Udkast: Link of Education Zealand

Relaterede dokumenter
Erhvervs- og Turistpolitik

Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet beskrivelse af ideer til kommunale fokusområder - kommunesporet

Arbejdsmarkedspolitik

Aalborg Den Globale Videns- og Industriby. Erhvervsplan

Erhvervsudviklingsstrategi

DEN EUROPÆISKE UNION. Den Europæiske Socialfond. Vi investerer i din fremtid

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver

Bornholms vækstbarometer

Input til Hovedstadsstrategien fra Hovedstaden. // CENTERDIREKTØR, CLAUS BJØRN BILLEHØJ, REGION HOVEDSTADEN 8. April 2014

INFO status på strategiske spor

Danske Regioner har modtaget udkast til Det Danske Landdistriktsprogram i høring.

Strategi for Jobcenter Esbjerg 2013-indsats på energi og offshore området

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Beskæftigelsespolitik

Job- og kravprofil - Erhvervsudviklingschef

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune

Fredericia på forkant

Region Hovedstaden et attraktivt sted at forske? Koncerndirektør Kim Høgh 2. november Christiansborg

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet

Beskæftigelsesplan Beskæfigelsesplan 2016 for Varde Kommune

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C

Vi har fortsat har en stor opgave med at bekæmpe arbejdslosheden Og der er behov for reformer på arbejdsmarkedet

Talentstrategi

Visionen Roskilde Kommune mulighedernes markedsplads

Politik for Miljø og Energi Dato Dokument nr Sags nr

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser Sekretariatet. Undervisningsminister Tina Nedergaard

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan Klimatilpasningsplan

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse

KKR 10. juni Direktør Merete Woltmann

Erhvervspolitik

Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik

MMV erne skal øge innovationen

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

Individuel lønforhandling

Strategi. flere unge skal have en uddannelse

Direktionens strategiplan

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES

Job- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune

Det syddanske Vækstforums Handlingsplan Ansøgningsvejledning. syddansk

De 4 handleplaner under Strategi- og udviklingsplan 2016 RAR Fyn

Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi

Uddannelse i Region Midtjylland

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen

KKR den 11. juni 2014

Indsatsområde: Stimulere til nybrud gennem excellent forskning og interdisciplinært samarbejde

hr-strategi

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august kontor Sag nr Opgave nr. lml

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Projektets titel Skolen tager bureaukratiet

Øget leveringssikkerhed i AMU

Mangel på arbejdskraft - virksomheder siger nej til ordrer

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

Bilag til ansøgning om

Sverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen

Odense Letbane binder byen sammen

Vejledning til ledelsestilsyn

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Job- og personprofil. Jobcenterchef Greve Kommune

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Fakta om Region Midtjylland

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016

DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR

Forslag til model for organisering af turismefremmeindsatsen i Hjørring Kommune

KORTLÆGNING AF VIRKSOMHEDERS VÆKSTSTRATEGI OG UDDANNELSESNIVEAU INDEN FOR TURISMEBRANCHEN

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Opsamling på workshops og dialogmøder. Frederik Giese og Morten Christensen Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

ESTATE KONFERENCE. Erhvervs- og boligmarkedet i Trekantområdet. Investeringer og udvikling i Fredericia, Vejle og Kolding

Styrk det interne og eksterne tværfaglige samarbejde

Oxford Research AB Box STOCKHOLM Sverige

1. maj tale Samsø. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør?

Djøfs forslag til. vækst

Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen

forslag til indsatsområder

REFERAT FRA DIALOGMØDET D

Fornyelse og vækst. i en international vækstregion. Erhvervsudviklingsstrategi Region Midtjylland Regional Udvikling Vækstforum

Samarbejde, koordineringen og ledelsen af frivillige

Copenhagen hele Danmarks hovedstad. Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS)

Hvad driver væksten?

LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens. Strategi

Projektets titel. Skolen tager bureaukratiet

LO s målprogram Den 20. november Uddannelse. Bedre uddannelse til alle

Procesindustrien December Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

KOMPETENCEmidt. Kompetenceplatform Midtjylland Workshop 12. marts 2008 v/marie-louise Vagnby

Ny strukturfondsperiode

AMK Øst 19. juni Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm

Maritimt Brancheudviklingscenter

Fra tanker til handling og tilbage igen

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITETS BETYDNING FOR VÆKST PÅ FYN

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Job- og personprofil for leder i plejebolig i Assens Kommune

Michael Rosholm Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Transkript:

Den 27. januar 2010 Udkast: Link of Education Zealand Uddannelsesniveauet i Region Sjælland er det laveste i Danmark. Den situation skal vendes, hvis regionen i fremtiden skal være konkurrencedygtig. Det kan kun ske, hvis alle relevante aktører arbejder sammen på tværs af kommunegrænser, uddannelsesinstitutioner, regionale aktører og erhvervsliv. I dette notat præsenterer vi et forslag til et innovativt koncept, der målrettet kan arbejde på at imødekomme uddannelsesudfordringen baseret på et stærkt samarbejde mellem regionens 17 kommuner, Væksthus Sjælland, Vækstforum Sjælland, Region Sjælland regionens uddannelsesinstitutioner og det sjællandske erhvervsliv. Notatet er struktureret efter følgende overskrifter: 1. Den brændende platform på uddannelse 2. Det regionale udgangspunkt for en tværkommunal indsats 3. Introduktion af konceptet og visionen for en tværgående projektaktivitet - Link of Education Zealand 4. Organisation, indsatsområder og forslag til aktiviteter Ad. 1.: Den brændende platform på uddannelse En veluddannet arbejdsstyrke er afgørende for konkurrencedygtighed og erhvervsudvikling. Højtuddannede skaber vækst og uddannelse er en af de vigtigste drivere for innovation. Den økonomiske recession har sat dette på spidsen ved at tydeliggøre at vækst og stabilitet særligt ligger indenfor de globale videntunge erhverv. Det er erhverv med en høj grad af innovation, der gør, at virksomhederne kan agere i et skiftende marked. Disse virksomheder erkender ofte de udfordringer som stilles i en stadig mere konkurrencepræget international kontekst, og investerer følgeligt i forskning, udvikling og arbejdskraft. Som modpol hertil stiller sig det lokale, videnfattige erhverv. Det er virksomheder med ekstrem følsomhed over for konjunkturforandringer. For disse virksomheder har finanskrisen medført et stort fald i efterspørgsel, og der ses en stigende konkurrence fra både lavtlønsområder og mere strategiske systemleverandører. Adgangen til finansiering strammer til, og risikoen for tab på kunder øges pga. manglende ledelseskompetencer og strategi. Mange af de job der forsvinder her, kommer efter al sandsynlighed ikke tilbage. En helt ny analyse foretaget for Djøf af CBS understøtter dette billede. Analysen viser at højtuddannede i ekstrem høj grad bidrager til at forøge virksomhedernes produktivitet. 1

Analysen illustrerer med al tydelighed, hvor afgørende en præmis uddannelse er for det det danske samfund i fremtiden og at uddannelse således bør opprioriteres både i omfang og kvalitet. Ad. 2.: Det regionale udgangspunkt for en tværkommunal indsats Uddannelse og forskning er et af regionens helt centrale indsatsområder. Uddannelsesniveauet i de sjællandske virksomheder skal op, hvis værdiskabelsen og velstanden skal løftes. Det er kun, hvis det rette uddannelsesfundament er på plads, at erhvervsudviklingen fremadrettet kan løftes. Regionens muligheder vil således - både på kort og lang sigt - afhænge af evnen til vende udviklingen. Væksthus Sjællands analyser viser at: Mindre end hver tiende i den private sektor har en længerevarende uddannelse Værdiskabelsen i Region Sjælland er den laveste på landsplan og 6,6% under landsgennemsnittet Region Sjælland har haft en produktivitetstilvækst på gennemsnitlig 0,4% i perioden 1995-2008, hvilket gør det til regionen med den laveste udvikling Region Sjællands virksomheder investerer under en 1/10 del af det beløb i forskning og udvikling som Region Hovedstadens virksomheder gør De regionale erhvervsspecialiseringer ikke afspejles tilsvarende i specialisering på uddannelse Virksomhederne har vanskeligt ved at rekruttere højtuddannet arbejdskraft Uden handling vil rekord mange unge fremover stå uden en kompetencegivende uddannelse (17,8% af en ungdomsårgang 2007 opgjort på forventet kompetencegivende uddannelse 25 år efter 9. klasse) Udfordringerne manifesterer sig således i hele fødekæden; fra et lavt uddannelsesniveau og få højtuddannede i de sjællandske virksomheder, over manglende investeringer i innovation og forskning, til reduceret produktivitet og konkurrenceevne og dermed bundlinjen i den enkelte virksomhed. 2

Når der tales om uddannelse i den sammenhæng, menes uddannelse på mange niveauer. Det ordinære uddannelsessystem rummer alle niveauerne fra folkeskole over ungdomsuddannelser og videregående uddannelser til phd. Voksen- og efteruddannelsessystemet placerer sig ved siden af det ordinære uddannelsessystem. Det rummer alt fra korte efteruddannelseskurser målrettet medarbejdere og ledere i virksomheder eller arbejdsløse til diplom- og masteruddannelser (se bilag for en illustration af de to systemer). Vækstforum Sjælland har i Erhvervsudviklingsstrategien 2011-2014 opstillet to centrale mål centreret om uddannelse og forskning: Viden fra forskning skal i højere grad udnyttes af regionens virksomheder. Virksomhedernes investeringer i forskning, udvikling og innovation skal øges med 50 % i forhold til niveauet i 2007, som var på knap 1 % af BNP. I 2015 skal 95% af en ungdomsårgang have en ungdomsuddannelse, og 50 % skal have en videregående uddannelse. Arbejdsmarkedet skal kunne matche kravene i den globale økonomi. Der er behov for flere med videregående uddannelse og flere faglærte, mens der vil blive et overskud af ufaglærte, hvis der ikke sker et kompetenceløft. Nedenstående skriver sig ind i denne kontekst. Ad. 3.: Visionen for den tværgående projektaktivitet: Link of Education Zealand Det er en stor opgave at vende den negative udvikling på uddannelsesområdet. Udfordringerne spænder bredt og krydser adskillige kommunale, regionale og nationalpolitiske felter. Det kræver at udfordringerne adresseres som det samlede hele de er. I indsatsen for at rejse regionens nationale og internationale konkurrenceevne anbefales det, at der gennemføres en samlet visionbåren indsats. Den brændende platform ift. produktivitet, værdiskabelse og økonomisk aktivitet kræver en flerstrenget, koordineret indsats - med vægtning af både den akutte og den forebyggende indsats. Det vurderes, at det tværgående værdiløft med størst effekt adresseres gennem en fælles tværgående indsats bygget op om de tre centrale indsatser; Uddannelse og forskning Rekruttering Produktivitet Til at løfte den opgave foreslås det, at der oprettes en tværgående projektaktivitet eksempelvis under navnet Link of Education Zealand (LEZ). der skal: Være bindeled mellem de centrale uddannelsesrettede indsatser i de enkelte kommuner Være med til at sikre strategisk sammenhæng og medvirke til at der bliver tænkt på tværs af både kommuner, uddannelsesinstitutioner, erhverv og andre regionale aktører 3

sikre at gode ideer både fra kommunerne og fra andre steder i ind- og udland bliver identificeret, delt, tænkt større og løftet Være rugekasse for tværkommunale og regionale projekter, Forandringsaktiviteterne udføres i bindende samarbejde med alle relevante aktører og myndigheder. Visionen for projektaktiviteten LEZ bør være ambitiøs. Den kunne fx være: Med samarbejdet på uddannelsesområdet - Link of Education Zealand vil deltagere skabe en unik model for, hvordan man i innovative samarbejder kan løfte uddannelsesniveauet markant og dermed styrke regionens samlede konkurrenceevne og fremtidssikre erhvervsudviklingen. Modellen skal danne udgangspunkt for best practise i både Danmark og internationalt. Regionalorganisatorisk placerer LEZ sig på følgende måde: * Relevante aktører fx: Uddannelses institutioner, Forskning, Større virksomheder, Klynger, Væksthus Sjælland etc. Den tværgående projektaktivitet skal ideelt set være en tværgående katalysator for udviklingen og drivkraft for implementeringen, eller skal med andre ord være det udviklende bindeled, der samler uddannelses- og forskningsinstitutionerne, de centrale igangværende kommunale og regionale indsatser og regionens førende virksomheder. Alt sammen med fokus på at skabe en strategisk turn-around i Region Sjælland i forhold til at løfte uddannelsesniveauet. Forslag til de første skridt De første skridt for projektet Link of Education Zealand kan med fordel indeholde: Fase 1: Kortlægning og identifikation af huller Den første opgave bliver en hurtig kortlægning af eksisterende uddannelsesrettede aktiviteter i kommunerne og i regionen bundet op på de tre søjler; uddannelse og forskning, rekruttering og produktivitet. Kortlægningen skal identificere: o Hvilke aktiviteter virker efter hensigten 4

Hvilke er mindre succesfulde. Kortlægningen skal ligeledes identificere god praksis andre steder med henblik på at søge inspiration Identifikation af hvilke aktiviteter, der mangler og som med fordel kan blive igangsat. Her er det afgørende, at aktiviteterne tænkes på tværs af kommunerne og at de tænkes bredere end blot uddannelse. I nedenstående afsnit præsenteres en række eksempler, der kan fungere som inspiration til tværkommunale aktiviteter, der kan vende den negative udvikling. Fase 2: Identifikation af fælles flader og handlingsplan Identificere fælles flader mellem kommunerne og andre centrale aktører, hvor det giver mening at samarbejde. Hvor er snitfladerne kommunerne imellem? Hvor giver det mening at tænke på tværs i forhold til de tre spor: Uddannelse, Rekruttering og Produktivitet? Udarbejdelse af strategi og en handlingsplan for det fælles arbejde. Handlingsplanen skal rumme konkrete aktiviteter, der kan sættes i gang med det samme. Den skal fokusere på både at indeholde aktiviteter, der repræsenterer lavthængende frugter, som er helt oplagte og på det lange, seje træk. Ad. 4.:Indsatsområder, forslag til aktiviteter og organisation Indsatsområder Vi vurderer, at den største effekt skabes gennem en fælles tværgående indsats bygget op om tre centrale indsatsområder: Forslag til aktiviteter inden for de tre indsatsområder Indsatsområde #1: Uddannelse Aktiviteter inden for det område kan adressere alle niveauer af uddannelse, som de blev præsenteret ovenfor. Nedenfor følger eksempler på projekter på basis af research på tværs af landet: 5

Ballerup Kommune sætter innovation og entreprenørskab i højsædet: Ballerup Kommune forsøger i et EU-projekt at styrke unges kompetencer i forhold til innovativt entreprenørskab i samarbejde med virksomheder og universiteter. Projektet skal udvikle metoder, der styrker entreprenørskab i samarbejde mellem videninstitutioner, virksomheder og offentlige aktører. Horsens Kommune har sat et ambitiøst mål om uddannelse for alle. I 2006 satte kommunen som mål om at alle mellem 16 og 24 skal have en uddannelse for at vende en negativ udvikling. Det har medført at alle unge ledige nu får både en jobplan og en uddannelsesplan samtidig med at alle virksomheder skal have solid oplysning om mulighederne for sende medarbejderne på efteruddannelse. Slagelse Kommune og Syddansk Universitet: Siden 2007 har SDU været etableret i Slagelse kommune med 2000 studiepladser. En af effekterne er øget efterspørgsel på uddannelse og grunden er at den fysiske nærhed skaber interesse for uddannelse Kolding Kommune og INSEAD: I Kolding har man i regi af Business Kolding etableret et unikt samarbejde med den verdenskendte franske uddannelsesinstitution INSEAD og udbyder nu lederuddannelser på højeste niveau målrettet ledere fra både private og offentlige virksomheder fra ind- og udland. Fjernundervisning på Masteruddannelser: Masteruddannelsen i Oplevelsesledelse (MOL) der udbydes af RUC, er blevet etableret på Bornholm og der er planer i gang om at udbyde den i Thy. Det skaber muligheder for at særligt turismeerhvervet kan få kompetenceløft ved at man udnytter den eksisterende uddannelsesstruktur på RUC og mulighederne for at bruge teknologi i undervisningssammenhæng. Indsatsområde #2: Rekruttering Virksomhederne i regionen har vanskeligt ved at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Nedenfor følger nogle eksempler på aktiviteter, som kan gøre det nemmere at rekruttere arbejdskraft: Tiltrækning af arbejdskraft: Arbejdskraft kan komme fra Hovedstadsregionen, men kan også komme fra udlandet. Her kan man arbejde med kampagner.( Fokus på infrastruktur: Jo nemmere det er at komme til og fra arbejdspladsen, desto mere attraktiv er den. Det handler om alt fra flere motorveje over bedre pendlingsmuligheder til bedre koordinering af den offentlige infrastruktur på tværs af kommunegrænser Satellitter af større virksomheder: Mange bosiddende i regionen vil gerne slippe for køreturen til København. For at gøre det muligt kan kommunerne i samarbejde med de større virksomheder arbejde på både at lave deciderede satellitkontorer for den enkelte virksomhed eller etablere kontorfællesskaber for flere, større virksomheder med hjemmearbejdspladser, hvor man trækker på fælles administration og fælles support. Attraktivitet, bosætning og velfærd. Oplevelsesøkonomien og tankerne om den kreative klasse har skabt fokus på betydningen af at område er generelt attraktivt i forhold til at tiltrække ressourcestærke borgere og dermed arbejdskraft. Her kan kommunerne eksempelvis samarbejde om kampagner, der viser netop attraktiviteten i et område. Indsatsområde #3: Produktivitet 6

Det tredje indsatsområder retter sig mod en styrkelse af produktivitet og værdiskabelse i de sjællandske virksomheder. Aktiviteterne kan målrettes med fokus på: Direkte udvikling af den enkelte virksomheder: Det kan ske gennem projekter, der sætter fokus på efteruddannelse og kompetenceudvikling i den enkelte virksomhed med henblik på at løfte produktiviteten og værdiskabelsen. Det kan være konkrete projektaktiviteter som eksempelvis Chef til leje hvor små og mellemstore virksomheder løftes gennem tilførsel af særlige kompetencer og hjælpes med at løse udfordringer, som kræver en særlig ledelsesmæssig indsats. Et andet eksempel der kan nævnes er projektet Oplevelsernes Academy, der kører i regi af Syddansk Turisme og Tietgenskolen i Region Syddanmark. Her udvikler og afvikler man en bred vifte af kurser målrettet turismevirksomheder med henblik på at løfte produktiviteten. Kurserne udvikles i tæt dialog med virksomhederne og kan være målrettet enkeltvirksomheder og grupper af virksomheder inden for eller på tværs af brancher Brobygning mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og forskning: Der kan bygges broer på mange måder. Der kan arbejdes konkret med at styrke praktikordninger, erhvervsphd er og lignende, men det kan også være projektorienteret, hvor man gennem projekter skaber erfaringer og koblinger mellem nye typer aktører. Ovennævnte eksempel fra Ballerup er et projekt af den type. Organisation Projektaktiviteten skal være godt forankret i kommunerne og i regionen. Det er afgørende, at man afsætter ressourcer til at støtte op om og drive de forskellige aktiviteter. Samtidig er det oplagt at tænke aktiviteten ind i eksisterende kommunale og regionale indsatser i forhold til uddannelse. 7

Bilag: Grafisk illustration af uddannelsessystemet (kilde: Undervisningsministeriet) Figur: Det ordinære uddannelsessystem Figur: Voksen- og efteruddannelsessystemet 8

9