Sekretariatet Økonomisk Afdeling Rådhuset 8100 Århus C Børne- og Ungerådets kommentarer til evalueringen af rådet 13. juni 2003 J.nr. Borgmesterens Afdeling har anmodet Børne- og Ungerådet om, at besvare en række spørgsmål til belysning af rådets virke og resultater samt eventuelt at fremsætte forslag til ønsker angående rådets videre eksistens. På baggrund af henvendelsen fra Borgmesterens Afdeling har Børne- og Ungerådet ved to ordinære rådsmøder den 24. april og den 3. juni 2003 behandlet denne selvevaluering. Det skal dog nævnes, at Børne- og Ungerådet gennem hele dets virke har bestræbt sig på, at forholde sig selvkritisk til såvel rådets arbejdsformer som dets resultater og kompetenceområder. Børne- og Ungerådet ønsker at henvise til, at et samlet overblik over rådets aktiviteter fremgår af de tre årsberetninger fra 2000, 2001 og 2002. Desuden er der gennemført en midtvejsevaluering den 30. juli 2002. Rådets overordnede formål På hvilken måde har Børne- og Ungerådet medvirket til at forbedre børn og unges forhold i Århus Kommune? Som talerør i byrådet: Børne- og Ungerådet har haft succes som de 0-8 åriges talerør i forbindelse med byrådets behandling af sager, der omhandler væsentlige forhold for aldersgruppen. Dokumentation herfor ses dels af byrådsindstillingerne, dels af udskrifter fra byrådsmøderne samt af referater fra udvalgsmøderne. I alle sammenhænge ses ganske ofte direkte henvisninger til Børne- og Ungerådets høringssvar og kommentarer; et markant eksempel var sagen om Hjemmepasningsordningen. Som holdningsdanner: Børne- og Ungerådets holdninger fremsættes altid med udgangspunkt i FN s Børnekonvention. Børne- og Ungerådet har været i stand til at fremsætte standpunkter, der har brudt dels med den almindelige folkelige opinion, dels med det politiske beslutningsgrundlag.
2 Som inspirationskilde og katalysator: Børne- og Ungerådet har haft funktion som inspirationskilde og katalysator. Alle borgere, ikke mindst de professionelle, der arbejder med børn og unge, har gennem Børne- og Ungerådet fået skærpet opmærksomheden på børn og unges rettigheder og på nødvendigheden af at inddrage børn og unge i forbindelse med de beslutninger der angår deres tilværelse. På hvilken måde har rådet medvirket til at fremme kendskabet til FN s Konvention om barnets ret? Børne- og Ungerådet har deltaget i (det nationale) Børneråds landsdækkende arbejde med at fremme den lokale kommunale implementering af Børnekonventionen. På Børnerådets to konferencer februar/marts 2002 i hhv. Kolding og Roskilde om Børnekonventionen i kommunerne var Jørgen Lyhne leder af en workshop med titlen: Om hvilke opgaver Århus Kommunes Børne- og Ungeråd løser. Børne- og Ungerådet i Århus Kommune er beskrevet i Børnerådets bog om Børnekonventionen i kommunerne udkommet i 2002. Kapitlet hedder Kommunen i Børnehøjde og beskriver hvordan Århus Kommune bl.a. i kraft af at have nedsat et Børne- og Ungeråd tydeligt har markeret sig mht. at leve op til forpligtelsen om lokalt at implementere Børnekonventionen. Børne- og Ungerådet har i 2000 stillet forslag til skolerådmanden, om at lade det overordnede tema for folkeskolernes dag være Børns rettigheder - FN s Børnekonvention. Al sagsbehandling foregår med udgangspunkt i Børnekonventionen. Materiale udsendt til alle skolebørn i Århus Kommune (Logokonkurrence og konferenceindbydelse) fremhæver på hvilken måde, Børne- og Ungerådets formål er i overensstemmelse med Børnekonventionen. Rådets målsætning Har rådet opnået målene som beskrevet i arbejdsgrundlaget? Ang. mål 1-3: Der er generelt arbejdet på disse mål Ang. mål 4 og 5: I den børne- og ungepolitiske debat har Børne- og Ungerådet spillet en markant rolle i en gensidig og frugtbar dialog. I de lokale medier har der været en god dækning af Børne- og Ungerådets arbejde. Børne- og Ungerådets synlighed har været mest tydelig overfor det politiske administrative system samt overfor de, der professionelt arbejder med børn og unge. Den på alle måder tilfredsstillende medieopmærksomhed omkring Børne- og Ungerådet har medvirket til, at rådets synspunkter og eksistens er nået ud til den almindelige borger. Synligheden overfor børn og unge er bl.a. søgt opnået i forbindelse med afholdelse af logokonkurrencen, hvor alle skolebørn i Århus fik invitation til at medvirke. Desuden har der været TV-spots målrettet hhv. børn og unge. Regelmæssig annoncering i Børneavisen samt Børne- og Ungerådets webside. Det kan i øvrigt nævnes, at en ny konkurrence (Byens bedste Kammerat-klasse) som led i Skoleforvaltningens anti-mobbe-kampagne er undervejs.
3 Rådets opgaver Hvilke konkrete resultater er der kommet ud af rådets arbejde? Det primære resultat af Børne- og Ungerådets arbejde i de første år har været, at etablere rådet som en velfungerende del af den kommunale organisation. Rådet har primært fungeret som tænketank og har som sådan haft en katalysatorlignende funktion. Rådet har på eget initiativ og/eller foranlediget af henvendelser fra borgere sat fokus på en række relevante sagsområder som beskrevet i årsberetningerne. Hvorledes har rådet markeret sig i forhold til Magistraten 1. og 4. Afdeling (herunder samarbejdsmæssige relationer)? De samarbejdsmæssige relationer har gennem hele perioden fungeret tilfredsstillende. Såvel M1 som M4 har inddraget Børne- og Ungerådet i fokusgruppemøder og relevante diskussionsfora. I forbindelse med behandling af særlige sagsområder har Børne- og Ungerådet ved flere lejligheder indbudt repræsentanter fra M1 og M4 herunder rådmændene til deltagelse i rådsmøder. Har det haft nogen effekt for børn og unge samt deres forældre, at Århus Kommune har haft et Børne- og Ungeråd? Børne- og Ungerådet udgør i sig selv ikke et udførende led. Effekten må således komme til udtryk som en skærpelse af børne- og ungeperspektivet i byrådets beslutninger. Det er Børne- og Ungerådets opfattelse, at byrådets medlemmer har oplevet en effekt af rådets eksistens, som en generelt skærpet opmærksomhed på et børne- og ungeperspektivet i de politiske beslutninger. I forbindelse med indkomne sager har Børne- og Ungerådets sagsbehandling afstedkommet relevante magistratsafdelingers og medarbejderes opmærksomhed på forbedringer af sagsområderne. F.eks.: Videreførelsen af Legeland ; Anvendelse af bevilgede ekstra ressourcetimer til handicappede børn i daginstitutionerne; Tildeling af hjælpemidler til handicappede børn; Fleksibiliteten i samarbejdet ang. visitation til behandlingspladser til psykisk syge børn og unge. I forbindelse med egne indsatsområder, har Børne- og Ungerådets indsats afstedkommet relevante magistratsafdelingers og medarbejderes opmærksomhed på forbedringer af sagsområderne. F.eks.: Kvalitet i dagpasningen; Iværksættelse af Undervisningsmiljøloven ; Effekt af ryge-/alkoholpolitik på skolerne. Rådets organisering Er der behov for at fastholde BUR i den nuværende form eller bør der ændres i f.eks. sammensætning og organisering? Børne- og Ungerådets sammensætning forekommer på alle måder hensigtsmæssig.
4 Tilsvarende har arbejdsformen vist sig tilfredsstillende. Det skal bemærkes, at rådet har fundet det nødvendigt at afholde ca. otte årlige møder. I den oprindelige budgetramme for Børne- og Ungerådet er der dog kun afsat midler til diæter m.m. til afholdelse af fire årlige møder. Børneog Ungerådet anmoder derfor om, at der sker en tilpasning af budgettet svarende til afholdelse af otte årlige møder med deltagelse af i alt otte rådsmedlemmer. Kan kommunen lade børn og unge komme til orde på andre måder? Der kunne etableres en mere direkte klageadgang for børn, unge og deres familier. Det kunne evt. være i form af et 'Børneombud' - Jvf. nedenfor. Det kunne overvejes, at etablere samarbejde mellem Børne- og Ungerådet og f.eks. elevråd eller andre grupper af børn og unge. Er der behov for ændring i opgaverne? I så fald hvilke? Det er Børne- og Ungerådets vurdering, at de hidtil gældende opgaver forekommer relevante og fyldestgørende. Det er dog Børne- og Ungerådets opfattelse, at byrådet på baggrund af det nationale Børneråds bidrag ved udarbejdelsen af den 3. danske rapport til FN's Børnekomite: boerneraadet.dk - bør overveje, om Århus Kommune skal gå i front og være den første danske kommune, der fuldt ud lever op til FN s Børnekonvention. Børnerådet påpeger manglen på tilgængelig klageadgang for børn, når der sker krænkelser af deres rettigheder. Børnerådet skriver: Det er Børnerådets opfattelse, at en fremtidig styrkelse af børns klageadgang bør styrkes af et grundlæggende princip om tilgængelighed for børn. Konkret betyder det, at børn skal kunne klage til en regional placeret klageinstans, men med lokal vejledning og støtte. Børne- og Ungerådet støtter Børnerådets anbefaling af, at en klageinstans ikke bør være national, men regional og med lokal forankring. Skal BUR fortsat være forankret i Borgmesterens Afdeling? Børne- og Ungerådets arbejdsområde er tværmagistratsligt. På den baggrund forekommer placeringen i Borgmesterens Afdeling naturlig og rigtig. Rådets egne kommentarer Børne- og Ungerådet mener, at den første periode er forløbet meget tilfredsstillende. Rådet er kommet godt i gang, har etableret sig og er blevet et synligt og vedkommende bidrag til den kommunale organisation. Børne- og Ungerådet vil gøre opmærksom på, at Århus Kommune fortsat er den eneste kommune i landet, der har et uafhængigt råd til varetagelse af børn og unges levevilkår. Børne- og Ungerådet ønsker at fortsætte sit virke, som et uafhængigt råd der arbejder med udgangspunkt i FN s Børnekonvention. Med udgangspunkt i det nationale Børneråds bidrag ved udarbejdelsen af den 3. danske rapport til FN's Børnekomite (se ovenfor) opfordrer Børne- og Ungerådet byrådets medlemmer til, at overveje om Århus Kommune skal gå
5 i front og være den første danske kommune, der fuldt ud lever op til FN s Børnekonvention mht. at give børn og unge klageadgang. Børne- og Ungerådet medvirker gerne i et forberedende arbejde i forbindelse med en mulig fremtidig etablering af en regionalt placeret klageinstans ( Børneombud ). Børne- og Ungerådets arbejdsområder omhandler opvækstforholdene og livsvilkårene for de 0-18 årige. Alt arbejde med menneskelige udviklingsprocesser er omfattet af en usikkerhedsfaktor, der udspringer af udviklingsprocessernes kompleksitet. Alene det at fastsætte et tidsperspektiv for en mulig effekt af en indgriben i børn og unges udvikling, er forbundet med meget stor usikkerhed. Kort sagt er Børne- og Ungerådets arbejdsområde vanskeligt at opstille operationelle mål for. Arbejdsområdet lægger op til bløde snarere end hårde mål. På rådets vegne Jørgen Lyhne