Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole



Relaterede dokumenter
POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Vejledning til ledelsestilsyn

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale. uddannelser

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Opgørelse over resultatlønskontrakt for direktør Finn Karlsen

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Kvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport

Conmoto. Strategiproces i Jobcenter Hvidovre

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Hotel og Restaurant Opfølgningsplan 2014

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Pædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

1 Læreruddannelsen i Skive

Direktionens strategiplan

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse

Politik for Miljø og Energi Dato Dokument nr Sags nr

Realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Psykiatrien i Region Syddanmark Psykiatrisk Afdeling P Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus Odense Universitetshospital 1.

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud

MED-aftale. Midtjysk Brand og Redning

1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med tilføjelse om et punkt mere under orientering

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Om besvarelse af skemaet

Kl til på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup

BØRN OG UNGE Notat November Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Erhvervspolitisk evaluering 2015

Dagsorden for mødet i Social- og Sundhedsskolens bestyrelse Onsdag den 16.december 2015 kl

Stillings- og funktionsbeskrivelse for centerledere ansat i Psykiatri og Handicap

Øget leveringssikkerhed i AMU

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole

Handlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.

DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

X-skolen. Kvalitetsaftale. for. Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august juli Sagsnr

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Et program til undervisning

ArbejdsPladsVurdering 2009

Ændring af arbejdsmiljøarbejdet

Notat om MTU Undersøgelse af medarbejdertrivsel på Herningsholm Erhvervsskole v. Kvalitetsafdelingen

KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2016 DEBATMØDE 5/ EN INKLUSIONS- INDSATS DER BYGGER PÅ VIDEN OG EVIDENS

Høring: Evaluering og afrapportering projekt "det sammenhængende sundhedsvæsen".

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers

Hvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen?

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Kvalitetsenheden

Hotel og Restaurant Q resultater 2012

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Strategi. flere unge skal have en uddannelse

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Sagsforløb i forbindelse med ansøgning om særlig støtte og specialpædagogiske pladser

ICF som grundlag for kvalitetsudvikling på det handicapområdet? Erik Pedersen Psykiatri og Handicap Nyborg Strand

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Resultatkontrakt 2008 for Børneinstitution Højme

Succesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

Kvalitet i uddannelserne

Den Danske Kvalitetsmodel. Opbygning og tidsplan. Torsdag den 1. december TEORI

Pædagogisk Analyse i dagtilbud og skoler

Indstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg

Udslusningsstrategi for Fredericia Produktionsskole

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

PÅRØRENDESTATEMENTS. Hvornår er pædagogikken bedst hvad skal sigtet være? Gøre borgerne mere voksne og modne de er ikke mere teenagere.

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.

Børn og Unge sekretariatet Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud

principper for TILLID i Socialforvaltningen

Skab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF

Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens. Strategi

Bestyrelsen for Aarhus Katedralskole v/bestyrelsesformand universitetsdirektør Jan Halle

Handlingsplan for Vestre Landsret 2010

PPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse

Fredericia på forkant

Job- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune

To bud på hvad evaluering er:

Styringsdokument for Moderniseringsstyrelsen 2014

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

2. Evaluering af APV Niels Jørgen fortalte kort om organisering af arbejdet på AU, processen og høringssvar.

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

TILLIDSDAGSORDEN I BYK BYGGERI KØBENHAVN 2. MARTS 2016

Bestyrelserne i front for kvaliteten. - Regionale møder 2016

Transkript:

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE]

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en integreret del af hele Herningsholms Erhvervsskoles virke, og skolens organisering af kvalitetsarbejdet har til formål at sikre en tydelig ansvars- og rollefordeling, med nærhed til ledelsen og solid forankring i uddannelserne herunder de ansatte og eleverne. Med udbredelsen af den overordnede politiske mål- og rammestyring er resultatmål og dokumentation kommet i fokus. Dette forstærkes af, at der med EUD reformen er blevet sat øget fokus på kvalitetsarbejdet på erhvervsskolerne. Erhvervsskolerne skal fremover leve op til fire politiske mål samt de tilhørende otte kvalitetsindikatorer. Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring vil fremover i højere grad sætte sit præg på skolen og på hverdagen for elever og medarbejdere 1. Det er i den forbindelse vigtigt, at erindre at kvalitetsarbejdets bæredygtighed beror på et bredt organisatorisk ejerskab, og skal tage højde for afdelingernes forskellige praksis og kultur. Det er derfor en grundlæggende forudsætning for kvalitetsarbejdet, at det sker i overensstemmelse med den lokale praksis. Kvalitetsarbejdet omfatter skolens projekt- og udviklingsaktiviteter og skal gennem kvalitetssikring af disse aktiviteter bidrage og medvirke til at sikre, at videngrundlaget i skolens uddannelser afspejler nyeste viden og erfaringer. BÆRENDE ELEMENTER I KVALITETSARBEJDET Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvordan interessenter har det med skolen. Resultaterne skal vise hvor skolens ydelser fungerer godt, og hvor de fungerer mindre godt. Det er ikke nyt at foretage målinger af skolens kerne- og periferiydelser. Det har vi gjort i adskillelige år. Det giver os mulighed for at kortlægge eksempelvis elevernes og medarbejdernes trivsel og på baggrund af den indsamlede viden at kunne identificere, beskrive og vurdere eventuelle problemer. På baggrund heraf udarbejdes efterfølgende en handlingsplan for evt. justeringer i skolens kerne- og periferiydelser. Systematik i kvalitetsarbejdet Kvalitetsarbejdet er grundlæggende baseret på systematisk indhentet viden, der danner baggrund for indsatser på alle niveauer på Herningsholm Erhvervsskole. 1 Et mere detaljeret notat om kvalitetssikring af EUD reformen kan ses på skolens hjemmeside 1

Viden indsamling, fastsættelse af mål og kvalitetsindikatorer, indsatser og monitorering heraf er operationaliseret gennem skolens kvalitetshjul. Kvalitetshjulet på Herningsholm Erhvervsskole omfatter fem elementer: plan, do, check, act, inform 2 Med denne cykliske kvalitetsmodel måles der på udvalgte områder med bestemte tidsintervaller. Hver gang der foretages en evaluering, er der et fast handlingsmønster der sikrer, at resultaterne bliver evalueret i forhold til de forventede mål. Samt at der efterfølgende handles på eventuelle afvigelser. Afrapportering og formidling af resultaterne sker til implicerede og/eller relevante parter. Afrapporteringen sker både til relevante ledelseslag og i form af tilbagemeldinger til involverede, eksempelvis til medarbejdere, der har været med til at evaluere skolens trivsel. Videndeling er sat i system gennem procedurer og metoder for erfaringsudveksling og gennem identifikation og formidling om god praksis. I kraft af kvalitetshjulet styrkes kontinuitet, systematik og sammenhængskraft i skolens kvalitetsarbejde lokalt i de enkelte afdelinger og på tværs i organisationen. Videnindsamling, analyse, vurdering og opfølgning Et væsentligt omdrejningspunkt for skolens kvalitetssystem er, at beslutninger tages på baggrund af videnog datagenerering. Viden og data forstås her bredt og kan fx komme fra forskning, undersøgelser og evalueringer lokalt, nationalt og internationalt, nøgletal som skolens trækker, eller som trækkes gennem nationale registre. Der arbejdes løbende med at afdække videnbehovet på forskellige relevante områder. Ligeledes etableres der løbende drøftelser med uddannelseslederne om hvilken viden, det er nødvendigt at have for at kunne vurdere og udvikle området. Alle aktiviteter på skolens indeholder et element af videnindsamling og feedbackprocesser. Det gælder særligt faglige forløb, og områder hvor man sætter noget nyt i værk, fx fastholdelsestiltag, nye uddannelsesudbud eller nye uddannelseselementer. Årsrytmen nedenfor giver et samlet overblik over kvalitetsarbejdet på Herningsholm Erhvervsskole. 2 Cirklen baseres på, men er en udvidelse af Demings kvalitetscirkel, der ikke indeholder 'inform' delen. 2

Data bliver indsamlet som kvantitative og kvalitative data. Dette sker via skolens elektroniske evalueringssystem og efterfølgende gennem dialog med respondenterne. De indsamlede resultater fra evalueringer og undersøgelser danner udgangspunkt for skolens handlingsplaner, der opstilles på baggrund af resultaterne. Resultaterne indgår også i arbejdet med skolens overordnede strategiske udvikling. Evalueringerne foregår med bestemte intervaller, således det er muligt at måle på de efterfølgende igangsatte handlinger inden næste evaluering. Vi skelner mellem den løbende og den overordnede evaluering. Den løbende evaluering foretages mindst en gang pr. skole- eller kursusforløb. Den overordnede evaluering kan foregå hvert hver andet år (VTU og MTU) eller en gang om året (ETU). Vi prioriterer generelt indsatsen, der hvor kvalitetsarbejdet giver det største udbytte. Dette sker via fast tilrettelagte spørgeskemaundersøgelser hos skolens ansatte, elever og virksomheder samt en dialog med parterne, hvor det drøftes, hvilke indsatsområder de anser for væsentligt på baggrund af evalueringsresultaterne. Endvidere følges der løbende op på ændringer i love og regler fra Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Der vil altid blive foretaget en vurdering af indsatsområderne i forhold til de ressourcer, der er til rådighed. 3

ORGANISERING AF KVALITETSSYSTEMET Bestyrelsen, Direktionen, uddannelsescheferne og øvrige ledelsesniveauer, Sekretariat, Kundecenteret, Virksomhedscenteret, Projektafdelingen samt Kvalitetsafdelingen er centrale samarbejdspartnere i skolens systematiske kvalitetsarbejde. Formålet er både at sikre, at kvalitetsarbejde får den nødvendige opmærksomhed og forankring i afdelingerne samt at sikre, at kvalitetsarbejdet ikke alene bliver et lokalt, men først og fremmest et fælles anliggende for hele skolen. Uddannelseslederne og cheferne har det faglige og pædagogiske ansvar for uddannelserne, mens skolens direktør har et overordnet pædagogisk og fagligt ansvar. Det er ligeledes uddannelsesleder og cheferne, der er ansvarlige for udviklingen af den faglige og pædagogiske kvalitet i uddannelsesområderne. Ansvaret for et uddannelsesområde er således tæt knyttet sammen med ansvaret for udvikling af den faglige kvalitet. Synliggørelse af målene i udviklingsarbejdet er en væsentlig opgave, ligesom at holde fokus på at målene nås. Evalueringerne af dette er centralt i kvalitetsarbejdet og konkretiseres med handlingsplanerne. Alle ledere er ansvarlig for dette inden for eget ansvarsområde. Da kvalitet i kerneopgaverne i høj grad defineres i mødet mellem eleverne og undervisere, virksomheder og administrationen, er det centralt, at arbejdet med og resultaterne af kvalitetssystemet aktivt inddrager disse parter. Skolens evalueringsværktøjer og procedurer er ens for alle, men nuanceringen af spørgsmålene og dialogen vil være forskellig fra afdeling til afdeling. Det er vigtigt, at evalueringerne er både relevante og meningsfulde for respondenterne. Kvalitetsafdelingen koordinerer, faciliterer og understøtter skolens arbejde med at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle kerneydelsen og støttefunktionerne. Samtidig er afdelingen skolens garant for at kvaliteten af vor kerneydelse: at sikre de uddannelsessøgende en god uddannelse og undervisning, er i overensstemmelse med skolens vision og de formelle krav. /Jette Anna Sørensen 2015 4