Ergoterapeut, Fysioterapeut og Radiograf

Dagsorden HSU Mødedato: Mandag den 12. september 2011 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Medlemmer: Herudover til stede: Soldalen 8, 7100 Vejle Klasselokale 5 (1. sal) Medarbejderrepræsentanter: Helle Waagner - TR for AC - Pædagoguddannelsen i Jelling (næstformand) Jesper Zimmer Wrang TR for AC Læreruddannelsen på Fyn Svend Aage Eghøj, 3F Lis Mulvad Kingo TR for AC Pædagoguddannelsen i Odense Aase Stamp Jørgensen TR for HK EVU Leila Pedersen TR for HK Blangstedgårdsvej Gitte Stokholm TR for Ergoterapeutforeningen uddannelserne til Ergoterapeut, Fysioterapeut og Radiograf Tina Westphal Jensen TR for DSR - Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Niels Kvium, TR for AC - Læreruddannelsen i Jelling Jytte Beck, TR for DSR Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Didde Auring TR for Dansk Socialrådgiverforening (DS) - Den sociale Højskole Lene Iversholt TR for AC EVU Ledelsesrepræsentanter: Erik Knudsen Rektor (Formand) Keld Vorup Sørensen Studierektor Læreruddannelsen Allan Kjær Hansen - Ressourcedirektør Alice Rasmussen Studierektor Samfundsfaglige uddannelser Søren Pedersen Studierektor Sygeplejerskeuddannelsen Jan Michael Laursen Uddannelseschef Pædagoguddannelsen i Jelling Jens Kjær Larsen CFU chef Jørgen Hansen - EVU chef Lars Lynge Nielsen Studierektor Pædagoguddannelsen Ulla Mulbjerg - Studierektor for uddannelserne til Bioanalytiker, Ergoterapeut, Fysioterapeut og Radiograf Sekretariatsbetjening: Lene Synnøve Andersen - Løn og Personale HR-konsulent Signe Valberg Nancke (til stede ved punkt 4) Side 1/11

Dagsordenspunkter 1. Godkendelse af dagsorden (kl. 13.00-13.10)... 3 2. Budgetopfølgning 1. halvår 2011 (Kl. 13.10-13.25)... 3 3. Budget 2012 (procedure, proces og udfordringer) (Kl. 13.25-13.40)... 4 4. Godkendelse af emus-skema og emus-vejledning (Kl. 13.40-14.00)... 6 5. Optag (Kl. 14.00-14.15)... 7 6. Råd og udvalg (Kl. 14.15-14.35))... 7 PAUSE (Kl. 14.35-14.50) 7. Fraværsstatistik på afdelingsniveau (Kl. 14.50-15.05)... 7 8. Status på bygningsløsning i UCL (Kl. 15.05-15.15))... 8 9. Campusstrategi (Kl. 15.15-15.25)... 8 10. Strategi 2015 (Kl. 15.25-15.35)... 9 11. Korte punkter (Kl. 15.35-15.55)... 10 12. Eventuelt (Kl. 15.55-16.00)... 11 13. Foreløbige punkter til næste HSU møde - 31. oktober 2011... 11 Side 2/11

1. Godkendelse af dagsorden (kl. 13.00-13.10) Dagsorden for mødet skal godkendes, og punkter til Eventuelt# skal annonceres af de tilstedeværende. Det indstilles, at dagsordenen godkendes. 2. Budgetopfølgning 1. halvår 2011 (Kl. 13.10-13.25) Der er udarbejdet et notat til budgetopfølgning for 1. halvår 2011. Budgetopfølgningen viser et overskud for 1. halvår 2011 på 30,6 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 9,9 mio. kr., hvilket er 20,7 mio. kr. bedre end budgetteret. De væsentligste budgetafvigelser er: Permanente afvigelser: Der er en besparelse på 2,3 mio. kr. vedrørende leje og drift af ejendommen Ryttervej i Svendborg, da lejemålet først er indgået pr. 1. august 2011. De samfundsfaglige uddannelser har en negativ budgetafvigelse på 1,3 mio. kr., som primært skyldes en mindre taxameterindtægt, som følge af færre STÅ end budgetteret. Besparelsen på elevområdet på 0,8 mio. kr. forventes at kunne opretholdes resten af året. EVU har en positiv budgetafvigelse på 6,2 mio. kr. som primært skyldes øget deltagerbetalinger. Afvigelser, der skyldes periodeforskydninger: Der er i budgettet for 2011 afsat puljer til finansiering af digitalisering og udmøntning af pilotprojekter i campusstrategien. Der er i 1. halvår 2011budgetteret med et forbrug på i alt 3,7 mio. kr., mens der er afholdt omkostninger for 0,2 mio. kr. i 1. halvår, hvilket giver en positiv budgetafvigelse 3,5 mio. kr. Alle uddannelser er bedre end budget med undtagelse de samfundsfaglige uddannelser, hvilket samlet betyder en positiv budgetafvigelse på 3,3 mio. kr. for de øvrige uddannelser. CFU har en negativ budgetafvigelse på 1,3 mio. kr., mens U&V har en positiv budgetafvigelse på 1,4 mio. kr. Bygningsafdelingen har en positiv budgetafvigelse som følge af udskudte reparations- og vedligeholdelsesomkostninger på 2,5 mio. kr., samt en periodeforskydning af budgetterede indtægter på 1,3 mio. kr. Det indstilles, at HSU tager bilag 2.1 til efterretning. Side 3/11

Bilag 2.1 Notat om budgetopfølgning 3. Budget 2012 (procedure, proces og udfordringer) (Kl. 13.25-13.40) Finanslovforslaget for 2011 indeholdt konsekvenser af en række tidligere igangsatte initiativer, der sammen med konsekvensen af Aftale om genopretning af dansk økonomi betød, at University College Lillebælt blev stillet over for store reduktioner i tilskuddene. Reduktionerne i tilskuddene er begrundet med initiativer om mere ambitiøs IT, effektivisering af administration, digitalisering af administration og massive besparelser på CFU. Som det fremgår af nedenstående tabel ligger hovedparten af reduktionerne i årerne fra 2012 til 2014. Økonomiske konsekvenser for UC Lillebælt (mio. kr.) 2010 2011 2012 2013 2014 Undervisningstaxameter 0,0-1,6-2,7-4,1-7,8 Øvrige undervisningstaxametre 0,0-0,4-0,7-1,0-2,0 Globaliseringsmidler/andre tilskud 0,0 Institutionstilskud 0,0 Bygningstaxameter 0,0-0,2-0,4-0,6-1,2 Fællestaxameter 0,0-0,7-6,3-11,0-12,7 Åben uddannelse 0,0-0,2-0,5-1,1-2,0 CFU 0,0-2,0-10,6-13,7-13,7 Dispositionsbegrænsning 0,0-4,4 Sum 0,0-9,6-21,2-31,4-39,3 For at kunne håndterer den udfordring, har vi igangsat budgetprocessen for 2012 i marts 2011. Formålet med den fremrykkede budgetproces er på et tidligere tidspunkt at få et overblik over de økonomiske udfordringer, som institutionen står overfor. Tidligere er budgetprocessen reelt først startet efter sommerferien, når regeringens forlag til finanslov forelå. Den fremrykkede budgetproces betyder da også, at indtægtsprognosen bygger på elementerne fra finanslov 2011. Resultatet heraf er, at der med udgangspunkt i det vedtagne budget 2011 og overslagsårerne 2012-2014 er udarbejdet et første revideret oplæg til budget 2012-2014. Budgetoplægget viser på en række punkter en positiv udvikling siden budgetvedtagelsen i december 2010, men på den anden side nærmer tiden sig også, hvor der især er usikkerhed omkring globaliseringsmidlernes fremtidige størrelse. Et andet opmærksomhedspunkt er indarbejdelsen af besparelser på det administrative område, som dog endnu ikke fra centralt hold er blevet understøttet af f.eks. it-løsninger. Der er derfor indlagt en række forudsætninger, som skal fremhæves: Side 4/11

Globaliseringsmidlerne i sin nuværende form løber kun indtil udgangen af 2012. Det er derfor forudsat i budgetoplægget, at globaliseringsmidlerne fortsætter, men i en mindre skala (25 mio. kr.) Væsentlige besparelser på CFU i forlængelse af Genopretningsplanen fra maj 2010 betyder, at tilskuddet reduceresmed ca. 13 mio. kr. i perioden 2011-2013. Der arbejdes aktuelt med en alternativ organisering, der på væsentlige punkter skal integrere CFU s aktiviteter yderligere i øvrige aktiviteter ved University College Lillebælt. Det er forudsat, at den nye organisering (pædagogisk læringscenter) kan finansieres inden for den samlede ramme incl. budgetreduktionerne. Der hersker stor usikkerhed omkring implementeringen af de centrale statslige initiativer, der skulle understøtte en effektivisering af central administration og studieadministration. Odense-rokaden er godkendt af Folketingets Finansudvalg, hvilket betyder, at Universitets- og Bygningsstyrelsen køber vores bygninger i Odense, der indgår i rokaden. De økonomiske konsekvenser er indarbejdet i budgettet. Status på budgetlægningen er, at der for samtlige uddannelser og administrative enheder er foretaget opdateringer af de vedtagne budgetter. Disse opdateringer giver dog anledning til nye udfordringer, der skal løses i samarbejde med afdelingerne. Der arbejdes aktuelt med at skabe et overblik over den samlede bygningsøkonomi i perioden frem til 2016, hvilket er et år mere end budgetoverslagsårene rækker. Denne oversigt vil indeholde konsekvenserne af fælles bygningsløsninger i Svendborg, Vejle og Odense frem til den periode, hvor alle initiativer er i drift. Fokuspunkterne i det videre arbejde vil være: Tolkning af finanslovsforslaget 2012 og indarbejdelse af konsekvenserne af finanslovsforslaget i budgetterne. Fastholdelse af en samlet økonomi, der muliggør investeringer i fremtidige campusløsning. Vurdering af besparelser på det administrative område. Det forlyder fra Undervisningsministeriet, at væsentlige dele af besparelserne udskydes til 2013, da ministeriet ikke har været i stand til at tilvejebringe forudsætningerne for besparelserne i form af it-understøttelse. I samarbejde med de budgetansvarlige at sikre at de enkelte afdelinger når deres budget mål i perioden 2012 til 2015. I 1. udkast til budgetåret 2012 har hovedparten af afdelingerne et overskud der opfylder kravet til opsparing til investeringer. Der vil være specielt fokus på læreruddannelse, EVU og CFU, da de ikke opfylder deres budget mål for 2012. For 2013 og 2014 gælder det, at det kun er sygeplejerskeuddannelserne, samfundsfaglig uddannelse og øvrig sundhedsuddannelser, der opfylder budget målene. Der fokuseres på, at der udarbejdes handlingsplaner, der sikre at alle afdelinger når deres budget mål frem til 2015. Opstilling af budget for en samlet bygningsøkonomi, som rækker frem til og med 2016, da det vil være det første hele driftsår efter indflytningen på Niels Bohrs Allé. Side 5/11

Der arbejdes med at skabe en budgetmodel for udvikling- og projektøkonomi, der skal sikre et bedre overblik og opfølgningsmuligheder for udviklings- og projektøkonomien. Der er udarbejdet en plan for budgetprocessen i efteråret 2011, der skal sikre en fremlægning af det endelige budget til godkendelse bestyrelsen i december 2011 (bilag 3.1) Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. Bilag 3.1 Budgetprocessen 2012-2015 4. Godkendelse af emus-skema og emus-vejledning (Kl. 13.40-14.00) I perioden den 15.april til 19. maj 2011gennemførtes en pilottest af MUS-delen af emus-systemet Medarbejderplan med deltagelse af mere end 70 medarbejdere og ledere fra Radiografuddannelsen, Ledelsesakademiet, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, Bygningsområdet samt Løn- og Personale. Pilottesten, og den efterfølgende evaluering, omfattede den tekniske opsætning af systemet, brugervejledningen til systemet samt medarbejdernes MUS-skema. Evalueringen, hvor resultatet er opsamlet i vedlagte notat, blev den 22. juni behandlet i styregruppen for emus. Styregruppens, samt de i pilottesten deltagende leders, anbefalinger er efterfølgende indarbejdet i hhv. MUS-skema samt MUS-vejledning, som forelægger og skal godkendes af HSU. I efteråret udarbejdes MUS-skema til brug for ledere i University College Lillebælt. Den 7. oktober er der for alle ledere arrangeret et informationsmøde, med fokus på systemets muligheder samt emus-processen set i et lederperspektiv. Der kan fra den 7. oktober gennemføres MUS-samtaler med alle medarbejdere i University College Lillebælt på baggrund af systemet og det fælles MUS-skema. Arbejdet med at fastlægge en udrulningsplan efter den 7. oktober er igangsat. Der aftales individuelle kickoff-møder med alle enheder ved University College Lillebælt, hvor medarbejderne bl.a. får kendskab til nødvendige funktioner i systemet, samt formålet med at implementere systemet. Der er i MUS-vejledningen lagt op til, at MUS-samtalen skal omhandle en afklaring af medarbejderens kompetenceniveau på nogle for University College Lillebælts strategisk vigtige kompetencer. Kompetenceskemaet for underviserne bygger på den vedtagne kompetencestrategi for det undervisningsfaglige personale, mens kompetenceskemaet for mellemlederne vil bygge på de i lederevalueringen definerede kompetencer. I efteråret udarbejdes en kompetencestrategi for TAP-personalet. TAP-personalets kompetenceskema udvikles ud fra denne, samt de erfaringer der indsamles med kompetenceskemaet for det undervisningsfaglige personale. Side 6/11

Det indstilles, at HSU godkender: emus-skema emus-vejledning Bilag 4.1 Bilag 4.2 Bilag 4.3 emus-skema emus-vejledning Resumé evaluering 5. Optag (Kl. 14.00-14.15) Det netop afsluttede optag gav University College Lillebælt det største optag i 10 år og væksten i optaget der startede i 2009 fortsætter dermed. Ledelsessekretariatet har i vedlagte notat uddraget nogle af hovedpunkterne fra optaget og set nærmere på hvor University College Lillebælt og dets uddannelser klarer sig i konkurrencen med de øvrige professionshøjskolers uddannelser og udbudssteder. Derudover ses der nærmere på udviklingen i søgningen og optaget i henholdsvis Vejle, Odense og Svendborg. Det indstilles, at HSU tager orienteringen om optag 2011 til efterretning Bilag 5.1 Notat om optaget 2011/2012 6. Råd og udvalg (Kl. 14.15-14.35) På baggrund af mundtligt oplæg fra Helle Waagner, indstilles det, at HSU drøfter, hvordan råd- og udvalgsstrukturen fungerer i University College Lillebælt. PAUSE kl. 14.35-14.50 7. Sygefravær på afdelingsniveau (Kl. 14.50-15.05) I forlængelse af behandling fraværsstatistik (som viste fravær på institutionsniveau) på HSU møde, den 14. juni 2011, er der på anmodning fra HSU udarbejdet fraværsstatistik på afdelingsniveau. Side 7/11

Det indstilles, at HSU drøfter bilag 7.1. Bilag 7.1 Sygefravær UCL 01.01.2011-30.06.11 8. Status på bygningsløsning i UCL (Kl. 15.05-15.15) Pædagoguddannelsen i Svendborg er flyttet ind på Ryttervej pr. 1. august i lejede lokaler. Der arbejdes på en fremadrettet løsning, hvor pædagoguddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg kan samles på adressen. Med aktstykket før sommerferien er der kommet mere struktur på arbejdet med den fælles bygningsløsning på Niels Bohrs Alle i Odense. Aktuelt arbejdes der på at få fastlagt den fremtidige struktur for anvendelsen af rådgivere. Der arbejdes ligeledes på et oplæg til tidsplan og struktur for medarbejderinvolveringen i processen. Som et led i Odense-løsningen, har Odense Kommune pr. 1. juli 2011 købt lokalerne i fællesbygningen på læreruddannelsen i Odense. Der er derfor pr. 1. august etableret nye teorilokaler i en pavillonbygning på adressen. Der arbejdes fortsat på en løsning for sygeplejerskeuddannelsen, EVU og administrationen i Vejle, hvor aktiviteterne flyttes til Vejle by. Der arbejdes med en forventet indflytning i 2014. Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. 9. Campusstrategi (Kl. 15.15-15.25) Den 16. juni blev der afholdt fælles workshop for de projekter, der var blevet udvalgt til at blive igangsat som de første. Workshoppen startede med et inspirationsoplæg fra Signal Arkitekterne om Rum som strategisk redskab. Oplægget kan tilgås via nedenstående link: http://esdhweb.ucl.dk/130433.ga%20opl%c3%a6g%20til%20opstartsworkshop% 2016.juni%202011.pdf På workshoppen arbejdede hver enkel projektgruppe med en række afklarende spørgsmål, som skulle være med til at kvalificere projektbeskrivelsen for det enkelte pilotprojekt. Deltagerne blev blandt andet bedt om at formulere målbare mål for deres pilotprojekt, så det er muligt løbende at evaluere på projektets effekt. I løbet af august måned er der efterfølgende blevet afholdt decentrale kick-off arrangementer for hvert enkelt projekt. Udover yderligere at få konkretiseret pilotprojektet i forhold til hvordan de fysiske rammer skal indrettes, så har kick- off arrangementerne også en vigtig funktion i forhold til at få bredt medejerskabet til projektet ud i organisationen og inddrage en bredere kreds af interessenter. Projekterne i denne første runde er kendetegnet ved, at de alle har en høj grad af synlighed og i vid udstrækning har fokus på studiemiljøet. Der er således et projekt Side 8/11

i gang på Læreruddannelsen på Middelfartvej, hvor man bl.a. eksperimenterer med forskellige studiemiljøer i rum og gangarealer. På sygeplejerskeuddannelsen i Vejle eksperimenterer man med hvordan man i indretningen af et undervisningslokale kan gøre det muligt at gennemføre undervisning af hold med op til 45 studerende. På pædagoguddannelsen i Jelling er der to pilotprojekter i gang. Det ene har fokus på, hvordan der arbejdes med brugen af gangarealer, mens det andet projekt eksperimenterer med en nyindretning af stedets gymnastiksal således at der skabe et åbent lærings- og forskningsrum for motorik, kropserfaring og leg. Når alle kick-off arrangementer er afholdt, og der er blevet samlet op på resultaterne heraf, så går den egentlige implementeringsfase i gang. En opsamling på forløbet forventes klar til en gennemgang i styregruppen for campus i slutningen af september. Når projekterne er blevet implementeret, vil løbende ske en evaluering og opfølgning heraf. Hele tanken bag pilotprojekterne er, at de skal være med til at kvalificere vores indretning af kommende campi. Derfor er det helt afgørende, at der fra starten er tydelighed omkring forventningerne til de enkelte pilotprojekter og disse bliver evalueret. Der lægges op til, at der efter en tre-seks måneders periode foretages en midtvejsevaluering, hvor de første erfaringer opsamles og eventuelle uhensigtsmæssigheder bliver korrigeret. Den næste runde af pilotprojekter igangsættes ved en fælles workshop den 30. september. I modsætning til de første projekter vil der her være tale om mere omfangsrige projekter, dels fordi de fleste er af en mere tværgående karakter, men også fordi projekterne i endnu højere grad end de første går ind og arbejder med de mentale ombygninger. Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. 10. Strategi 2015 (Kl. 15.25-15.35) En del af strategi 2015 omhandler digitalisering, dels digitale kompetencer på det uddannelsesfaglige område, dels øget digitalisering i supportsystemer. Det er valgt denne gang at rette fokus på igangværende digitaliseringsprojekter. Projektleder Linda Hauschildt holder oplæg vedr. de forskellige igangværende aktiviteter, med fokus på formål, aktiviteter, status. Læs nærmere om strategi 2015 og digitalisering på hjemmesiden: http://www.ucl.dk/content/dk/servicemenu/om_os/strategi_2015 Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. Side 9/11

11. Korte punkter (Kl. 15.35-15.55) 1. Kønsopdelt lønstatistik (opfølgning HSU 14.06.11. Lønforskel mellem lærere og magistre). Opfølgning sker som følge af en gennemsnitlig positiv løndifference på ca. 40.000 pr. år pr. medarbejder - mellem personalkategorierne AC ere og personalekategori 173. Forklaring: Personalekategori 049 = AC ere på ikke sundhedsuddannelser og DsH Personalekategori 173 = Medarbejdere (både AC og ikke AC) på sundhedsuddannelserne og DsH (kun med grunduddannelse). Ved granskning af lønningerne, er der især tre lønelementer, der skiller sig ud: Positiv difference mellem sluttrinnet for AC (049) og sluttrin på sundhedsuddannelserne og DsH (personalekategori 173), som alene har en grunduddannelse, er godt kr. 12.000 pr. år. Ca 60 pct. i personalekategori 173 har en grunduddannelse. Sluttrin for AC (049) og AC ere på sundhedsuddannelserne er ens. Positiv difference mellem AC ernes lektortillæg på læreruddannelsen er ca. kr. 26.000 pr. år end personalekategori 173 (langt hovedparten af ansatte ved læreruddannelsen er lektorer). Sluttrin på AC ernes lønskala under gammelt lønsystem er årligt kr. 40.000 højere end på nyt lønsystem under såvel AC som under personalekategori 173. Der er ca. 25 pct. af AC erne på gammelt lønsystem (på sluttrin eller næsten sluttrin). 2. Retningslinjer for befordring (opfølgning HSU 14.06.11. Hvor findes det på Fronter?). Såvel eksterne som interne retningslinjer findes på Fronter: Navigationssti: Løn og Personale - Kørsel 3. Status fra arbejdsgruppen vedr. udarbejdelse af kriterier ved afsked af TAP ere. 4. Forventninger til lønforhandlinger 2012. 5. Bibliotekets tilhørsforhold i samarbejdsstrukturen. Bibliotekets tilhørsforhold i samarbejdsstrukturen fastholdes indtil videre. D.v.s. medarbejderne i de lokale afdelinger er dækket af de lokale samarbejdsudvalg. Strukturen ventes at blive taget til revision i forbindelse med tiltrædelse af ny bibliotekschef. Side 10/11

12. Eventuelt (Kl. 15.55-16.00) 13. Foreløbige punkter til næste HSU møde - 31. oktober 2011 Budget 2012 Strategi 2015 Endelig godkendelse af telefonpolitik Oversigt over job på særlige vilkår (fleksjob) Kriterier ved afsked af TAP-medarbejdere Status på bygningsløsning i UC Lillebælt Campusstrategi Nyt fra HAU Korte punkter - herunder mødekalender 2012 Side 11/11

1. Budgetopfølgning for 1. halvår 2011 Tkr. UCL total 2. kvartal 2011 1. halvår 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2010 Realiseret Budget Afvigelse 2010 Taxameter mv. -112.353-111.465 888-117.055-229.051-227.806 1.245-220.983 Øvrige indtægter -43.140-36.175 6.966-34.876-81.956-72.344 9.612-68.503 OMSÆTNING I ALT -155.493-147.640 7.854-151.931-311.007-300.150 10.857-289.486 Internt salg timer -17.567-11.157 6.410-14.627-25.074-22.322 2.752-23.037 Internt køb timer 17.573 11.161-6.412 14.623 25.079 22.322-2.757 23.044 Personale omkostninger 86.550 90.550 4.000 94.298 171.711 175.669 3.958 175.264 Driftsomkostninger 36.434 37.869 1.435 33.736 75.531 80.386 4.855 63.312 Fællesomkostninger 13.244 13.246 2 13.993 26.490 26.492 2 27.778 RESULTAT FØR AFSKR. -19.259-5.971 13.289-9.908-37.270-17.603 19.667-23.125 Afskrivninger 2.033 2.296 263 2.785 4.011 4.591 580 5.737 RESULTAT FØR RENTER -17.226-3.675 13.552-7.123-33.259-13.012 20.247-17.388 Renteindtægter -672-229 443-285 -1.038-457 581-601 Renteudgifter 1.894 1.803-91 2.438 3.658 3.605-53 4.940 PERIODENS RESULTAT -16.004-2.101 13.904-4.970-30.639-9.864 20.775-13.049 Nøgletal Teori STÅ 990,1 1.011,2-21,1 939,3 1.983,6 2.022,4-38,8 1.878,7 Praktik STÅ 306,2 322,7-16,5 358,1 769,2 815,5-46,3 716,2 Færdiggørelses STÅ 337,0 342,0-5,0 343,5 660,0 684,0-24,0 687,0 Åben uddannelse STÅ 429,4 413,7 15,7 113,6 492,2 474,9 17,2 472,7 Medarbejderårsværk 187,0 180,2 6,8 186,8 370,3 360,6 9,8 366,1 Minus(-) i periodens resultat er udtryk for et overskud, mens Plus(+) i periodens resultat er udtryk for et underskud. Forudsætninger og definitioner til perioderegnskabet fremgår af bilag 1.

2. Kommentar til budgetopfølgningen for 1. halvår 2011. I de efterfølgende afsnit er der foretaget en sammenligning af perioderegnskabet for 1. halvår 2011 for UCL i forhold til budget for 1. halvår 2011, og en sammenligning med regnskabet for 1. halvår 2010. 2.1 Sammenligning med budget for 1. halvår 2011. Periodens resultat udviser et overskud på 30,64 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 9,86 mio. kr., hvilket er 20,78 mio. kr. bedre end budgetteret. De væsentligste budgetafvigelser kan dels op i følgende permanente afvigelser og afvigelser, der er periodeforskydninger. Permanente afvigelser: Der er en positivt budgetafvigelse på 2,3 mio. kr. vedrørende leje og drift af ejendommen Ryttervej i Svendborg, da lejemålet først er indgået pr. 1. august 2011. De samfundsfaglige uddannelser har en negativ budgetafvigelse på 1,33 mio. kr. (Primært Socialrådgiveruddannelsen). Som primært skyldes en mindre taxameterindtægt, som følge af færre STÅ end budgetteret. Besparelsen på Elevområdet på 0,77 mio. kr. forventes at kunne opretholdes resten af året. EVU har en positiv budgetafvigelse på 6,22 mio. kr. som primært skyldes øget deltagerbetalinger i lærer- og pædagogfaglig afdeling. Afvigelser, der skyldes periodeforskydninger: Der er i budgettet for 2011 afsat puljer til finansiering af digitalisering og udmøntning af pilotprojekter i campusstrategien. Der er i 1. halvår 2011 budgetteret med et forbrug på i alt 3,7 mio. kr., mens der er afholdt omkostninger for 0,2 mio. kr. i 1. halvår 2011, hvilket giver en positiv budgetafvigelse på 3,5 mio. kr. Alle uddannelser er bedre end budget med undtagelse af de samfundsfaglige uddannelser, hvilket betyder en positiv budgetafvigelse på 3,34 mio. kr. for de øvrige uddannelser. CFU har en negativ budgetafvigelse på 1,17 mio. kr., mens U&V har en positiv budgetafvigelse på 1,44 mio. kr. Bygningsafdelingen har en positiv budgetafvigelse som følge af udskudte reparations- og vedligeholdelsesomkostninger på 2,54 mio. kr., samt en periodeforskydning af budgetterede indtægter på 1,16 mio. kr. Side 1 af 13

Ovenstående budgetafvigelser giver anledning til følgende opmærksomhedspunkter: Tilpasning på de samfundsfaglige uddannelser som følge af faldende STÅ indtægter. Opfølgning på budgettering og anvendelse af puljemidler Opfølgning på forbrug af globaliseringsmidler. Øget opmærksomhed på budgetprocessen i EVU. 2.2 Sammenligning med regnskab for 1. halvår 2010. Resultat af regnskabet for 1. halvår 2011 er 17,59 mio. kr. bedre end resultatet for 1. halvår 2010. Omsætningen i 1. halvår 2011 er 21,52 mio. kr. højere end omsætningen i 1. halvår 2010. Taxameterindtægterne m.v. stiger med 8,07 mio. kr., fordelt med et fald på 1,96 mio. kr. på læreruddannelsen, en stigning 6,52 mio. kr. på sygeplejerskeuddannelsen, en stigning på 1,54 mio. kr. for øvrige sundhedsuddannelser, og en stigning på 2,58 mio. kr. i fælles- og bygningstaxameter. Stigning i øvrige indtægter på 13,45 mio. kr. skyldes hovedsagligt øgede indtægter i U&V med 3,01 mio. kr. og EVU med 8,38 mio. kr. Internt køb og salg af timer stiger med 2,04 mio. kr. fra 1. halvår 2010 til 2011. Hvilket er ensbetydende med øget samhandel mellem afdelingerne, herunder et øget køb hos U&V som følge af et større forbrug af globaliseringsmidler. Den øgede omsætning i 1. halvår 2011 har medført øgede omkostninger. En del af omsætningsstigningen medfører en stigning i omkostninger på samme niveau. Det gælder blandt andet projektomkostninger, praktikpladsomkostninger og andre omkostninger som f. eks. udgifter i CFU i forbindelse med afholdelse af BETT konferencen. Personaleomkostninger er faldet fra 1. halvår 2010 til 1. halvår 2011 med 3,55 mio. kr. I uddannelserne er der et fald i personaleomkostningerne på 4,69 mio. kr., hvilket skyldes periodisering af fratrædelsesgodtgørelse og rådighedsløn til opsagte medarbejder i 2010. Herudover falder personaleomkostningerne i bygningsafdelingen med 1,84 mio. kr., mens U&V stiger med 1,13 mio. kr. og EVU med 2,21 mio. kr. Afskrivningerne er faldet med 1,73 mio. kr., hvilket skyldes fald i afskrivninger i it-afdelingen og bygningsafdelingen. Renteudgifterne er faldet med 1,28 mio. kr., hvilket er et resultat af omlægningen af realkreditlån i sommeren 2010. Side 2 af 13

2.3 Sammenhæng mellem regnskabsposter og nøgletal. I 2. kvartal 2011 har der været en højere STÅ produktionen end i 2. kvartal 2010, mens regnskabstallene viser en mindre taxameterindtægt m.v. i 2011 end i 2010. Forklaringen herpå er primært, ændring af principper for indtægtsføring af globaliseringsmidler i 2. kvartal 2010. Fra og med 2. kvartal 2010 indtægtsføres globaliseringsmidler med ¼ del pr. kvartal. Det har betydet, at der i 2010 er forekommet en periodeforskydning i indtægtsførelsen af globaliseringsmidler mellem 1. og 2. kvartal 2010. Periodeforskydningen har betydet, at der i 1. kvartal 2010 er indtægtsført 4,11 mio. kr. af globaliseringsmidlerne, mens der er indtægtsført 12,99 mio. kr. af globaliseringsmidlerne i 2 kvartal 2010. Herudover falder taxametertilskud pr. STÅ fra 2010 til 2011. De realiserede nøgletal for 2 kvartal 2011 for Teori STÅ, Praktik STÅ og Færdiggørelses STÅ er mindre end de budgetterede STÅ. På trods heraf er de realiserede taxameterindtægten mv. større end de budgetterede taxameterindtægter. For uddannelserne isoleret set har den faldende STÅ- produktion betydet et fald i taxameterindtægter. For hele UCL under et er der en stigning i taxameterindtægterne. Det skyldes 2 forhold. 1. Større taxameterindtægter i EVU end budgetteret p.g.a. forkerte anvendte takster og større STÅ på Åben Uddannelse 2. En periodeforskydning i bygningstaxamater indtægter for de bygninger, der huser Læreruddannelsen. Denne periodeforskydning udlignes hen over 2. halvår 2011. STÅ for åben uddannelse i 2. kvartal indeholder EVUs samlede STÅ for 1 halvår, da det ikke har været muligt, at foretage en opdeling i kvartaler. Side 3 af 13

3. Kommentarer til enkeltområder Fælles administration og bygningsdrift. Periodens resultat for fælles administration og bygningsdrift er et overskud på 8,32 mio. kr., hvilket er 10,90 mio. kr. bedre end det budgetterede resultat. Budgetafvigelsen for 1. halvår 2011 ligger primært i 3 afdelinger, der er: Mio. kr. Realiseret Budget Afvigelse Fælles administration -32,43-30,40 2,03 Bygningsdrift 11,07 19,22 8,15 Elev 0,67 1,45 0,78 I alt 10,96 Fælles administrationen: Den samlede positive budgetafvigelse på 2,03 mio. kr. kan forklares med taxameterindtægter, der er 0,13 mio. kr. højere end budgetteret og renteindtægter, der er 0,59 mio. kr. højere end budgetteret. Der er i budget 2011 afsat en digitaliseringspulje på 3,0 mio. kr., der er fordelt med en fjerdedel i hvert kvartal. Der har kun har været anvendt et mindre beløb fra digitaliseringspuljen i 1. halvår 2011, hvilket resulterer i en positiv budgetafvigelse på 1,31 mio. kr. Hvilket har medført en positiv budgetafvigelse på driftsomkostningerne. De højere renteindtægter skyldes, at vi har haft et større indestående i pengeinstitutter, samt at overskydende likviditet har været indsat på aftalekonti, der giver et højere afkast end SKB kontiene. Bygningsdrift: Den positive budgetafvigelse på bygningsdriften skyldes flere taxameterindtægter på 1,16 mio. kr., færre driftsomkostninger på 6,65 mio. kr., og afskrivninger der er 0,34 mio. kr. mindre end budgetteret. Faldet i driftsomkostninger på 6,65 mio. kr. kan forklares med følgende forhold. Der er budgetteret med husleje- og driftsomkostninger på ejendommen Side 4 af 13

Ryttervej i Svendborg for 1,95 mio. kr. i 1. halvår 2011, der medfører en positiv budgetafvigelse, da vi ikke lejer Ryttervej i 1. halvår 2011. I budgettet for Bygningsdrift er afsat en pulje til campusstrategi på 4,30 mio. kr. Pulje er fordelt med en fjerdedel i hvert kvartal, hvilket betyder, at der er afsat 2,16 mio. kr. i budgettet for 1. halvår 2011. Der er ikke afholdt omkostninger fra denne pulje, hvilket giver en positiv budgetafvigelse på 2,16 mio. kr. Der har været afholdt færre reparations- og vedligeholdelsesomkostninger på ejendommene, end der er budgetteret. Der er i 1. kvartal 2011 afholdt reparations- og vedligeholdelsesomkostninger for 13,97 mio. kr., hvilket er 2,54 mio. kr. mindre end budgetteret. Budgettet indeholder afskrivninger på ombygning af Ryttervej i Svendborg, hvilket forklarer de faldende afskrivninger på bygningerne. Elever: Der har været den del sygdom og barsel blandt eleverne, hvilket har betydet øget refusion. Samtidig med at der er budgetteret med pulje til betaling af løn efter endt elevtid, den pulje er ikke anvendt. Èn enkelt elev er stoppet før tiden. Samlet giver det en udgift til elever, der er 0,78 mio. kr. mindre end budgetteret. Fællesomkostninger vedrørende undervisningen. Periodens resultat er et overskud på 5,84 mio. kr., hvilket er 2,82 mio. kr. bedre end budgetteret. IT- afdelingens resultat er 1,78 mio. kr. bedre end budgetteret og skyldes at omkostninger til køb af småanskaffelser, it - licenser og driftskontrakter er 1,33 mio. kr. mindre end budgetteret. Lønomkostninger er 0,15 mindre end budgetteret. It - afdelingens afskrivninger er 0,30 mio. kr. mindre end budgetteret. Kommunikationsafdelingens samlede omkostninger er 0,69 mio.kr. større end budgetteret, hvilket skyldes flere omkostninger til annoncer, markedsføring og reklamer forud for studiestart. Indtægter fra salg af PR materialer er 0,10 mio. kr. mindre end budgetteret. Bibliotekernes indtægter fra bøder og erstatninger har været 0,10 mio. større end budgetteret. Driftsomkostninger er 0,29 mio. kr. mindre end budgetteret, hvilket hovedsagligt skyldes et mindre forbrug til indkøb af bøger, tidsskrifter og aviser, samt it - licenser. Side 5 af 13

Læreruddannelsen Periodens resultat er et underskud på 1,56 mio. kr. mod et budgetteret underskud på 3,40 mio. kr., hvilket er 1,84 mio. kr. bedre end budgetteret. STÅ indtægterne er indarbejdet på baggrund af en prognose for 1. halvår 2011 fra læreuddannelsen. Undtagelsen herfra er praktikrefusionstaxameter, hvor hovedparten af taxameterindtægten er indregnet, da langt hovedparten af praktikforløbene er afviklet i 1. halvår 2011. Resultatet for 1. halvår 2011 for Læreruddannelsen Fyn er et underskud på 0,29 mio. kr., hvilket er 1,22 mio. kr. bedre end budgetteret. De væsentligste budgetafvigelser for Læreruddannelsen Fyn er besparelse på direkte omkostninger, der er 0,54 mio. kr. mindre end budgetteret, og salg af interne timer, der er 0,48 mio. kr. bedre end budgetteret. Læreruddannelsen Fyn har i 2. kvartal 2011 haft et overskud på 0,07 mio. kr. Læreruddannelsen i Jelling s resultat for 1. halvår 2011 er et underskud på 1,52 mio. kr., hvilket er 0,36 mio. kr. bedre end budgetteret. Direkte omkostninger er 0,59 mio. kr. mindre end budgetteret, mens salg af interne timer er 0,43 mindre end budgetteret. Personaleomkostningerne er 0,15 mio. kr. mindre end budgetteret. Læreruddannelsen Netsam har et overskud for 1. halvår 2011 på 0,64 mio. kr., hvilket er 0,26 mio. kr. bedre end budgetteret. Hvilket hovedsagligt skyldes øgede indtægter. Pædagoguddannelsen Det samlede resultat for pædagoguddannelsen er et overskud på 4,43 mio. kr., hvilket er 0,14 mio. kr. bedre end budgetteret. Resultatet for pædagoguddannelsen på Fyn er 0,40 mio. kr. dårligere end budgetteret. Omsætningen er som budgetteret. Der er dog sket en forskydning mellem taxameterindtægter, der er 0,82 mio. kr. dårligere end budgetteret og øvrige indtægter, der 0,79 mio. kr. bedre end budget. Driftsomkostninger er 0,59 mio. kr. mindre end budgetteret, og de samlede personaleomkostninger er 0,79 mio. større end budgetteret. Resultatet for Pædagoguddannelsen i Jelling er 0,15 mio. kr. bedre end budgetteret. Taxameterindtægter er 0,47 mio. kr. mindre end budgetteret, hvilket skyldes et fald i STÅ-tallene. Den mindre indtægt opvejes af større salg af interne timer, der er 0,32 mio. kr. højere end budgetteret. Personale- og driftsomkostninger er henholdsvis 0,11 mio. kr. og 0,23 mio. mindre end budgetteret. Side 6 af 13

Resultat for dette fællesområde er 0,39 mio. kr. bedre end budgetteret. Dette skyldes dels et større salg af interne timer, samt mindre driftsomkostninger og lønninger end budgetteret. Sygeplejerskeuddannelsen Det samlede resultat for sygeplejerskeuddannelsen er et overskud på 6,02 mio. kr., hvilket er 0,88 mio. kr. bedre end budgetteret. Sygeplejerskeuddannelsen har en omsætning, der 0,26 mio. kr. større end budgetteret. Det interne forbrug af globaliseringsmidler er 0,95 mio. kr. mindre end budgetteret. De samlede personaleomkostninger er 0,72 mio. kr. mindre end budgettet og samtidig er driftsomkostninger 0,61 mio. kr. mindre end budgetteret. Sygeplejerskeuddannelsen i Odense har et overskud på 3,08 mio. kr. hvilket er 0,50 mio. bedre end budgetteret. Det bedre resultat består af en taxameterindtægt, der er mindre end budgetteret og øvrige indtægter, der er større end budgetteret. Samt lønninger og driftsomkostninger der er henholdsvis 0,25 mio. kr. og 0,38 mio. kr. mindre end budgetteret. Besparelsen på lønninger dækker over en større stigning i timelønnede og et fald i fastansatte. Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg har et resultat, der er 0,1 mio. kr. bedre end budgetteret. Omsætningen er 0,23 mio. kr. større end budgetteret, mens det interne timesalg er 0,12 mio. kr. under det budgetterede. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle udviser et resultat der er 0,29 mio. kr. bedre end budgetteret. Omsætningen er 0,22 mio. kr. større end budgetteret, modsatrettet er det internet timesalg er 0,66 mio. under det budgetterede. I 1. halvår 2011 er der sket en besparelse på driftsomkostninger på 0,26 mio. kr. samtidig med, at der er afholdt ekstra PR omkostninger på 0,3 mio. kr. i perioden. Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne udviser samlet et overskud på 1,93 mio. imod et budgetteret overskud på 1.42 mio. kr. Resultatet er hermed 0,50 mio. kr. bedre end budgetteret. Radiografuddannelsen har et resultat, der er 0,69 mio. kr. bedre end budgetteret. Dette skyldes hovedsageligt, at STÅ produktionen er større svarende til 0,69 mio. kr. Ergoterapeutuddannelsens resultat ligger på niveau med det budgetterede. På Fysioterapeutuddannelsen er resultatet forringet siden 1. kvartal 2011 og udviser efter 1. halvår 2011 et underskud på 0,28 mio. Underskuddet dækker over et mindre taxameter tilskud på 0,29 mio. kr. og færre solgte timer for 0,33 mio. kr. Derimod er der indgået ph.d. aftale på en medarbejder, hvilket reducerer lønomkostninger med 0,30 mio. kr. Side 7 af 13

Bioanalytikeruddannelsen ligger på niveau med budgettet. STÅ produktionen er en smule over det budgetterede, men dette modsvares af større driftsomkostninger og mindre lønomkostninger. På den fælles sundhedsafdeling er der et overskud på 0,83 mio. kr. Hvilket er 0,30 mio. kr. bedre end budgetteret. Årsagen hertil er et større salg af interne timer, der modsvares af et mindre salg på Radiografuddannelsen og Fysioterapeutuddannelsen. Samfundsfaglige uddannelser På de samfundsfaglige uddannelser er der budgetteret med et overskud på i alt 0,95 mio. kr. Det samlede resultat viser et underskud på 0,38 mio. kr. hvilket svarer til at resultatet er 1,33 mio. kr. dårligere end budgetteret. Afvigelsen skyldes hovedsageligt Socialrådgiveruddannelsen der viser et resultat, der er 1,13 mio. kr. dårligere en budgetteret. Det negative resultat skylles fortrinsvis en mindre STÅ produktion på 22,5 STÅ svarende til 1,00 mio. kr. Uddannelsen har sparet 0,50 mio. kr. på løn og drift, men dette neutraliseres næsten af et mindre internt timesalg på 0,48 mio. kr. Det forventes at STÅ produktionen forbedres i 2. halvår 2011, men at året som helhed vi komme til at udvise en lidt mindre STÅ produktion. På PB i Offentlig Administration er resultatet 0,19 mio. kr. dårligere end budgettet. STÅ produktionen er mindre end i budgettet og man forventer at det falder yderligere i 2. halvår. Faldet slår ikke nødvendigvis fuldt igennem som et større underskud, idet det er muligt at spare på køb af interne medarbejdere og driftsomkostninger. Udvikling & Viden Det samlede resultat for U & V er et overskud på 4,45 mio. kr., hvilket er 1,44 mio. kr. bedre end budgetteret. Modtagne Globaliseringsmidler er 0,63 mio. større end budgetteret. Køb af interne timer er også efter 1. halvår mindre end det budgetterede (2,61 mio. kr.) Det er bl.a. trækningsretsmidler, som ikke er anvendt proportionalt. Efter 1. kvartal var mange projekter endnu ikke igangsat, men efter 2. kvartal er de fleste uddannelser kommet med. Det er primært EVU og Socialrådgiveruddannelsen som stadig mangler igangsætning af projekter. Set i relation til hele 2011 skønnes det stadig, at budgettet for trækningsretsmidler vil blive anvendt fuldt ud. I 1. halvår 2011 er driftsomkostninger større end det budgetterede. Dette skyldes overvejende indarbejdelsen af eksterne partneres projektomkostninger. Der er en tilsvarende indtægt fra bevillinger fra eksterne parter. Side 8 af 13

CFU Det samlede resultat for CFU er et overskud på 0,09 mio. kr., hvilket er 1,18 mio. kr. dårligere end budgetteret. CFU har samlet en omsætning svarende til det budgetterede, men der er større afvigelser på de enkelte afdelinger. DVD, mersalg 0,1 mio. kr. Kursusafdelingen, mindre salg 0,71 mio. kr. Projektafdelingen, mersalg 0,58 mio. kr. Udlånsafdelingen, mindre salg 0,31 mio.kr. Grundtilskud, mere indtægt 0,36 mio. kr. Den største afvigelse fremkommer på personaleomkostninger, som samlet udgør et større forbrug på 1,11 mio. kr. En nærmere undersøgelse af tilpasninger af personalesituationen viser, at der ved årets udgang vil være sket de nødvendige tilpasninger således, at året som helhed vil svare til det budgetterede. EVU Det samlede resultat for EVU er et overskud på 5,95 mio. kr., hvilket er 6,22 mio. bedre end det budgetterede resultat. Omsætningen i EVU udgør 47,66 mio. kr. mod en budgetteret omsætning på 38,73 mio. kr. Periodens afvigelser fordelt på afdelingerne: Mio. kr. Realiseret Budget Afvigelse Pædagogfaglig -4,11-1,29 2,82 Lærerfaglig -2,33-0,71 1,62 LedelsesAkademi -2,87-2,36 0,51 Sundhedsfaglig -2,51-2,40 0,11 Socialfaglig -2,40-2,02 0,38 Fælles EVU 8,26 9,04 0,78 I alt 6,22 Side 9 af 13

Pædagogfaglig afdelings omsætning er 6,2 mio.kr. større end i budgetteret, mens der er øgede driftsomkostninger for 3,4 mio. kr i forhold til budgetet.. Den større omsætning fordeler sig på projekter med 2,5 mio. kr., taxameterindtægter med 0,7 mio. kr. og deltagerbetaling med 3,0 mio. kr. Lærerfaglig afdeling har en større omsætning end i budgettet på 0,80 mio. kr., men har samtidig færre driftsomkostninger end budgetteret på 0,802 mio.kr. Nedgangen i omkostninger ligger primært på lønninger. Der er købt færre timer hos grunduddannelserne, som er dækket af afdelingens timebank. Den positive budgetafvigelse på Fælles EVU skyldes en periodeforskydning af afholdte i driftsomkostninger i forhold til budgetterede driftsomkostninger. Driftsomkostninger forventes afholdt i 2. halvår 2011. Den væsentlig større indtjening i EVU har nødvendiggjort en grundig gennemgang af afdelingens aktiviteter og budget. Konklusionen på dette arbejde er, at aktiviteten er rigtig registreret og de foretagne periodiseringer er rigtige, hvorimod budgettet ikke i tilstrækkeligt omfang har taget højde for den faktiske aktivitet. Side 10 af 13

Bilag 1 Forudsætninger og definitioner til budgetopfølgning. De væsentligste forudsætninger og definitioner i forbindelse med udarbejdelse af budgetopfølgningen for 1. halvår 2011 er håndtering af globaliseringsmidlerne, STÅ indtægter, internt salg og køb af timer, intern buffer og nøgletal. Globaliseringsmidler I Udvikling og Videns regnskab er globaliseringsmidler indtægtsført med halvdelen af årets samlede globaliseringsmidler. De udmøntede globaliseringsmidler svarer til de i budgettet medtagne. STÅ - indtægter Ved indregning af taxameterindtægter på grunduddannelserne, anvendes på læreruddannelsen princippet om eksamens - STÅ. På de øvrige grunduddannelser anvendes semester - STÅ princippet. Indtægterne i regnskabet pr. 30. juni 2011 er, for uddannelser med semester - STÅ, baseret på aktiviteten opgjort pr. 28. februar 2011. Indtægterne på læreruddannelsen er medtaget ud fra en kvalificeret vurdering af den kommende indberetning pr. 31. august 2011. Vurderingen er foretaget af Læreuddannelsen. Internt salg og køb at timer Internt salg og køb af timer er udtryk for køb og salg mellem afdelingerne. Det kan være U&V s køb af timer i uddannelserne til udviklingsprojekter, EVU s køb af timer i uddannelserne og uddannelsernes køb af timer hos hinanden. Intern buffer. Den budgetterede interne buffer er i budgetopfølgningen medtaget i regnskabsposten driftsomkostninger. Der er i budgettallene for 1. halvår 2011 medtaget halvdelen af årets samlede buffer. Nøgletal. I budgetopfølgningen er udarbejdet 5 nøgletal, som er angivet for de ansvarsområder, hvor det er relevant. Teori STÅ Praktik STÅ Færdiggørelses STÅ Åben Uddannelse STÅ Medarbejderårsværk Realiserede nøgletal for STÅ er angivet som aktivitetsopgørelsen, der er indberettet til UVM pr. 28. februar 2011. På Læreruddannelsen er angivet et STÅ-tal efter en kvalificeret vurdering af den kommende indberetning pr. 31. august 2011. Medarbejderårsværk er et udtryk for de samlede medgåede årsværk til gennemførelse af periodens aktivitet. Heri indgår tillige timelønnede medarbejdere. Sammenlignings tallene for 2010 og budgettal for 2011 er angivet som en fjerdedel af de samlede årsværk i afdelingen, hvilket vil kunne give en forskydning inden for regnskabsåret. Sammenligningstal 2010 Side 11 af 13

I sammenligningstalle for 2010 er afdelingsresultatet fra Mediasyd ikke indregnet. Resultatet af Mediasyds regnskab for 1. halvår 2010 er et underskud på 3,3 mio. kr Side 12 af 13

Oversigt budgetprocessen for budget 2012-2015. Udarbejdelse af Excel model Validering af løndata, lønafdelingen Tilpasning af budgetforudsætninger (1) Tilpasning i forhold til finanslov Første gennemgang af budget i økonomi Budgetoversigt til direktionen og SUF med kommentar Første gennemgang af budget i afdelingerne Udarbejde model til præsentation af budget Tilpasning af budget med rettelser fra afdelingerne Møde økonomi og budgetansvarlige Budgetoversigt til direktionen og SUF med kommentar Udsendelse til godkendelse i afdelingerne Udarbejdelse af notat med budgetforudsætninger Evt. 2. møder med afdelingerne Tilpasning af budget efter 2 møde med afdelingerne Udsendelse til direktionsmøde Godkendelse på direktionsmøde Evt. tilpasninger efter gennemgang direktioner Udsendelse til bestyrelsesmøde og HSU-møde Bestyrelsesmøde Uge 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 17-nov 21-nov 07-dec 15-dec

Innomate - UC Lillebà lt - Signe Valberg Nancke Medarbejderudviklingssamtale (MUS) Dette MUS-skema anvendes af både dig og din leder ved forberedelsen til din MUS-samtale. Formålet med MUS er: - at give den enkelte medarbejder og leder mulighed for at indgå i en målrettet dialog om arbejdspladsen, medarbejderens arbejdsopgaver og deres udførelse, og de rammer arbejdspladsen giver medarbejderen til at udføre sit arbejde og til at udvikle sine kompetencer. - at den enkelte medarbejder og leder indgår dialog om mål og kvalitet i arbejdets udførelse, opgavemængde, trivsel, forventninger, samarbejde, kompetenceudvikling og andre ønsker for fremtiden set fra begge parter. - at bidrage til at øge kvalitet, effektivitet og engagement i opgavevaretagelsen set både fra ledelses- og medarbejderside. - at leder og medarbejder får en fælles forståelse af arbejdspladsens visioner, mål og strategier set i forhold til afdelingens og medarbejderens opgaver. - således at være et udviklingsredskab for både medarbejder og leder. ( Kilde: Notat om MUS. 11. juni 2009) Spørgsmålene under hvert emne er ment som inspiration til drøftelser med din leder, mens skaléringsspørgsmålene danner baggrund for en uddybende snak om skaléringen. MUS-skemaet (dog ikke konklusionen) udfyldes online senest 3 arbejdsdage inden MUS, og både medarbejder og leder kan læse hinandens noter. Lederens noter tilføjes i et særskildt felt. Skemaet kan printes via knappen 'Eksportér til Word' øverst på siden. 1 Status siden sidst?: Opfølgning på handlingsplan og udviklingsforløb fra sidste MUS (hhv. leder og medarbejder) 2 Skaleringsspørgsmål vedrørende Status siden sidst?: I hvilken grad er handlingspunkterne og udviklingsforløb blevet opfyldt siden sidste MUS? 1 2 3 4 5 6 I Lav I høj grad grad 3 Arbejdsopgavernes indhold og mængde?: Tilfredshed med opgavernes indhold herunder udviklingen i arbejdsopgaverne Særligt meningsfulde og gode arbejdsopgaver i det forgangne år Sammenhæng mellem arbejdsopgaver og rammer for udførelse Undervisningsevaluering, undervisningsformer og undervisningsmateriale file:///c /Documents%20and%20Settings/LESA3392/Skrivebord/HSU%2012.09.11/Bilag/Bilag%204.1%20MUSskema.htm[30-08-2011 09:43:01]

Innomate - UC Lillebà lt - Signe Valberg Nancke 4 Skaleringsspørgsmål vedrørende Arbejdsopgavernes indhold og mænge?: I hvilken grad er du tilfreds med sammensætningen af dine arbejdsopgaver? 1 2 3 4 5 6 I lav I høj grad gtad 5 Trivsel i arbejdet og tilfredshed med arbejdspladsen, herunder rammer for arbejdets udførelse?: Forhold der har indflydelse på medarbejderens og enhedens trivsel Mulighed for personlig og faglig udvikling i arbejdsopgaverne Brugen af medarbejderens viden og færdigheder i afdelingens opgaveløsning Oplevelse af anerkendelse fra leder og kollegaer (Anerkendelse defineres som det at være åben, at kunne lytte til og gå ind i den andens oplevelsesverden for et øjeblik*) Ideer til forbedring af trivsel for den enkelte medarbejder og for hele afdelingen *Bae, B. og Waastad, J.E. (1999): Erkjennelse og anerkjennelse â en introduksjon. I: Erkjennelse og anerkjennelse: Perspektiv på relationer. Oslo Universitetsforlaget A/S. 6 Skaleringsspørgsmål vedrørende trivsel i arbejdet og tilfredshed med arbejdspladsen?: I hvilken grad understøtter det fysiske arbejdsmiljø din trivsel? I lav I høj grad grad 7 Samarbejde og kommunikation?: Samarbejde med nærmeste kollegaer i organisationen Samarbejde med kollegaer i organisationen, men udenfor din afdeling Samarbejde med ledere i organisationen Samarbejde med samarbejdspartnere Oplevelse af den generelle kommunikation i organisationen og i afdelingen Brug af netværk 8 Skaléringsspørgsmål vedrørende Samarbejde og kommunikation?: I hvilken grad fungerer samarbejdet med de studerende? Dette spørgsmål besvares kun af undervisere og studieadministration?: I hvilken grad fungerer samarbejdet med dine nærmeste kollegaer i afdelingen? I lav i høj grad grad I lav i høj grad grad FREMADRETTEDE UDVIKLINGSMÅL OG UDVIKLINGSAKTIVITETER file:///c /Documents%20and%20Settings/LESA3392/Skrivebord/HSU%2012.09.11/Bilag/Bilag%204.1%20MUSskema.htm[30-08-2011 09:43:01]

Innomate - UC Lillebà lt - Signe Valberg Nancke Kompetenceprofil Hvordan ser din kompetenceprofil ud? (Inden MUS-samtalen udfylder medarbejderen sit kompetenceskema som drøftes under MUS-samtalen. 9 Medarbejderens potentialer og ønsker om nye opgaver?: Ønsker om nye opgave Uudnyttede kompetencer medarbejderen ønsker at anvende 10 Skaleringsspørgsmål vedrørende Medarbejderens potentialer og ønsker om nye opgaver?: I hvilken grad mener du dit potentiale udnyttes i UC Lillebælt? I lav I høj grad grad 11 Behov og muligheder for kompetenceudvikling?: Kompetenceudviklingsønsker/behov, der kan understøtte egen samt enhedens opgaveløsning, mål og udvikling Hvordan opnås disse kompetencer (faglige kurser, uddannelse, sidemandsoplæring, projektdeltagelse, e-læring, coaching, mentorordning og supervision) 12 Skaléringsspørgsmål vedrørende behov og muligheder for kompetenceudvikling?: I hvilken grad mener du der skabes mulighed for kompetenceudvikling i forhold til enhedens kompetencestrategi? 1 2 3 4 5 6 I lav I høj grad grad 13 Evt?: Er der yderligere emner eller spørgsmål du ønsker at drøfte? file:///c /Documents%20and%20Settings/LESA3392/Skrivebord/HSU%2012.09.11/Bilag/Bilag%204.1%20MUSskema.htm[30-08-2011 09:43:01]