Et kærligt hjem til alle børn

Relaterede dokumenter
SEX & SAMFUND STRATEGI

Red Barnet Strategiske prioriteter

CISUs STRATEGI

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

GODE RÅD OM ARV OG TESTAMENTE SKRIV ET TESTAMENTE, SOM HANDLER OM LIVET

Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter:

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Indhold. Dagtilbudspolitik

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Viva Danmark. Strategi

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Udkast #3.0 til CISUs strategi

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN FAGLIGE MÅL OG HANDLINGSPLAN

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

Red Barnets Strategi For den frivillige indsats

UDKAST TIL BETÆNKNING

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Social Frivilligpolitik

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Når systemet spænder ben en tidlig indsats. Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling.

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse?

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Red Barnets Børnesyn 8 centrale principper, samt eksempler på praksis

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Områdeledelse. Bringe pædagogisk ledelse tæt på børn og medarbejdere via de pædagogiske teamledere.

Gode råd om arv og testamente. Hvad vil du. efterlade verden?

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Frivillighed, fællesskab og samskabelse

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

SKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN

Selvhjælps- og netværksgrupper

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Er du frivillig i Thisted Kommune?

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Innovations- og medborgerskabsudvalget

Høringssvar vedrørende frivillig- og ildsjælekoordinator

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt

INDHOLD BARNETS VEN ET PROJEKT MED UDGANGSPUNKT I DET ENKELTE BARN S.04 ER DU FORÆLDER? S.07 HVEM ER BARNET? S.08 VIL DU VÆRE FRIVILLIG? S.

Sex & Samfunds strategi

LIGEBEHANDLING SUBSTRATEGI

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

International Aid Services Danmark

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

FORDI FREMTIDEN ER DE UDSATTE BØRNS SKAL CIVILSAMFUNDET IND I OPGAVELØSNINGEN

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

Børn i bevægelse 9. December 2015

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

SKOLEPOLITIK

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF

Lær det er din fremtid

Skole. Politik for Herning Kommune

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Spillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug)

SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

1 KURSER FOR FRIVILLIGE I RED BARNET. Kursuskatalog kurser for frivillige i Red Barnet

Arbejdsberetning 2015

Forebyggende tiltag Sundhed

Puls, sjæl og samarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

HANDICAPORGANISATIONERNE I DANMARK INTERNATIONALT UDVIKLINGSSAMARBEJDE FOR INKLUSION AF MENNESKER MED HANDICAP STRATEGI

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Sammen om det gode liv

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivilligstrategi 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2016

Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Frivilligrådets mærkesager

Hvad er børnearbejde?

QAASUITSUP KOMMUNIA. Børne-og Ungepolitik Qaasuitsup Kommunia

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

VI HAR IKKE RÅD TIL AT LADE VÆRE!

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune

Transkript:

SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn

SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi... 3 3. Programarbejdet... 4 4. Det geografiske fokus... 5 5. Det tematiske fokus... 6 6. Metodisk tilgang... 7 1. Den danske programpolitik SOS Børnebyerne programpolitik er rammen for organisationens programarbejde. Denne version er en væsentlig forkortet, dansk version af den fulde, engelske version. Politikken tager udgangspunkt i den danske strategi for 2012-16, som føder ind til den internationale strategiske plan ONE for 2009-20. Den danske programpolitik beskriver formålet med strategien, organisationens opbygning, SOS Danmarks geografiske og tematiske fokus samt metoder og tilgange. SOS Børnebyerne arbejder med udgangspunkt i: FNs Menneskerettighedserklæring, FNs Konvention om Barnets Rettigheder, FNs 2015 Mål og FNs retningslinjer for børn i pleje. DANIDAs politikker og strategier for udviklingsbistand og støtte til civilsamfundet. SOS Børnebyernes internationale politikker og retningslinjer.

SOS Børnebyernes programpolitik 3 2. Del af en international strategi Med den internationale SOS-strategi ONE har SOS Børnebyerne fået nye måder at arbejde på. ONE dækker over et mål om at nå en million børn i 2020. Hver gang vi tager os af et barn i selve børnebyen, skal ni andre børn udenfor børnebyen inkluderes i den forebyggende indsats i lokalsamfundet. Indsatsen skal forhindre, at flere børn bliver forladt eller forældreløse. For at kunne udvide den forebyggende indsats, har vi øget fokus på fundraising rettet mod institutionelle samt private donorer, og vi har styrket organisationens arbejde med fortalervirksomhed i Syd. ONE -strategien har tre ben, som beskrevet herunder: ONE CHILD: Barnet er i centrum i alt det arbejde, SOS Børnebyerne udfører. I programudviklingen lytter vi til barnets behov, drømme og udfordringer og samarbejder med omsorgspersoner og de lokale myndigheder. Med udgangspunkt i FNs Konvention om Barnets Rettigheder, også kaldet Børnekonventionen, arbejder vi ud fra en rettighedsbaseret tilgang med de grundlæggende årsager til, at børn risikerer at miste forældreomsorgen. Vi planlægger indsatsen sammen med eksperter i blandt andet børns udvikling og pædagogik og gennemfører programmerne med inddragelse af det lokale civilsamfund. virksomheder. Vi samarbejder med virksomheder, der støtter vores mission og vision, og som kan bidrage med viden og netværk. Samarbejdet er baseret på respekt for de professionelle forskelle, omkostningsbevidsthed og fokus på høj kvalitet og troværdighed. Vi formidler bredt viden om børns liv i de lande, hvor SOS Børnebyerne arbejder, og styrker derigennem opbakningen og forankringen herhjemme - ikke mindst blandt frivillige i lokalgrupperne rundt om i Danmark. ONE MOVEMENT: SOS Børnebyerne er del af en af en verdensomspændende organisation, der arbejder for at give udsatte og forældreløse børn et bedre liv. Vi erkender, at et samarbejde mellem en dansk organisation og en organisation et andet sted i verden kan være udfordrende, når organisationen ude primært står for at gennemføre programmerne, og SOS DK primært er ansvarlig for at skaffe midlerne til at udvikle og opbygge kapaciteten. Vores mål er at opnå ligeværdighed, åbenhed og lokal forankring gennem opbygning af langvarige relationer i partnerskabet. Vi mener, at et tæt samarbejde mellem frivillige, medarbejdere, de der nyder godt af programmerne, andre interessenter og organisationer samt myndighederne fører til ny viden og en stærkere organisation. Gennem programarbejdet udført af partnerne i Syd søger vi også at påvirke lokale og nationale myndigheder til at prioritere indsatsen over for udsatte børn. ONE FRIEND: Individuelle faddere er stadig SOS Børnebyernes kernestøtter i arbejdet for at hjælpe udsatte og forældreløse børn, men vi har øget fokus på institutionelle donorer og private

SOS Børnebyernes programpolitik 4 3. Programarbejdet Omdrejningspunktet for SOS arbejde er børnebyen, hvor forældreløse og udsatte børn vokser op i trygge, sunde, familielignende omgivelser. Disse børn sikres en uddannelse, der styrker deres evne til at deltage i udviklingen af samfundet. Støtte til udsatte familier i lokalsamfundet forebygger, at fattigdom, uvidenhed eller sygdom fører til, at forældre må opgive deres børn. Derfor undervises familierne i ernæring, hygiejne og sundhed. Samtidig får disse familier tilbud om relevant kompetenceudvikling, deltagelse i spare- og lånegrupper og derigennem mulighed for at starte indtægtsgivende virksomhed. SOS Børnebyerne hjælper med at opbygge kapacitet i de nationale SOS-organisationer i Syd. Gennem systematisk videndeling med andre organisationer og lokale myndigheder er SOS med til at påvirke myndigheder og beslutningstagere til at leve op til deres ansvar om at beskytte børns rettigheder på kort og lang sigt. SOS Børne- byernes program Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Vores målgruppe er børn, som er i fare for at miste deres forældre eller som allerede har mistet dem. Børn udvikles bedst i et omsorgsfuldt familiemiljø Vi arbejder både med børn i SOS-familier og med børn, der bor i deres egne familier. Vores indsats omfatter: Konkret hjælp til f.eks. sundhed Risikofaktorer: - psykosociale - sundhedsmæssige - økonomiske - sociokulturelle - politiske eller - miljømæssige forhold. Vi har fokus på: - At barnet skal høres - At samarbejde på tværs - At udnytte eksisterende kapaciteter og initiativer Kapacitetsopbygning Børns rettigheder

SOS Børnebyernes programpolitik 5 4. Det geografiske fokus For at sikre et indgående kendskab til de steder SOS DK arbejder, fokuserer vi fremover på et tættere partnerskabssamarbejde med færre lande. I de udvalgte prioritetslande vil SOS DK have fuld finansieringsforpligtelse på én eller flere lokaliteter og arbejde proaktivt på at styrke partnerskabet. Hvor det giver mening i forhold til det overordnede formål og de strategiske målsætninger, engagerer vi os i mere kortsigtede og fleksible partnerskaber i såkaldte kort-tids prioritetslande. Det gælder for eksempel i nødhjælpssituationer, hvor hjælpen er midlertidig og bliver givet for at redde liv og skabe en bedre hverdag for de børn, der er i akut nød, eller hvor danske bidragydere ønsker at give øremærkede midler til sådanne lande. Endelig har vi en kategori af lande, hvor vores engagement er begrænset til en historisk relation med en årlig finansieringsforpligtelse, og som vi på sigt søger at trække os ud af. Danske faddere har stadig frit valg Danske faddere kan, afhængig af finansieringsbehov, frit vælge, hvilken børneby og hvilket land, de ønsker at støtte. Når danske faddere ønsker at støtte en børneby udenfor SOS Danmarks prioritetslande, vil SOS Danmark sikre, at pengene bliver overført og forbrugt som lovet og i tråd med dansk lovgivning og paraplyorganisationen SOS Kinderdorf Internationals retningslinjer. 5. Det tematiske fokus Vores primære målgruppe er børn, som har mistet eller er i fare for at miste deres forældre. Børn, der har mistet forældreomsorg, tilbydes overlevelse, udviklingsmuligheder og omsorg i en SOS-børneby. Her ydes beskyttelse mod diskriminering, overgreb og vold og børnene inddrages konsekvent i beslutninger, der træffes vedrørende deres eget liv. Allerbedst er det selvfølgelig, når børn kan blive boende i deres egen familie. Derfor gennemfører SOS i mange lande socialt opsøgende arbejde, der skal støtte udsatte familier i fortsat at tage sig af deres egne børn. Udgangspunktet for en god barndom handler i høj grad om morens sundhedstilstand under graviditet og fødsel. Vi fokuserer derfor i det

De ansvarlige for, at barnets rettigheder overholdes: Myndigheder, leverandører af service ydelser, etc. Interessenter: Civilsamfundet, NGO er, civilsamfundsorganisationer, trosbaserede organisationer, etc. SOS Børnebyernes programpolitik 6 opsøgende arbejde både på børns og mødres sundhed samt reproduktiv sundhed. Det er i programarbejdet særligt fokus på hiv og aids med aktiviteter som oplsyningsarbejde, screening eller støtte til at få adgang til sundhedsydelser. Der ligger desuden en stor opgave i at hjælpe børn, der har mistet en eller begge forældre pga. sygdommen. Det sker enten ved at understøtte sociale strukturer lokalt eller ved at optage børnene i en SOS-børneby. Uddannelse er et andet væsentligt område, når det gælder om at få løfte børn og voksne ud af fattigdom. Relevant uddannelse hjælper børn til at blive ressourcestærke voksne, der kan bidrage positivt til samfundets udvikling. Unge, der er vokset op i en SOS Børneby støttes i at gennemføre en uddannelse og tilbydes for eksempel træning i iværksætteri, således at de kan forsørge sig selv. Gennem et struktureret udslusningsforløb forberedes de på voksenlivet og på at tage ansvar for deres eget liv. SOS arbejder for at opfylde FNs Børnekonventions grundlæggende principper: Barnet har ret til overlevelse (mad og sundhed) Barnet har ret til udvikling (skolegang og fritid) Barnet har ret til beskyttelse (mod vold og diskriminering) Barnet har ret til medbestemmelse (indflydelse og deltagelse) Barnet Omsorgspersoner: Barnets egen familie, den udvidede familie eller en plejefamilie

SOS Børnebyernes programpolitik 7 6. Metodisk tilgang SOS Børnebyerne i Danmark arbejder med udgangspunkt i: Partnerskab: Partnerskab dækker primært over samarbejdet med de nationale SOS-organisationer, der gennemfører programmerne ude i verden. Men vi betragter også vores faddere og donorer, andre organisationer og de frivillige som partnere. Vi møder alle vores partnere med respekt, åbenhed og interesse for at lære. Børnerettigheder: Vi har en børnerettighedsbaseret tilgang, der betyder at vi løbende minder myndigheder og regeringer om deres ansvar for at opfylde, beskytte og respektere barnets rettigheder. Det er altafgørende, at deltagerne i vores programme og andre interessenter kender deres rettigheder, at de bliver hørt og deltager i at løse deres egne problemer. På den måde er vi også med til at styrke organiseringen i civilsamfundet og sikre inkluderende demokratiske processer i vores arbejde. Familien: Vi tror på, at familien er kernen i ethvert samfund, og at det er familien, der udgør grundlaget for et barns personlige, sociale, spirituelle og følelsesmæssige udvikling. Vi anerkender samtidig, at familier kan antage meget forskellige former i forskellige kulturer. SOS mål er aldrig at erstatte et barns biologiske familie, hvis den går i opløsning, men at tilbyde en alternativ familie med respekt for barnets kulturelle og biologiske arv. Ligestilling: SOS giver lige muligheder for piger og drenge, og vi bekæmper enhver form for diskrimination. Bæredygtighed: Vi tilstræber at opnå bæredygtighed på alle niveauer. Social bæredygtighed handler først og fremmest om at sikre målgruppen positive og varige forbedringer i deres liv uden at skabe afhængighed. SOS Børnebyerne tænker miljømæssig bæredygtighed ved så vidt muligt altid at bruge lokale materialer og sikre, at alle ressourcer bruges så hensigtsmæssigt som overhovedet muligt. Fattigdom og klimaændringer er en alvorlig udfordring i mange af de lande, vi arbejder i. Derfor arbejder SOS Børnebyerne globalt for at øge brugen af f.eks. bæredygtig energi, genbrug og opsamling af regnvand. Vi støtter vores partnerorganisationers finansielle bæredygtighed ved at hjælpe med at opbygge kapacitet og lokalt ejerskab, og vi inspirerer til at finde nye måder at rejse penge på, så de på et tidspunkt kan arbejde uafhængigt af danske bidrag fra SOS Børnebyerne. Vi arbejder på gennem fortalervirksomhed lokalt, nationalt og internationalt at finde varige løsninger for forældreløse og udsatte børn. Da vores målgruppe af udsatte familier oftest er blandt de fattigste, bidrager vi derfor til at ændre de strukturer, der er med til at fastholde folk i en udsat position og i fattigdom. I vores opsøgende sociale arbejde støtter vi den enkelte familie og opbygger kapacitet i lokalsamfundet til at passe på de børn, der har mistet eller er i fare for at miste deres forældre.

Et kærligt hjem til alle børn www.sosbornebyerne.dk Design: westring-welling.dk