UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004
IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere på, hvordan institutionens værdigrundlag er styrende for den pædagogiske handling i praksis set fra børnenes perspektiv. Der findes vel næppe en institution eller virksomhed i dag, der ikke i en eller anden form har et værdigrundlag. Dette gælder også Frederiksholm Akutinstitution, en akutinstitution for børn i alderen 0-14 år. Som en del af Københavns Kommune er institutionen en del af kommunens værdigrundlag, men derudover har Frederiksholm de sidste ti år arbejdet med at omsætte værdigrundlaget til fire faglige principper om helhedsyn, subjektsyn, åbenheds- og tydelighedssyn samt udviklingssyn. Hvis et værdigrundlag ikke blot skal svæve i luften som ord, alle kan blive enige om, må værdierne være styrende for og afspejle den pædagogiske handling i praksis. De skal være en rettesnor for den gode handling, hvilket kræver en proces, hvor medarbejderne bevidst reflekterer over værdigrundlaget og lader refleksionerne være styrende for deres handlinger. Det er i denne sammenhæng, at værdierne bliver brugbare, og det er også heri kunsten består: hver dag at sikre, at ordene får betydning for, hvordan vi handler. På Frederiksholm har vi det sidste halvandet år arbejdet med at sikre, at vores værdigrundlag er bestemmende for vores handlinger i praksis. Værdier kan være med til at give medarbejderne yderligere handlemuligheder, idet man kan bruge værdierne som en måde at åbne for systematiske refleksioner over sine handlemuligheder. Det er med blandt andet de fire faglige principper som udgangspunkt, at Frederiksholm tilrettelægger omsorgsarbejdet for det enkelte barn, så at barnets krav til omsorgen imødekommes bedst muligt. Herunder er målet også at sikre barnet et godt børneliv, mens det bor på institutionen. Børnenes perspektiv Men i hvor høj grad oplever børnene, som bor på institutionen, at disse værdier er bestemmende for deres hverdag her? Det har vi fået svar på gennem en undersøgelse, idet vi har interviewet otte af institutionens 24 børn. Børnene er i alderen fem til 14 år. Interviewene er struktureret omkring de fire faglige principper. Vi har udarbejdet en guide, som intervieweren har fulgt, samtidig med at det har været op til intervieweren at spørge ind til børnenes svar. Dette er lykkedes bedst i forhold til de tre første faglige principper; helhedssynet, subjektsynet, åbenheds- og tydelighedssynet, mens det har været sværere at spørge ind til udviklingssynet. Da Frederiksholm er en akutinstitution betyder det, at der er stor udskiftning blandt børnene. Undersøgelsen er ikke tænkt som repræsentativ, men er nogle anbragte børns udsagn, der giver et billede af en hverdag, som disse børn formidler den under deres anbringelse. Undersøgelsen er også historien om, at det kan være svært at forudsige, hvordan verden tager sig ud fra børnenes perspektiv, og at det derfor er en meget god idé at spørge dem selv. I det følgende er hovedpointerne fra undersøgelsen trukket frem med fokus på de steder, hvor børnene oplever de fire faglige principper på en anden måde end det, vi som voksne havde forestillet os. Et sted, man er... Åbenheds- og tydelighedssynet i arbejdet med børn og familie indebærer, at vi altid skal optræde med åbenhed og tydelighed. Det indebærer en fuldstændig åbenhed over for barn og forældre og en klar rolle- og ansvarsfordeling i arbejdet. Vi har særlig spurgt til handlinger bag åbenheds- og tydelighedssynet på: anbringelsessituationen, Frederiksholm og omverdenen. Børnene skal have viden om, hvorfor de er anbragt, og hvad der skal ske i fremtiden. Interviewene peger på, at de Nr. 16. 2004 PSYKOLOG NYT 13
Jeg synes, det er snyd, hvorfor spørger de ikke børnene, de spørger ens mor og far, men de spørger ikke børnene større børn (over ti år) har en bedre forståelse af, hvorfor de er anbragt. De har ofte selv taget aktiv del i anbringelsen, og de kan i højere grad forstå pædagogernes eller sagsbehandlerens forklaringer. De yngre børn kan give en forklaring på, at de er anbragt, men har svært ved at forstå anbringelsessituationen og finder på forklaringer, som de sætter i stedet. En pige fortæller om anbringelsen: Jeg kom om natten, for det var samme dag, som jeg fik min kanin. Den kom med herud, fordi min mor ikke kom. Hun kom ikke, fordi døren var gået i baglås. Fremtiden er for alle børnene svær at tale om, men jo mere barnet er blevet talt med om fremtiden, des lettere er det for barnet. Det gælder således for nogle af de interviewede børn, som er i gang med et forløb, hvor de taler med deres sagsbehandler og med en pædagog på Frederikhsholm om deres fremtid. Viden om det sted, hvor man bor, er også en del af åbenheds- og tydelig hedssynet. Børnene oplever selv, at de mangler viden om Frederiksholm. De giver udtryk for, at de ikke vidste noget om Frederiksholm, da de kom, men mener ikke at vide ret meget mere i dag. En pige fortæller: Frederiksholm er et sted, man er. Man må ikke bo her i lang tid, men jeg har været her i mange måneder. En dreng siger: Jeg vidste ingenting om Frederiksholm, da jeg kom. I dag ved jeg heller ikke så meget, jeg kender børnene i min afdeling, pædagogerne, Jens Peder (forstander) og Doris (kontorassistent). En del af krisebearbejdningen, som foregår i de første uger af barnets ophold, er netop at fortælle om Frederiksholm, således at de har viden om det sted, de er landet. Interviewene giver grund til at overveje, hvornår og hvad pædagogerne fortæller børnene om institutionen. Det ser ud, som om børnene har meget vanskeligt ved at tage det ind på det tidlige tidspunkt. Alle børnene har en oplevelse af, at pædagogerne pas- ser på dem. Samtidig har de et billede af, at pædagogerne taler i telefon, holder møder og skriver ting i børnemapper. En dreng fortæller: De voksne på Frederiksholm passer på børnene, de tager telefonen. De går til møder eller sidder på kontoret. De snakker (på møderne) en masse om børnene, jeg ved ikke om hvad, men jeg er jo heller ikke de voksne. Nogle af børnene føler, at de ikke bliver inddraget nok, at de ikke får at vide, hvad møderne går ud på, og at de ikke får at vide, hvad pædagogerne taler om, når de taler om dem. De oplever således en del lukkethed og efterlyser mere viden. En pige siger: Jeg synes, det er snyd, hvorfor spørger de ikke børnene, de spørger ens mor og far, men de spørger ikke børnene. Åbenhed og tydelighed i forhold til omverdenen er den tredje del af åbenheds- og tydelighedssynet, som interviewene har haft fokus på. Det er vigtigt, at de steder, hvor barnet kommer, har viden om barnets situation. Mange af børnene er usikre på, om deres skole og venner ved, at de er anbragt. Et af børnene siger således: Skolen ved nok, at jeg bor på Frederiksholm, fordi jeg nu kører med taxi i skole. Det betyder, at det ikke er nok, at pædagogerne informerer skole og fritidshjem, som det foregår i dag, men at børnene i højere grad skal inddrages i at fortælle om det at bo på Frederiksholm. En stor del af at sikre åbenheds- og tydelighedssynet består i at tale med børnene. Interviewene peger på, at børnene til en vis grad oplever åbenhed og tydelighed ved, at der bliver talt med dem om deres anbringelse, deres fremtid og deres omgivelser. Samtidig viser interviewene, at åbenheden kan bliver tydeligere for børnene, idet åbenheden ikke altid bliver formidlet på en måde, som børnene forstår. Opgaven er derfor, at vores handlinger i forhold til tydelighedssynet bliver bedre, ved at vi i højere grad tilpasser os barnets forståelsesramme. 14 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004
At bevare helheden Helhedssynet handler om, at barnet er en del af en bestemt helhed, inden det kommer på Frederiksholm, og at det er vigtigt at bevare denne helhed. Derfor må barnet ses i sammenhæng med relationer til sit sociale netværk: den nære familie, andre familiemedlemmer, venner, skole eller daginstitution, fritidsaktiviteter m.fl. Helhedssynet retter sig særligt i mod kontakt med forældre, familie og venner, at bevare samme skole og fritidsaktiviteter, samt at barnet har kendskab til sin sag gennem sagsbehandleren. En af måderne at sikre helhedssynet på er, at børnene får besøg og besøger venner og familie. Alle børnene giver udtryk for, at de er glade for besøgene, men savner kontinuitet i besøgene. En pige fortæller: Hun ringer bare sådan og siger, at nu kommer jeg og henter Alice eller sådan noget. Børnene ved tilsyneladende ikke, at der i mange tilfælde er faste aftaler, og at det også er en del af helhedssynet, at barnet sikres kontinuerlig kontakt med sin familie og venner. En anden del af helhedssynet er at kunne blive i sin skole, daginstitution, holde fast ved fritidsaktiviteter osv., hvilket gælder de fleste interviewede børn. Dog er der et par børn, der har flyttet skole, uden at de har haft nogen afslutning fra deres gamle skole. Det betyder en unødvendig brat afslutning, der ikke respekterer barnets helhed eller sikrer en ordentlig afsked med det kendte. Et lidt andet perspektiv er, at børnene skal kende deres sagsbehandler, hvad alle børnene da også gør. En pige fortæller om sin sagsbehandler: Hun hedder Karin, vi har snakket om, at vi ikke skal flytte hen til vores mor, og at hun ikke har fundet min mor endnu. Samme pige mener, at sagsbehandlere er (nogen) der går rundt og finder børns forældre. Børnene generaliserer fra, hvad hun gør i deres sag, til hvad en sagsbehandlers arbejdsopgaver er, men de har også en viden Nr. 16. 2004 PSYKOLOG NYT 15
om, at sagsbehandleren arbejder på at finde ud af, hvor de skal bo i fremtiden. Generelt oplever børnene handlinger, der kan tilskrives værdien bag helhedssynet. Samtidig kan det blive mere tydeligt for børnene, at der er et system i, at deres helhed sikres. Set på som subjekt Subjektsynet tager udgangspunkt i, at vi som mennesker er handlende subjekter i vores tilværelse. Vi forsøger gennem egne handlinger at få vores behov dækket bedst muligt, at varetage vores interesser og i det hele taget have kontrol med vores tilværelse. Vi skal kunne leve os ind i barnets situation og vise det respekt som handlende subjekt og ikke se det som objekt for vores forståelse og handlinger. Fokus for subjektsynet har i interviewene været tredelt: Oplever barnet sig kendt eller set af de voksne, oplever barnet, at der er en voksen, der er god at tale med, og oplever barnet, at det har indflydelse på sin situation? Børnene har alle det indtryk, at en bestemt pædagog kender dem bedst, men de føler ikke, at pædagogerne ved, hvad de er gode eller dårlige til. Flere af de yngre børn siger i forbindelse med interviewet, at nu ved intervieweren det. Vores forventning har været, at børnene ville svare, at det er deres kontaktpædagog, der kender dem bedst, men halvdelen af børnene mener, at den person, der har taget i mod dem, også er den, som kender dem bedst. En pige svarer på spørgsmålet om, hvem af de voksne på Frederiksholm der kender hende bedst: Nattevagten, jeg ved ikke, hvad hun hedder, hun er her aldrig. Det var hende, der kom med en gul seddel (indskrivningsseddel) og skulle sige alle tingene. Svarene har overrasket os og betyder, at vi må indtænke en særlig rolle til den person, der tager imod barnet. Børnene ved ikke, hvad pædagogen har gjort for at lære dem at kende, nogle af de ældre børn har en idé om, at pædagogen har talt med deres forældre og dem selv. Nogle af de ældre børn syner, at en bestemt pædagog er god til at se, når de har det svært, og er god at tale med i disse situationer, men de yngre børn har ikke på den måde en bestemt pædagog, de godt kan lide at snakke med. De har dog alle en pædagog, de foretrækker. At blive set som subjekt handler også om at have indflydelse. Overvejende føler børnene ikke, at de har indflydelse på ret meget. Nogle nævner børnemødet som et sted, hvor de har indflydelse, ligesom de har en oplevelse af, at der er nogle traditioner med at kunne bestemme noget i forbindelse med afsked og flytning. En dreng svarer på, hvad han er med til at bestemme: Hvad for en kage vi skal have til min afskedsmiddag. Kun et af børnene mener at have haft indflydelse på sin fremtid. Nogle af børnene synes, at de ikke er blevet spurgt, andre oplever at være blevet spurgt, men ikke hørt. En pige siger: Jamen, det er jo sådan, at der, hvor jeg gerne vil bo, kan jeg ikke bo, før jeg bliver 18 år. Det er bekymrende, at børnene oplever at have så lidt indflydelse, og at de finder, at man ikke lytter til deres ønsker for fremtiden. Generelt opleves handlinger i forhold til subjektsynet i mindre grad af børnene. Det viser, at der er brug for at systematisere, hvordan de voksne kan gå tættere på børnene og i højere grad lytte til, hvad de siger, så at det ikke bliver tilfældigt, om der er en voksen, der er god at tale med. Positiv udvikling Udviklingssynet tager udgangspunkt i, at når der arbejdes ud fra de tre beskrevne ideologiske principper, skabes der grundlag for at virkeliggøre et udviklingssyn. Ved systematisk at udvikle arbejdet gives der samtidig bidrag til en positiv udvikling for børn, forældre, kolleger og samarbejdspartnere. Udviklingssynets fokus er primært på, om børnene er blevet bedre til noget, de havde svært ved, og som er relateret 16 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004
Nr. 16. 2004 PSYKOLOG NYT 17
til anbringelsen, mens de har boet på Frederiksholm. Udviklingssynet har en anden karakter end de andre syn og er en svær størelse at svare på. Børnene har da også svært ved at svare på, om de har udviklet sig, mens de har været på institutionen. Nogle ældre børn føler dog, at de er blevet bedre til at håndtere de ting, de har vanskeligt ved at tale om. Udviklingssynet mangler generelt det, at børnene inddrages mere bevidst i deres egen udvikling, så de kan tage del i deres udvikling. Netop det er en forudsætning for, at udviklingen kan finde sted. Svært at forudsige Fælles for, hvad børnene udtrykker, er, at de på nogle områder oplever, at der arbejdes med fire faglige principper på Frederiksholm, men at de på andre områder ikke oplever det. Særligt peger interviewene på, at vi skal blive mere tydelige i den måde, vi lader værdigrundlaget være styrende for vores handlinger på. Det handler om at have barnets perspektiv i fokus og om at inddrage barnet bevidst i, hvordan værdierne er bestemmende for den pædagogiske handling, så at barnet ikke skal gætte sig til meningen med vores handlinger. Endelig er der i forhold til subjeksynet behov for at udvikle nogle bedre metoder til at sikre, at børnene oplever, at de bliver set og hørt. På institutionen gør vi meget ud af at tale med børnene og holde dem informeret, og det har derfor overrasket os, at børnene på nogle område ikke deler den oplevelse. Det viser os, at selv med den bedste vilje er det nogle gange svært at forudsige, hvordan tingene ser ud fra et børneperspektiv, og at det derfor er meget væsentligt at spørge og lytte til børnenes udsagn. Det understreger, hvor vigtigt det er at spørge børnene kontinuerligt og ikke kun i forbindelse med særlige projekter hvilket da heldigvis også er helt i tråd med subjektsynet. Det sociale kapitel Hele værdiprojektet har imidlertid haft en anden side, som kort skal berøres her. Vi har nemlig sideløbende med denne undersøgelse arbejdet med at sætte en refleksionsproces i gang, hvis formål er at sikre, at de fire faglige principper er styrende for den pædagogiske praksis på Frederiksholm. Indgangen til denne del af projektet har været at påbegynde en analyse af arbejdet med de fire faglige principper gennem systematiserede refleksioner over situationer på afdelingerne. Målet er, at den bevidste refleksion forankres som metode både i hverdagen og til afdelingernes møder. Således bliver det en del af pædagogernes arbejde at spørge hinanden til, hvordan de fire faglige principper er en del af det praktiske arbejde. Værdiprojektet som sådan er afsluttet, men forsætter i afdelingerne i kraft af refleksionsprocessernes forankring i hverdagen. Derudover fortsætter vi med at spørge børnene gennem en undersøgelse af deres sociale kapital. Det sociale kapital er et begreb, der kan bruges til at undersøge børnenes trivsel i forhold til en række faktorer, fx tillid, kontakt med børn og voksne samt psykisk og fysisk velbefindende. Undersøgelsen kan på denne måde være med til at uddybe børnenes oplevelse af at bo på Frederiksholm. Mette Dalgaard, cand.psych. Hanne Jakobsen, socialrådgiver. Begge er ansat på Frederiksholm Akut institution, Københavns Kommune 18 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004