Fra mark til mund til mark På Læreruddannelsen i Vordingborg har et hold geografistuderende og et hold madkundskabsstuderende arbejdet tværfagligt med temaet Fra mark til mund til mark. Projektet har dannet afslutningen på det første af de tre moduler, der udgør et undervisningsfag. Det er blevet til 6 forskellige bud på, hvordan der kan arbejdes tværfagligt i Geografi og Madkundskab. Vi håber, det kan være til inspiration! De studerende fik opgaven at udarbejde et læringsmålstyret tværgående undervisningsforløb til 7. klasse mellem Geografi og Madkundskab med nedenstående rammesætning: Rammesætning: 1. Grupper på max 4 studerende begge fag repræsenteret i gruppen 2. Udvælg 1 til 3 målpar fra hvert fag 3. Beskriv hvordan målparrene fra de to fag beriger forløbet synergieffekten 4. Beskriv det faglige indhold på eget niveau samt hvordan det omskrives til elevniveau (læringsmål) 5. Find læremidler fx CFU og emu.dk og/eller udvikl selv materialer 6. Konkrete og praktiske aktiviteter med perspektiver til temaet 7. Organisering af undervisningen 8. Hvert fag har egen litteratur som udgangspunkt for forløbet. 9. Geografi: klima, vand og jordbund og afgrøder og kulturteknikker (dyrkningsformer) Madkundskab: viden om fødevaregrupper, de rigtige fødevarer (Mad, mennesker og måltider) 10. Projektet fremlægges som markedsplads på C torvet hvor ansatte og medstuderende kan spørge ind til de enkelte forløb 11. Undervisningsforløbene sendes til fagbladene for madkundskab og geografi samt lægges på NTS s hjemmeside Fagspecifikke nøglebegreber: Geografi: Globale værdikæder, CO 2, humane udnyttelsessystemer/bæredygtighed, handel og transport, kortlægning af fødevarernes vej fra producent til forbruger Madkundskab: fødevare og forbrugsvalg, fødevarekvalitet, tilberedning og fødevaremetodikker, fra jord til bord til jord og bæredygtighed Indledende fase Arbejdet forløb over 2½ uge med indledende oplæg om projektets forløb og mål samt oplæg om læringsmålstyret undervisning med udgangspunkt i en citronmåne (oplægget er indsat nederst), værdikæder og projektarbejdsformen. De studerende arbejdede i de tværfaglige grupper og vi, undervisere, var til rådighed med vejledning.
Temaerne blev fundet ved et eksemplarisk forløb, hvor de studerende individuelt skrev mulige temaer til emner. Disse blev noteret på tavlen og derefter samlet i kategorier. De studerende gik derfra ud i de tværfaglige grupper efter interesseområde. Arbejdet i de tværfaglige grupper Vores ide med at samle de studerende til fælles at arbejde med temaet og ikke blot nøjes med at arbejde i hver vores fag var, at vi ville give dem oplevelse af, at skulle argumentere for eget fag og dermed få en oplevelse af at være fagperson. Det er tidligt i deres undervisningsfag at give dem den opgave (de har læst faget i 10 uger), men det er vores indtryk, at de studerende er dykket ekstra ned i, hvad deres fag egentlig går ud på og kan både monofagligt og tværfagligt. De studerende erfarede vigtigheden af, at have tydelig struktur og tydelige mål for arbejdet i gruppen for at undgå at miste overblikket i de mange muligheder, der opstår undervejs i diskussionerne i gruppen:.at der er noget struktur i opgaven, da man hurtigt mister overblikket at så gruppen er i stand til at hjælpe hinanden videre. Fremlæggelsen I tilrettelæggelsen af det tværfaglige projekt besluttede vi, at de studerende skulle ud af undervisningslokalerne, når projektet skulle fremlægges. Vi ville gerne bredere ud med forløbet og vise, hvad vi havde arbejdet med. Derfor valgte vi, at fremlæggelsen skulle foregå som markedsplads. Hver gruppe skulle således arrangere en bod, hvor de skulle præsentere og diskutere deres arbejde for ansatte og medstuderende på Læreruddannelsen i Vordingborg.. BILLEDER. Evaluering af projektet Projektet er foregået på et meget tidligt tidspunkt i undervisningsfagene, og der var studerende, som syntes det lød som og var en overvældende opgave at gå i gang med. Men de fandt også ud af at: At en enkelt fødevare, som fx tomaten, kan bruges til et stort tværfagligt projekt. Der blev arbejdet meget seriøst i grupperne og de studerende fik øjnene op for tværfaglighedens muligheder, men også de udfordringer, der er, når to fag arbejder sammen: At det er vigtigt, at man som lærer hele tiden har undervisningens faglige mål for øje, så det ikke ender med, at det tværfaglige projekt egentlig blot dækker over to fag, der kører parallelt. En studerende udtaler i evalueringen: at intet tværfagligt samarbejde er umuligt, selv om det som udgangspunkt ser lidt håbløst ud. Og at at man kan ende ud med meget kreativ tænkning når geografi og madkundskab arbejder sammen. De 6 grupper arbejdede med følgende temaer: Mangoen, Kulturelle tomater, Tomaten den mest spiste i EU, Økologisk og konventionelt produceret svinekød, Sønderjysk kagebord, Svineproduktion og globalisering
Fra kompetenceområder til læringsmål til tegn på læring fra citroner til citronmåne oplæg til arbejde med fag og målstyret undervisning At vælge ingredienser til en kage på et oplyst grundlag (det kunne også have været: sukker, hvedemel, vanille, æg, marcipan/mandler) Trin 1: at vælge kompetenceområder Madkundskab Kompetenceområde Fødevarebevidsthed Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed Geografi Perspektivering Eleven kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Kompetenceområde Undersøgelse Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi Trin 2: at vælge færdigheds og vidensmål Madkundskab Geografi Færdighedsmål Vidensmål Færdighedsmål Vidensmål Kvalitetsforståelse og madforbrug Perspektivering i naturfag Eleven kan vurdere fødevarers kvalitet Eleven har viden om kvalitetskriterier for fødevarer Elev kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt
omverden indhold Bæredygtighed og miljø Globalisering Eleven kan analysere fødevaregruppers vej fra jord til bord og til jord igen Eleven har viden om fødevaregruppers bæredygtighed Eleven kan undersøge forbrugsvares vej fra ressource til butik Eleven har viden om produktionskæder Trin 3: at omsætte færdigheds og vidensmål til læringsmål Begreber fra de udvalgte målpar fra fagene Fra jord til bord til jord, vej fra ressource til butik Synergi: eleven får viden om samt viden om, hvor citronen dyrkes/stammer fra og kan sætte den i en global sammenhæng. Læringsmål omsatte målpar Eleven ved at Danmark importerer citroner især fra Middelhavsområdet Didaktisk: fx undersøge citronmånens oprindelse eller analysere opskrifter fra Middelhavsområdet og undersøge citroners plads i den del af verden Kvalitetskriterier, naturfaglige problemstillinger Synergi: eleven får viden om fødevarekvalitet den sansemæssige og kan nu også træffe sit valg på baggrund af en dybere viden om forskellige dyrkningsmetoders konsekvenser for maden Eleven ved i hvilke sammenhænge der skal vælges henholdsvis konventionelt og økologisk dyrkede citroner Didaktisk: fx at undersøge og diskutere hvilke kvaliteter af citroner, der er relevante at bruge i bestemte sammenhænge Bæredygtighed, produktionskæder, Synergi: eleven får viden om de forskellige led i produktion og transport af citroner og bliver Eleven kender miljøomkostninger ved dyrkning og import af citroner
derved i stand til at træffe valg på et bæredygtigt grundlag. Didaktisk: undersøge de miljømæssige omkostninger ved citrondyrkning, undersøge til hvad og hvor mange citroner vi bruger, opstille sanseforsøg med henblik på at undersøge om andre sure produkter kan erstatte citronen, undersøge det lokale og det globale forbrug og dyrkning af citroner fx sammenlignende undersøgelser af produktionen i Italien og Indien Trin 4: at udarbejde tegn på læring på 3 niveauer Læringsmål omsatte målpar Eleven ved at Danmark importerer citroner især fra Middelhavsområdet Tegn på læring Niveau 1 Eleven kan nævne 3 citronproducerende lande som vi importerer citroner fra Niveau 2 Eleven kan fortælle om de klimatisk forhold citroner vokser under Niveau 3 Eleven kan fortælle om klimaet og dyrkningsforhold i Middelhavsområdet/de lande vi importerer citroner fra Eleven ved i hvilke sammenhænge der skal vælges henholdsvis konventionelt og økologisk dyrkede citroner Niveau 1 Eleven ved hvornår der bør anvendes økologiske citroner Niveau 2 Eleven ved.
Niveau 3 Eleven ved.. Eleven kender miljøomkostninger ved dyrkning og import af citroner Niveau 1 Eleven ved.. Niveau 2 Eleven ved.. Niveau 3 Eleven ved..