej har dele af strækningen på skift været ensrettet. Det har betydet, at den gennemkørende trafik fra Østre Stationsvej mod Vesterbro har skulle køre ad Rugårdsvej, Vindegade og Grønløkkevej. Den ensrettede trafik på Vestre Stationsvej er afviklet uden problemer, og Odense Kommune har stort set ikke modtaget henvendelser omkring strækningen omhandlende afviklingen. Dog har ensretningen betydet, at der er flyttet flere biler til både Vindegade, Rugårdsvej og Grønløkkevej. Det er alle gader, der er udfordret i spidsbelastningerne. Når ledningsarbejdet på Vestre Stationsvej (Vestrebro Rugårdsvej/Kongensgade) er slut, er det planlagt, at der igen åbner et spor mod vest, således at strækningen igen er dobbeltrettet. Det er derfor planlagt at flytte busserne i retning mod Bolbro, Tarup og Middelfart (30 erne) tilbage. I stedet for at det nyåbnede spor deles af alle trafikanter, kan man vælge reservere den ekstra vognbane til bustrafikken. Dette vil være en gevinst for køreplanen og passagerer, da bussen vil kunne komme hurtigere frem. Det vil betyde, at busserne i retning mod OBC deler spor med bilerne, men at busserne mod vest (fra OBC) får eget spor. Dette kan gøres indtil næste etape af det forberedende letbanearbejde starter på Vestre Stationsvej i efteråret 2017. FynBus vurderer dog, at det er begrænset hvor mange passagerer, der vil opleve denne forbedring, da det som sagt kun er busserne mod Bolbro, Tarup og Middelfart, der vil køre på denne strækning. Der kan heller ikke hentes en økonomisk gevinst, da de økonomiske konsekvenser er beregnet på forlængede køretider under ledningsarbejdet, som er forventet afsluttet, og at busserne flytter fra Vindegade uanset, om der etableres busbane eller ej. 4/6

Bibeholdes ensretningen af Vestre Stationsvej for bilerne for at tilgodese busserne, så vil de omkringliggende gader stadig opleve trafikale gener. Dog har mange af henvendelserne vedr. Vindegade især handlet om den tunge trafik i form af busser, og nogle af disse vil som sagt blive flyttet til Vestre Stationsvej igen uanset om vejbanen forbeholdes busser eller ej. Forvaltningen vurderer, at udgiften til etablering af busbane på denne strækning er ca. 5.800.000 kr. Mulighed for busbane på Middelfartvej Middelfartvej har i dag 2 brede spor. Ledningsomlægningerne varer fra primo marts 2016 december 2016 og vil foregå etapevis. Under ledningsomlægningerne vil det være muligt at opretholde trafikken i to smalle spor. I perioderne, hvor der ikke arbejdes, kan der måske være plads til at etablere en busbane foruden de to smalle kørespor. Dette vil ikke have den store konsekvens for den øvrige biltrafik, men det er klart, at når køresporene til biltrafikken indsnævres, så falder hastigheden på strækningen. Pr.1. marts 2016 starter ledningsarbejderne på Middelfartvej (Stadionvej Grønløkkevej), som ifølge modelberegningerne vil medføre 2-3 minutters ekstra køretid i myldretiden, gældende for strækningen fra Stadionvej til Vestre Stationsvej dvs. inkl. en lille del af Vesterbro. Strækningen er ca. 800m fra Stadionvej til Kildemosevej, hvor vognbanerne til krydset ved Grønløkkevej starter. Her forventes tilbagestuvningen at være så stor, at der reelt ikke er tid at vinde. 5/6

FynBus vurderer, at denne løsning vil kunne styrke overholdelsen af køreplanen, men det vurderes, at der ikke vil kunne opnås en tidsbesparelse svarende til konsekvensberegningen. Forvaltningen vurderer, at udgiften til dette er ca. 5.300.000 kr. 6/6