Notat. Brugen og effekterne af den virksomhedsnære aktivering. i Hørsholm Kommune i 4. kvartal 2010.



Relaterede dokumenter
Lediges afgang til selvforsørgelse

MÅNEDSOVERBLIK. Aktiv indsats. Jobcenter Greve. Februar 2014

Virksomhedsrettet indsats i 2. kvartal 2013

Aktivering der virker

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Roskilde Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lolland Kommune

Notat om ledige i Rudersdal Kommune ansat med løntilskud, i virksomhedspraktik, i fleksjob eller på ledighedsydelse.

Statistik på jobrotation i Østdanmark

Resultatrevision 2013

Notat. Overvejelser omkring strategi på sygedagpengeområdet. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Kvartalsrapport for 4. kvartal af 2013

Forudsætningspapir: Fastlæggelse af resultatniveauer for ministermålene

BEGREBSFORKLARING TIL OPFØLGNINGSRAPPORTERNE OG ANDRE ANALYSER. Marts Beskæftigelsesregion Nordjylland

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012

Besparelser på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område

OPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn/Læsø. September 2010

Kvartalsrapport 1. KVARTAL 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

Kvartalsvis opfølgning på beskæftigelsesplan light kvartal 2007

STARTRAPPORT JOBCENTER JAMMERBUGT

HOVEDPOINTER FRA ANALYSER AF UDSATTE BORGERE I KØBENHAVNS KOMMUNE BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN

Allonge til RBR/BR s Kontrakt justering af mål

Kvartalsrapport 3. KVARTAL 2010

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Resultatrevision 2010 for Jobcenter Struer

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse

Selvforsørgelsesgrad

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Høje-Taastrup. 4. status 2011

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Juni for dig under 30

Notat. Udvikling: p. Niveau: n. Side 1 af 9

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2009

AMK-Øst 18. januar Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

Status for ledighed og ministermål sammenfatning. Jobcenternetværk 5 Bornholm Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg

Aktiveringskrav: I mange udbud stilles der krav om, at alle forløb hos aktøren gennemsnitligt skal indeholde aktivering i en vis %-del af tiden.

Beskæftigelsespolitik

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

Statistiske informationer

Overordnede strategiske mål Andelen af borgere på offentlig forsørgelse reduceres i Hedensted kommune.

STATUSOVERBLIK. figurer og tabeller. Jobcenter Holbæk. Oktober 2013

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Bilag 1. Resultatrevision 2012

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Holbæk. 4. status 2012

Jobcenter Roskilde, Resultatrevision 2012

Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Status 4. kvartal 2013

Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg

Marts 2009 AKTIVERING

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Herlev. 2. status 2013

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Ballerup. 4. status 2012

Resultatrevision for år 2011

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Status 2. kvartal 2013

Foreløbig udmelding af midler til de lokale beskæftigelsesråd 2012

Selvforsørgelsesgrad

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland

Jobcenter Roskilde, Resultatrevision 2011

Ledelsesinformation December kvartal 2014

OPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt. November 2009

Notat. LOs undersøgelse om Jobcentrenes performance. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Selvforsørgelsesgrad

LBR NØGLETAL 3/2011 FURESØ JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Økonomirapport 1 pr. 31. marts 2015 for Arbejdsmarkedsudvalget.

Udbud af kontakt og aktiveringsforløb for alle arbejdsmarkedsparate ledige

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Status 2. kvartal 2013

Arbejdsmarkedet i Randers Kommune

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Ballerup. 4. status 2011

Resultatrevision Ishøj Kommune

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. 2.kvartal 2013

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Business case Investeringstankegangen. Med øvrig vejledning og opkvalificering som eksempel

N O TAT. KL s forslag til at målrette beskæftigelsesindsatsen

Analyse af effekterne i Næstved kommunes tilbudsvifte

Indhold: Resultatrevision for Jobcenter Sorø

Status for ledighed og ministermål

Væsentligt fald i aktiveringsomfanget i 2015

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Struer

Resultatrevision Jobcenter Viborg

Greve Kommunes kommentarer til resultatrevision for indsatsåret 2012

ResultatRevision 2012 Holbæk Kommune

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats

Resultatrevision Furesø Kommune

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Økonomisk analyse: Revalideringsordningen. August 2016

Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet. ØDF Sjælland, marts 2015

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Notat. Udvikling i jobcentrets målgrupper 4. kvartal Sygedagpenge. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og det Lokale Beskæftigelsesråd

Løntilskud Privat virksomhed

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen

Konjunktur og Arbejdsmarked

NY VIDEN OM AKTIVERING I HØJ-

Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE FREDERIKSBERG KOMMUNE OKTOBER 2014

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. februar Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø

Transkript:

Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Brugen og effekterne af den virksomhedsnære aktivering i Hørsholm Kommune Brugen og effekterne af den virksomhedsnære aktivering i Hørsholm Kommune i 4. kvartal 2010. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland udgiver hvert kvartal to rapporter over virksomhedsindsatsen og over selvforsørgelsesgraden. Rapporterne kan findes i deres fulde længde på http://www.brhovedstadensjaelland.dk/jobcentre/jobcenterdata.as px Dette notat giver et overblik over de vigtigste konklusioner i de to rapporter fra Beskæftigelsesregionen (alle figurerne i notatet er kopieret fra rapporterne). Dato: 01.05.2011 Side 1/7 Kontaktperson Rikke Abild Udviklingskonsulent Direkte tlf. 48493278 Det er tale om små tal for Hørsholms vedkommende hvilket betyder at en enkelt person kan gøre en markant forskel i procentsatserne. Dette er vigtigt at holde sig for øje i sammenligningerne med andre kommuner, hvor en enkelt person ikke i så høj grad kan påvirke udviklingen (i både positiv og negativ retning). Den virksomhedsnære aktivering i Hørsholm Kommune i 4. kvartal 2010 (rapport nr. 1). I forhold til den virksomhedsnære aktivering sammenlignes Hørsholm med de andre nordsjællandske kommuner og ikke med de sammenlignelige kommuner, dog er følgende kommuner både blandt de nordsjællandske kommuner og blandt sammenligningskommunerne: Allerød Egedal Rudersdal Virksomhedsnær aktivering omfatter virksomhedspraktik og offentlig og privat løntilskud.

Virksomhedsnær aktivering for forsikrede ledige Figur 1: Andel aktiverede forsikrede ledige (fuldtidspersoner) i virksomhedsnære tilbud. 4. kvartal 2010 Side 2/7 Figuren viser, at 58,8% af alle aktiverede forsikrede ledige er i virksomhedsnær aktivering. De resterende 41,2% af de aktiverede er i en anden form for aktivering (eksempelvis jobsøgningskurser). I forhold til fordeling af den virksomhedsnære aktivering var: 44,1% i løntilskud (samlet tal for både privat og offentligt løntilskud). Dette svarer til 30 fuldtidspersoner. 27,9% (19 fuldtidspersoner) er i private løntilskud, hvilket dermed udgør størstedelen af den virksomhedsnære aktivering i Hørsholm. 16,2% (11 fuldtidspersoner) er i offentligt løntilskud. 14,7% er i virksomhedspraktik (10 fuldtidspersoner). I forhold til de nordsjællandske kommuner har Hørsholm den 3. højeste brug af virksomhedsnær aktivering, og Hørsholm er den nordsjællandske kommune, der bruger privat løntilskud til forsikrede ledige mest.

Virksomhedsnær aktivering for kontant- og starthjælpsmodtagere: Figur 2: andel jobklare og indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere (fuldtidspersoner) i virksomhedsnære tilbud. 4. kvartal 2010. Side 3/7 Figuren er opdelt i de jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere (match 1) og de indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere (match 2). Match 1: I forhold til match 1 er 25% (8 fuldtidspersoner) i virksomhedsnær aktivering. Heraf er 1 fuldtidsperson i privat løntilskud og 7 fuldtidspersoner i virksomhedspraktik. Sammenlignet med de nordsjællandske kommuner er Hørsholm den kommune, der aktiverer kontant- og starthjælpsmodtagere i match 1 i virksomhedsnære tilbud mindst. Match 2: I forhold til match 2 er 19,4% (7 fuldtidspersoner) i virksomhedsnær aktivering. Heraf er 2 fuldtidspersoner i privat løntilskud og 5 fuldtidspersoner i virksomhedspraktik. Sammenlignet med de nordsjællandske kommuner har Hørsholm Kommune den 3. laveste andel af aktiverede kontant- og starthjælpsmodtagere i match 2 i virksomhedsnær aktivering.

Brugen af offentlige løntilskud i Hørsholm Kommune: Figur 3: Gennemsnitlig udnyttelsesgrad af kvoten for offentlige løntilskudsjob. Januar-oktober 2010. Side 4/7 I 2010 havde Hørsholm Kommune en offentlig løntilskudskvote på 46 fuldtidspersoner. I perioden januar til oktober 2010 benyttede Hørsholm Kommune i gennemsnit 28% af kvoten, hvilket svarer til at der i gennemsnit var 13 fuldtidspersoner i offentligt løntilskud. Fra 1. januar 2011 har Jobcenter Hørsholm ansat en medarbejder til at sikre, at størstedelen af den offentlige løntilskudskvote benyttes. I 2011 er kvoten på 47 fuldtidspersoner. På nuværende tidspunkt (april 2011) er der 24 personer i offentligt løntilskud. Selvforsørgelsesgrad i Hørsholm Kommune i 4. kvartal 2010 (rapport nr. 2). I forhold til selvforsørgelsesgraden sammenlignes Hørsholm med de sammenlignelige kommuner (dvs. klyngen). Selvforsørgelsesgraden måler andelen af uger uden offentlig forsørgelse i de første 6 måneder efter et afsluttet aktiveringsforløb. Selvforsørgelse inkluderer ordinær beskæftigelse, voksenlærlingeforløb, uddannelser på SU samt anden selvforsørgelse. Selvforsørgelsesgraden tager ikke hensyn til længden af aktiveringsforløbet eller til om der eventuelt er sammensat flere aktiveringsforløb for den enkelte borger (eksempelvis en borger der først skal gennem en virksomhedspraktik og dernæst et løntilskud).

Selvforsørgelsesgrad for forsikrede ledige: Tabel 1: Redskabsvalg og selvforsørgelsesgrad 6 måneder efter endt aktivering for forsikrede ledige. 2. kvartal 2010. Side 5/7 Selvforsørgelsesgraden for forsikrede ledige, der har været i gennem vejledning og opkvalificering er på 29,9% i Hørsholm. Dette betyder, at de forsikrede ledige, der har været gennem vejledning og opkvalificering i 2. kvartal 2010 har været i selvforsørgelse i 29,9% af tiden i de følgende 6 måneder efter de har afsluttet deres vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Dette er lidt bedre end i både sammenligningskommunerne (klyngen) og i Østdanmark. For privat løntilskud er selvforsørgelsesgraden på 71,6%, hvilket er ca. 26 procentpoint højere end gennemsnittet i klyngen og ca. 31 procentpoint højere end gennemsnittet i Østdanmark. For offentligt løntilskud er selvforsørgelsesgraden på 51,1%, hvilket er 11 procentpoint højere end gennemsnittet i klyngen og 19 procentpoint højere end gennemsnittet i Østdanmark. For virksomhedspraktik har Hørsholm er selvforsørgelsesgraden på 7,1%, hvilket er ca. 18 procentpoint lavere end gennemsnittet i klyngen og 20 procentpoint lavere end gennemsnittet i Østdanmark. Den lave selvforsørgelsesgrad kan eventuelt skyldes at borgerne fortsat er i løntilskud. Samtidig er der igen tale om meget små tal. I forhold til både forsikrede i privat og offentligt løntilskud og i virksomhedspraktik er der tale om et meget lavt antal borgere (mellem 3-5 borgere i hver kategori), hvilket kan have stor betydning for procentsatsen.

Den samlede selvforsørgelsesgrad for forsikrede ledige 6 måneder efter et afsluttet virksomhedsnært aktiveringsforløb er på 34,8%, hvilket er højere end både klyngen og Østdanmark. Selvforsørgelsesgrad for jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere: Tabel 2: Redskabsvalg og selvforsørgelsesgrad 6 måneder efter endt aktivering for jobklare (match 1) kontant- og starthjælpsmodtagere. 2. kvartal 2010. Side 6/7 I forhold til de jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere viser ovenstående tabel, at Hørsholm i 2. kvartal 2010 ikke har haft nogle borgere der afsluttede et ordinært uddannelsesforløb, øvrige forløb under 4 uger eller en offentlig ansættelse med løntilskud, derfor er der ikke udregnet et selvforsørgelsesgrad. For jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere i øvrige forløb over 4 uger har Hørsholm en selvforsørgelsesgrad på 36% hvilket er højere end både klyngen og Østdanmark. For private løntilskud er selvforsørgelsesgraden på 98,9%, hvilket er højere end både klyngen og Østdanmark. Det skal dog bemærkes at det kun drejer sig om en enkelt borger. For virksomhedspraktik er selvforsørgelsesgraden på 21,2% for de jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere, hvilket er nogenlunde på niveau med klyngen, men ca. 6 procentpoint under Østdanmark. Samlet set har Hørsholm en selvforsørgelsesgrad på 36,1% for de jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere hvilket ligger bedre end både klyngen og Østdanmark.

Selvforsørgelsesgrad for indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere: Tabel 3: Redskabsvalg og selvforsørgelsesgrad 6 måneder efter endt aktivering for indsatsklare (match 2) kontant- og starthjælpsmodtagere. 2. kvartal 2010. Side 7/7 Ovenstående tabel viser, at der i 2. kvartal 2010 ikke var nogle indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere, der afsluttede ordinær uddannelse, øvrige forløb under 4 uger og offentligt løntilskud, hvilket medfører at der ikke er muligt for at udregne selvforsørgelsesgraden. For øvrige forløb over 4 uger (eksempelvis afklaringsforløb som Cube eller Team Aktiv) er selvforsørgelsesgraden på 11%, hvilket er ca. 4,5 procentpoint over gennemsnittet i klyngen og ca. 3 procentpoint over gennemsnittet i Østdanmark. For privat løntilskud er selvforsørgelsesgraden på 49,5% hvilket ligger henholdsvis ca. 21 og 23 procentpoint over gennemsnittet i klyngen og Østdanmark. For virksomhedspraktik er selvforsørgelsesgraden på 0%, hvilket er 5,4 procentpoint under klyngen og 6,1 procentpoint under gennemsnittet i Østdanmark. Dette skyldes at der er tale om meget få personer, og at virksomhedspraktik ofte er et trin i en længere proces hvor borgeren eksempelvis starter i virksomhedspraktik for herefter at fortsætte i løntilskud.