ÅRHUS KOMMUNEBESKRIVELSE 2008
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 1 UDFORDRINGER PÅ ARBEJDSMARKEDET I ÅRHUS 2 FAKTA OM ARBEJDSMARKEDET I ÅRHUS 3 UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 4 EFTERSPØRGSLEN EFTER ARBEJDSKRAFT 11 Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland www.brmidtjylland.dk
FORORD Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer på arbejdsmarkedet i Århus og data for udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft i Århus Kommune. Formålet med rapporten er at understøtte Jobcenter Århus i arbejdet med jobcentrets beskæftigelsesplan for 2009. Rapporten giver et hurtigt overblik til brug for at vurdere kommunen i forhold til gennemsnittet i den midtjyske region. For mere detaljerede oplysninger om kommunerne i Midtjylland henvises der til et kommende bilag til rapporten, som vil indeholder uddybende oplysninger om arbejdsmarkedet i de enkelte kommuner i regionen. Udover denne rapport kan følgende rapporter fra Beskæftigelsesregionen anvendes i arbejdet med beskæftigelsesplanen: RBR Midtjyllands Analyserapport 2007 RBR Midtjyllands Kontrakt 2009 Beskæftigelsesregion Midtjyllands Arbejdsmarkedsoverblik for 1. halvår 2008 Indikatoroversigterne for indsatsen i Jobcenter Århus Resultatrevisionen fra Jobindsats.dk Andre data fra Jobindsats.dk Det er håbet med denne rapport, at beskæftigelsespolitiske interessenter i Århus Kommune får nyttig viden om kommunens arbejdsmarkedsforhold og udfordringerne på såvel det lokale som det regionale arbejdsmarked. April 2008 Palle Christiansen Direktør Beskæftigelsesregion Midtjylland KOMMUNEBESKRIVELSE FOR ÅRHUS KOMMUNE/ 2008 1
UDFORDRINGER PÅ ARBEJDSMARKEDET I ÅRHUS Den positive udvikling på arbejdsmarkedet i Århus og i hele Midtjylland med faldende ledighed og stigende efterspørgsel efter arbejdskraft medfører en række udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Århus Kommune i 2009. På længere sigt bliver udfordringerne yderligere forstærket af den demografiske modvind, der vil præge det regionale arbejdsmarked. På kort sigt er udfordringerne Udbredt mangel på arbejdskraft I Århus er der især mangel på arbejdskraft inden for Salg, indkøb og markedsføring, Administration, HR, økonomi, jura og sprog, Hotel, restauration, køkken, kantine, samt Bygge og anlæg,. Oplysningerne om mangel på arbejdskraft i Århus viser, at manglen er udbredt inden for mange erhvervsområder og ikke kun koncentreret til enkeltstående brancher eller erhvervsområder. Lav ledighed sætter fokus på Ministerens mål Den lave ledighed medfører, at udbuddet af arbejdskraft, som kan imødekomme virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft, er for lavt. Det er derfor vigtigt, at jobcentret har fokus på indsatsen for at nedbringe arbejdskraftreserven og ungeledigheden og gør en særlig indsats for at reducere sygefraværet. Der er i dag flere fuldtidspersoner på sygedagpenge, end der er ledige i Århus. Fortsat grupper med overledighed Selv om ledigheden er rekordlav for de fleste grupper, er der fortsat grupper på arbejdsmarkedet, som er ramt af overledighed. Det gælder blandt andet indvandrere og efterkommere, unge kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1 til 3 og magistre. Derudover er der et stort arbejdskraftpotentiale blandt de ca. 4.500 kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 4 og 5, hvoraf ca. 30% er i ungegruppen, og over halvdelen er fra et ikkevestligt land. Ledige inden for områder med mindre gode jobmuligheder En oversigt over de lediges stillingsbetegnelser viser, at mange ledige er jobsøgende inden for områder med gode og rigtig gode jobmuligheder. Samtidig er der også en del ledige, som er jobsøgende inden for områder med mindre gode jobmuligheder. Disse ledige bør motiveres til at søge bredere inden for områder med bedre jobmuligheder. På længere sigt er udfordringerne Stor aldersbetinget afgang 1 ud af 4 af de ansatte på arbejdspladserne i Århus vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på 10 til 15 års sigt. Aldersstrukturen blandt de ansatte er især skæv inden for brancherne Offentlig administration, Undervisning og Sundhedsvæsen. Demografisk modvind Selv om befolkningen og arbejdsstyrken forventes at udvikle sig positivt i Århus, vil arbejdsmarkedet også her blive påvirket af den demografiske udvikling. Det er derfor vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen i Århus har fokus på at udvide arbejdsstyrken både på kort sigt og længere sigt. 2 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 2008
FAKTA OM ARBEJDSMARKEDET I ÅRHUS TABEL 1. FAKTA OM ARBEJDSMARKEDET I ÅRHUS OG MIDTJYLLAND Århus Region Midtjylland Befolkning, arbejdsstyrke og ledighed mv. Befolkning pr. 1. januar 2008 298.538 1.237.041 Befolkningsudvikling 2005 til 2008 1,2% 2,0% Arbejdsstyrke 2007 157.828 640.054 Udvikling i arbejdsstyrken 2006 til 2007 1,5% 1,5% Arbejdsstyrkens erhvervsfrekvens 76,5% 79,8% Bruttoledighed dagpengemodtagere i 4. kvartal 2007 4.205 13.633 Bruttoledighed kth.-modtagere (match 1-3) i 4. kvartal 2007 1.224 3.370 Bruttoledighed kth.-modtagere (match 4-5) i 4. kvartal 2007 4.485 12.563 Ledighedsprocent i februar 2008 2,1% 1,7% Fuldtids-sygedagpengemodtagere i december 2007 5.107 24.148 Udvikling i sygedagpengemodtagere 2006 til 2007 1,7% 6,2% Sygedagpengemodtagere som andel af arbejdsstyrken 3,3% 3,8% Antal arbejdspladser 2007 179.870 644.253 Udvikling i arbejdspladser 2006 til 2007 3,3% 3,2% Beskæftigelse 2007 156.331 648.469 Udvikling i beskæftigelsen 2006 til 2007 2,8% 2,7% Ministerens mål 1: Arbejdskraftreserven Ledige i arbejdskraftreserven i december 2007 2.624 7.073 Udvikling i arbejdskraftreserven fra december 2006-40,8% -45,2% Andel af alle ledighedsberørte i december 2007 38,1% 28,4% Ministerens mål 3: Unge Fuldtidsledige unge i december 2007 2.699 7.878 Udvikling i ungeledigheden fra december 2006-21,6% -17,7% Kilder: www.statistikbanken.dk, www.jobindsats.dk og egne beregninger KOMMUNEBESKRIVELSE FOR ÅRHUS KOMMUNE/ 2008 3
UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT I det følgende beskrives den seneste og forventede udvikling i befolkning og arbejdsstyrke, befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet og ledighedsudviklingen i Århus Kommune 1. Demografisk medvind Pr. 1. januar 2008 har Århus Kommune i alt 298.538 indbyggere, svarende til 24,1% af befolkningen i Region Midtjylland. Kommunebeskrivelsen fra 2007 viste, at Århus har haft en høj vækst i befolkningen i de seneste 10 år. De nye tal viser, at væksten er fortsat fra 2005 til 2008, hvor den samlede befolkning er steget med 3.584 personer, en fremgang på 1,2%. Befolkningstilvæksten i Århus har dog været mindre end i regionen som helhed og særligt mindre i forhold til de omkringliggende kommuner, hvor væksten har været på 2,0-4,3%. Århus har især haft en lidt højere vækst i befolkningen i den erhvervsaktive alder dvs. de 16-66-årige. Antallet af 16-66-årige er steget med 3.470 personer (1,7%). Det er lidt mindre end Midtjylland som helhed, og især mindre end i de omkringliggende kommuner, hvor væksten har været mellem 1,9-3,6%. I gruppen med unge under 16 år har Århus oplevet en negativ udvikling med et fald på 1.149 personer (2,1%). Det står i modsætning til de fleste andre østjyske kommuner, som har oplevet en stigning i denne gruppe. Positiv befolkningsprognose I de kommende 10 år forventes befolkningstallet i Århus fortsat at stige det gælder dog ikke for de 0-15-årige. 2 Samlet set forventes befolkningstallet at stige med 16.854 personer på 10 års sigt, en fremgang på 5,7%. I regionen som helhed forventes en befolkningsvækst på 4,5%. En stor del af væksten i Århus forventes blandt de 67-årige og ældre (9.850 personer). Der forventes dog også en relativt høj vækst blandt personer i den erhvervsaktive alder - 10.149 personer (4,8%) hvilket er den næsthøjeste vækst for denne aldersgruppe i Midtjylland. I regionen som helhed forventes en vækst på kun 1,2% for de 16-66-årige. I de kommende år fra 2007 til 2010 forventes befolkningen at stige med 5.092 personer (1,7%) i Århus, hvoraf 4.448 findes blandt de 16-66-årige. Vækst i arbejdsstyrken de seneste 10 år Den positive udvikling i befolkningen i Århus har medført en positiv udvikling i udbuddet af arbejdskraft set over de sidste 10 år. Arbejdsstyrken er steget med 8.399 personer (5,6%) i de seneste 10 år. Udviklingen fra 2006 til 2007 har også været positiv med en vækst på 2.311 personer (1,5%). 1 I beskrivelsen af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet anvendes der tal for 1.1.2007, da det er de seneste tal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. 2 Befolkningsprognosen er den seneste fra Danmarks Statistik udarbejdet i juni 2007. Beskæftigelsesregionen vil udarbejde nye oversigter med prognoser for befolkningen og arbejdsstyrken, når den næste befolkningsprognose offentliggøres fra Danmarks Statistik i juni 2008. 4 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 2008
Århus er på niveau med det øvrige Østjylland hvis man ser på det seneste år, og ligger ca. 1 pct.-point bedre, når man ser på de seneste 10 år. I regionen som helhed er arbejdsstyrken steget med 18.412 personer fra 1997 til 2007 (3,0%). Heraf er over halvdelen af væksten kommet fra 2006 til 2007, hvor arbejdsstyrken er steget med 9.422 personer (1,5%). Stigning i arbejdsstyrken de kommende 10 år Den positive vækst i antallet af personer i den erhvervsaktive alder i befolkningen i de kommende år betyder, at der forventes en positiv udvikling i arbejdsstyrken i de kommende 3 år. Prognosen viser, at der forventes en vækst på 1.629 personer (1,0%) i Århus fra 2007 til 2010. I regionen som helhed forventes arbejdsstyrken at stige med kun 0,2%. På 10 års sigt forventes arbejdsstyrken at stige med 5.153 personer i Århus (3,3%), mens den forventes at falde med 0,1% i Midtjylland. Århus er dermed den kommune i Midtjylland, hvor der forventes den næststørste stigning i arbejdsstyrken på 10 års sigt og fjerdestørste stigning på 3 års sigt. Metoden Arbejdsstyrken er fremskrevet på baggrund af befolkningens erhvervsfrekvens pr. 1.1.2006 opdelt på alder og køn, og den seneste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik. Prognosen illustrerer kun effekten af de demografiske ændringer i befolkningen og tager ikke højde for ændringer i befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet - f.eks. pga. ændringer i tilbagetrækningsmønstret blandt de ældre. Arbejdsstyrkens udvikling kan påvirkes i positiv retning, hvis befolkningens erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens hæves. Det kan f.eks. ske ved: at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet i længere tid at få de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet at nedbringe varigheden af ledigheden at få flere indvandrere og efterkommere i beskæftigelse at få flere kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 4 og 5 i beskæftigelse at modvirke afgang fra arbejdsmarkedet pga. sygdom og nedslidning mv. Kommunen kan også hæve arbejdsstyrken ved at tiltrække flere indbyggere til kommunen. Lav erhvervsfrekvens 3 Arbejdsstyrkens erhvervsfrekvens er med 76,5% den kommune i Midtjylland, der har den næstlaveste erhvervsfrekvens kun Samsø ligger lavere. Erhvervsfrekvensen er noget højere for mænd med 78,6% end for kvinder med 74,4%. Til sammenligning er erhvervsfrekvensen for hele den midtjyske arbejdsstyrke på 79,8%. Mens mændenes i hele regionen er på 83,1%, ligger kvindernes erhvervsfrekvens på 76,4%. 3 Erhvervsfrekvensen viser hvor stor en andel af befolkningen i alderen 16-64 år, som står til rådighed for arbejdsmarkedet (arbejdsstyrken) KOMMUNEBESKRIVELSE FOR ÅRHUS KOMMUNE/ 2008 5
Fra 2006 til 2007 er erhvervsfrekvensen steget med 0,8%-point i Århus. Erhvervsfrekvensen er steget mest for kvinder med 0,9%-point og med 0,7%-point for mænd. Århus har haft den fjerdestørste stigning i erhvervsfrekvensen i Midtjylland. I Århus er erhvervsfrekvensen lavere for personer med udenlandsk oprindelse end for arbejdsstyrken som helhed. Erhvervsdeltagelsen er med 52,5% lavest for indvandrere fra ikkevestlige lande, mens den er på 55,6% for indvandrere fra vestlige lande. I regionen som helhed er erhvervsfrekvensen for indvandrere fra vestlige lande på 64,9% og 57,7% for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Fra 2006 til 2007 er erhvervsfrekvensen i Århus steget mest for efterkommere fra ikkevestlige lande og indvandrere fra ikke-vestlige lande med en fremgang på hhv. 4,3%- og 2,7%-point. Med 5,5% af arbejdsstyrken udgør indvandrere fra ikke-vestlige lande den største og væsentligste gruppe blandt indvandrere og efterkommere. I regionen som helhed er erhvervsfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande steget med 3,4%-point. Flere højtuddannede og færre faglærte i arbejdsstyrken Samlet set er arbejdsstyrkens uddannelsesniveau højere i Århus end i regionen som helhed. I 2006 var 35,6% af arbejdsstyrken i Århus kortuddannede, mens 38,0% havde en videregående uddannelse. Til sammenligning var 35,5% kortuddannede og 27,8% videregående uddannede i regionen under et. Modsat var andelen af faglærte i arbejdsstyrken betydeligt lavere end gennemsnittet i regionen. I Århus udgjorde de faglærte blot 26,4% af arbejdsstyrken, mens de i hele regionen udgjorde 36,7% af arbejdsstyrken. 24,7% af befolkningen i den erhvervsaktive alder er uden for arbejdsstyrken Ud af den samlede befolkning i den erhvervsaktive alder står 51.808 personer uden for arbejdsstyrken i Århus pr. 1. januar 2007, svarende til en andel på 24,7%. Andelen af personer uden for arbejdsstyrken er højere end i Midtjylland som helhed, hvor gruppen udgør 21,8% af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Personerne uden for arbejdsstyrken kan overordnet opdeles i 4 grupper. I Århus udgør disse grupper følgende andele af det samlede antal 16-66-årige i befolkningen: Personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken (herunder personer i aktivering eller på sygedagpenge) 2,8% Personer på tilbagetrækning fra arbejdsstyrken (herunder personer på efterløn og overgangsydelse) 2,6% Pensionister (herunder førtidspensionister og folkepensionister 65-66-årige) 7,5% Andre uden for arbejdsstyrken (herunder kontanthjælpsmodtagere og personer i uddannelse) 11,8% Samlet set er antallet af personer uden for arbejdsstyrken i Århus faldet med 1.514 personer fra 2006 til 2007 (2,8%). Faldet i antallet af personer uden for arbejdsstyrken har dermed bi- 6 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 2008
draget til en positiv udvikling i arbejdsstyrken. Faldet er lidt større end i regionen som helhed, hvor gruppen er faldet med 2,4%. Fald i ledighed og bruttoledighed I 4. kvartal 2007 var der 3.145 fuldtidsledige og 1.060 fuldtidsaktiverede dagpengemodtagere i Århus. Dermed var der 4.205 bruttoledige i Århus, svarende til 2,7% af arbejdsstyrken. Blandt de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere var der 842 fuldtidsledige og 382 fuldtidsaktiverede, svarende til en bruttoledighed på 1.224 personer. Bruttoledigheden for denne gruppe udgør 0,8% af arbejdsstyrken. Siden 4. kvartal 2006 er bruttoledigheden faldet med 34,2% for dagpengemodtagerne og 30,3% for de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Tallene for 4. kvartal 2007 viser samtidig, at kvinderne kun udgør en smule større andel af bruttoledigheden blandt dagpengemodtagerne, mens de unge udgør en markant andel af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er betydeligt højere for kontanthjælpsmodtagerne end for dagpengemodtagerne. I begge tilfælde er gruppen overrepræsenteret i forhold til befolkningen som helhed. TABEL 2. OVERSIGT OVER DAGPENGEMODTAGERE OG KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I ÅRHUS Dagpengemodtagere Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Ikke-arb.markedsparate kontanthjælpsmodtagere Fuldtidsledige i 4. kvartal 2007 3.145 842 3.387 Aktiverede i 4. kvartal 2007 1.060 382 1.098 Bruttoledighed i 4. kvartal 2007 4.205 1.224 4.485 Udvikling fra 4. kvartal 2006 (bruttoledighed) -34,2% -30,3% -14,1% Andel af arbejdsstyrken (bruttoledighed) 2,7% 0,8% 2,9% Andel kvinder 52,5% 56,4% 58,8% Andel unge (16 til 29 år) 20,2% 50,4% 29,0% Andel indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande 12,8% 39,9% 52,0% Kilde: www.jobindsats.dk Arbejdskraftreserve blandt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere I 4. kvartal 2007 var der 3.387 fuldtidsledige og 1.098 fuldtidsaktiverede kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5. Samlet set var bruttoledigheden for de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere derfor på 4.485 personer, svarende til 2,9% af arbejdsstyrken. Kvinderne udgør knap 60% af bruttoledigheden for denne målgruppe, og knap hver tredje er ung. Næsten 60% er indvandrer eller efterkommer fra et ikke-vestligt land, hvilket er markant højere end gruppens andel af befolkningen. Det seneste år er bruttoledigheden for målgruppen reduceret med 14,1%. Det er således lykkedes også at nedbringe ledigheden for de ledige, der er længst fra arbejdsmarkedet, KOMMUNEBESKRIVELSE FOR ÅRHUS KOMMUNE/ 2008 7
men der er fortsat reserver at hente blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Seneste ledighedstal for februar 2008 Ledighedstallene for februar 2008 viser, at ledigheden i Århus er højere end i regionen som helhed. 2,1% af arbejdsstyrken i Århus er ledige, mens ledigheden er på 1,7% i hele Midtjylland. I Midtjylland har kun Djursland og Samsø højere ledighed. Gennem 2007 er ledigheden i Århus faldet kraftigt, og fra februar 2007 til februar 2008 er ledigheden faldet fra 5.470 til 3.323 fuldtidsledige, et fald på 39,3%. I samme periode er ledigheden faldet med 41,0% i hele Midtjylland. Ledigheden er med 2,7% højest for de 30 til 39-årige i Århus. Herefter følger de 25 til 29- årige med en ledighed på 2,4% - det samme som de 50 til 59-årige med 1,6%. Ledigheden er derimod mindst for personer på 16-24 år, hvor kun 0,9% af arbejdsstyrken er ledige. Antallet af ledige det seneste år faldet mest for de 50-59-årige, hvor ledigheden er reduceret med 45,9%. Modsat er ledigheden kun faldet med 26,3% for de helt unge i aldersgruppen 16 til 24 år. Det er dog en relativt lille gruppe på nu kun 263 personer. Størst fald i kvindernes ledighed nu overledighed blandt mænd I Århus er ledighedsprocenten på 2,1 den samme for kvinder og mænd. Gennem det seneste år er ledigheden faldet lidt mere for kvinder end for mænd. Mens antallet af ledige kvinder er faldet med 42,0%, er der blevet 36,4% færre ledige mænd. Faldet i kvindeledigheden medfører, at kvindernes andel af alle ledige er faldet siden februar 2007. I februar 2008 udgør kvinderne 48,7% af alle ledige, svarende til et fald på 2,3%-point det seneste år. Til sammenligning udgør kvinderne 52,6% af alle ledige i hele Midtjylland. Århus er den eneste kommune i Midtjylland med flere ledige mænd end kvinder. Kun for aldersgrupperne 25 til 29 år og 30 til 39 år er kvindeandelen lidt over mændenes med hhv. 54,1% og 52,4% Lavest ledighed for elektrikere og sygeplejersker Trods den lave ledighed er der store forskelle i ledighedsniveauet i de enkelte a-kasser. Ledigheden er lavest for medlemmer af elfaget, hvor der er 0,1% ledighed. Herefter følger Danske Sundhedsorganisationer (sygeplejersker mv.) med 0,3%, Byggefagene med 0,8% ledighed, pædagoger med 1,1% og Ingeniører med 1,2%. Ledigheden er højest for Magistrene med 6,3%, 3F med 5,3% og journalistik/kommunikation med 4,5%. De fem LVU-a-akasser Magistre, AAK, Journalistik-kommunikation-sprog, IAK og Økonomer udgør tilsammen over 30% af de forsikrede ledige i Århus, hvor de i Midtjylland som helhed kun udgør ca. 13% af de forsikrede ledige. 8 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 2008
Fald i andel langtidsledige 4 I 4. kvartal 2007 var 4,0% af alle ledige i Århus langtidsledige. Andelen af langtidsledige er højere for mænd end for kvinder, idet 4,8% af mændene og 3,3% af kvinderne er ramt af langtidsledighed. Århus har den højeste andel af langtidsledige i Midtjylland. I regionen som helhed er 2,7% af alle ledige langtidsledige. Ligesom i Århus er flere mænd end kvinder langtidsledige, idet andelene er henholdsvis 3,3% og 2,4%. Århus har dog haft et betydeligt fald i andelen af langtidsledige. Fra 1. kvartal 2007 til 4. kvartal 2007 er andelen faldet fra 6,8% til 4,0%. I Midtjylland som helhed er der sket et fald fra 4,5% til 2,7% i samme periode. Flest ledige tilmeldt som pædagogmedhjælpere og kontorassistenter I marts 2008 var flest ledige tilmeldt med følgende stillingsbetegnelser pædagogmedhjælper kontorassistent lagerarbejder fabriksarbejder rengøringsassistent gymnasielærer butiksmedhjælper pædagog akademisk medarbejder informationsmedarbejder socialpædagog arkitekt kontormedhjælper Musiker butiksassistent Voksenunderviser køkkenmedhjælper folkeskolelærer salgskonsulent journalist psykolog Salgsassistent Marketingmedarbejder Ekspedient tømrer HR-konsulent Receptionist grafisk designer skuespiller 4 Langtidsledighed er defineret som ledighed over 80% målt over 1 år. En person skal have været ledig i mere end 80% af tiden inden for det seneste år for at være langtidsledig. KOMMUNEBESKRIVELSE FOR ÅRHUS KOMMUNE/ 2008 9
designer Sælger murer Kantinemedhjælper multimediedesigner maskinarbejder Stigning i antallet af sygedagpengemodtagere I december 2007 var der 5.107 fuldtidsmodtagere af sygedagpenge i Århus Kommune. Siden december 2006 er antallet af sygedagpengemodtagere steget med 84 personer, en stigning på blot 1,7%. Til sammenligning er antallet af fuldtidssygedagpengemodtagere i hele Midtjylland steget 6,2% i samme periode. 11 ud af regionens 19 kommuner har haft en højere stigning end Århus Antallet af sygedagpengemodtagere i Århus svarer til 3,1% af arbejdsstyrken i kommunen. I hele Midtjylland svarer antallet af sygedagpengemodtagere til 3,8% af arbejdsstyrken. Sygedagpengemodtagerne udgør således en større gruppe end de ledige i såvel Århus som Midtjylland. Tal fra DREAM viser, at 870 personer i Århus i 3. kvartal 2007 påbegyndte et sygedagpengeforløb af mindst 13 ugers varighed. I perioden 13 uger forud for sygedagpengeforløbet var 76,2% berørt af beskæftigelse, 21,6% af ledighed, 9,5% af delvis ledighed og 16,7% af sygdom 5. I hele Midtjylland viser tal for samme periode, at 81,2% var berørt af beskæftigelse, 19,8% af ledighed, 10,3% af delvis ledighed og 19,7% af sygdom. Tallene viser, at størstedelen af personerne med lange sygedagpengeforløb er i beskæftigelse inden sygedagpengeforløbet. Imidlertid er mange personer også berørt af delvis ledighed, ledighed eller sygdom inden sygedagpengeforløbet. 5 Procenterne summer ikke til 100%, idet hver person kan være berørt af flere ydelser. F.eks. kan en person være ledig i en del af de 13 uger op til sygedagpengeforløbet, mens personen er i beskæftigelse i resten af perioden. 10 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 2008
EFTERSPØRGSLEN EFTER ARBEJDSKRAFT I dette afsnit belyses efterspørgslen i Århus ved en gennemgang af udviklingen i antal arbejdspladser, erhvervsstrukturen og manglen på arbejdskraft. Antallet af arbejdspladser steget fra 2006 til 2007 Pr. 1. januar 2007 var der 179.870 arbejdspladser i Århus. Siden 2006 er antallet af arbejdspladser øget med 5.796, svarende til en stigning på 3,3%. Arbejdspladsudviklingen i Århus har været på niveau med regionen som helhed, hvor væksten er på 3,2%. 6 Arbejdskraftens pendling En stor del af de beskæftigede i Århus pendler til arbejdspladser uden for kommunen. Samtidig tiltrækker arbejdspladserne i Århus også indpendlere fra andre kommuner. Blandt de 156.331 beskæftigede i Århus pendler 26.899 på arbejde til kommuner uden for Århus. Dvs. at 17,2% af de beskæftigede i Århus er udpendlere. Samtidig tiltrækker virksomhederne i Århus 50.438 indpendlere til arbejdspladserne, hvilket betyder, at indpendlere udgør 28% af de ansatte på arbejdspladserne i Århus. Fra Århus pendler flest til Skanderborg (3.927 udpendlere), Favrskov (2.278), Randers (2.134), Silkeborg (1.829) og Horsens (1.680). Til Århus pendler flest fra Skanderborg (10.377), Favrskov (7.750), Syddjurs (5.765), Randers (4.730),Odder (3.360) og Silkeborg (3.212). Erhvervsstrukturen Det største erhverv i Århus er Offentlige og personlige tjenester, der udgør 37,7% af alle arbejdspladser i kommunen. Herefter følger Handel, hotel og restauration med 19,1% og Finansiering og forretningsservice med 18,9%. Erhvervsstrukturen i Århus adskiller sig fra erhvervsstrukturen i hele Midtjylland ved, at der er relativt flere arbejdspladser inden for forretningsservice og Offentlige og personlige tjenester mens der er relativt færre arbejdspladser inden for Landbrug og industri. Udvikling i erhvervsstrukturen Fra 2006 til 2007 er der i Århus sket en kraftig stigning i antallet af arbejdspladser inden for mange brancher. De største stigninger er sket inden for Forretningsservice med 1.674 arbejdspladser (6,8%), Bygge- og anlæg med 783 arbejdspladser (8,7%),detailhandel og reperation med 778 arbejdspladser (5,5%) og Engroshandel med 636 arbejdspladser (6,2%). I forhold til regionen som helhed har Århus en markant mere positiv udvikling inden for Fødevareindustri og Finansiering og forsikring.. Kun 9 brancher i Århus har oplevet et fald i antal arbejdspladser fra 2006 til 2007. Det drejer sig om Fiskeri, Råstofudvinding, Post og tele, Tekstil- og læderindustri, Landbrug, gartneri 6 Antallet af arbejdspladser er målt som antal beskæftigede med arbejdssted i kommunen. Beskæftigede er målt som antal beskæftigede med bopæl i kommunen. KOMMUNEBESKRIVELSE FOR ÅRHUS KOMMUNE/ 2008 11
og skovbrug, Udlejning og ejendomsformidling, Offentlig administration, Foreninger, kultur og renovation, Kemisk industri og plastindustri. Beskæftigelsesregionens beskæftigelsesprognose for 2008 viser, at der overordnet set forventes uændret beskæftigelse gennem 2008 sammenlignet med 2007. Dog forventes fortsat fremgang inden for serviceerhvervene, hvor væksten forventes at være højest inden for Forretningsservice og i detailhandlen. Den offentlige sektor forventes også at få en mindre, positiv fremgang i beskæftigelsen inden for den offentlige administration og i sundhedsvæsnet. Derimod forventes en mindre tilbagegang i Bygge- og anlægsbranchen og i Jern- og metalindustrien, men beskæftigelsen vil fortsat ligge på et højt niveau i begge brancher. 7 Aldersstrukturen på arbejdspladserne I de kommende år forventes en stor aldersbetinget afgang på arbejdsmarkedet. I Århus er 45.869 af de ansatte på arbejdspladserne 50 år eller ældre, svarende til 24,3% af de ansatte. På regionalt niveau er andelen af 50-årige og derover på 26,4%. Blandt de større brancher i Århus er aldersstrukturen mest skæv med den højeste andel 50- årige og ældre inden for Offentlig administration (39,5% af de ansatte), Undervisning (34,8%) og Sundhedsvæsen (32,8%). Mangel på arbejdskraft Arbejdsmarkedet i Midtjylland har været præget af omfattende rekrutteringsproblemer gennem de seneste 2 år. Mangel på arbejdskraft er derfor en af de væsentligste udfordringer på arbejdsmarkedet især inden for bygge- og anlæg, jern- og metalindustrien og serviceerhvervene. 8 En undersøgelse af virksomhedernes mangel på arbejdskraft gennemført i september og oktober 2007 viser, at 13.455 stillinger er søgt besat uden held i Midtjylland. Arbejdskraftmangelen i 2007 er dermed lidt lavere end i 2006, hvor en tilsvarende undersøgelse viste, at 16.238 stillinger var søgt besat uden held. Manglen på arbejdskraft i september til oktober 2007 svarer til 2,1 % af antallet af arbejdspladser i Midtjylland pr. 1.1.2007 mod 2,6% i undersøgelsen fra 2006. Blandt de midtjyske virksomheder i undersøgelsen angiver 22% af de virksomheder, der har rekrutteret forgæves, at manglen på arbejdskraft har betydet, at virksomheden har måttet afviser ordrer. Rekrutteringssituationen har derfor medført produktionsbegrænsninger for mange virksomheder. 7 Beskæftigelsesregionens prognoser for udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden kan findes i det seneste Arbejdsmarkedsoverblik. Arbejdsmarkedsoverblik kan findes på følgende link: http://www.brmidtjylland.dk/sw5551.asp. Der bliver udarbejdet et nyt Arbejdsmarkedsoverblik primo juli 2008, som indeholder en ny prognose for udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden for perioden 2. kvartal 2008 til 2. kvartal 2009. 8 En oversigt over jobmulighederne og mangel på arbejdskraft på det regionale arbejdsmarked for alle stillingsbetegnelser på Jobnet kan findes i Beskæftigelsesregionens Arbejdsmarkedsbalance. Arbejdsmarkedsbalancen udarbejdes på grundlag af en række kvantitative data, som fortæller om udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i regionen, herunder mangel på arbejdskraft. Arbejdsmarkedsbalancen for Midtjylland kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside på www.brmidtjylland.dk. 12 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 2008
I det kommende år forventes fortsat høj efterspørgsel efter arbejdskraft og dermed fortsatte rekrutteringsproblemer inden for en bred vifte af brancher og erhvervsområder. Det sætter fokus på indsatsen for at nedbringe arbejdskraftreserven, herunder især inden for mangelområderne. Inden for mange mangelområder er der få eller ingen i arbejdskraftreserven og derfor behov for en særlig indsats for at øge arbejdsudbuddet f.eks. ved omskoling, opkvalificering, voksenerhvervsuddannelser mv. eller ved at hente udenlandsk arbejdskraft. Men der er også eksempler på mangelområder, hvor arbejdskraftreserven er stor. Der gælder f.eks. inden for dele af salgs- og butiksområdet, kontorområdet, lager- og transportområdet, landbrugsområdet og pædagogområdet. Inden for disse områder er der særligt behov for at skabe et mere effektivt udbud af arbejdskraft ved at reducere den periode, som de ledige går i. I den seneste Arbejdsmarkedsbalance er der fortsat enkelte stillingsbetegnelser med paradoksproblemer dvs. mangel på arbejdskraft samtidig med høj ledighed. Det gælder f.eks. for stillingsbetegnelserne fabriksarbejder, pædagogmedhjælper, kontorassistent og træindustriarbejder, hvor der er registreret mellem 500 og 2.000 i arbejdskraftreserven i den periode, hvor undersøgelsen af mangel på arbejdskraft er gennemført. Arbejdskraftmanglen er især udbredt inden for det faglærte område. Ud af det samlede antal ubesatte stillinger på ca. 13.500, er 32 % inden for kvalifikationsområder, som kræver en erhvervsfaglig uddannelse. Det gælder især inden for bygge- og anlæg og jern- og metal. Arbejdskraftmanglen er også udbredt for arbejdskraft, hvor der kræves et mellemhøjt eller højt kvalifikationsniveau. Disse grupper udgør ca. 22 % af arbejdskraftmanglen. Det er f.eks. inden for ingeniørområdet, IT-området og social- og sundhedsområdet. Selv om en stor del af arbejdskraftmanglen er inden for områder, hvor der stilles store krav til de faglige og uddannelsesmæssige kvalifikationer, er der også udbredt mangel på arbejdskraft inden for områder, hvor der er mindre krav til kvalifikationerne, herunder det ufaglærte område, som udgør ca. 14 % af arbejdskraftmanglen, og specialarbejderområder, som udgør ca. 10 % af arbejdskraftmanglen. Geografisk er arbejdskraftmanglen udbredt over hele regionen. 64 % af manglen er registreret i Østjylland mod 36 % i Vestjylland. Det svarer nærmest til fordelingen af den samlede beskæftigelse i Midtjylland. 9 Fælles for både Vest- og Østjylland er at begge områder har udbredt mangel på arbejdskraft inden for Bygge- og anlæg, Jern, metal og auto, Transport, post, lager- og maskinførerarbejde og Sundhed, omsorg og personlig pleje. Dog er der også erhvervsområder, hvor der er geografiske forskelle i arbejdskraftmanglen. Vestjylland er især overrepræsenteret med mangel på arbejdskraft inden for Landbruget og Industriel produktion, mens Østjylland især 9 Vestjylland: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg Østjylland: Favrskov, Hedensted, Århus, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Århus. KOMMUNEBESKRIVELSE FOR ÅRHUS KOMMUNE/ 2008 13
er overrepræsenteret med mangel på arbejdskraft inden for Hotel og restauration, Rengøring, Administration, Salg, Undervisning og Data, it og teleteknik. Arbejdskraftmanglen i Århus Arbejdsmarkedsbalancen viser, at der i Århus er indmeldt 3.552 ubesatte stillinger. Tallene for manglen på arbejdskraft er imidlertid usikre, idet kun 777 virksomheder i Århus har deltaget i undersøgelsen. Tallene skal derfor tages som en indikator for manglen på arbejdskraft i området. Antallet af ubesatte stillinger svarer til 2,0% af arbejdspladserne i Århus, hvilket er en smule lavere andel end i regionen som helhed, hvor de ubesatte stillinger svarer til 2,1% af arbejdspladserne. Som det ses i Figur 1, er antallet af ubesatte stillinger i Århus højest inden for erhvervsområderne Salg, indkøb og markedsføring, Administration, HR, økonomi, jura og sprog, Hotel, restauration, køkken, kantine, samt Bygge og anlæg, som tilsammen står for 56,6% af arbejdskraftmanglen i Århus. Manglen inden for erhvervsområderne udgør 2.009 ud af de i alt 3.552 ubesatte stillinger. FIGUR 1. MANGLEN PÅ ARBEJDSKRAFT I ÅRHUS 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Salg Administration Hotel Bygge Sundhed Jern Ingeniørarbejde Data Pædagogisk Rengøring Transport Undervisning Industriel Landbrug Træ Nærings- Design Medie Vagt Århus Favrskov, Skanderborg, Odder, Århus, Syddjurs og Samsø Midtjylland Tekstil Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen for Midtjylland og egne beregninger Tallene viser, at manglen på arbejdskraft er udbredt inden for mange erhvervsområder i Århus og ikke kun koncentreret til enkeltstående brancher eller erhvervsområder. Sammenlignet med regionen som helhed er der i Århus relativt større mangel på arbejdskraft inden for de nævnte erhvervsområder undtagen for Bygge- og anlægsområdet, hvor Århus har relativt mindre mangel. Århus har også relativt mindre mangel på arbejdskraft inden for Metalindustri, Transport og inden for Landbrug. 10 10 Der henvises til bilaget til kommunebeskrivelserne og Analyserapporten for 2007 del 2 for en nærmere beskrivelse af manglen på arbejdskraft. 14 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 2008
Udenlandsk arbejdskraft Indtil oktober 2008 findes der ingen officielle statistikker over omfanget af udenlandsk arbejdskraft i Danmark 11. For at belyse omfanget af og behovet for udenlandsk arbejdskraft har Beskæftigelsesregionen derfor gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt knap 1.400 virksomheder i Midtjylland. I Århus har 353 virksomheder deltaget i undersøgelsen. Resultaterne viser, at 24% af de adspurgte virksomheder har udenlandsk arbejdskraft fra Norden, de gamle EU-lande eller de nye EU-lande ansat. Tilsvarende har 12% af virksomhederne ansat udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Norden og EU. 69 af virksomhederne i Århus forventer, at omfanget af udenlandsk arbejdskraft ændres i løbet af det kommende år. Heraf forventer størstedelen, 65, at antallet af udenlandske ansatte vil stige det kommende år. 11 Arbejdsmarkedsstyrelsen forventer at offentliggøre de første statistikker for udenlandsk arbejdskraft på Jobindsats.dk i oktober 2008. KOMMUNEBESKRIVELSE FOR ÅRHUS KOMMUNE/ 2008 15
BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND Søren Frichs Vej 38K st. 8230 Åbyhøj Telefon: 7222 3700 E-mail: brmidt@ams.dk www.brmidtjylland.dk