Å r s b e r e t n i n g 2011 D e n j y d s k e H a a n d v æ r k e r s k o l e
Indhold Indledning... 2 Bestyrelse... 3 Learning Center (LC) talentpleje og sikring af gennemførelse... 3 Ærligt talt/vis kvalitet... 5 2016 nye muligheder... 6 EUX... 7 Akademisituation 2011... 7 Videncenter Energi... 7 Sikkerhed og arbejdsmiljø... 7 Renovering og energioptimering... 8 Administrationen... 8 Forplejningen... 9 Rengøringen... 9 Skolehjem... 10 Køleafdelingen... 10 Tømrer- og tækkemandsafdelingen... 11 Elafdelingen og KVU... 12 Plastafdelingen... 13 DjH fakta... 15 side 1 af 15
Indledning DjH s forretningsområde er primært relateret til 4 undervisningsområder: Grundforløbet med indgangene: Strøm, styring og it, Produktion og udvikling, Bygge og anlæg EUD med uddannelserne: elektriker, køletekniker, plastmager, plastspecialist og træfagenes byggeuddannelse med specialerne tømrer og tækkemand KVU med behovsområdet installatør (AK), automationsteknolog og energiteknolog Efter- og videreuddannelse indenfor alle områder 2011 blev kvalitetsmæssigt et godt år, med et evalueringsgennemsnit på 8,0 (10-skala) på EUD og 4,1 på AMU-efteruddannelsen (5-skala). Set i lyset af alvorlige forringelser i finansloven for 2011 må et overskud på 1.207.000 kr., i forhold til et budgetteret overskud på 730.000 kr., anses for værende tilfredsstillende. Det lavere antal uddannelsesaftaler indgået i 2009 og 2010 slår nu igennem på hovedforløbene, men det er glædeligt, at der igen er fremgang på grundforløbene. På AMU-området blev der indført restriktioner for ledige på 6-ugers selvvalg og for personer med videregående uddannelse. Vilkår for deltagelse på AMU-kurser blev forringede, så virksomhederne nu kun får refunderet 80 % af dagpengesatsen i VEU-godtgørelse, og tilskud til kost og logi blev halveret. Det gav et fald i AMU-aktiviteterne, men en stigning i IDV (indtægtsdækket virksomhed). Årselevfordeling (2004) 2011 Elområdet Køleområdet Plastområdet Træfagenes område I alt EUD (144) 140 (35) 52 (44) 54 (76) 100 (299) 346 KVU (113) 132* (113) 132 Kurser (11) 54 (16) 33 (15) 8 (42) 95 I alt (268) 326 (51) 85 (59) 62 (76) 100 (454) 573 Skolehjem (207) 229 I alt *Reelle årselever (661) 802 Fordeling af antal personer 2011 El Køl Plast Tømrer I alt Grundforløb 64 52 64 110 290 Hovedforløb 537 138 112 382 1.169 I alt 601 190 176 492 1.459 KVU 210 Kurser* 1.961 876 316 0 3.153 I alt 2.562 1.066 492 492 4.822 side 2 af 15
*Kurser El Køl Plast Tømrer I alt 1. kvartal 699 325 159 1.183 2. kvartal 434 163 40 637 3. kvartal 212 100 17 329 4. kvartal 450 288 85 823 AMU i alt 1.795 876 301 2.972 Div. IDV 166 15 181 I alt 1.961 876 316 3.153 B estyrelse DjH s bestyrelse har følgende sammensætning (de 12 første med stemmeret): 1 Områdeleder Benny Yssing (formand, forretningsudvalg), Dansk El-Forbund 2 Elinstallatør Carsten Priess (næstformand, forretningsudvalg), Tekniq 3 LO-sekretær Ejner K. Holst (forretningsudvalg), selvsupplerende 4 Tømrermester Verner Bolther (forretningsudvalg), Dansk Byggeri 5 Afdelingsformand Palle Langkjær (forretningsudvalg), Dansk Metal 6 Direktør Peter Skov, DI, Plastindustrien i Danmark 7 Forretningsfører Henry Andersen, Fagligt Fælles Forbund, 3F 8 Direktør Lars Thorsen, DI/Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, AKB 9 Faglig sekretær Pauli Mogensen, Fagligt Fælles Forbund, 3F 10 Borgmester Nils Borring, Favrskov Kommune 11 Faglærer Steen H. Sørensen, DTL s lokalforening 12 Allan Andersen, EUD-elevrepræsentant 13 Overassistent Helle Jørgensen, Teknisk Administrativt Personale (TAP) Learning Center (LC) talentpleje og sikring af gennemførelse Et vigtigt element i bekæmpelse af afbrud er, at Den jydske Haandværkerskole er en mindre erhvervsskole, hvor der arbejdes på at skabe trygge rammer for den enkelte elev. Dette underbygges af, at en stor del af eleverne bor på skolen, det vil sige kan understøttes og søge læring 24 timer i døgnet. Skolen er opbygget efter det amerikanske campussystem: undervisning, fritid, bespisning og bofacilliteter på samme adresse. Mentor- og tutorordning involverer således også skolehjemmet og skolehjemsassistenterne. Skolen - inkl. værksteder - er åben 24 timer i døgnet, hvilket giver eleverne mulighed for at snakke og dyrke fag også efter kl. 16. Til de åbne værksteder og laboratorier er der knyttet en tutorordning, hvor ældre studerende eller lærlinge hjælper de yngre. Undervisere fungerer som lektievejledere efter kl. 16 og til kl. 20. Hertil kommer kontaktlærersystem, systematisk kontakt til lærlingens virksomhed på alle skoleophold uanset standpunkt, opsøgende arbejde fra afdelingernes side, samarbejde med LUU og brancheorganisationer. Det tætte tilhørsforhold der er på hovedforløbet mellem virksomhed elev skole er også til stede på grundforløbet, hvilket i høj grad er med til at fastholde eleverne. side 3 af 15
Det er væsentligt at den åbne skole og LC også understøtter de elever der vil mere. Der tales meget om talentudvikling og innovation i erhvervsuddannelserne. Her er den åbne skole og LC et af svarene på, hvordan man nedbryder de barrierer, der står i vejen for talentudvikling. Vores uddannelsessystem bygger på sidste årtusindes strukturer med detaljerede målbeskrivelser og på forhånd fastlagte lektionsantal (uger), og ofte fastlagte projektopgaver. Det har som konsekvens, at et undervisningsforløb bliver et simuleret forløb, hvor udfordringen for talentet er, at vedkommende arbejder med noget, som egentlig ligger over vedkommendes kompetenceniveau. Svarene/løsningerne ligger der, da underviseren skal sikre, at man når i mål indenfor den givne tidsramme. I 24-timersskolen og LC er der mulighed for at dyrke den ægte innovation og nysgerrighed, hvor svarene/løsningerne ikke findes på forhånd. Det kan man tillade sig, da man ikke har en tidsramme at tage hensyn til. Det ved eleverne på forhånd, når de vælger opgaver og projekter, gerne i samarbejde med deres virksomhed. Eleverne er indstillede på, at de måske skal arbejde 600 timer, hvor uddannelsesplanen siger 200 timer, for at komme i mål, og at der er en risiko for, at den opstillede problemstilling ikke kan løses, da underviseren ikke har svarene. Det er ofte, men ikke nødvendigvis altid, de dygtigste fagtekniske elever, der vælger de mest udfordrende opgaver, da den mentale indstilling også er en væsentlig faktor. Resultatet er et fantastisk engagement, hvor eleverne ud over at bruge de ældre tutorer, engagerer deres virksomhed samt interne og eksterne eksperter. Vi har flere eksempler på, at udviklingsafdelinger både i ind- og udland engagerer sig, herunder at det eleverne kommer frem til direkte kan anvendes. Et væsentligt element i campustanken er muligheden for socialisering eleverne imellem såvel via faglige som fritidsrelaterede aktiviteter. Derfor fokuseres der også på et bredt udbud af fritidsaktiviteter. Vi forsøger i samarbejde med de unge at finde aktuelle emner der har elevernes interesse og behov. Det skal være med til at gøre vores elever til hele mennesker, der kan deltage i vores samfund med de muligheder og resurser de er udstyret med. Det vi også gerne vil give vores elever er nogle korte kompetencegivende kurser, de kan få glæde af i deres hverdag, både privat og erhvervsmæssigt. I sport og fritidsklubben vil vi også gerne fremme de sunde elementer i det at dyrke sport og bruge kroppen. Hvor der er begrænset fysisk aktivitet i et skoleforløb, har vi mange tilbud af sportslig karakter, så kroppen og træningen også kan vedligeholdes under et skoleforløb. Tilbuddene strækker sig fra forskellige boldspil ude og inde, gymnastik, badminton, tennis, løbeklub til motionsrum med diverse udstyr til at vedligeholde og udbygge kroppens funktioner. Sundhed og livsstil (haltid i 3 haller og egen multibane) Sociale tilbud Faglige tilbud Specialarrangementer Fodbold, badminton, tennis, beachvolley, gymnastik, hockey, håndbold, eget fitnesscenter (24 timer åbent), sauna, jagt og fiskeri, lerdueskydning, egen swimmingpool Fælles café (16.00 23.00), fjernsynsstuer, bordtennis, air hockey, pool, storskærme, billard, musik-tilbud (udøvende), skak Åbne lokaler og værksteder; virksomhedsekskursioner, matematikkurser, itkurser, certifikatkurser, glasfiberkurser, IHC kurser, kurser i transport af brandbare stoffer, anti eksamensangst-/eksamensforberedelseskurser, trailerkørekort, tutorordning (ung ung), lektievejledning 4 aftener om ugen, aften studievejledning Temaaftener med fx trafik, sundhed, praktikophold i udlandet, skatteforhold, filmaften, aftenbesøg på spændende virksomheder side 4 af 15
Ærligt talt/vis kvalitet I 2011 blev i alt 20.406 evalueringsspørgsmål besvaret af vore EUD-elever. Spørgsmålene fordeler sig på 12 temaer, som omhandler både undervisning, Learning Center, fritid, bo-miljø, socialt miljø og forplejning. Et gennemsnit på 8,0 er det højeste, der er opnået siden evalueringssystemets indførelse i år 2000. På AMU-området udfylder kursisterne et centralt stillet evalueringsskema kaldet Vis kvalitet. I 2011 blev 20.732 spørgsmål besvaret med et samlet gennemsnit på 4,1, og et gennemsnit på 4,3 for det enkelte kursus. Begge områders evalueringsresultater er meget tilfredsstillende, men der er altid muligheder for forbedringer. Med udgangspunkt i begge undersøgelser og ikke mindst i de medfølgende kommentarer vurderes indsatsområder løbende både i de enkelte områder og på skoleplan. Evaluering EUD - DjH 2009-10- 11 side 5 af 15
Kursisttilfredshed 2011 Gns Svar Spørgsmål Meget tilfreds (5.0) Tilfreds (4.0) Hverken tilfreds eller utilfreds (3.0) Utilfreds (2.0) Meget utilfreds (1.0) 4,3 3007 Kurset 34 % (1008) 60 % (1811) 5 % (153) 1 % (23) 0 % (12) 1 Ved ikke / Ikke relevant (0.0) 3,6 3006 Kendte du kursets formål inden start 4,0 2787 Har du lært det, der er kursets formål? 4,2 3006 Din egen indsats på kurset? 4,1 3004 Tilrettelæggelse af undervisningen 4,2 2982 Kursets faglige niveau? 3,9 2940 At det du har lært på kurset, kan anvendes i dit arbejde fremover? 4,1 20732 Total gennemsnit / (antal besvarelser) 21 % (625) 35 % (1062) 31 % (926) 11 % (328) 2 % (65) 1 22 % (624) 59 % (1639) 17 % (481) 1 % (39) 0 % (4) 3 29 % (860) 66 % (1976) 5 % (149) 1 % (17) 0 % (4) 1 30 % (911) 56 % (1670) 12 % (365) 2 % (54) 0 % (4) 2 28 % (849) 64 % (1914) 6 % (180) 1 % (34) 0 % (5) 0 24 % (706) 49 % (1453) 23 % (665) 4 % (107) 0 % (9) 10 27 % (5583) 56 % (11525) 14 % (2919) 3 % (602) 0 % (103) 18 2016 nye muligheder I 2005 blev strategiplan 2010 formuleret, hvor de væsentligste fokusområder for DjH s udvikling blev fastlagt. De ønskede resultater er i høj grad opnået, og en ny plan 2016 er iværksat. Når en ny strategiplan ikke blev formuleret i 2010, skyldes det ønsket om en afklaring af akademiuddannelsernes situation samt en afklaring af konsekvenserne af finanslov 2011 s stramninger på AMU-området. Startskuddet til DjH 2016 blev givet, da bestyrelse og ledelsesgruppe mødtes til strategiseminar i september 2011, hvor forarbejde i områder og ledelsesgruppe dannede udgangspunkt for at skabe et fælles billede af udfordringer og fremtidsmuligheder for DjH. På baggrund heraf blev de vigtigste og umiddelbare indsatsområder udkrystalliserede. DjH har mange styrker og muligheder, men også store udfordringer. Det blev hurtigt tydeligt, at Udbud og Den samlede oplevelse, som en fælles sum af de kulturelle værdier og de faktiske ydelser, ville komme til at stå i centrum. Udbud fordi AMU er i forandring, KVU omorganiseres, der opstår nye muligheder i EUD, og Den samlede oplevelse fordi den gør DjH unik, er vanskelig kopierbar, da den ikke kun er en materiel størrelse, og fordi den passer ind i det fremtidsforskerne netop forventer, er den kommende store trend. Væsentlige indsatsområder i Udbud er: Påbygningsmuligheder i EUD; EUX; certificerings aktiviteter; Videncenter Energi; forudsætninger og vilkår for at kunne håndtere forløb i fht. højskole, efterskole og international brancheskole afklares. I Den samlede oplevelse er indsatsområderne: DjH s kulturelle værdier er tydelige i hverdagen, hvor sjæl nærvær tillid faste rammer udfordringer muligheder og respekt for hinanden er nøgleord; det samlede læringsmiljø og kvaliteten heraf opfattes som unikt; begrebet dogmeskole defineres og introduceres, gerne i fællesskab med andre. På baggrund af de overordnede indsatsområder, udarbejdes handlingsplaner både fælles og områdebestemt, der årligt tilpasses den løbende udvikling. Der forestår et spændende arbejde med at opfylde disse, hvor alle har mulighed for at bidrage. side 6 af 15
EUX Udbud af EUX, en kombination af svendebrev og studentereksamen, er nu muliggjort på tømrer og elektriker. I 2011 er der gjort et grundigt forarbejde med henblik på udbud pr. august 2012. Vores udgangspunkt er, at vi, blandt andet pga. det geografiske dækningsområde ønsker virksomhedsrelaterede hold, og at vi ønsker sikkerhed for, at de unge vi uddanner, også har en praktikplads efter grundforløbet. Vi har derfor iværksat en kampagne i forhold til virksomhederne. Vi har ca. 60 positive tilbagemeldinger, fordelt ligeligt mellem tømrer- og elvirksomheder, om ansættelse af en EUX-lærling. Der er nedsat flere arbejdsgrupper, der forestår udvikling og markedsføring. Akademisituation 2011 I efteråret 2010 kom der et stærkt politisk pres på erhvervsakademiområdet med krav om, at erhvervsakademierne får en tydeligere positionering og selvstændighed herunder egen økonomi. Beslutningen om at KVU-området skal overgå fra light til classic er en national politisk beslutning, der står udenfor erhvervsskolernes indflydelse at ændre. Det har vi taget til efterretning, og vi gik i 2011 aktivt ind i arbejdet omkring en løsningsmodel, der tilgodeser de politiske krav, samtidig med at det værdi-, kompetence- og ejerfælleskab, der er mellem KVU og EUD på DjH bevares mest muligt til gavn for vore lærlinge, studerende og virksomheder. Der har det sidste år været ført forhandlinger mellem de 8 erhvervsskoler, der udgør Erhvervsakademi Dania. Sidst på efteråret blev der opnået enighed om en udspaltningsmodel for Erhvervsakademi Dania, så DjH s bestyrelse umiddelbart før årsskiftet kunne godkende den formelle udspaltningsredegørelse og indgå en samarbejds- og lejeaftale, der peger frem mod 2015, hvor erhvervsakademisektoren skal evalueres. Herudover er der indgået aftale om tilkøb af yderligere ydelser. Reelt betyder det, at 13 undervisere på KVU-området 1. januar 2012 overgår til ansættelse på Erhvervsakademiet, og at Erhvervsakademiet fra 1. januar 2012 lejer lokaler på Den jydske Haandværkerskole. DjH har 2 repræsentanter i EA Danias bestyrelse og 1 repræsentant i erhvervsakademiets forretningsudvalg. Videncenter E nergi I 2011 er videncenter for energi blevet yderligere styrket. Der har også i 2011 været afholdt energimesse, med yderligere en hal inddraget, og rigtig mange besøgende. Ligeledes blev der afholdt flere seminarer med stor succes. I efteråret er der brugt ressourcer på at forberede et muligt energiteknisk samarbejde mellem lokale aktører, herunder analyse af forskellige tilskudsordninger. Sikkerhed og arbejdsmiljø Med arbejdstilsynets indførelse af ny Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljølov i efteråret 2010 har sikkerhedsorganisationen ændret navn til arbejdsmiljøorganisation, og sikkerhedsrepræsentanter er blevet til arbejdsmiljørepræsentanter. Alle virksomheder skal fra 2011 holde en årlig arbejdsmiljødrøftelse, hvor indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år, skal drøftes. Ligeledes skal der fastlægges mål for det kommende års arbejde, og det foregående års arbejde skal vurderes. side 7 af 15
Arbejdsmiljødrøftelsen har på DjH medført, at vi har haft følgende fokuspunkter: Konflikthåndtering Elevtrivsel Interne sikkerhedsprocedurer Der er udarbejdet en ny handlingsplan til den arbejdspladsvurdering, som blev gennemført i 4. kvartal af 2010. Handlingsplanen gennemgås og justeres på møder i arbejdsmiljøudvalget, og er dermed dynamisk. På intranettet kan alle følge arbejdet i arbejdsmiljøudvalget. Renovering og energioptimering På Industrivej er 5.080 m² af bygningen blevet isoleret med 200 mm ekstra isolering, hvilket giver en beregnet besparelse på ca. 182,926 kwh om året svarende til 96.951,00 kr. og et engangs energisparetilskud på 54.877 kr. Vi har lavet lysstyring på næsten alle lokaler på Industrivej, hvilket vil give os en besparelse på 44.592 KWh om året og et energisparetilskud på 11.148 kr. Vi har etableret strålevarmepaneler i 6 værksteder svarende til 1.500 m², hvilket vil give os en besparelse på op til 40 % i forhold til traditionel opvarmning. Der er 750 lbm nye ovenlysvinduer med 118 stk. vinduer, der kan åbnes. Når vinduerne er åbne skrues der ned for varmen, og hvis det regner lukker vinduerne automatisk. Tømrerafdelingen er næsten helt færdig, og alle de nye lokaler er klar til brug. Vi har påbegyndt klargøring af lokaler til vores Videnscenter Energi, som vil kunne bruges efter sommerferien 2012. Vi er så småt påbegyndt renovering af skolehjemsdelen på Skovvej, hvor 4 nyrenoverede værelser er taget i brug. Bygningerne har fået nye navne og der er opsat nye facadeskilte. Poolen er blevet renoveret med ny dug i bassinet, og der er lavet en hjørnetrappe. Filtersystemet er udskiftet med keramiske filtrer i stedet for gammeldags sandfilter, hvilket vil give en stor besparelse på skyllevandet. Vores solfanger på 130 m² er blevet renoveret med ny veksler og nye slanger. Belægningen på 400 m² rundt om svømmebadet er skiftet, så vi er klar til en ny badesæson. Administrationen Institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.fl. overgik pr. 1. januar 2011 til aflæggelse af årsrapport efter de statslige regnskabsregler. Det betyder der sker en vis grad af harmonisering af reglerne på tværs af institutionstyper og i forhold til de statslige institutioner, herunder, for DjH, en forhøjelse af grænsen for mindre nyanskaffelser. Det er nu to år siden, at Folketinget vedtog, at alle der skulle tilmeldes kurser, og som var i beskæftigelse, skulle tilmeldes via www.efteruddannelse.dk. I efteruddannelsesområdet har der været ført en fast og fair politik overfor virksomhederne med at få medarbejdere tilmeldt via linket. Det har bl.a. medført mange og lange telefonsamtaler. Denne politik ser ud til at have virket. DjH ligger som nr. 8 på listen over hvilke skoler, der procentvis har fået flest tilmeldinger via efteruddannelse.dk. Der ligger ingen tekniske skoler på listen over os, det er alene handelsskoler, sosu-skoler og en enkelt landbrugsskole. side 8 af 15
Det er dog ikke slut med mange og lange telefonsamtaler. Efter 1. november 2011 var det ikke længere muligt for virksomhederne at søge VEU-godtgørelse på papirskemaer. Denne godtgørelse kan efterfølgende kun søges digitalt, såfremt den skal udbetales til virksomhederne. Derfor bruges der megen energi med dels at hjælpe virksomhederne med at søge godtgørelse, og dels at få dem til at se fordelene ved efteruddannelse.dk. Forplejningen Der har også været meget at se til i køkkenet i 2011, men knap så travlt som i 2010. Afdelingen har valgt at indgå i Indkøbsfællesskabet Mercantec, samarbejdsmodellen for en periode på to år indenfor området nærings- og nydelsesmidler (fødevarer). Baggrunden skyldes bl.a. ønsket om i et større fællesskab at styrke skolens position overfor leverandører samt en forventning om lavere omkostninger til indkøbsprocessen, da fælles indkøb giver en administrativ lettelse. I årets løb har der fortsat været fokus på evalueringerne fra brugerne. Sidste års stigning fra 6,3 til 7,5 er næsten bibeholdt. Årets gennemsnit er på 7,2, hvilket anses for at være tilfredsstillende. Der vil fremadrettet fortsat være fokus på evalueringerne. Hidtil har der været serveret varmt mad til frokost og kold buffet til aften. Som noget nyt har der i en længere periode været forsøg med efter ønske fra eleverne at vende om på dette forhold. Det har dog ikke været uden en vis form for nervøsitet. En årelang tradition stod for fald, og hvordan ville den nye ordning blive taget imod? Ordningen blev taget så godt imod, at den nu er blevet gjort permanent. Der investeres fortsat i området, og det har betydet, at der er: Opført et nyt frosthus på 40 m 2 Etableret nyt tørlager i det tidligere frostrum Isat nye køledøre Anskaffet flere hæve-/sænkeborde i koldt afdelingen Herudover har køkkenpersonalet været på flere virksomhedsbesøg for bl.a. at hente inspiration til anderledes produktsortiment, deltaget i efteruddannelsesforløb, deltaget i fagmesse i Bella Centret samt været på en oplevelsestur til Dansk Melodi Grand Prix i København. R engøringen 2011 har for rengøringsafdelingen været et år med høj aktivitet og fokus på optimering af områderne. Der har været stor kursusaktivitet i afdelingen, alle medarbejdere har deltaget i individuelle kurser med stor succes. Der er blandt andet gennemført sprogkursus for tre assistenter og flere har deltaget i kurser vedrørende blomsterpasning og blomsterdekorationer. Afdelingen har desuden besøgt en kollegaskole for at udveksle erfaringer, og vi har rådgivet en privatskole i forbindelse med etablering af ny rengøringsafdeling. Rengøringsafdelingen på DjH har ry for et højt rengørings- og serviceniveau, hvor standarden fortsat fastholdes. Der pågår en løbende udskiftning af rengøringsudstyret mod det mest ergonomiske og effektive, der findes på markedet. Et af kriterierne for afdelingens succes er det gode samarbejde og medarbejdernes motivation i arbejdet. Dette sikres blandt andet ved daglige morgenmøder, hvor der aftales eventuelle ændringer, og orienteres fra både ledelsens og medarbejdernes side. Sammenholdet og det gode samarbejde sikres gennem den sociale dimension i møderne. side 9 af 15
Rengøringsafdelingen står fortsat for skolens beplantninger, alt lige fra planter, blomster og til juledekorationer. Arbejdet er højt værdsat af både medarbejdere og elever, et arbejde der sammen med den høje rengøringsstandard er med til at skabe et unikt miljø på Den jydske Haandværkerskole. Afdelingen tæller i dag 8 rengøringsassistenter og én leder. 6 assistenter arbejder på fuldtid og 2 assistenter på deltid. Det daglige rengøringsareal dækker ca. 25.000 m 2. Skolehjem Selv om der samlet set har været et fald i antallet af årselever, har der procentvis været flere skolehjemselever i forhold til året før. Skolehjemsfordeling 2011 % der bor på skolehjem Grundforløb Hovedforløb I alt Tømrer (46) 53 % (55) 57 % (53) 56 % Plastmager (92) 78 % (66) 81 % (72) 80 % Køletekniker (65) 66 % (83) 83 % (79) 79 % Elektriker (80) 50 % (65) 75 % (66) 69 % I alt (64) 60 % (65) 71 % (65) 68 % (Tallene i parentes er for 2010) Vores evalueringssystem på DjH er rigtig god læsning. Evalueringen for service ligger igen i år på 8,0 på en 10-skala, hvilket må siges at være rigtig godt at konstatere det vi går og laver med og for eleverne falder i god jord. For indkvarteringens vedkommende må vi konstatere et lille fald i forhold til året før på 0,2. Vi er nødt til at tilbyde nogle lærlinge på hovedforløbene dobbeltværelse på deres skoleophold, dog under hensyntagen til de specielle ønsker der måtte være. Der arbejdes løbende på optimal planlægning, men overlap kan ikke undgås. Udover dette må vi erkende, at skolehjemmet på Skovvej er ved at være noget slidt, hvilket eleverne også bemærker. Vi er dog begyndt på modernisering af disse værelser, men der er lang vej igennem dem alle. I vores café er der altid elever og kursister. Stedet hvor man kan fordøje dagens indlæring med lidt socialt samvær omkring et spil pool eller billard, eller bare almindelig hygge. Stedet er altid velbesøgt og afholdt. Køleafdelingen Der er i 2011 indgået 52 uddannelsesaftaler som køletekniker, et lidt lavere antal end 2010, hvor der blev lavet 59 aftaler. 47 elever har bestået grundforløbet og 35 lærlinge har bestået svendeprøven. Afdelingen har haft 50 årselever en nedgang på 10 årselever i forhold til 2010, som var det højeste nogensinde. Vi arbejder på at komme tilbage på et samlet årselevtal på minimum 60. I de kommende år vil der være stadig øget fokus både på klima og energiøkonomi til gavn for kølebranchen. Vi har hjulpet med udstationering af lærlinge på praktikophold i Australien, hvor Brisbane og Sydney har været base for lærlinge i både køl, el og tømrer. Lærlingene kommer hjem med en stor oplevelse, et bedre engelsk og en stærkere såvel faglig som personlig karakter. AMU-aktiviteten i køleafdelingen 2011 var på 29 årselever et fald på 10 årselever i forhold til 2010, som dog var rekordår. En stor del af faldet må tilskrives den omtalte forringelsen af VEU-godtgørelsen, og at tilskuddet til kost og logi er blevet halveret. side 10 af 15
Det mærkes stadig på efteruddannelsesaktiviteten, at der er certifikatkrav ved arbejde på køleanlæg. Derfor har vi også i 2011 gennemført teoretiske og praktiske prøver på to af vores efteruddannelser - ca. 110 kursister har gennemført den teoretiske prøve, og ca. 75 kursister har gennemført den praktiske prøve. DjH har udstedt ca. 200 kølemontørcertifikater, hvilket har bragt det samlede antal siden 2005 op på 1.450 certifikater. Vi har stadig et godt samarbejde med CP Inspektion omkring røntgengodkendelse af loddeprøver. Aktiviteten ligger stabilt på ca. 75 udstedte loddecertifikater. Det er både kursister og lærlinge, som tager loddecertifikater. Vi har gennem året oplevet, at en del kursister ikke møder op til kurserne. Det er en stor omkostning samtidig med, at det ikke er fair overfor de kursister, der evt. er på venteliste. Vi lægger et stort arbejde i at tilbyde pladsen til andre kursister, men det er sjældent, at virksomhederne har mulighed for at sende medarbejdere på kursus med så kort varsel. Derfor besluttede vi i 2011 at overbooke en række kurser, og det har vist sig at være en fornuftig løsning på problemet. Vi har som noget nyt fået etableret et samarbejde med Danfoss om at uddanne deres teknikere indenfor industriel køleteknik. Deltagerne kommer fra hele verden, og de gennemfører først en uges uddannelse hos Danfoss, hvor de undervises i deres egne komponenter, herefter får de en uges kursus på DjH, hvor vægten er lagt på anlægsopbygning, processer og drift. Kurset gennemføres på engelsk. Vi har stadig et godt samarbejde med Johnson Controls, hvor vi i løbet af året har gennemført en række særligt tilpassede uddannelser for deres danske og nordiske montører indenfor områderne industrielle køleanlæg og styring og regulering af køleanlæg. Traditionen tro har vi og Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening afholdt Danske Mesterskaber for Køleteknikere på Danske Køledage i marts. Der har været holdt pædagogiske temadage for afdelingens lærere, og vi har flittigt deltaget i konferencer, kurser og seminarer. Derudover har alle lærerne deltaget i en række virksomhedsbesøg og været med ved opstart af køleanlæg mv. I 2011 har vi koncentreret os om en ombygning og renovering af afdelingens ammoniakanlæg. To elektrikerlærlinge har gennem 1,5 år, i samarbejde med skolen, virksomheder og producenter, planlagt en komplet ombygning og fornyelse af anlæggets elinstallation. Projektet blev gennemført, som en del af deres svendeprøve. Ligeledes benyttede vi lejligheden til at ombygge og udvide anlægget, så det i dag fremstår som et af verdens bedste industrielle ammoniak øvelsesanlæg. T ømrer- og tækkemandsafdelingen Byggebranchen var i 2011 stadig mærket af den økonomiske recession. Vinteren var hård og lang, men da foråret kom, var der optimisme i luften, hvilket fik positiv indflydelse på indgåelse af uddannelsesaftaler og grundforløbsaktivitet. Med 41 årselever på grundforløbet blev 2011 bedre end 2009, men knap så godt som 2010. På hovedforløbet blev det til 54 årselever. Ved svendeprøverne i 2011 blev der udlært 82 tømrersvende og 10 tækkemandssvende. Det er lykkedes at få elever, der har bestået grundforløbet ud i uddannelsesaftaler. Derfor har der været meget lidt brug for skolepraktik. Har en elev kortvarigt været inde og vende, har det været p.g.a. udløb af korttidsaftale eller i forbindelse med virksomhedsophør. side 11 af 15
Henover foråret har der været gennemført 6 brobygningskurser for elever fra folkeskolen. Det er glædeligt at vi ser mange af eleverne kommer igen på grundforløbet. Over året har der været afholdt 3 møder med uddannelsesudvalget for tækkemand og været deltagelse i skuemesterkonferencen. Der har været afholdt 7 møder med uddannelsesudvalget for tømrerspecialet. I møderne deltager uddannelseslederen og en repræsentant for lærerne. Fra uge 44 blev de nye værkstedslokaler taget delvist i brug, og primo 2012 forventes de øvrige lokaler at være færdigrenoverede. De sidste års kraftige stigning i elevtallet er ophørt. Det giver overskud til at tænke i nye muligheder, både i f.h.t. erhvervsrettet påbygning og i kursusaktiviteter. Samtidig skal der til stadighed holdes fokus på undervisningen og det samlede ophold på DjH, så både elever og virksomheder fortsat opfatter et forløb på DjH som noget ekstraordinært positivt. Ela fdelingen og KVU På elområdet sås i 2011 en stigning i antallet af årselever på grundforløbet, og et fald i årselever på hovedforløbene, hvor den økonomiske recession stadig mærkes. Det lave antal uddannelsesaftaler indgået i 2008-10 er langsomt på vej gennem systemet. Tilgangen på hovedforløb 1 er dog stabiliseret, og der forventes derfor fremadrettet øget aktivitet. Faldet i antallet af årselever er sket på alle specialer, dog med en forholdsvis stor andel på kommunikationsspecialet. Der har været forhandling med andre elskoler, som udbyder dette speciale, omkring samarbejdsaftaler, så der kan opretholdes klassekvotienter, som gør det muligt at lave en spændende og kvalificeret undervisning. I 2011 har vi atter arbejdet målrettet på at finde praktikpladser til de grundforløbselever, for hvem det ikke havde været muligt selv at få en aftale i stand. DjH var i 2011 tildelt 23 skolepraktikpladser, hvoraf kun 7 blev udnyttet. Disse 7 var alle kun i kortere skolepraktikforløb, hvorefter der blev fundet praktikplads i branchen. Generelt var der i 2011 en bedring af praktikpladssituationen i branchen. Der arbejdes intenst på at spotte frafaldstruede elever så tidligt som muligt i uddannelsesforløbet, så der kan gøres en særlig indsats for at disse elever kan få tilbudt den nødvendige støtte til, om muligt, at gennemføre uddannelsen. I den sammenhæng har eleverne stort udbytte af Learning Centret og de muligheder 24- timersskolen giver. I 2011 har der været en nedgang i aktiviteterne på AMU-efteruddannelsesområdet. Efteruddannelsen på hvidevareområdet, herunder hvidevarekøl med certificering har været på et stabilt niveau, hvorimod de elfaglige efteruddanelser har haft et meget lavt aktivitetsniveau. Årsagen anses at være en bedring i branchens aktiviteter, samt forringelsen af de økonomiske vilkår for AMU-efteruddannelsen, som skete fra januar 2011 jf. finansloven. Kursusaktiviteterne udenfor AMU-systemet fortsatte sin stigning i 2011, med aktiviteter både i Danmark og uden for landets grænser, hvor vi bl.a. har afholdt kurser i Bulgarien, Portugal og Nicaragua. Ligeledes certificerede elafdelingen ca. 50 personer i Qatar, efter en Nord-Amerikansk standard for test af elektriske installationer og udstyr. Undervisersituation i 2011 har været stabil, og der er anvendt resurser på at øge flere underviseres kompetencer, så undervisning i alle fag og specialer kan varetages af mere end én underviser. Hovedparten af underviserne deltager i elfagets faglærerkonference og i afdelingens årlige seminar, hvilket giver underviserne en god mulighed for udvikling, samt inspiration til den daglige undervisning. side 12 af 15
På grund af manglende tilmeldinger, blev der ikke oprettet et vvs-installatørhold i august 2011. Det samlede antal af studerende på KVU øgedes, ikke mindst på grund af oprettelse af to 1. semestre på teknologuddannelserne. Optaget var større i 2011 end det foregående år, men det er tydeligt, at de nye uddannelser har brug for tid til at blive kendte både i brancherne og hos de unge. Udviklingen af automations- og energiteknologuddannelserne fortsatte i 2011 med henholdsvis 2. og 3. semester, med store udfordringer for både studerende og underviserer. De studerende har i 2011 deltaget i Innovation Cup, sammen med de øvrige studerende i Erhversakademi Dania, hvilket har været udviklende og en stor oplevelse for den enkelte. Plastafdelingen De seneste par år har der været en positiv tilgang til plastmageruddannelsen. Vi har de seneste 2 år oplevet en øget tilgang til uddannelsen. Hvor der i 2010 startede 48 elever på grundforløbet var der er i 2011 65 elever. Tendensen for 2012 ser ud til at følge samme positive udvikling. 70 60 50 40 30 20 10 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Antal elever optaget på plastmageruddannelsen Den typiske plastelev starter uden en praktikplads, og får først mod slutningen af grundforløbet, eller efter afsluttet grundforløbseksamen, en uddannelsesaftale. Herved øges risikoen for omvalg eller afbrud. Der arbejdes derfor konstant for at formidle kontakt mellem elever og virksomheder. Den øgede tilgang til plastmageruddannelsen skyldes det store arbejde som DjH og branchen har gjort de seneste år for at øge interessen for plast. Samtidig er uddannelsen med 23 år på bagen ved at være kendt. Vi oplever dog stadig at elever, med mindre gode resultater fra grundskolen rådgives til at følge plastmageruddannelsen, da man tror, at de svagere elever har lettere ved at gennemføre en ungdomsuddannelse indenfor plastindustrien. Flere elever end tidligere har derfor behov for specialundervisning, it-pakker, ekstratimer og fokus i forhold til adfærd og fremmøde i dagligdagen. Det kræver mange ressourcer, hvor faglærerne samtidig er meget opmærksomme på, at fokus ikke fjernes fra flertallet. For at hjælpe de grundforløbselever, som starter på plastmageruddannelsen uden en praktikplads tog vi i efteråret 2011 et lidt usædvanligt skridt. I et forsøg på at føre plastvirksomheder sammen med de 33 plastmagerelever vi havde på grundforløbet uden praktikplads inviterede vi alle godkendte praktikvirksomheder fra plastindustrien til en træffedag / speed-dating, hvor virksomhed og elev kunne se hinanden an. 8 virksomheder, geografisk fordelt over hele landet, tog mod tilbuddet, og på dagen havde hver virksomhed en lille stand, hvor de interesserede elever kunne få en samtale og aflevere ansøgning. Det blev lavet 10 aftaler omkring praktikugen i uge 42, og efterfølgende har 8 elever lavet aftaler med de pågældende virksomheder omkring lærekontrakt. Vi betragter arrangementet som en stor succes og flere virksomheder har side 13 af 15
allerede tilmeldt sig træffedagen i 2012, som er planlagt medio marts med efterfølgende praktik i virksomheden i uge 13. I plastafdelingen afholdes der ugentlige teammøder for de i afdelingen, som har mulighed for at deltage. Der er faste orienteringspunkter, ligesom der er en checkliste, hvor aftaler, opgaver og nye projekter tilføjes og behandles. Der er fokus på klasserne med eventuelt løbende opfølgninger i forhold til de enkelte elever. Slutevalueringer af undervisning, og tilfredsheden i forbindelse med hvert eneste skoleophold bliver ligeledes gennemgået. Det er derfor positivt at konstatere, at elevernes tilfredshed omhandlende undervisningen kan fastholdes. De første 2 moduler af plastspecialistuddannelsen blev gennemført i 2011 med 12 uddannede plastmagere fra hele landet og med forskellig profilbaggrunde. Det giver en god sammensætning og der er en rigtig god stemning på holdet. Stort set alle eleverne har valgt at bo på skolehjem, også de der bor tæt på, da de ønsker at være en del af studiemilljøet. Vi forsøger sammen med de respektive virksomheder, at få tilpasset specialisternes arbejdsopgaver med de moduler, de skal i gang med på uddannelsen. Desuden har vi i perioden mellem 1. og 2. skolemodul besøgt hver elev på de enkelte virksomheder. Sammen med den uddannelsesansvarlige er forløbet blevet gennemgået, herunder hvad der forventes i den resterende del af uddannelsen, både på skolen og i virksomheden. Det har været en ressourcemæssig omkostning, men vi har vurderet at det har været nødvendigt og oplevet, at det som en god investering. Der er blevet brugt mange ressourcer på at markedsføre den nye overbygning, og vi vurderer, at vi på DjH kan gennemføre et hold plastspecialister om året, og er godt i gang med markedsføring og rekruttering af det næste hold, som har opstart i september 2012. Hvis plastproduktionen skal bevares i landet, er der brug for plastspecialisterne til at højne plastuddannelsen som et led mellem plastmager og ingeniør. Vi har en målsætning om altid at være involveret i minimum ét internationalt projekt. Sammen med Salpaus i Finland og Fjölbrautaskoli Nordurlands Vestra på Island har Den jydske Haandværkerskole fået godkendt et nyt Leonardo da Vinci projekt. Projektet har en varighed på 2 år, og formålet er at overføre viden fra Danmark og Finland omkring plast og plastundervisning til Island, hvor der er en forholdsvis stor plastproduktion men ingen formel uddannelse indenfor området. Plastafdelingen er primusmotor i forhold til et 24 hours innovation project, som gennemføres med partnere fra Finland, Norge og Sverige. Planen er, at Den jydske Haandværkerskoles deltager med elever fra hver af de fire lærlingeafdelinger i forbindelse med hver camp, hvor der skal løses innovative opgaver stillet af en lokal organisation/virksomhed. Eleverne fordeles i 4 grupper med én elev fra hvert af de nordiske lande. Der må kun tales engelsk og i løbet af 24 timer skal grupperne fremkomme med hver sin innovative løsning på opgaven, og fremlægge denne for et panel, som vurderer og præmierer det bedste forløb og resultat. Første camp er i Finland i januar 2012. Formålet med projektet er at fremme entreprenørship ånden og innovations tanken hos eleverne. I november 2012 afholdes camp på Den jydske Haandværkerskole. side 14 af 15
DjH fakta Den jydske Haandværkerskole 2011 - privat selvejende institution Antal uddannelsesområder: 4 Omsætning (ex. moms) 95.000.000 Overskud: 1.200.000 Egenkapital: 64.100.000 Antal elever: 4.329 Antal elever EUD/KVU: 1.357 Antal kursister: 2.972 Antal årselever: 801 Antal årselever undervisning: 572 Skolepraktik: 6 årselever Antal årselever skolehjem: 229 Antal overnatninger skolehjem: 46.000 Antal overnatninger kursushotel: 7.300 Antal medarbejdere: 133 Grundareal: 64.000 m 2 Etageareal: 27.000 m 2 Teorilokaler: 45 Værksteder: 29 Låsesystem: 1.593 låse Skolehjemskapacitet: 318 senge Hotelkapacitet: 72 værelser Kollegiekapacitet: 70 værelser Kuverter i restaurant/bistro: 160.000 Rugbrød: 35.000 skiver Mælk: 76.000 liter Kartofler: 20,2 tons Kaffe: 300.000 kopper Ost: 1,6 tons Elevtilfredshed: 8,0 på 10-skala Elevtrivselsanalyse: 78 på 100-skala Gennemførelsesprocent grundforløb: 89,44 Uddannelsesaftaler: 459 Køletekniker: 53 nye uddannelsesaftaler Tømrer: 144 nye uddannelsesaftaler Elektriker: 186 nye uddannelsesaftaler Plastmager: 76 nye uddannelsesaftaler Bestået grundforløb: 204 Køletekniker: 45 bestået grundforløb Tømrer: 61 bestået grundforløb Elektriker: 43 bestået grundforløb Plastmager: 55 bestået grundforløb Bestået svendeprøve: 305 Køletekniker: 36 bestået svendeprøve Tømrer: 80 bestået svendeprøve Tækkemand: 6 bestået svendeprøve Elektriker inst.: 116 bestået svendeprøve Elektriker S&R: 35 bestået svendeprøve Elektriker kom: 4 bestået svendeprøve Elmontør: 4 bestået svendeprøve Plastmager: 24 bestået svendeprøve Diverse prøver/certifikater: 2.205 Kølecertifikat: 296 kategori II certifikater (F-gas) Køleteknisk prøve teoretisk: 113 Køleteknisk prøve praktisk: 74 Kølemontørcertifikater: 275 Loddecertifikater: 76 Farligt gods: 455 ADR certifikater Plastsvejsecertifikater: 300 Laus: 616 certifikater Kombination af landsskole, branche- og fagskole Energireduktion på udførte forbedringer: 39 % side 15 af 15