John Klausen Refusionsreform 2016 Hans Reitzels Forlag
2 Refusionsreform 2016 Med refusionsreformen, der træder i kraft 4. januar 2016, omlægges den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter og udgifter til løntilskud. Omlægningen skal ifølge forarbejderne 1 medvirke til at styrke det kommunale fokus på resultater til gavn for den enkelte person på offentlig forsørgelse. Omlægningen indebærer, at en mindre andel af kommunernes udgifter kompenseres direkte gennem refusion og en større andel gennem generelle tilskud efter objektive kriterier. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at Det sikrer et større økonomisk incitament hos den enkelte kommune til at forebygge langvarig offentlig forsørgelse ved at gennemføre en effektiv indsats over for borgere på offentlig forsørgelse. Omlægningen skal således understøtte, at kommunerne i højere grad tilbyder ledige den indsats, som hjælper den enkelte tættere på arbejdsmarkedet og i job frem for en indsats baseret på den højeste refusionsprocent. 2 Refusionsreformen medfører, at satserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens på tværs af ydelser og aftrappes over tid. Refusionssatsen aftrappes over tid fra 80 pct. de første 4 uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra uge 53. For de ydelser, der ikke udbetales af kommunerne, men af arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark, kan refusionssystemet ikke anvendes, kommunerne skal i stedet betale en medfinansieringsprocent. Medfinansieringsprocenterne for kommunerne i forhold til udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge, den midlertidige arbejdsmarkedsydelse og førtidspension øges over tid, således at medfinansieringsprocenten er 20 pct. de første 4 uger, 60 pct. fra uge 5-26, 70 pct. fra uge 27-52 og 80 pct. fra uge 53. Der startes forfra med høj refusionssats (lav medfinansieringsprocent), når en borger har haft 1 års sammenlagt ny selvforsørgelse (ordinær ustøttet beskæftigelse samt perioder uden offentlig forsørgelse), inden for en referenceperiode på 3 år. I øvrigt er der etableret et særskilt fleksbidrag til kommunerne for at understøtte den fortsatte oprettelse af fleksjob efter lovens ikrafttræden. 1 Jf. L4 2014-15 (2. samling), alm. bem. pkt. 2.2.1.1. 2 Ibid.
3 Finansieringsloven Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne 3 (finansieringsloven) omfatter, jf. lovens 3, følgende offentlige ydelser: Arbejdsløshedsdagpenge Midlertidig arbejdsmarkedsydelse Særlig uddannelsesydelse Kontantydelse Kontanthjælp, aktivitetstillæg, barselstillæg og særlig støtte m.v. Uddannelseshjælp, aktivitetstillæg, barselstillæg og særlig støtte m.v. Sygedagpenge Ledighedsydelse Revalideringsydelse m.v. Ressourceforløbsydelse Førtidspension Fleksløntilskud og støtte til selvstændigt erhvervsdrivende Løntilskud til offentlige og private arbejdsgivere Integrationsydelse og tillæg Loven omfatter ikke arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse, der udbetales til personer, der er omfattet af artikel 64 og 65 i EU-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger (reglerne om ret til arbejdsløshedsydelser ved ophold i en anden medlemsstat). 3 Jf. lov nr. 994 af 30/8 2015.
4 Refusion Kommunerne har efter finansieringsloven ret til refusion af udgifterne til Kontantydelse, Kontanthjælp, aktivitetstillæg, barselstillæg og særlig støtte m.v., Uddannelseshjælp, aktivitetstillæg, barselstillæg og særlig støtte m.v., Sygedagpenge, Ledighedsydelse, Revalideringsydelse m.v., Ressourceforløbsydelse, Fleksløntilskud og støtte til selvstændigt erhvervsdrivende, Løntilskud til offentlige og private arbejdsgivere samt Integrationsydelse og tillæg. Refusionsprocenten er i lovens 5, stk. 2, fastsat til: 80 pct. i de første 4 uger med ydelser. 40 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser. 30 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser. 20 pct. fra den 53. uge med ydelser. Efter refusionsreformen opretholdes så nogle af de tidligere refusionsordninger. Kommunernes udgifter til hjælp efter aktivloven til personer, der ikke kan få fuld pension, refunderer staten med 30 pct., jf. aktivlovens 100. Kommunernes udgifter til hjælp i særlig tilfælde (enkeltydelser), efterlevelseshjælp m.m. refunderer staten med 50 pct. jf. 106. Staten afholder udgifterne til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter nærmere bestemte bestemmelser i udlændingeloven, hvis tilladelsen er meddelt en mindreårige asylansøger, eller udlændingen inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af en betydelig og varig nedsat funktionsevne anbringes i døgnophold, jf. 107. De nye finansieringsregler har virkning for førtidspension tilkendt den 1. juli 2014 eller senere. Udgifterne til førtidspension tilkendt før 1. juli 2014 afholdes af kommunen med 65 pct. og staten med 35 pct., jf. finansieringslovens 36. Opholdskommunens udgifter til førtidspension refunderes af den kommune, der var pensionistens opholdskommune på tilkendelsestidspunktet, i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyttet tilkendelseskommunen, jf. retssikkerhedslovens 9 c, stk. 7. De nye finansieringsregler har virkning for ledighedsydelse, flekslønstilskud og tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, der udbetales til personer, der er visiteret til fleksjob eller har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed den 1. juli 2014 eller senere. For ledighedsydelse, flekslønstilskud og tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, der udbetales til personer, der er visiteret
5 i perioden fra den 1. januar 2013 til og med den 30. juni 2014, har de nye finansieringsregler i finansieringsloven virkning fra det tidspunkt, hvor de pågældende den 1. juli 2014 eller senere bliver ansat i et fleksjob, bliver revisiteret til fleksjob eller på ny får tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed. For personer, der er visiteret til fleksjob eller har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed før den 1. juli 2014 og som ikke efterfølgende er blevet omfattet af finansieringsloven gælder den gamle refusionsordning. Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse. Dog refunderer staten 50 pct. for personer, der deltager i tilbud med virksomhedspraktik, jf. aktivlovens 104. Kommunen afholder dog fuldt ud udgifterne til ledighedsydelse til personer, der har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til tilskud til fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, jf. beskæftigelsesindsatslovens 122. Medfinansiering Kommunerne skal efter finansieringsloven medfinansiere Arbejdsløshedsdagpenge, Midlertidig arbejdsmarkedsydelse og Førtidspension udbetalt af arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark. Medfinansieringsprocenten er i lovens 5, stk. 3, fastsat til: 20 pct. i de første 4 uger med ydelser. 60 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser. 70 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser. 80 pct. fra den 53. uge med ydelser. Medfinansieringsprocenterne ækvivalerer refusionsprocenterne, når der henses til, hvem der udbetaler ydelser og afholder udgiften. Arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark får refunderet udgiften fra staten til Arbejdsløshedsdagpenge, Midlertidig arbejdsmarkedsydelse og Førtidspension. Opgørelsen for refusion og medfinansiering Opgørelsen for refusion og medfinansiering starter forfra, når personen efter den første uge med ydelser på ny har haft sammenlagt 52 hele kalenderuger med selvforsørgelse inden for de seneste 3 år, jf. finansieringslovens 6. Ved selvforsørgelse forstås perioder, hvori en person ikke har modtaget offentlig forsørgelse eller ikke har været ansat i beskæftigelse, hvortil der er ydet
6 støtte til løn. Der vil i bekendtgørelsesform blive fastsat nærmere regler om, hvilke ydelser og ordninger, der anses som offentlig forsørgelse eller beskæftigelse, hvortil der er ydet støtte til løn. Finansieringsloven træder i kraft den 4. januar 2016. Ydelser til personer, der er omfattet af refusionstrappen i finansieringsloven, indgår dog på den refusionssats, der svarer til personens anciennitet i systemet fra den 1. juli 2014. Dette indebærer, at ydelser eller selvforsørgelse, som ligger forud for lovens ikrafttræden, har betydning for indplacering på refusionstrappen. Den valgte indfasning med tilbagevirkende kraft er ifølge bemærkningerne til lovforslaget 4 for at undgå uhensigtsmæssig adfærd i kommunerne ved, at de f.eks. tilkender en person førtidspension eller visiterer en person til fleksjob efter de gældende mere gunstige refusionsregler, jf. den mere lempelige indfasningsordning for disse ydelser. Fleksbidrag Refusionsomlægning, hvor kommunerne modtager ens refusion på tværs af alle ydelser, kan indebære, at kommunernes tilskyndelse til at oprette fleksjob, særligt på få timer, begrænses. Tidligere havde kommunerne en stor økonomisk tilskyndelse til at placere personer i fleksjob frem for på kontanthjælp. Det skyldes bl.a., at der var 65 pct. refusion for udgifter til personer i fleksjob mod 50/30 pct. refusion for hhv. aktive og passive kontanthjælpsmodtagere. Med den nye refusionsmodel vil refusionen falde til 20 pct. for mange fleksjobbere, da personer i fleksjob typisk vil påbegynde et fleksjob efter en længere periode på offentlig forsørgelse. Samtidig vil en person, der er visiteret til et fleksjob, ikke have mulighed for at opfylde kravet om 52 ugers selvforsørgelse inden for 3 år, da fleksjob er støttet beskæftigelse og dermed ikke kan medregnes til opgørelsen af selvforsørgelse. Dette indebærer, at fleksjob, særligt på få timer, bliver betydeligt dyrere for kommunerne end passiv kontanthjælp, hvilket vil mindske kommunernes økonomiske tilskyndelse til at visitere til og oprette disse fleksjob. Det fremgår direkte af bemærkningerne til lovforslaget, 5 at Der er således risiko for, at kommunerne, mod intentionen i reformen af førtidspension og fleksjob, ikke længere i samme omfang vil ønske at oprette fleksjob til de mest udsatte borgere. Der er derfor indført et særligt fleksbidrag i finansieringslovens 7, som supplement til kommunernes refusion, når en person er ansat i et fleksjob, og kommunen modtager refusion på 20 pct. af fleksløntilskuddet. Det sær- 4 Jf. L4 2014-15 (2. samling), alm. bem. pkt. 2.2.1.1. 5 Jf. L4 2014-15 (2. samling), alm. bem. pkt. 2.2.2.
7 lige fleksbidrag skal sikre, at kommunerne ikke får markante merudgifter ved at oprette fleksjob til de mest udsatte borgere, samtidig med at der tages hensyn til, at fleksjobordningen ikke må blive for økonomisk attraktiv for kommunerne, så der sker en uhensigtsmæssig glidning fra kontanthjælp til fleksjob. 6 Det særlige fleksbidrag beregnes med udgangspunkt i fleksjobberens løn og udgør som udgangspunkt 30 pct. af det beløb, som fleksløntilskuddet beregnes på baggrund af, efter refusion. Bidraget kan pr. måned højst udgøre 4.212 kr. (2015-niveau). Bidraget nedsættes med 20 pct. af lønindtægten i fleksjobbet og af anden lønindtægt. Med det særlige fleksbidrag sikres det, at den kommunale udgift til et fleksjob på få timer ligger omtrent på niveau med udgiften til en kontanthjælpsmodtager (lidt større for ikke-forsørgere, lidt lavere for forsørgere). 6 Ibid.