Orientering om regler om reform af beskæftigelsesindsatsen, der træder i kraft den 1. juli 2015

Orienteringsskrivelse til jobcentrene, arbejdsløshedskasserne m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A DK-2300 København S T: +45 72 14 20 00 E: star@star.dk www.star.dk Dato: 23-06-2015 Orientering om regler om reform af beskæftigelsesindsatsen, der træder i kraft den 1. juli 2015 Folketinget vedtog den 18. december 2014 lovgivningen, som udmønter forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen. I det følgende redegøres for indholdet af de regelændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, som vedrørende reformen, og som træder i kraft den 1. juli 2015. Der er ud for hvert punkt henvist til: Den lovbestemmelse, som tilføjes, ændres eller ophæves Den relevante bestemmelse i det fremsatte lovforslag L 58. Du skal være opmærksom på, at L 58 som led i folketingsbehandlingen blev delt i to lovforslag (L58 A og L58 B). Derfor vil de fleste af reglerne have flyttet nummer i den endeligt vedtagne lov. Det relevante punkt i lovbemærkningerne. Evt. overgangsregler. Relevante nye bestemmelser i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. For nærmere beskrivelse af lovforslaget m.v. skal vi henvise til orienteringsskrivelsen den 19. december 2014. Du finder det fremsatte lovforslag med lovbemærkninger her: http://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/l58/html_som_fremsat.htm Du finder de vedtagne lovændringer lov nr. 1486 og lov nr. 1487 her: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=167191 https://www.retsinformation.dk/forms/r0900.aspx?s19=1487&s20=2014&s22=% 7c10%7c&s113=0 Du finder den nye bekendtgørelse nr. 723 af 27. maj 2015 om en aktiv beskæftigelsesindsats her: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=172719

Du finder den tidligere udsendte orienteringsskrivelse om de regelændringer, der trådte i kraft ved årsskiftet 2014/15 her: http://star.dk/da/arbejdsmarkedspolitik/beskaeftigelsesreformen-2014.aspx 1. Nye regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilhørende ændringer i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats den 1. juli 2015: 1.1. Ledige skal fremover kun have en plan; Min Plan 1.2. Et fælles og intensiveret kontaktforløb 1.3. Joblog 1.4. Fremrykning af ret- og pligt tilbud 1.5. Ændring af varighedsbegrænsning for tilbud om vejledning og opkvalificering 1.6. Ret til selvfundne virksomhedsrettede tilbud, 1.7. Pulje til uddannelsesløft, 1.8. Ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer, 1.9. Jobcentrene får mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud 1.10. Virksomhedsservice og jobformidling. 2. Øvrige ændringer i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats: 2.1. Befordringsgodtgørelse 2.2. Underretning af a-kasser om udeblivelse fra tilbud 2.3. Indsats og tilbud mv. til personer, der modtager kontantydelse efter lov om kontantydelse 3. Særligt om modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse 1. Nye regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilhørende ændringer i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats den 1. juli 2015 1.1. Ledige skal fremover kun have en plan; Min Plan Alle personer, der får en indsats i jobcenteret skal kun have en plan Min Plan, der vises for personen på Jobnet.dk. Min Plan skal være genkendelig for personer på tværs af målgrupper og ydelse. Alle aftaler om aktive tilbud skal fremgå af planen. Dermed sikres det, at personen og jobkonsulenten i jobcenteret og i arbejdsløshedskassen får et samlet overblik over, hvad der er aftalt af konkrete aktiviteter og mål på forskellige områder. Med indførelsen af Min Plan skal jobkonsulenten ikke beregne, om et tilbud skal afgives i eller uden for en jobplan, hvilket vil være en administrativ lettelse. Desuden vil der i planen være oversigt over og adgang til øvrige indsatser og aktiviteter. F. eks. vil personen have adgang til at se aftaler m.v. med jobcenteret fra den seneste jobsamtale. For dagpengemodtagere vil der også være adgang til at se aftaler m.v. fra den seneste samtale med arbejdsløshedskassen. På sigt vil også Krav til jobsøgning, som arbejdsløshedskassen har fastlagt, vises via Min Plan. Min Plan er fleksibel i den forstand, at den består af forholdsvis få elementer, som suppleres med forskellige delelementer, når indsatsen bliver mere intensiv. 2

Eksempelvis vil jobparate kontanthjælpsmodtagere have en relativ enkel plan, der består af få elementer, f.eks. jobmål, jobsøgning og beskæftigelsesrettede aktiviteter. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere vil have en mere omfattende plan med f.eks. delmål, beskrivelser af vejen til målet m.v. På sigt vil planen udover beskæftigelsesindsatsen også indeholde en oversigt over sociale og sundhedsmæssige indsatser. Min Plan (uddannelsespålægget) for uddannelseshjælpsmodtagere vil indeholde et uddannelsesmål, uddannelsesrettede aktiviteter m.v. Alle målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal have en Min Plan. Der gør sig dog særlige forhold gældende for visse persongrupper: For personer, der skal have en rehabiliteringsplan, vil de nuværende rehabiliteringsplaner blive bibeholdt, og reglerne om disse vil være uforandrede. Indsatsdelen af rehabiliteringsplanen vil for borgeren fremstå som en del af Min Plan på Jobnet. De øvrige dele af rehabiliteringsplanen vil kunne tilgås fra Min Plan på Jobnet. For sygedagpengemodtagere, som skal have en aftale om opfølgningsindsatsen, vil aftalen om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats, der følger af sygedagpengeloven, ligeledes fremgå som en del af Min Plan på Jobnet. For unge modtagere af uddannelseshjælp, dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, der skal have et uddannelsespålæg, vil deres uddannelsespålæg ligeledes fremgå som en del af Min Plan på Jobnet. For jobkonsulenterne i jobcentrene vil både rehabiliteringsplaner, aftaler med sygedagpengemodtagere og uddannelsespålæg blive integreret i deres fagsystems understøttelse af Min Plan. Der er fastsat nærmere regler om indhold og udformningen af Min Plan i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, i bekendtgørelse nr. 700 af 27. maj 2015 om en a-kasses pligt til at vejlede mv og i bekendtgørelse nr. 701 af 27. maj 2015 om rådighed. Det fremgår af bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv., at arbejdsløshedskassen ved CV-samtalen sammen med dagpengemodtageren skal påbegynde pågældendes Min Plan, herunder medvirke til at afklare den lediges kompetencer, jobmuligheder, eventuelle behov for karriereskift og bredere jobsøgning. Arbejdsløshedskassen skal overgive det påbegyndte udkast til Min Plan digitalt til jobcenteret. Konsekvenser i LAB: Overalt i loven ændres jobplan, Jobplan, jobplanen, Jobplanen, og jobplaner til Min Plan. I 21 b, indsættes nyt stk. 10, 27-31 ændres. 3

Lovforslaget: 1, nr. 1, 18, 24-35. De almindelige bemærkninger punkt 2.10.1. Tilhørende ændringer i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kapitel 6 om jobplan og uddannelsespålæg m.v. er rettet, således at jobplanen fra den 1. juli 2015 bliver erstattet af Min Plan, og gælder for alle målgrupper i LAB. Af 45 fremgår det, at det er jobcenteret, der sammen med personen, udarbejder Min Plan, og at planen skal være drøftet med personen ved en samtale. For dagpengemodtagere fremgår det, at det er a-kassen, der påbegynder planen. Derudover fremgår det, hvilke oplysninger, den Min Plan, som jobcenteret og personen udarbejder, skal indeholde, samt yderligere generelle betingelser for udarbejdelse og revision af Min Plan og tilgængelighed på Jobnet. 1.2. Et fælles og intensiveret kontaktforløb Fremover skal dagpengemodtageres kontakt med beskæftigelsessystemet være koordineret og sammenhængende, og der skal gøres bedre brug af både jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes kompetencer. Der etableres et fælles og intensiveret konktaktforløb i de første 6 måneder af ledighedsforløbet, hvor kontaktforløbet starter med cv-samtalen i arbejdsløshedskassen med 6 efterfølgende jobsamtaler i jobcenteret, hvoraf 2 holdes fælles med arbejdsløshedskassen, dog kun 1 i perioden fra og med den 1. juli 2015 til den 1. juli 2016. Arbejdsløshedskassen holder endvidere 2 rådighedssamtaler i perioden. Efter de første 6 måneder holdes der jobsamtaler i jobcenteret senest hver 3. måned og rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen efter behov. Senest efter 16 måneders ledighed holdes der en jobsamtale, som holdes fælles med arbejdsløshedskassen, og hvor dagpengemodtageren tilbydes en intensiveret indsats. Samarbejdet om det intensiverede kontaktforløb understøttes blandt andet ved, at begge parter (dvs. jobcenteret og arbejdsløshedskassen) medvirker til at udarbejde dagpengemodtagerens personlige plan, Min Plan, og ved, at der afholdes fælles samtaler. Jobsamtalerne skal som hidtil have fokus på konkret job og jobsøgning, og de skal som udgangspunkt afholdes ved personligt fremmøde. Under samtalen tilrettelægges kontaktforløbet, og indholdet i beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op på indgåede aftaler. CV-samtalen i arbejdsløshedskassen Arbejdsløshedskassen skal holde cv-samtalen senest 2 uger efter dagpengemodtagerens tilmelding som arbejdssøgende, hvor cv et skal godkendes. Arbejdsløshedskassen skal under samtalen introducere og påbegynde en personlig plan Min Plan, for dagpengemodtageren med bl.a. beskrivelse af personens situa- 4

tion, herunder f.eks. ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse og uformelle kompetencer. Til samtalen skal arbejdsløshedskassen som hidtil fastsætte Krav til jobsøgning, som efter de før den 1. juli 2015 gældende regler fremgår af plan for jobsøgning, og som på sigt vil vises via Min Plan. Med hjemmel i 62, stk. 6, og 65, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. og i bekendtgørelse om rådighed om afholdelse af cv-samtalen, herunder udfyldelsen af Min Plan. Konsekvenser i LAB: 13 ændres. Lovforslaget: 1, nr. 13. De almindelige bemærkninger punkt 2.1.1. Jobsamtaler i jobcenteret Jobcenteret skal som udgangspunkt holde månedlige jobsamtaler med dagpengemodtageren i de første 6 måneders ledighed. Den første jobsamtale skal afholdes tidligst, når cv-samtalen er afholdt og senest efter 6 ugers ledighed. Arbejdsløshedskassen deltager i den første jobsamtale (se nedenfor med kursiv), hvis arbejdsløshedskassen ud fra en helhedsorienteret vurdering af personens ledighedssituation finder, at personen har behov for det, eller hvis jobcenteret eller personen anmoder om det. Arbejdsløshedskassen deltager ikke i jobsamtalen, hvis dagpengemodtagere ikke ønsker det. Under den første jobsamtale færdiggøres og fastlægges dagpengemodtagerens personlige plan Min Plan, som er påbegyndt under cv-samtalen. Samtalen bygger dermed videre på cv-samtalen, herunder de afgivne og indsamlede oplysninger. BEMÆRK: For at sikre en gradvis indfasning af arbejdsløshedskassernes deltagelse i jobsamtaler, deltager arbejdsløshedskasserne ikke i den første jobsamtale i perioden fra og med den 1. juli 2015 til den 1. juli 2016. Der er dog ikke noget til hinder for, at en arbejdsløshedskasse deltager i den første jobsamtale før den 1. juli 2016, såfremt det aftales med det enkelte jobcenter. Derudover deltager arbejdsløshedskassen i den jobsamtale, som afholdes tidligst, når personen har været ledig i 4 måneder og senest i 6 måneder, medmindre dagpengemodtageren ikke ønsker at arbejdsløshedskassen deltager. Samtalen vil således blive afholdt i den 5. eller 6. ledighedsmåned. Efter de første 6 måneders ledighed skal jobcenteret som udgangspunkt holde jobsamtaler med dagpengemodtageren hver tredje måned. 5

Endelige skal der holdes en fælles jobsamtale senest, når personen har været ledig i sammenlagt 16 måneder, hvor personen skal tilbydes en intensiveret indsats. Arbejdsløshedskassen deltager ikke i jobsamtalen, hvis personen ikke ønsker det. For at sikre fleksibilitet i kontaktforløbet kan jobsamtaler afholdes tidligere eller op til 2 uger senere end det fastsatte tidspunkt, bortset fra første jobsamtale. Det er jobcenteret, der på baggrund af en vurdering af den enkelte dagpengemodtagers behov fastsætter, hvis samtalerne f.eks. skal holdes hyppigere end hver måned i de første 6 måneder. Det kan eksempelvis være hensigtsmæssigt, hvis jobcenteret vurderer, at personen har behov for et mere intensivt forløb i starten af ledighedsperioden. Der skal dog afholdes mindst 6 samtaler i de første 6 måneder og efterfølgende mindst 4 samtaler, hver gang personen har været ledig i 12 måneder. Konsekvenser i LAB: Ny 16 a og 16 b, 19 ændres. Lovforslaget: 1, nr. 11 og 14 De almindelige bemærkninger punkt 2.1.1. Overgangsregler Dagpengemodtagere indplaceres i det fælles og intensiverede kontaktforløb, der hvor de er i deres ledighedsforløb d. 1. juli 2015. Det betyder, at dagpengemodtagere med mindre end seks måneders ledighed indplaceres i det fælles og intensiverede kontaktforløb med månedlige samtaler i forhold til deres ledighedsstatus pr. 1. juli 2015. Ledigheden opgøres på baggrund af personens sammenlagte ledighed. Det er dermed ikke kun ny-ledige, som er omfattet af det fælles intensiverede kontaktforløb pr. 1. juli 2015. Har en dagpengemodtager eksempelvis fem måneders sammenlagt ledighed bag sig d. 1. juli 2015, mangler dagpengemodtageren som udgangspunkt at deltage i en jobsamtale i jobcentret i det intensiverede og fælles kontaktforløb, og det er en fælles samtale i jobcentret, hvor også dagpengemodtagerens a-kasse deltager. Reglen findes i 11, stk. 1, i lov nr. 1486 af 23.12.2014. Tilhørende ændringer i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Fællessamtaler Der er indsat en ny 34, hvoraf det fremgår, at i de samtaler, hvor både jobcenteret og arbejdsløshedskassen skal deltage, skal arbejdsløshedskassen deltage ved personligt fremmøde. Det fremgår desuden, at hvis en person ikke ønsker, at arbejdsløshedskassen deltager i samtalen, skal personen meddele dette til jobcenteret eller arbejdsløshedskassen i så god tid som muligt. Opgørelse af tidsperioder i forbindelse med kontaktforløbet/tælleregler Reglerne i 138 (tidligere 133) om opgørelsen af sammenlagt ledighed i forbindelse med jobsamtaler er tilrettet, som følge af beskæftigelsesreformens regler om det fælles og intensiverede kontaktforløb. Med til sammenlagt ledighed tæller perioder, hvor personen helt eller delvist har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller 6

været ansat med løntilskud. Det svarer til den måde, sammenlagt ledighed i øvrigt opgøres på i LAB. 1.3. Joblog Dagpengemodtagere skal benytte joblog fra den 1. juli 2015. Der er adgang til den fælles joblog på Min side. Jobloggen kan bidrage til, at jobcentrene og arbejdsløshedskasserne løbende kan følge med i dagpengemodtagernes og ledighedsydelsesmodtagernes jobsøgning. Jobloggen kan bruges til at forbedre vejledningen om jobsøgning.. Dagpengemodtageren og ledighedsydelsesmodtageren har selv ansvaret for at registrere jobsøgningsaktiviteter i jobloggen. Der skal i jobloggen registreres detaljerede oplysninger om søgte job, planlagt jobsøgning samt vedlægge evt. cv og afsendte jobansøgninger. Jobloggen vil give overblik over egen jobsøgning og mulighed for løbende at dokumentere sin jobsøgning, herunder at planlægge den kommende jobsøgning sammen med jobcenteret og arbejdsløshedskassen. For så vidt angår dagpengemodtagere skal arbejdsløshedskassen bruge oplysningerne til at vurdere, om den enkelte dagpengemodtager søger tilstrækkeligt med job til at opfylde rådighedskravene. Ligesom i dag kan en person ikke modtage dagpenge, hvis pågældende ikke er tilstrækkeligt jobsøgende. Arbejdsløshedskassen har fortsat mulighed for at give dagpengemodtageren en frist til fremadrettet at dokumentere sin jobsøgning. Den foreslåede ordning sikrer, at dokumentationen for jobsøgningen sker digitalt i jobloggen. Ved fristens udløb skal arbejdsløshedskassen vurdere dagpengemodtagerens rådighed for arbejdsmarkedet på baggrund af jobsøgningen i overensstemmelse med gældende regler. Jobcenteret har i overensstemmelse med gældende regler mulighed for at underrette arbejdsløshedskassen, hvis der f.eks. på baggrund af oplysningerne i jobloggen er tvivl om dagpengemodtagerens rådighed. Konsekvenser i LAB: 11, stk. 4 er tilrettet. Lovforslaget: 1, nr. 6 De almindelige bemærkninger punkt 2.3.1. og 2.11.6 Det bemærkes, at ledighedsydelsesmodtagere ligeledes fra den 1. juli 2015 skal registrere alle jobsøgningsaktiviteter i joblog. Der vil senere blive udsendt vejledning herom. Tilhørende ændringer i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. 25 om registrering af jobsøgning i joblog er tilrettet, da dagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere skal benytte joblog fra den 1. juli 2015. Derudover er der for alle målgrupper, der skal benytte joblog, ændret i, hvilke oplysninger de omfattede personer skal registrere om deres jobsøgning, idet feltet telefonnummer eller e-mail ikke skal udfyldes, og idet der fremover skal oplyses, 7

om den søgte stilling er fuldtid eller deltid, herunder antallet af timer pr. uge, hvis der er tale om en deltidsstilling. Dagpengemodtagere kan til enhver tid vælge at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens selvbetjeningsløsning i stedet for joblog på Min side på Jobnet, hvis arbejdsløshedskasse udstiller en joblog i deres egen selvbetjeningsløsning, og denne er integreret med joblog på Jobnet. 1.4. Fremrykning af ret- og pligt tilbud Dagpengemodtagere, der ikke er fyldt 30 år vil som efter de hidtidige gældende regler have ret og pligt til tilbud senest efter 13 ugers sammenlagt ledighed. Dagpengemodtagere mellem 30 og 50 år skal have et ret og pligt tilbud senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed. For dagpengemodtagere, der får et tilbud om ansættelse med løntilskud, er det dog tilstrækkeligt at tilbuddet er afgivet inden for 6 måneders fristen, og påbegyndt senest 3 uger efter fristen. Dermed sikres det, at jobcentrene har mulighed for at give tilbud om ansættelse med løntilskud som ret og pligt tilbud for denne gruppe. Dagpengemodtagere, der er fyldt 50 år, skal senest efter 3 måneders sammenlagt ledighed, det vil sige 13 ugers sammenlagt ledighed, have et ret og pligt tilbud. Et ret og pligt tilbud skal fortsat være på minimum to sammenhængende uger. Jobcenteret kan anvende tilbud i den eksisterende redskabsvifte for ret og pligt tilbud. Jobcenteret kan derudover iværksætte yderligere tilbud og supplerende aktiviteter efter behov, som dagpengemodtageren har pligt til at deltage i. Jobcentrene kan fortsat give et ret og pligt tilbud på et tidligere tidspunkt. Konsekvenser i LAB: 87, og 88 ændres. Lovforslaget: 1, nr. 78 og 79. De almindelige bemærkninger punkt 2.1.2 Overgangsregler De nye regler om fremrykning af ret og pligt til tilbud, hvorefter dagpengemodtagere mellem 30 og 50 år, skal have deres ret og pligttilbud senest efter 6 måneders ledighed, gælder pr. 1. juli for alle dagpengemodtagere, der påbegynder en dagpengeperiode d. 1. juli 2015 eller senere. For dagpengemodtagere, der er påbegyndt en dagpengeperiode før d. 1. juli 2015, finder de hidtil gældende regler anvendelse. For dagpengemodtagere, der er fyldt 50 år, og som skal have deres ret og pligttilbud efter 13 uger, gælder samme princip. Reglen findes i 10, stk. 5, i lov nr. 1486 af 23.12.2014. 1.5. Ændring af varighedsbegrænsning for tilbud om vejledning og opkvalificering Som konsekvens af det fremrykkede tidspunkt for ret og pligt til tilbud ændres perioden med varighedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud om vejledning og opkva- 8

lificering for dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år fra inden for de første 9 måneders ledighed til inden for de første 6 måneders ledighed. Det betyder, at alle dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, således skal have en periode på 6 måneders sammenlagt ledighed, inden de kan få tilbud om vejledning og opkvalificering i mere end 6 uger. Konsekvenser i LAB: 34 ændres. Lovforslaget: 1, nr. 40. De almindelige bemærkninger punkt 2.1.2 1.6. Ret til selvfundne virksomhedsrettede tilbud Dagpengemodtagere får ligesom kontanthjælpsmodtagere ret til tilbud om virksomhedspraktik og løntilskud på en privat eller offentlig virksomhed, hvis de selv finder pladsen, og betingelserne i øvrigt er opfyldt. Virksomheden og dagpengemodtageren aftaler selv varigheden af tilbuddet, der dog ikke kan overskride reglerne om varighed af tilbud om virksomhedspraktik eller tilbud om ansættelse med løntilskud. Jobcenteret skal ikke foretage en vurdering af dagpengemodtagerens ønsker og forudsætninger. Heller ikke af arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hele eller delvis selvforsørgelse. Hvis betingelserne er opfyldt, skal jobcenteret give tilbuddet og kan ikke give dagpengemodtageren et andet tilbud. Dog vil dagpengemodtageren forsat kunne henvises til ordinært job uden løntilskud. Konsekvenser i LAB: Ændring i 42 b, stk. 1, og 52 a, stk. 1. Lovforslaget: 1, nr. 45 De almindelige bemærkninger punkt 2.1.3 1.7. Pulje til uddannelsesløft For at sikre styrkede muligheder for et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært eller sporskifte for dagpengemodtagere med størst behov, afsættes der en pulje på 152,3 mio. kr. årligt (2015-niveau, når fuldt indfaset i 2017). Puljen giver mulighed for, at dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år og enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse, kan starte på en erhvervsuddannelse allerede i starten af ledighedsperioden. Så vidt muligt skal et uddannelsesløft i form af et tilbud om en erhvervsuddannelse være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkelte dagpengemodtagers ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen er motiveret for uddannelsen, opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Der stilles ikke krav om, at tilbuddet om erhvervsuddannelse er den hurtigste vej til varig beskæftigelse for den enkelte, fordi formålet med uddannelsen er at styrke den enkeltes muligheder for en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. 9

Det er jobcenteret, der sammen med dagpengemodtageren beslutter om uddannelsesløftet skal igangsættes. Et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse kan dermed alene gives efter aftale med jobcenteret og dagpengemodtageren. Dagpengemodtageren har således ikke pligt til at tage imod tilbuddet. Varighedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud om vejledning og opkvalificering i den første ledighedsperiode gælder ikke for erhvervsuddannelser, som tilbydes i regi af puljen. Hele uddannelsen skal kunne gennemføres inden for dagpengepengeperioden på to år, og det skal være dokumenteret, at uddannelsen kan gennemføres inden for den ledige resterende dagpengeperiode inden tilbuddet gives og den ledige påbegynder. Dermed vil der kunne være tale om erhvervsuddannelser uden grundforløb og praktikforløb og et eventuelt afkortet hovedforløb i den nye erhvervsuddannelse for voksne (EUV1) og erhvervsuddanneler med eller uden grundforløbets 2. del, et (evt. afkortet) hovedforløb, og et (evt. afkortet) praktikforløb (EUV2), hvor praktikforløbet kun kan gennemføres med skolepraktik, i den nye erhvervsuddannelse for voksne. Dagpengemodtagere, der deltager i uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse, fritages for pligten til at være aktivt jobsøgende, herunder dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, og til at stå til rådighed for henvist arbejde efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Derimod skal de fortsat være til rådighed for den aktive indsats, herunder deltage i kontaktforløbet og tilbuddet. Under uddannelsen vil dagpengemodtageren modtage dagpenge med en særlig dagpengesats efter regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter disse regler kan personens dagpenge under uddannelsesløftet højst udgøre 80 procent af den maksimale dagpengesats for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, dog højst personens individuelle sats. Dagpengemodtagere, der hermed opnår lavere dagpengesats end hidtil, får mulighed for lån efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der er udarbejdet en ny bekendtgørelse, som fastsætter reglerne om denne lånemulighed. Se bekendtgørelse nr. 703 af 27. maj 2015 om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=172704 Når et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse er aftalt mellem dagpengemodtageren og jobcenteret, har dagpengemodtageren pligt til at påbegynde og deltage aktivt i tilbuddet. Det betyder, at dagpengemodtageren kan sanktioneres efter reglerne om selvforskyldt ledighed og sanktion ved udeblivelse under deltagelse i tilbud efter lov om arbejdsløshedsforsikringsloven m.v. og de administrative fastsatte regler med hjemmel i loven, hvis pågældende ikke påbegynder eller ikke deltager aktivt i et tilbud om en erhvervsuddannelse, som pågældende har aftalt med jobcenteret. 10

Inden for en pulje refunder staten 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud om erhvervsuddannelse efter 33 a om uddannelsesløft. I perioden fra 1. juli 2015 til og med den 30. juni 2017 refunderer staten dog 100 pct. af kommunens udgifter. Konsekvenser i LAB: Ny 33 a og 122 a. Lovforslaget: 1, nr. 39 og nr. 100 De almindelige bemærkninger punkt 2.2.3 Der er udarbejdet en bekendtgørelse om puljen til uddannelsesløft. Se bekendtgørelse nr. 709 af 27. maj 2015 om puljen til uddannelsesløft. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=172717 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om puljens anvendelsesområde, fordeling, udbetaling, administration, regnskabsaflæggelse, revision samt evt. tilbageførelse af den bevilling, der er afsat til puljen til uddannelsesløft. Tilhørende ændringer i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er udmøntet i bekendtgørelsens 52, at hvis en dagpengemodtager, får tilbud om en erhvervsuddannelse efter reglerne om pulje til uddannelsesløft i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvori indgår, at personen skal deltage i praktikuddannelse, skal det være muligt at gennemføre denne som skolepraktik. 1.8. Ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer Dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, får ret til at få tilbud om en realkompetencevurdering. Formålet er, at de kan få synliggjort og dokumenteret uformelle eller skjulte kvalifikationer, som er opnået via erhvervsdeltagelse, og derved styrke ufaglærte dagpengemodtageres job- og uddannelsesmuligheder. En realkompetencevurdering er en vurdering af, om en persons kompetencer f.eks. kan bruges i forhold til en bestemt uddannelse, et bestemt job eller branche. Realkompetencevurderingen skal foretages af en uddannelsesinstitution, der er godkendt til at udbyde enten almen voksenuddannelses- (VUC), arbejdsmarkedsuddannelses- (AMU), erhvervsuddannelse for voksne - (EUV)- eller videregående voksenuddannelsesområdet (VVU). Der skal være tale om uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Konsekvenser i LAB: I 32 a, indsættes nyt 2. pkt. Lovforslaget: 1, nr. 37 De almindelige bemærkninger punkt 2.2.7. 1.9. Jobcentrene får mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud På baggrund af en konkret vurdering kan jobcenteret beslutte, at en dagpengemodtager skal deltage i rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er 11

tvivl om, hvorvidt personen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen. Jobcenteret kan dermed pålægge en dagpengemodtager at deltage i rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret finder, at dagpengemodtageren ikke medvirker aktivt i indsatsen. Det kan bl.a. være i situationer, hvor dagpengemodtagerens adfærd giver anledning til tvivl om, hvorvidt den pågældende reelt har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen. Formålet med tilbuddet er at afprøve dagpengemodtagerens vilje til medvirken og rådighed i forbindelse med den aktive indsats. Dermed fraviges de gældende formålskrav for de enkelte tilbud. Derimod skal de øvrige betingelser for de enkelte tilbud fortsat være opfyldt, herunder at der skal foreligge en begrundelse for tilbuddet. Rådighedsafprøvende tilbud kan gives inden for den nuværende redskabsvifte for ret og pligt tilbud til dagpengemodtagere, der suppleres med tilbud om nytteindsats. Rådighedsafprøvende tilbud kan dermed være tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, nytteindsats og ansættelse med løntilskud. Konsekvenser i LAB: Ny 23 Lovforslaget: 1, nr. 21 De almindelige bemærkninger punkt 2.3.3. Tilhørende ændringer i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Underretning af a-kasser Reglerne om jobcenterets underretning af a-kasserne i 131 er tilrettet som konsekvens af de nye regler om rådighedsafprøvende tilbud. Jobcenteret skal underrette om, at der er givet et rådighedsafprøvende tilbud, herunder om begrundelsen herfor. 1.10. Virksomhedsservice og jobformidling Jobcentrene skal fremadrettet opsøge relevante virksomheder og tilbyde hjælp til at matche ledige med virksomhedens rekrutteringsbehov. Jobcenteret har til opgave at bistå arbejdsgivere med rekruttering og jobformidling. Jobcenterets bistand kan også bestå af at opsøge arbejdsgivere og tilbyde bistand til at udsøge, screene og formidle relevante stillinger. Konsekvenser i LAB: 5, stk. 1 og 2. Lovforslaget: 1, nr. 4 De almindelige bemærkninger punkt 2.4. 12

2. Øvrige ændringer i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats 2.1. Befordringsgodtgørelse 115 (tidligere 111) om befordringsgodtgørelse ved deltagelse i tilbud er ændret, således at a-kasserne henholdsvis kommunen selv tilrettelægger udbetalingen af befordringsgodtgørelsen. Personen skal således ikke længere i indhente dokumentation fra det sted, hvor tilbuddet gennemføres, om i hvilket omfang personen har fulgt tilbuddet mv. A-kassen henholdsvis jobcenteret skal i forbindelse med opfølgningen under tilbud vurdere, om personens grundlag for at modtage godtgørelse fortsat er tilstede. 2.2. Underretning af a-kasser om udeblivelse fra tilbud Det følger af beskæftigelsesreformen, at dagpengemodtagere, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, skal sanktioneres. Sanktionen indebærer, at der ikke skal udbetales dagpenge fra den dag, personen udebliver, og indtil personen igen deltager i tilbuddet. Der er indsat ny 132 om jobcenterets underretning af a-kasserne, som følge af den nye sanktion for dagpengemodtagere. Når jobcenteret modtager underretning fra et tilbudssted, skal jobcenteret straks underrette arbejdsløshedskassen. Hvis jobcenteret først modtager underretning fra et tilbudssted som en samlet opgørelse for en periode på op til en måned, skal jobcenteret underrette arbejdsløshedskassen på dette tidspunkt. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal opfordre jobcentrene til at medvirke til, at arbejdsløshedskasserne i videst muligt omfang får underretninger om udeblivelser fra tilbudsstederne så hurtigt som muligt. 2.3. Indsats og tilbud mv. til personer, der modtager kontantydelse efter lov om kontantydelse Der er indsat et nyt kapitel 11 i bekendtgørelsen, der omhandler indsats og tilbud m.v. for personer der modtager kontantydelse. Bestemmelserne drejer sig primært om at opregne de bestemmelser i bekendtgørelsen, der skal gælde for kontantydelsesmodtagere på tilsvarende vis. Bekendtgørelsens regler vedrørende tilmelding, cv og afmelding, bistand til at finde arbejde, oplysningspligt ved sygdom og ferie m.v., rådighed, jobplan og uddannelsespålæg m.v., erstatning, opgørelse af mangel på arbejdskraft m.v., fælles bestemmelser om digital kommunikation og klageadgang der gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere, finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager kontantydelse. Endvidere finder bekendtgørelsens regler vedrørende virksomhedspraktik og nytteindsats, løntilskud og jobrotation anvendelse for personer der modtager kontantydelse på tilsvarende måde, som de gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Personer, der modtager kontantydelse, er omfattet af bestemmelserne om befordringsgodtgørelse. Der er indsat en bestemmelse om, at ved opgørelsen af kravet om, at tilbud og jobrotation skal være på mindst 13 sammenhængende uger, kan der være perioder uden tilbud og jobrotation i op til 5 uger, hvis personen vil holde ferie, eller hvis 13

virksomheden, hvor personen er i tilbud eller i jobrotation, holder ferielukket. Perioder uden tilbud eller jobrotation medregnes ikke i mindstekravet på 13 uger. Der findes en tilsvarende regel for modtagere af arbejdsmarkedsydelse. 3. Særligt om modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er ikke omfattet af reglerne om - Ret til selvfundne virksomhedsrettede tilbud. - Et fælles og intensiveret kontaktforløb - Fremrykning af ret- og pligt tilbud - Ændring af varighedsbegrænsning for tilbud om vejledning og opkvalificering - Pulje til uddannelsesløft, - Ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer, og - Rådighedsafprøvende tilbud Desuden skal arbejdsmarkedsydelsesmodtagere ikke registrere deres jobsøgning i joblog. Med venlig hilsen Kristjan Gundsø Jensen Kontorchef Arbejdsmarkedspolitik 14