Virksomhedsplan 2013. Fritidsklub for unge med handicap

Relaterede dokumenter
Virksomheden Levuk 2013

VIRKSOMHEDSPLAN Fritidsklub for unge med handicap

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Forretningsplan Levuk Milnersvej 39A 3400 Hillerød Tlf:

Forretningsplan Levuk Milnersvej 39A 3400 Hillerød Tlf:

Linjeindsatser Horsebohus. På den grønne gren

Virksomhedsplan Fritidsklub for unge med handicap

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Virksomhedsplan 2016

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Pædagogiske læreplaner isfo

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Forord. Indholdsfortegnelse

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Indhold. Dagtilbudspolitik

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner.

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Læreplaner og læring i fritiden

Børnehuset Unoden AFTALE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

Børnehavens lærerplaner 2016

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Lær det er din fremtid

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Børne- og Ungepolitik

I Assens Kommune lykkes alle børn

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne

Alsidige personlige kompetencer

Læreplaner. Vores mål :

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Overordnet pædagogisk grundlag

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014

VIRKSOMHEDSPLAN FOR FREDERIKSBERG DAGPLEJE

SKOLEPOLITIK

Værdier, handleplaner og evaluering

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

SFO 2 Brandholms Alle` Rødovre Tlf

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Beskrivelse af SFO-klub tilbuddet. i Halsnæs kommune.

Virksomhedsplan for 2014

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Eftermiddagsklubben i Lem

STU er i drift fra august 2012 Udvidelse af netværk og samarbejdspartnere på klub og uddannelsesdel

September Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Pædagogiske læreplaner

Bofællesskabsydelsen kan ikke erstatte det individuelle målrettede arbejde.

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / Mål: Tegn: Handling:

Det sociale hverdagsliv i senior-ældreboliger Rose Olsen, forstander, Vestereng

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen

Handleplaner for 2. årgang.

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Priser Prisen fastsættes af skolens bestyrelse. Der gives søskenderabat svarende til de kommunale takster. Der kan desuden søges friplads.

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 79 Værestedet LIV Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014

Børnehaven Stribonitten - 1 -

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Rødkilde Fritidshjem & Klub (Rødkilde skoles KKFO)

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Velkommen til. Sct. Michaels Børnehave

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Værdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg

7100 Vejle 7100 Vejle

Transkript:

Fritidsklub for unge med handicap

1. Levuk lige nu Levuk er en fritids- og ungdomsklub for unge over 13 år, der har et handicap. Der er 86 medlemmer og 19 medarbejdere i lokalerne i Hillerød. Fritidsklubben er åben hver dag fra kl. 12 til kl. 17. Mandag og onsdag fortsætter aktiviteterne i ungdomsklubben til kl. 21, på fredage til kl. 22. Det er Hillerød Kommune, der er tilsynsførende kommune for Levuk, som er privat selvejende institution. Ud over fritidsklubben tilbyder Levuk 3-årig STUuddannelse som idrætsguide. Fra 2011 til 2012 I 2012 var et af målene at styrke og udvikle Levuks eksterne netværk. Uden for landets grænser har vi skabt et forrygende samarbejde med norske Dissimilis - et internationalt kultur- og kompetencecenter i Oslo. Et hold unge har været af sted for at blive inspireret af ligesindede, og det er et samarbejde, vi fortsætter de kommende år. Vi har selv været vært for Levuks første Idrætsdag for handicappede, og for flere institutioner og arbejdspladser, som har benyttet vores skovridderbolig i Store Dyrhave til forskellige arrangementer. Der er indgået nyt samarbejde med Allerød, Ballerup og Høje Taastrup Kommuner, og oprettelsen af Levuk STU Idrætsguide har åbnet for netværk med bl.a. UU-vejlederne. De mange samarbejdsrelationer giver motivation og inspiration til hele huset, og bidrager til at øge den professionelle kvalitet i vores arbejde. Vi udvikler hele tiden på vores pædagogiske praksis og i 2012 har især den narrative metode og et stadigt fokus på de unges medindflydelse været omdrejningspunkt. Det er tydeligt, at medlemmerne profiterer af at have ansvar og udfordre sig selv i klubbens aktiviteter, hvilket kommer til udtryk i vores seneste brugertilfredshedsundersøgelse, hvor der er en stigning på 41% i de unges oplevede indflydelse på de daglige aktiviteter. Levuk 2

Indsatsområderne i 2013 I 2013 sætter vi både pædagogiske og organisatoriske udviklingsaktiviteter i gang: Et væsentligt indsatsområde bliver et tværgående pædagogisk projekt for medlemmer på tværs af linjerne. Desuden samler vi op på flere års pædagogisk dokumentation, og giver det nyt liv bl.a. på de sociale medier. Vi introducerer også BrugerUdviklingsSamtaler, med udgangspunkt i narrativ praksis og som del af medlemmernes handleplaner. Endelig bliver fælles faglig uddannelse og intern kommunikation et indsatsområde, som skal styrke den organisatoriske udvikling. 2009 2010 2011 2012 2013 Kommunikation om Levuk Medlemsindflydelse Brugerundersøgelse Medlemsprofiler Det fortsatte værdiarbejde Intern kommunikation Normeringsudvalg Revitalisering af vision Beskrivelse af ungdomskultur Aktiviteter for de ældste medlemmer Pædagogisk kommunikation Levuks ungdomskultur Internationalt samarbejde Narrativ kommunikation Levuk Netværk Åbent Horsebohus Idrætsdag for handicappede Handleplaner, BrugerUdviklingsSamtaler og Bosted Fælles pædagogisk projekt Pædagogisk dokumentation Uddannelse og intern kommunikation Det er det strategiske mål, visionen og de seneste års implementerede indsatser, der danner udgangspunkt for indsatsområderne i 2013. Dermed sikrer vi helhed og sammenhæng i udviklingsarbejdet på kort og langt sigt. Sådan bruges virksomhedsplanen Virksomhedsplan 2013 er ledelsens strategiske redskab til at planlægge og tydeliggøre rammerne for udviklingen af det pædagogiske og organisatoriske grundlag på Levuk. Planen udarbejdes i en proces mellem ledelse og alle medarbejdere, hvor også arbejdet med indsatsområder indgår. Nogle indsatsområder afsluttes og implementeres i drift efter et år, andre fortsætter som udviklingsindsats det kommende år. Efter ønske fra medarbejderne evaluerer vi indsatserne flere gange i løbet af året. Dermed sikrer vi, at aktiviteterne gennemføres som planlagt og dokumenteres overfor vores samarbejdspartnere. Samtidig er det vores ønske, at kommende medlemmer og medarbejdere, bestyrelse, pårørende, politikere og andre samarbejdspartnere kan få relevant viden om Levuk gennem virksomhedsplanen. Levuk 3

2. Grundlaget for Levuk Vision og mål Vi har en klar målsætning om at give det enkelte medlem mulighed for at mødes med andre ligestillede unge og have en fritid med aktivt indhold. Oplevelser og samvær med andre unge, som bidrag til den unges dannelsesproces og identitetsudvikling, er en yderligere del af formålet. Derfor visionen for Levuk: Vi vil skabe et levende og aktivt fællesskab for unge, der har et handicap. En klub hvor alles ressourcer er synlige og hvor potentialer udnyttes med trygge, strukturerede rammer og plads for de unge til at udvikle deres identitet blandt ligesindede hvor de unge kan få venner, netværk og samvær, der bidrager til deres dannelsesproces som er aktiv i lokalsamfundet og udadvendt i forhold til danske og internationale samarbejdspartnere hvor de unge stifter bekendtskab med det sunde liv på alle måder Visionen afspejler vores syn på medlemmerne, som unge med samme basale behov som alle unge for relationer, selvstændighed og kendskab til en mangfoldig verden. Visionen er retningsgivende i det daglige arbejde, og udgangspunktet for vores overordnede målsætning om: at dokumentere og formidle Levuks pædagogiske arbejde Det kræver, at vi fastholder og udvikler vores evalueringskultur og vedholdende dokumenterer de pædagogiske indsatser for nye og eksisterende samarbejdspartnere at sikre fortsat pædagogisk udvikling Det kræver, at vi skaber rammerne for medarbejdernes faglige fokus gennem uddannelse og videndeling at skabe gode og stabile rammer for en institution i drift Det kræver, at vi løbende tilpasser opgaver og arbejdsgange, og udvikler den interne kommunikation i forhold til institutionens vækst Levuk 4

Værdier På Levuk arbejder vi værdibaseret i relation til medlemmer, medarbejdere og samarbejdspartnere. Vi har kontinuerligt aktiviteter, der skal sikre at værdierne afspejler hverdagen og udviklingen, og bliver levende i organisationen. Fritid i fællesskab Levuk skal være en klub, hvor man har lyst til at bruge sin (fri-)tid. Et sted, der er rart at være for alle, uanset hvilket handicap eller hvilke ressourcer man har. Og et sted med aktiviteter medlemmerne selv har valgt, fordi det er interessant, sjovt, spændende og for unge. Alle har indflydelse på aktiviteterne, på omgangstonen og på udviklingen, og derfor også en forpligtelse til at deltage i fællesskabet. Fællesskabet styrker selvværdet, fordi det forpligter til at være en del af noget: Hvis man vil være med i gruppen, er det nødvendigt at byde ind med det man har, så alle i fællesskabet kan få glæde af det. Det betyder til gengæld også, at man har indflydelse og kan være med til at sætte dagsorden. Definition Alle betyder både medlemmer og medarbejdere på Levuk. Tryghed Når vi er trygge, kan vi meget mere. Levuk er et sted, hvor vi kan meget mere: Vise vores glæde, have en dårlig dag, tage tiden til at eksperimentere, sige det højt som ligger os på sinde, prøve noget vi ikke har prøvet før. Det gør vi ved at være åbne og imødekommende overfor hinanden, lytte, vise omsorg og være nærværende, opbygge traditioner og tilbyde faste rammer. For os er tryghed også, at vi er omhyggelige med hygiejne, udlevering af medicin og har fokus på medlemmernes helt specielle behov. Ligeværd På Levuk ser vi forskelligheder som en styrke og byder enhver velkommen, som den han eller hun er. Vi vil noget med hinanden og ser hinanden som ligeværdige parter. Det gør vi, når vi accepterer og anerkender alle kompetencer i huset, når vi tør stille krav og tage imod forventninger, og når vi sætter grænser og samtidig gør plads til det tossede. Og vi gør det, når vi viser interesse, forståelse og gensidig respekt for hinanden. Medlemsundersøgelsen viser: 94 % af de unge er glade for at gå i Levuk 90 % af de unge fortæller at de har det godt med medarbejderne 92 % af de unge oplever at have venner i Levuk 96 % af de unge synes godt om aktiviteterne i ferierne Levuk 5

3. Levuks pædagogik Medlemmerne på Levuk Vores medlemmer er unge, der er fyldt 13 år, med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Det kan også være unge indenfor autismespektret. Bredden er stor, når det gælder de unges funktionsevne en del bruger kørestol, en har kørekort, andre egen knallert og har arbejde f.eks. på beskyttet værksted, andre er psykisk skrøbelige, atter andre har socialkognitive vanskeligheder, og flere er i gang med en ungdomsuddannelse, nogle på Levuk STU. Pædagogikken Vi vil være andet og mere end blot et sted, hvor de unge kan tilbringe deres fritid. Det betyder, at vi har løbende dialog om de overordnede pædagogiske mål og metoder med udgangspunkt i en grundlæggende holdning om, at det er relationen mellem mennesker, der er i fokus: Udgangspunktet for al udvikling af identitet sker i relationen til andre, og det er gennem relationen, at man udvikler sig som menneske og afklarer, hvem man selv er. På Levuk ser vi det som vores opgave at skabe de bedst mulige rammer for, at relationen mellem de unge kan trives og udvikles. Det er vigtigt, at alle aktiviteter udspringer af emner, som svarer til de unges behov og interesser. De unge har medindflydelse og dermed mulighed for at præge og bestemme. Samtidig har de også en forpligtelse til indimellem at måtte bøje af for andres behov. Den form for indføring i demokratiske processer forbereder de unge på voksenlivet med dets valg og fravalg. Det, at skabe en identitet og finde et tydeligt billede af hvem man er, er vigtigt som menneske. På Levuk er der tilstrækkeligt mange ligestillede og jævnaldrende til, at de forskellige relationer kan foldes ud i et netværk. Det giver maksimal mulighed for at finde spejlingsmodeller og venner og styrke sin identitet. Derfor skal der også være tid til samvær og nærvær i klubben. Frigørelse og lyst til forandring er en naturlig del af en teenagers liv. Viljen til selvstændighed og viljen til at ville klare sig selv, er en del af frigørelsesprocessen det at gå fra at være ung til voksen. I Levuk er der albuerum til at frigøre sig fra forældre/voksne og erobre sit eget voksenliv. De unge bliver behandlet som selvstændige mennesker med ret til at vælge sine egne venner, vælge hvilken linje man vil være på og vælge til og fra. Levuk 6

Vi er ambitiøse i arbejdet med de unge, og bruger den pædagogiske metode, som passer bedst i den enkelte situation. Vi bruger hinandens individuelle viden og erfaring, og gennemgår fælles efteruddannelsesforløb i bestræbelserne på hele tiden at kunne yde den højeste kvalitet. Til daglig er vi enige om en række tydelige retningslinjer for hvad vi ønsker for de unge: De unge har potentiale og ressourcer, som skal findes og udvikles. Det betyder, at der arbejdes i en balance mellem omsorg og udvikling, hvor de unge skal inddrages og deltage frem for serviceres, samtidig med at den situationsbestemte omsorg skal være tydelig. Det betyder også, at vi hele tiden arbejder i en balance mellem at motivere de unge, til at turde mere end de troede muligt. Små sejre har stor betydning for vores unge, og sejrene kan vi give dem ved at se deres potentiale og lade dem få oplevelsen af at mestre og mærke eget potentiale. De unge skal være medbestemmende og have indflydelse. Det betyder, at vi gennem brugerråd og udvalgsarbejder giver de unge en platform til selv at bestemme, og medvirke i beslutninger om f.eks. aktiviteter, indretning og fester. Det handler om at give de unge øvelse i at deltage i og tage ansvar for demokratiske processer De unge skal have mulighed for at møde verden mangfoldig og åben. Det betyder, at vi prioriterer ressourcerne, så de unge kan møde varierede kulturtilbud. Det gør de i lokalsamfundet, hvor vi dagligt benytter de sports-, musik- og andre kulturelle tilbud, der findes i Hillerød. Vi prioriterer også rejser og ture til udlandet og indbyder meget gerne gæster fra andre lande. I perioder har vi gæstelærere fra andre kulturer/med en anden faglighed, end den vi har fast i huset. De unges udvikling skal foregå i trygge rammer. Det betyder, at de fysiske såvel som personalemæssige rammer er baseret på at give struktur og tryghed at udvikle sig i. Det handler både om at opleve og blive mødt med glæde og positivitet, og om at de praktiske foranstaltninger skal fungere - hver gang. Levuk 7

De unge skal introduceres til sund livsstil. Det betyder, at vi giver de unge sunde valgmuligheder, når det gælder kost og motion. Vi prioriterer ressourcer til en fast køkkendame, som primært laver varieret økologisk mad på cafeaftener. Og vi lægger vægt på at tilbyde mange sportsaktiviteter, som de unge kan deltage i. De unge skal mødes med oprigtig og direkte dialog. Vi ser den direkte dialog som grundlag for at møde andre med interesse og tillid. Det betyder, at vi forsøger at sige tingene som de er, og at tale med både unge og forældre om emner, som har betydning for den fælles dagligdag også når det er emner, der er svære at tale om. De unges pubertet og udvikling af egen identitet skal respekteres. En stor del af Levuks medlemmer er i puberteten, og oplever de samme forandringer som alle unge. Dermed har de også de samme spørgsmål og de samme udfordringer. Det betyder, at vi vægter at bruge tid på at tale med de unge om emner som seksualitet, ansvarlighed, kærester, kroppens forandringer, hygiejne og andet som er en del af deres udvikling fra ung til voksen. Vi bruger bl.a. forumteater og spil, som udgangspunkt for fælles dialog om seksualitet. Narrativ praksis giver mulighed for at opnå fornyet indsigt i hvem man er og hvad man kan, og dermed skabe andre og rigere historier om sig selv og andre. Der er nemlig aldrig kun en fortælling om et menneske. Sådan anvender vi Narrativ praksis på Levuk Fortællingen om de unges handicap skal ikke skygge for de andre fortællinger, der er om de unge, som unikke og aktive mennesker. I det narrative perspektiv fokuseres på intentioner, værdier, håb og principper. Udgangspunktet er, at alle gør deres bedste ud fra deres forudsætninger og at der bag hvert problem skjuler sig en frustreret drøm, noget der er vigtigt for os. Narrativ pædagogik giver de unge mulighed for at komme bedre i kontakt sig selv, finde ind til egne værdier og derved også få øje på flere handlemuligheder. På Levuk prøver vi gennem aktiviteter og samtaler at få mangfoldigheden af fortællinger frem, som kilde til mere righoldige identitetsforståelser. Levuk 8

De unges daglige gang på Levuk Levuk er organiseret i fire linjer med aktiviteter om eftermiddagen. Aktiviteterne fastlægges sammen med medlemmerne og ændres løbende i takt med medlemmernes interesser og nye muligheder for projekter lokalt og internationalt. Der er fælles hygge eller egne aktiviteter på caféaftener. Medlemmerne vælger linje for et år ad gangen, fordi det giver struktur og tryghed i hverdagen. Vi lægger vægt på: at medlemmerne opøver evnen til at vælge til og fra. at medlemmerne vælger efter interesse og ikke blot eksisterende venskaber. Dermed får de nye relationer til andre medlemmer. at medlemmerne lærer at forpligtige sig overfor linjen, at være en del af fællesskabet og deltage i de planlagte aktiviteter. Horsebohus Horsebohus er vores renoverede skovløberbolig, som ligger 5 km fra Hillerød centrum i Store Dyrehave. Hver dag kommer medlemmerne direkte til huset i skoven. Horsebohus giver mulighed for masser af naturoplevelser og udfordringer både ude og inde. Vi bruger skoven i vid udstrækning og på mange forskellige måder: Motionshold: Udfordrende ture i skoven over stok og sten, åer og bække hvor alle kan deltage. Bålmad: De unge deltager aktivt i planlægning af indkøb, tilberedning af maden over bål samt alm. køkkenhygiejne. Værksted inde og ude: Vi fordyber os i de kreative processer, maler og tegner. Derudover udfører vi viceværtopgaver både ude og inde, og vi lærer at køre havetraktor. Brændehold: Her sanker, saver, flækker og stabler vi brænde. Vi lærer også om træsorter samt at tænde et bål. Cykelhold: Vi cykler på vores mountainbikes og udforsker området lidt længere væk fra huset. Vi vedligeholder vores cykler og lærer om historikken. Turhold: Fælles gåtur i skoven hvor vi udforsker naturen og hygger om hinanden. Vi sætter mål sammen med de unge, men det er arbejdsprocessen og de unges trivsel, der er i centrum. Vi møder de unge, hvor de er og lægger vægt på, at de er med i hele processen, så alle er klar over, hvad vi skal foretage os. Alle er med til at evaluere, og får dermed nye erfaringer. Det gælder også i forhold til sociale relationer og kompetencer. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Motionshold Værksted inde og ude Brændehold Turhold Blandet hold fra hele Levuk Bålkøkken Cykelhold Levuk 9

Teater/Musik Når vi laver teater, arbejder vi især med forskellige teaterlege - mange af øvelserne er genkendelige og tryghedsskabende, mens andre er nye. De unge får mulighed for at afprøve forskellige roller, og for at bevæge sig og bruge sanserne, uden begrænsninger af kreativitet og fantasi. Hvert år opfører vi 1-2 teaterstykker, hvor de unge selv er med til at skrive manuskript og udvikle deres egne roller. Igennem teateret skaber vi noget sammen, hvor alle deltager på lige fod - det styrker de unges identitet, relationsdannelse og oplevelse af ligeværdighed. Når vi har musik, får de unge en anden og nemmere måde at udtrykke sig på - vi arbejder ud fra at alle har en musisk intelligens. Udgangspunktet er at alle kan lære at spille musik, ud fra et enkelt system, der bruger f.eks. farver eller firkanter i stedet for noder og akkorder. De unge vælger selv musik og bliver derved udfordret med mange forskellige genrer. En dag om ugen medbringer de unge deres egen musik, som alle danser til i diskoteks lys og høj bas, de synes det er top swag! To dage om ugen har vi fokus på andre former for bevægelse. Vi benytter Horsebohus til udeaktiviteter som gåture og mountainbike i skoven, vi laver også mad over bål og fordyber os i skoven. Idræt for Alle giver de unge, som er fysisk besværede eller sidder i kørestol mulighed for at være fysisk aktive. Det foregår i vinterhalvåret, hvor det er for koldt i skoven, når man ikke kan bevæge hele kroppen. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Teater Dans Musik og sang IFA (Idræt for alle) Horsebohus Hygge på tværs af linjerne Sport På Sportslinjen vælger de unge en række sportstemaer for et år af gangen, og hvert tema strækker sig over en periode af 2 måneder. Pædagogikken bliver omsat til fysiske aktiviteter, hvor der bliver arbejdet med motoriske færdigheder. Vi arbejder med at styrke de unges fysiske selvtillid gennem sportsgrene, som de kender samt udfordrer dem i aktiviteter, de ikke møder i dagligdagen og styrker dermed deres motoriske udvikling. Gennem de aktiviteter de unge vælger, udvikler de deres sociale kompetencer som f.eks. hjælpsomhed, at vinde og tabe i trygge og genkendelige rammer. Dette er med til at styrke de unges relationer på tværs af aktiviteten. Medlemmerne oplever fællesskab og struktur, når de unge og medarbejderne mødes i gruppen. Dagen bliver gennemgået via boardmaker tavle, og aktiviteterne er genkendelige via et fast ugeprogram. Den personlige hygiejne er en del af aktiviteterne og er med til at styrke de unges identitetsdannelse. I en del af aktiviteterne er de unge selv med til at vise/bestemme en opvarmningsøvelse. Det er med til at give den enkelte ejerskab for aktiviteten og dermed styrke selvtillid og selvværd hos medlemmerne. Aktiviteterne er fysiske og giver god motion, der også understøtter vores fokus på sund livsstil, og samtidig styrker det de unges motorik og kropsbevidsthed. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Sport i samarbejde med Krea Tema Basket IFA (Idræt for alle) Svømning Hygge på tværs af linjerne Levuk 10

Krea I Krea arbejder vi med mange forskellige kreative udtryksformer og materialer til udvikling af fantasi og kreative kompetencer. De unge har mulighed for at arbejde i vores 2 værksteder: Træ- og lerværkstedet og det Kreative værksted. I perioder har vi tilknyttet professionelle kunstnere til konkrete projekter. Det er en del af en sund livsstil at bevæge sig, og da mange af de kreative aktiviteter er stillesiddende, bruger vi to dage om ugen til fysisk udfoldelse. De fysiske aktiviteter foregår i samarbejde med Sport. Vi tilbringer fast én dag om ugen ved Horsebohus, hvor alle sanser bliver stimuleret gennem aktiviteter, hvor vi følger årets gang i skoven. I vinterhalvåret har vi særlige aktiviteter for de fysisk besværede, som stimuleres gennem lege, konkurrencer, dans og øvelser i hallen ved siden af Levuk. Mange af de unge har behov for en struktureret hverdag, hvor de har overblik og føler sig trygge. Derfor bestræber vi os på at give gruppen strukturerede rammer, mens vi samtidig lægger vægt på at de unge har medindflydelse på aktiviteterne. Vi har stort fokus på den enkeltes behov og muligheder og støtter den unges udvikling af jeg -identiteten, så han/hun styrkes i at indgå i sociale relationer. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Sportsaktiviteter i samarbejde med Sport Kreativ dag/værkstedsdag Kreativ dag/værkstedsdag Fysiske aktiviteter i Horsebohus Hygge på tværs af linjerne Sansning IFA (Idræt for alle) Cafeen Cafeen og køkkenet er Levuks fælles samlingssted. Vi har en klar holdning til det, vi serverer: Vi bruger primært økologiske produkter, og vi sælger ikke slik i Levuks cafe, fordi det ikke hænger sammen med sund kost og motion. Vi prøver så vidt muligt at bruge produkter fra de beskyttede værksteder, hvor nogle af medlemmerne arbejder. De unge kan hver måned give forslag til den kommende måneds menuer. Hver aften til fællesspisning Levuk 11

Traditioner og arrangementer Levuk er en institution med mange traditioner. Udviklingen af traditioner med samme forløb hver gang har et pædagogisk udgangspunkt. Mange af vores unge har behov for struktur og det skaber tryghed at kunne glæde sig til en bestemt begivenhed, som de kender forløbet af på forhånd. Cafe-aften Mandag, onsdag og fredag holder vi caféaften. Vi spiser aftensmad sammen kl. 17.30, de unge hjælper med borddækning og oprydning. Herefter er der mulighed for at være sammen med vennerne og kæresten eller se TV, spille PlayStation eller høre musik. Faste aktiviteter er bl.a. cykeltur, værksted, svømning, fodbold eller musik med Le Band. Fredag aften hænger man ud med vennerne i Levuk eller f.eks. til en Medina-koncert, jazz på Buddha Bar eller til salsa på Klaver Fabrikken. Hver aften til fællesspisning er et medlem og en medarbejder tovholder og fortæller om aftenens aktiviteter, som de unge kan vælge mellem. Sommerkoloni Hver sommer tager medlemmer og medarbejdere på koloni i en uge et sted i Danmark. Fernisering I løbet af året afholder linjerne fernisering, hvor de unge viser, hvad de arbejder med. Vi inviterer forældre, samarbejdspartnere og venner af huset. HUL-udvalget Hjælp Unge Levuk (HUL) er brugerrådet for medlemmer på Levuk, med repræsentanter fra hver linje. HUL står bl.a. for indkøb af spil og andre ting til klubben og de behandler forslag fra medlemmerne. HUL deltager på bestyrelsesmøder og har møde hver måned. HUL har en række udvalg, som står for planlægning af aktiviteter: Pige weekend Hvert år holder vi pige-weekend. En stor succes med pyjamasparty, pigeforkælelse og tøsesnak om kærester, seksualitet - og drenge. Medlemsmøder Hver måned afholder vi medlemsmøder, hvor de unge kan tage små og store emner op. Drenge weekend Vi holder også drengeweekend, hvor der er skruet op for drenge-snak og mandehørm. Vi spiller, og taler om seksualitet og piger. Ski- og sneture Hvert år er der mulighed for tage med til Frankrig for at stå på alpinski, prøve grænser af og være sammen med venner. Hvis man vil prøve andet end ski, kan man tage med til Norge på sne-tur, hvor vi bl.a. kører i kane, på snescooter og er sammen med andre handicappede. Vi vil gerne så mange af sted som muligt, for at skabe den rette ånd. Fester og after-ski er sjovere, når man er mange. Derfor rejser vi også med sammen med Lavuk fra København. Vi lægger vægt på, at det ikke skal være dyrere for medlemmerne at rejse end for andre unge, derfor tilbydes rejserne til kostpris. MGP En ny tradition er afholdelse af MGP sammen med 5 andre klubber. Gode sange, flotte optrædener, fin stemning og selvfølgelig nervepirrende afstemning. Levuk løb med 1. pladsen i 2011!! Festudvalg, Ferieudvalg, Koloniudvalg, Aftenaktiviteter og Fredagsaktiviteter. Fredagsfester Festerne holdes en gang om måneden med et tema som medlemmerne beslutter f.eks. X-Factor-fest. Ved festen er der middag og underholdning. De unge må tage en ven med og gamle medlemmer eller unge fra andre institutioner bliver indbudt. Det øger bl.a. muligheden for venskaber og netværk på længere sigt. Levuk 12

Godt at vide om Visitation Tilbuddet er for unge fra 13 år med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne samt unge indenfor autismespektret. For at ansøge om at blive medlem, skal forældre eller sagsbehandler rette henvendelse til Levuk. Der aftales formøde, hvor forældre, sagsbehandler og den unge besøger stedet og får grundig introduktion til Levuk og hverdagen i klubben. Levuk er selvvisiterende, og afgør om ansøgende medlemmer passer til og kan profitere af tilbuddet. Når der er opnået betalingstilsagn fra den aktuelle kommune og visitationsblanketten er modtaget, indkaldes den unge og forældre til endnu et møde, hvor medlemmets kontaktperson deltager. Endelig startdato aftales. Takster Medlemmets egenbetaling udgør kr. 450 kr. pr. måned. Hertil kommer udgifter knyttet til de daglige aktiviteter, som f.eks. fællesspisning, biograf og bowling. Kommunens betaling udgør 474 kr. pr. dag pr. medlem for fuldtidstilbud, taksten for det differentierede tilbud er 285 kr. pr. dag pr. medlem. Prisen inkluderer personaledækning i forbindelse med rejser i ind- og udland, festivaler, koncerter og idrætsstævner og andre aktiviteter ud af huset. En analyse fra 2013 viser, at Levuks tilbud er blandt de billigste på Sjælland. Kørsel Levuk har samarbejde med MOVIA, som koordinerer kørsel for medlemmerne. Det er hjemkommunen, der betaler evt. kørsel til og fra Levuk. De fysiske rammer I Frederiksborgcentret har vi 750 store, lyse kvadratmetre, der er indrettet med grupperum, værksted og fællesarealer. I midten af huset ligger vores café, som kan ændres til teatersal og udstillingshal med AV-udstyr, scene m.m. Vi har masser af grønne områder i nærheden og direkte adgang til Frederiksborgcentrets Sportshaller. Vi har naturligvis fuld handicaptilgængelighed, og adgangen til huset sker via et roligt parkeringsområde. Midt i Store Dyrehave har vi Horsebohus, som er en fuldt istandsat skovløberbolig med hyggelige værksteder og fælles pejsestue. Horsebohus er fuldt handicaptilgængelig. Uden for har vi en stor have, tipi, shelter til overnatning, bålplads og naturligvis skoven. Medlemmerne på linjen kører direkte til Horsebohus hver eftermiddag. Åbningstider i Levuks differentierede tilbud Åbningstider i Levuks fuldtidstilbud Mandag og onsdag 16.30-21 (caféaften med mad) Fredag 16.30 22 (caféaften med mad) Mandag og onsdag 12-21 (caféaften med mulighed for mad) Tirsdag og torsdag 12-17 Fredag 12-22 (caféaften med mulighed for mad) For unge i fuldtidstilbuddet er der udvidet åbningstid i fastlagte ferieperioder. Levuk 13

4. Levuks organisation Tilhørsforhold og lovgrundlag Levuk er en privat, selvejende institution, oprindeligt oprettet i et samarbejde mellem Frederiksborg Amt, Landsforeningen LEV og Hillerød Kommune. Vores bestyrelse består af medlemmer fra LEV, kommuner og medarbejder- og forældrerepræsentanter. Levuk er sekretær for bestyrelsen. Bestyrelse Ledelse Køkken Administration STU Ungdomsklub Idrætsguide Sport Teater/Musik Horsebohus Krea Lovgrundlaget Levuks fritidstilbud er baseret på Servicelovens 36 for unge op til 18 år 36. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i 65 og 66 i dagtilbudsloven. Stk. 2. Social- og integrationsministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i de særlige klubtilbud. Lovgrundlaget Levuks fritidstilbud er baseret på Servicelovens 104 for unge over 18 år 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Levuk 14

Ledelse Ledelsen på Levuk varetages af en leder og en stedfortræder for lederen, som tilsammen udgør det daglige ledelsesteam. Ledelsesteamet arbejder målrettet med at udvikle og tydeliggøre ledelsesrollen, bl.a. gennem kompetenceudvikling, klart defineret ansvars- og opgavefordeling og videreuddannelse. Vores tilgang til ledelse er, at vi skal skabe rammerne for at medarbejderne kan udvikle sig selv og organisationen. Vi giver medarbejderne plads til at reflektere over egen praksis og den fælles opgave det er dem, som fortæller Levuks historie hver dag i arbejdet med de unge. Det sker i praksis, fordi de har frihed til at afprøve nyt, evaluere projekterne og gå andre veje. Medarbejdere Levuk har 19 faste medarbejdere: Udover ledelsen er vi 14 pædagoger og medhjælpere, en administrativ medarbejder samt to køkkenassistenter. Vi har løbende tre studerende tilknyttet et halvt år ad gangen, som indgår ligeværdigt i det daglige pædagogiske arbejde. Fælles for alle medarbejdere er høj faglig kompetence, som kommer til udtryk i et professionelt miljø med fokus på såvel struktur som udvikling. Den høje faglighed giver nogle kvaliteter, som gør Levuk til en velrenommeret arbejdsplads. Samtidig er der et stort engagement og omsorg for det enkelte medlem og for helheden, som skaber trygge fritidsrammer. Det er desuden en styrke for Levuk, at medarbejderne tager ansvar for Levuks udvikling i deres arbejde med indsatsområderne. Personalepolitikker Januar 2013 har vi på Levuk 15 politikker og procedurer samt 16 interne retningslinjer. Politikker og procedurer behandles i MED-udvalget samt af Levuks frivillige bestyrelse, mens interne retningslinjer udelukkende behandles i MED-udvalget. Politikker Alkoholpolitik Bostedspolitik Kommunikationspolitik Rygepolitik Politik om forebyggelse mod seksuelle overgreb Politik for brug af sociale medier Politik for udlevering af medicin Politik om handleplaner Procedurer Procedure ved anmeldelse af arbejdsskade Procedure ved dødsfald Procedure ved registrering af magtanvendelse Procedure ved registrering af voldsepisoder Procedure ved vold imellem medlemmer Procedure ved vold mod personalet Levuk 15

Eksterne samarbejdspartnere Det er en pædagogisk målsætning, at vores medlemmer møder verdenen og skaber relationer ud fra Levuk. Det kræver, at vi som institution har et bredt netværk, som giver medlemmerne adgang til professionelle udøvere af de bedste aktiviteter bl.a. billedkunst, akrobatik, STOMP, musik og teaterrejser i udlandet. Også når det gælder sagsbehandling, administrative opgaver og brug af kommunale tilbud har vi stor glæde af gode relationer. Dissimilis norsk kultur- og kompetencecenter for udviklingshæmmede. Vores Oslo-baserede samarbejdspartner har bl.a. internatonale optrædener, en lokal Tv-serie og Dissimilis Internationale Råd med 14 forskellige lande repræsenteret. Hillerød kommune Hvidovre Kommune Allerød Kommune Ballerup Kommune Furesø Kommune Rudersdal Kommune Frederikssund Kommune Gribskov Kommune Høje Taastrup Kommune Helsingør Kommune Hørsholm Kommune Egedal Kommune Lyngby/Taarbæk Kommune Halsnæs Kommune Mooms Teatern svensk teater i Malmø med forestillinger nationalt og internationalt. Uddanner bl.a. udviklingshæmmede til professionelle skuespillere British Council engelsk organisation, der arbejder for at udvikle kulturelle relationer og uddannelsesmuligheder internationalt. Mind the Gap - engelsk teater baseret i Bradford. Har produceret teater i mere end 25 år med udviklingshæmmede som primære medvirkende. PIX - svensk teaterprojekt for unge udviklingshæmmede Det danske kulturinstitut GLAD Teater Center for Kulturel Udvikling Kulturministeriet, Huskunsterpuljen AFUK - Akademiet For Utæmmet Kreativitet Animationshuset Danske Daginstitutioner Dansk jagt- og skovbrugsmuseum Lavuk Landsforeningen LEV Naturstyrelsen Pensionatet - Boligerne ved Herlufsdalsvej Pibergården Økobasen - Københavns Kommune Trekløverets Aktivitets- og Kulturhus Frederiksborg Centret Hillerød Hillerød Fysioterapi Dansk Handicap Idræts -Forbund UU-Midt Nordsjælland UU-Sjælsø UU-Øresund Hillerød Handicap Idræt Levuk 16

5. Evaluering af indsatsområder 2012 I 2012 havde Levuk to tværgående indsatsområder samt to eksternt rettede indsatser på linjerne. Desuden har vi som sædvanlig haft en række projekter på linjerne Fælles pædagogiske uddannelse i Narrativ Praksis Levuk Netværk Åbent Horsebohus Idrætsdag for handicappede Evaluering af Narrativ praksis Baggrund: Narrativ praksis er en metode til at skabe andre og positive historier gennem samtale, bevidning, eksternalisering og gruppeinterview. Hele medarbejdergruppen startede med uddannelse i narrativ praksis i 2011, og uddannelsen fortsætter i 2012. Mål: Målet er at sikre fælles pædagogisk fokus og faglighed og bringe nye metoder til anvendelse sammen med den øvrige pædagogiske værktøjskasse. Gennemførte aktiviteter: Medarbejdergruppen har løbende trænet narrativ praksis på medarbejderdage, og der har løbende været dialog om praksis og muligheder i forhold til den pædagogiske værktøjskasse. Nogle medarbejdere har specialiseret sig i gennemførelse af narrative samtaler og det er en del af Levuks tilbud, at man som medlem kan få individuel, narrativ samtale. Ved samtalen kan den unge have venner eller kontaktperson med som bevidner i samtalen. Evaluering af Levuk Netværk Baggrund: Det er en strategisk målsætning for Levuk, at indgå flere og forskelligartede samarbejder med eksterne parter. Specialområdet for unge er præget af forandring og nye måder at organisere sig på, og vi ønsker at være med til at sætte aftryk på udviklingen. Det gør vi kun ved at indgå i nye netværk, dele ud af vores viden og erfaring og tilbyde nye værdiskabende løsninger. Mål: Målet er at bevare og udvide netværket af samarbejdspartnere med henblik på kvalitetsløsninger til unge med handicap i Nordsjælland. Gennemførte aktiviteter: Der er indgået nye samarbejder med UU-vejlederne i Nordsjælland, og i forbindelse med etableringen af Levuk STU Idrætsguide er der desuden opstået en række nye samarbejdsflader med professionelle undervisere og trænere. Begge typer af samarbejdspartnere har stor betydning for fritidsklubben, idet vi mærker en tydelig opmærksomhed om Levuks tilbud og nye aktivitetsmuligheder i klubben. Det internationale samarbejde er udvidet med det norske Dissimilis et velrenommeret kultur- og kompetencecenter udviklingshæmmede, som bl.a. kører en lokal TV-serie og har et internationalt råd bestående af medlemmer fra ikke mindre end 14 lande. Det er især i teater/musik-regi, at vi har tæt samarbejde med Dissimilis. Levuk 17

Evaluering af Åbent Horsebohus Baggrund: Den nyeste forskning fra Harvard og Københavns Universiteter viser, at unge der færdes i naturen er mere raske, intelligente og kreative, og at daglig gang i naturen mindsker symptomerne hos mennesker med ADHD. Det skyldes, at vi i naturen bruger alle sanser, såvel hjernen som motorikken. Samtidig giver øvelser og motion udført i naturen en ekstra gevinst, i forhold de samme aktiviteter udført indendørs. Forskningen bekræfter vores erfaringer med de unge, som færdes dagligt i og omkring Horsebohus. Vi er vidner til deres flow og ønsker at styrke dette i dagligdagen. Mål: Derfor er vores mål, at Styrke de unges tilknytning og ejerforhold til naturen og derigennem styrke deres indbyrdes sociale kompetencer og velvære Øge tilgangen af medlemmer til Horsebohus gennem en rekrutteringskampagne Renovere bålpladsen Vi ønsker desuden, at flere anvender de gode muligheder på Horsebohus og vil derfor i 2012 invitere flere af vores samarbejdspartnere til Åbent Horsebohus. Gennemførte aktiviteter: Det er tydeligt, at de unge viser øget glæde ved naturen. Det ses bl.a. ved at de ikke bliver ved de voksne, at de gerne vil være ude og at de ikke er bange for ikke at kunne finde tilbage, når de går selv. Der er fokus på evaluering og der er senest afsat en hel dag til at 3 måneders evaluering med de unge i tipien. Antallet af medlemmer på Horsebohus-linjen er steget til 17 medlemmer, hvilket er mere end 50 % stigning. Dermed er grænsen for hvor mange, der kan være i Horsebohus ved at være nået. Bålpladsen er renoveret og med den opstod ideen om en pizzaovn, som nu er installeret. Der er sat nye bænke op. Der kommer hele tiden nye samarbejdspartnere til senest Dansk jagt- og skovbrugsmuseum. Levuk 18

Evaluering af Idrætsdag for handicappede Baggrund: Sport har de senere år stået for Levuks deltagelse i Special Olympics. Det har haft værdifuld pædagogisk betydning for de unge, som har deltaget og bl.a. givet nye netværk, bedre selvværd og et stærkt fællesskab på linjen. Det har samtidig givet medarbejderne erfaringer i såvel træningen af de unge som koordinering af idrætsaktiviteter. Den viden som både Levuks unge og medarbejderne har oparbejdet, ønsker vi at bringe i spil i år ved at afholde en idrætsdag for udviklingshæmmede. Mål: At skabe en tilbagevendende idrætsdag i Hillerød for unge udviklingshæmmede At træne Levuks unge, så de kan medvirke til at stå for en aktivitet At Levuks unge danner nye netværk med andre ligestillede unge Gennemførte aktiviteter: Idrætsdagen var en succes for alle deltagende, til trods for at hele arrangementet gennemført indendørs i hallerne og i Levuks café på grund af regn. Aktiviteterne var gode for de deltagende, især fordi der også var aktiviteter som var præget af leg, og de unge, der var idrætsguider på dagen havde det godt med deres rolle og følte sig godt klædt på og de ville gerne påtage sig rollen igen. Antallet af deltagere var lavere end forventet (ca.50 unge), det gælder også fremmødet fra medlemmerne på linjen. Der var deltagere udefra, men ligeledes i mindre grad end forventet og i forhold til markedsføringsindsatsen. Det blev klart undervejs, at der er mange arrangementer for udviklingshæmmede i perioden, hvilket betyder, at der ved planlægningen skal tages højde for andre arrangementer, både i forhold til periode og dato (Efterår er i overvejelse til næste år). Der er også overvejelser at ændre alderen på deltagere og om navnet på idrætsdagen samt muligheden for Outreach. Levuk 19

6. Indsatsområder 2013 I 2013 arbejder vi med fire indsatsområder, der er tværgående for hele huset. Hver linje har desuden en eller flere indsatsområder af pædagogisk og udviklingsmæssig karakter. Linjernes indsatser kan læses på www.levuk.dk. Handleplaner, BrugerUdviklingsSamtaler og Bostedsystem Vores målsætninger: Vi har gennem en årrække udarbejdet handleplaner for hver enkelt unge medlem, til trods for at det ikke er et lovkrav. Handleplanerne bearbejdes hvert år af den relevante kontaktpædagog og alle reviderede handleplaner sendes til godkendelse hos ledelsen 1. februar. Handleplanerne er et godt og værdifuldt redskab i arbejdet med de unge, men vi udnytter ikke det fulde potentiale med den nuværende form, struktur og anvendelse. Vi vil i højere grad bruge handleplanerne som udgangspunkt for videndeling og som professionelt pædagogisk redskab, bl.a. i BrugerUdviklingsSamtaler og anerkendende narrativ praksis. Det kræver en mere ensartet disciplin i udarbejdelsen af handleplaner og i brugen af Bosted. Samtidig kan en anden struktur med løbende godkendelse være en mulighed for at handleplanerne bliver udnyttet fuldt ud. Derfor er målsætningen for indsatsområdet: At udvikle de individuelle handleplaner med henblik på at de bliver et reelt pædagogisk redskab i hverdagen og udgangspunkt for BrugerUdviklingsSamtaler At udvikle en smidig struktur for udarbejdelse og godkendelse af handleplaner At skabe bedre disciplin for brugen af handleplaner og Bosted Planlagte aktiviteter: Narrative fortællinger, der motiverer til anvendelsen af Handleplaner Undersøge af Best Practice for BrugerUdviklingsSamtaler hos andre institutioner Udarbejdelse og implementering af Levuks BUS Teste løsninger for videndeling af handleplaninformation hvor meget viden skal der deles og med hvem Undersøge såvel praksis som videndeling nærmere hvad gør vi, er der noget der skal ændres? Udarbejde forslag til ny struktur for godkendelse af handleplaner Sætte fokus på disciplin i brugen af Bosted Tegn på succes: At handleplaner udarbejdes med et anerkendende sprog og fokus på brugerens udvikling At der er gennemført test af BUS i 2013 At der er en mere brugerorienteret struktur for handleplaner At alle medarbejdere er opdateret med viden via Bosted Levuk 20

Pædagogisk dokumentation Vores målsætninger: Levuk har en god tradition for at dokumentere de mange aktiviteter, som sker i huset, på Horsebohus og på turene i ind- og udland. Og der gemmer sig mange historier og fortællinger i film, billeder og tekster som er udarbejdet gennem tiden. For at sikre at historierne får det rette liv, har vi i 2013 valgt at sætte fokus på pædagogiske dokumentation. Målsætningen er, at: - Vores medlemmer og mange samarbejdspartnere har nem adgang til Levuks historier og mulighed for at dele den med andre. Planlagte aktiviteter: - Skabe et overblik over tilgængeligt materiale - Opdatere Facebook og Levuks hjemmeside med film, billeder og historier fra aktiviteter på Levuk - Opdeling af arbejdsgruppen i forhold til brochure/projektbeskrivelser Tegn på succes: - At der er et overblik tilgængeligt for gruppen, som man kan arbejde ud fra - At de små gode historier er ude på Facebook inden for kort tid, fremfor at få Levuks samlede dokumentation ud på et bestemt tidspunkt Fælles pædagogisk projekt Vores målsætninger: Det skaber motivation og god stemning i huset, når unge og medarbejdere på tværs af linjerne laver aktiviteter sammen. I det seneste år har vi oparbejdet en liste af gode ideer til fælles pædagogiske projekter, hvor vi netop tager udgangspunkt i hele gruppen af unge medlemmer og deres interesser på tværs. På baggrund af idekataloget sætter vi derfor i 2013 fokus på at skabe rum for et fælles pædagogisk projekt. Udgangspunktet er, at målrette projektet til de unge, der har ressourcer til at deltage i aktiviteter, men som normalt ikke tilmelder sig aktiviteter på linjerne. Det pædagogiske projekt er ikke fastlagt på forhånd, men vil blive udviklet sammen med de unge og ud fra deres ønsker og behov. Målsætningen for indsatsområdet er, at Sætte rammerne for et pædagogisk projekt, der kan rumme velfungerende unge, der gerne vil udfordres mere Planlagte aktiviteter: - Afklare målgruppe og mulige deltagere i projektet - Motivere målgruppen til at deltage i projektet - Inspirere de unge til at skabe mål og indhold i deres fælles projekt - Sikre ressourcer til aktiviteterne - Skabe rammerne for gennemførelse og evt. præsentation af projektet med de unge Tegn på succes: - At de unge, som deltager i projektet, oplever medindflydelse og motivation for at deltage i projektet - At skabe et projekt, som samler unge på tværs af linjerne i Levuk Levuk 21

Uddannelse og intern kommunikation Vores målsætninger: Vi vægter god tone og det bedste arbejdsmiljø højt på Levuk, og har ad flere gange haft intern kommunikation på dagsordnen. God intern kommunikation kommer ikke af sig selv, det er noget der skal arbejdes for og som skal have tilbagevendende fokus for at holde et højt niveau. Derfor har vi igen i 2013 sat intern kommunikation på dagsordnen som et tværgående indsatsområde. I 2012 udarbejdede vi parametre for hvad vi vil bevare, holde op med at gøre, begynde på og undgå at indføre som medarbejdergruppe disse parametre vil vi følge via vores medarbejderbarometer. Vi vælger desuden at inddrage og bygge videre på den fælles uddannelse i narrativ praksis, som en naturlig indgangsvinkel til den interne måde at fortælle historier om hinanden og arbejdspladsen Levuk. Målsætningen er, at Udvikle og vedligeholde den gode interne kommunikation på Levuk Udvikle og vedligeholde vores viden om narrativ praksis Planlagte aktiviteter: Tilrettelægge og planlægge medarbejdertid/dag med fokus på god tone og med udgangspunkt i narrativ praksis. Sikre opfølgning på Egelund dag i november Foretage løbende opfølgning på medarbejderbarometer og på aktiviteter i relation til barometret Opfølgning på narrativ praksis ved at bringe konkrete aktiviteter i spil, herunder vise film af konkret praksis og tilbyde rådgivning i praksis Tegn på succes: At vi får afrundet Egelund dagen på en meningsfuld måde At vi følger op på og sikrer høj score på det interne medarbejderbarometer At den narrative praksis til stadighed er en del af den daglige praksis Kontakt Levuk Milnersvej 39A, 3400 Hillerød Telefon: 48 24 42 17 www.levuk.dk Levuk 22