Pædagogisk profil. Børnehuset Kronhjortløkken. Glade og trygge børn udvikler sig bedst

Relaterede dokumenter
Barnets alsidige personlige udvikling

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Kærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer

Forslag til pædagogiske læreplaner

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

Pædagogiske læreplaner

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

Læreplaner for Kernehuset

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Pædagogiske Læreplaner

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Opholdssted NELTON ApS

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Børneinstitution Hunderup

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Anmeldt tilsyn Rapport

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer:

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE FREDENSGADES BØRNEHAVE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Arbejdsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Dagtilbud Skanderborg Vest

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Solstrålen.

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole

Pædagogiske læreplaner.

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

Pædagogiske. Læreplaner. Børnehaven Troldhøj Temaer: Definition af læring. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer.

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Alsidige personlige kompetencer

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Navn Lotte Bohse Hansen Vivi Pahuus Christiansen. Mailadresse

Pædagogiske læreplaner. Dagplejen i Lemvig. Dagplejen, Lemvig Kommune side 1 af 16

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Læreplaner for børnehuset Stjernen.

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Retningslinjer for den kommunale dagpleje TILSYN TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Om besvarelse af skemaet

Pædagogisk læreplan for Hasle Vuggestue

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

7100 Vejle 7100 Vejle

Børnehuset Molevittens formål;

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Viborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Dagtilbudspolitik

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Principper for udeliv i dagtilbud

De største kendte Galakser indeholder Millioner af små stjerner.

Måned Aktivitet Mål Lærerplantemaer

Forståelse af sig selv og andre

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

Sammenhængende børnepolitik

BILAG 2 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR TORVETS BØRNEHUS

Læreplaner. Vores mål :

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Forord til læreplaner 2012.

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Indhold. Dagtilbudspolitik

Pædagogiske læreplaner Kulturelle udtryksformer og værdier

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner

Skolepolitik

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

BØRN OG UNGE LÆRING FOR ALLE JANUAR 2016 KL INSPIRATION LÆRING FOR ALLE DET STARTER I DAGTILBUD

Forældresamarbejde. Børneinstitution Skt Klemens-Dalum

4. Sociale kompetencer

Natur og naturfænomener eget

TEMA Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer)

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Emotionel relatering og modtagelse

STRATEGI FOR INKLUSION

Børne- og Ungepolitik

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Politikområde : Børnepasning

Faktaoplysninger Grundlæggende værdier Læringssyn pædagogisk tilgang Barnets alsidige personlige udvikling... 8

Støtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport

Praktikstedsbeskrivelse

September Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Transkript:

Pædagogisk profil Børnehuset Kronhjortløkken Glade og trygge børn udvikler sig bedst 2015

Børnesyn- Barneperspektivet Det grundlæggende børnesyn for den pædagogiske praksis tager udgangspunkt i, at barndommen er en selvstændig livsfase med egen værdi og berettigelse. Barnet er selvstændigt individ, der udvikles gennem sociale relationer, hvor det selv er bidragende og medskaber af udviklingen. Barnet er deltagende i sociale processer, hvor det nysgerrigt udforsker og retter sig mod dygtiggørelse og mestring af eget liv. Barneperspektivet er i fokus for den pædagogiske praksis, idet hvert barn anerkendes som helt unikt, med egne ønsker og behov. Barnet anerkendes for dets følelser og meninger, og vi søger at se intentionerne bag barnets handlinger. Bag hver handling, ligger der en intention og en måde at mestre livet på". Uhensigtsmæssige handlinger er ikke et udtryk for at barnet er et problem, men blot et udtryk for, at børn gør noget forskelligt i forskellige situationer i forsøget på at mestre livet. Alle børn har ret til en god og tryg barndom, hvor det kan lære og udvikle sig gennem tilpasse udfordringer. Det er altid de voksnes ansvar at beskytte barnet mod vilkår, der kan påvirke deres udvikling og sundhed i negativ retning. 2,10 år-6 år Børnehuset Kronhjortløkken danner rammen for 32 børns hverdag. Vi lægger stor vægt på, at skabe trygge rammer for alle børnene, hvor de kan fordybe sig, eksperimentere, udvikle sig og lære. Børnene er i alderen 2,10 år - 6 år, og pædagogikken søger derfor at differentiere tilgangen til børnene svarende til deres alder og udviklingsniveau. Det er de voksnes ansvar at tilbyde børnene tilpas udfordringer i hverdagen således, at de føler sig stimuleret og motiveret samt får tiltro til egen formåen. Samtidig er det også de voksnes ansvar, at gribe børnenes initiativer og være lydhør for deres ideer således, at de føler sig anerkendt og hørt. Med udgangspunkt i den differentierede tilgang til børnene, veksles der bevidst af de voksne, imellem at være igangsættende, understøttende og iagttagende i forhold til det enkelte barn og børnefællesskaberne i løbet af dagen. Leg Legen er helt central for barnets udvikling, og det er gennem legen, at barnets kreativitet, fantasi, sociale kompetencer m.m. udvikles. Det er igennem legen, at barnets personlighed dannes, idet det gennem samværet med andre, lærer noget om sig selv gennem spejling af andres reaktioner. Gennem legen lære det at afstemme egne ønsker og behov i forhold til sine omgivelser. Legen bidrager til udvikling af samværskompetencer, forhandlingskompetencer, evnen til konflikthåndtering osv. Legen prioriteres derfor højt i børnehaven, og opfattes ikke som tidfordriv, men et vigtigt og nødvendigt element i barnets udvikling og læring. Hverdagen byder derfor mange muligheder for leg og tid til fordybelse. Det sammenhængende børneliv Vores pædagogiske praksis tager afsæt i Odense Kommunes børne- & unge politik. I Sammen på spring Politik for børn og unge har politikerne på børne- og ungeområdet formuleret tre Overordnede mål: Børn og unge skal udfordres i deres udvikling og læring. Børn, som tidligt lærer at lære, har større chancer for succes. Den faglige rygsæk skal være tungere, uanset om børnene har særlige talenter eller særlige behov. Mange flere skal have en uddannelse og et fast greb i arbejdsmarkedet. Børn og unge skal være sunde og trives. Sundhed og trivsel er en nøgle til motivation, livsglæde og overskud til læring. Vi skal vise vejen til en sund og aktiv livsstil, så flere går robuste ind i voksenlivet. 1

Børn og unge skal være en del af fællesskaber, hvor de bliver regnet med og betyder noget for andre. I fællesskaber lærer vi at samarbejde, tage ansvar og blive tolerante. Vi skal have fællesskaber, der løfter alle børn. Vi er ambitiøse på alle børns vegne. Og ambitionerne skærper kravene til os. De bygger på en holdning om, at alle børn og unge skal have lige muligheder i livet. Alle børn og unge har potentialer og skal have mulighed for at forfølge dem. Børn og unge med særlige talenter og interesser skal udfordres til at dyrke dem. Børn og unge, der oplever vanskeligheder i deres liv, skal være en del af de almene fællesskaber, føle livskraft, forfølge mål og opleve sejre. Et godt børneliv er forudsætningen for et stærkt liv som voksen senere hen. I børnehaven har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem barnets liv i institutionen og i hjemmet, hvor vi gennem forældresamarbejde søger at skabe de mest optimale udviklingsbetingelser for barnet. Det er således et fælles ansvar, at skabe de bedst mulige udviklingsbetingelser for barnet. Samarbejdet med forældrene foregår gennem den daglige kontakt i huset, gennem forældremøder, forældresamtaler, arrangementer for forældre og børn, forældreråd og gennem intrasystemet mitbarn. Vi har ligeledes fokus på at skabe sammenhæng i barnets liv i overgangen fra vuggestue/dagpleje til børnehave samt overgangen fra børnehave til skole. Vi samarbejder med de lokale institutioner, skoler og dagplejere, således at børnene føler sig trygge ved overgangen til det nye. Det betyder at, dagplejen og vuggestuen kommer på besøg inden børnehavestart og vi går på besøg på skolen inden barnet starter i skole. Vores samarbejde er knyttet til Korup og Ubberud skoler. De voksne i institutionen har ansvaret for barnets trivsel og udvikling, og samarbejder med andre fagprofessionelle ved behov (tale-hørekonsulent, sundhedsplejerske, ergoterapeut, psykolog ), således der skabes en sammenhængende indsats. Inklusion Institutionen arbejder ud fra en inkluderende tankegang, hvor der er fokus på at alle børn er aktivt deltagende i børnefællesskaber. Børns deltagelse i sociale fællesskaber ses som grundlag for trivsel, udvikling og læring, og det er derfor en pædagogisk opgave at skabe rammer i hverdagen, hvor der støttes op omkring børns deltagelsesmuligheder i forskellige fællesskaber. Inklusion retter sig imod alle børn i børnehaven, og forældrene inddrages som vigtige samarbejdsparter i den forbindelse. Læringssyn Læring er helt central for barnets udvikling og trivsel. Vi ser læring som et socialt fænomen, som er forbundet med den menneskelige natur, og som ikke skal betragtes som særskilt aktivitet, men som en social handling og proces der er en integreret del af vores liv. Læring foregår hele tiden igennem hele dagen, og er med til at forme vores identitet og skabe mening i livet. Læring er således ikke noget, som puttes ind i hovedet, men en kontinuerlig proces og handling mellem barnet og dets omgivelser. Hverdagen byder på store og små læreprocesser for barnet, og det er de voksnes opgave at understøtte disse processer. Barnet er ikke passiv modtager af læring, men derimod medskaber af egen udvikling og læring. Motivation er det bærende element i barnets læreproces, og børnehaven arbejder pædagogisk med, at stimulere børnenes nysgerrighed og lyst til at eksperimentere i hverdagen. 2

Institutionens kerneværdier Her i børnehaven har vi udvalgt 4 grundlæggende kerneværdier, der danner grundlag for vores pædagogiske praksis. Det drejer sig om følgende: Nærvær trivsel kvalitet - fællesskab FÆLLESSKAB FOR BØRNENE BETYDER DETTE AT: FOR FORÆLDRENE BETYDER DETTE AT: Man har gode venner Man er inkluderet i børnefællesskaber og har betydning for andre De indgår i store og små fællesskaber i institutionen og på tværs af institution Korup med børn og voksne De indgår i fællesskaber omkring forskellige traditioner Man ikke bliver mobbet og holdt udenfor De hjælper hinanden og er opmærksomme på hinanden De sætter ord på deres tilhørsforhold til børnehaven i positive vendinger De møder op til arrangementer i børnehaven og indgår i fællesskab med andre børn, forældre og personaler De hjælper hinanden/benytter hinanden som ressource omkring børnene De bliver inddraget i beslutninger omkring deres børn sammen med personalet KVALITET FOR BØRNENE BETYDER DETTE AT: FOR FORÆLDRENE BETYDER DETTE AT: Der er nok tilgængelige voksne Der er nogle gode fysiske og psykiske læringsmiljøer De voksne er nærværende De voksne har positive forventninger til alle børn De voksne er fagligt opdateret Der er tid i hverdagen til fordybelse De kan regne med de voksne (troværdige voksne) De voksne hjælper, hvor der er behov/udfordringer De voksne er anerkendende og har fokus på barneperspektivet De har medbestemmelse og bliver hørt De føler, at der bliver lyttet til deres perspektiver og de bliver inddraget i forhold til børnenes trivsel og liv i institutionen De kan hente hjælp hos personalet ved behov De føler, at deres børn bliver set De anerkendes som de vigtigste personer i børnenes liv De møder et nærværende personale, der har fokus på børnene. 3

NÆRVÆR FOR BØRNENE BETYDER DETTE AT: FOR FORÆLDRENE BETYDER DETTE AT: De voksne er til stede De bliver set og er trygge De møder fysisk kontakt fra de voksne (knus) De voksne involverer sig i børnenes liv udenfor og inden for institutionen- spørger ind til deres oplevelser og liv uden for institutionen De voksne ser børnenes individuelle behov og drager omsorg De møder øjenkontakt og bliver mødt positivt om morgenen og om eftermiddagen, når der tages afsked Man bliver mødt af et personale der hilser godmorgen og farvel Man møder øjenkontakt fra personalet De indgår i tæt samarbejde med personalet omkring deres børns udvikling og trivsel Personalet udviser interesse for familiens liv Personalet er opmærksomme på deres børn TRIVSEL FOR BØRNENE BETYDER DETTE AT: FOR FORÆLDRENE BETYDER DETTE AT: De er glade for at komme i børnehave De har gode relationer til børn og voksne De møder positive forventninger fra de voksne og de andre børn De er trygge De har lyst og mulighed for at deltage i forskellige læringsaktiviteter i løbet af dagen, som giver mulighed for ro, fordybelse, bevægelse og udfordringer. De har medindflydelse og bliver hørt De oplever at deres børn er glade for at komme i børnehave De er trygge ved at aflevere deres børn i børnehaven De føler sig inddraget og hørt i forhold til deres børns liv i børnehaven De møder glade, imødekommende og smilende voksne Pædagogisk læreplaner I tråd med dagtilbudsloven indgår de 6 læreplanstemaer som vigtigt pædagogisk fundament i arbejdet med børnene. Læreplanstemaerne består af følgende temaer og strategiske mål: Barnets sociale kompetencer At sikre børnene anerkendes og respekteres, og at de oplever at høre til At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud uden mobning og drillerier, hvor ingen holdes udenfor At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser 4

Barnets sproglige udvikling At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler At støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab Krop og bevægelse At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse At det i dagtilbuddet er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden Natur og naturfænomener At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til viden og rum for leg, oplevelse og udforskning At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø Kulturelle udtryksformer og værdier At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter At børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud Her i Børnehuset Kronhjortløkken arbejder vi med de pædagogiske læreplaner på 2 niveauer. Vi igangsætter og understøtter børns læreprocesser i hverdagen således, at der både er fokus på de små og store læreprocesser. Dvs. at læreplanstemaerne indgår som en naturlig del af den daglige pædagogiske praksis med børnene i hverdagen (læring i forhold til sprog, selvhjulpenhed, indgå i sociale relationer med andre børn og voksne, konfliktløsning, kropslig udfoldelser, oplevelser i naturen osv.). I huset har vi endvidere valgt at arbejde med de pædagogiske læreplaner under en mere struktureret ramme, hvor der for hvert kvartal udvælges et læreplanstema i personalegruppen. Det udvalgt læreplanstema arbejdes der med i fællesskab i hele institutionen, hvilket betyder, at der igangsættes og understøttes læreprocesser for alle institutionens børn rettet mod dette fokus. Da der afsættes ca. 3 måneder for hvert læreplanstema, er der mulighed for, at der kan arbejdes med temaet mere dybdegående, og at der kan igangsættes flere differentierede læringsforløb for børnene, som ligeledes indeholder inklusionsperspektiver, således at alle børn sikres social deltagelse. 5

De temaer der udvælges tager afsæt i den aktuelle kontekst i børnehaven. (Dynamisk læreplan). Inden for 2 år har vi således været igennem alle 6 læreplanstemaer gennem fælles læringsforløb i huset. Sprog kulturelleudtryksforme r og værdier Natur og naturfænomener Pædagogiske læreplaner over 2 år Sociale kompetencer Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Årsaktiviteter i forhold til udeliv Her i Børnehuset Kronhjortløkken prioriterer vi udeliv højt, hvilket betyder, at vi opholder os meget ude i naturen og på legepladsen sammen med børnene. Vi benytter bevidste det fysiske udemiljø på legepladsen og de omkringliggende områder i forhold til børns læring og udvikling. Uderummet benyttes som vigtigt understøttende element og redskab i den pædagogiske praksis, og giver os samtidig mulighed for, at inddrage alle 6 læreplanstemaer. (Se endvidere beskrivelse af pædagogiske læreplaner). De aktiviteter der igangsættes og folder sig ud under vores ophold i naturen, er meget forskelligartet. Nogle af aktiviteterne skifter fra år til år, men andre er blevet til traditioner. Nogle af de tilbagevendende traditioner vi har i huset omkring udeliv, kan ses i nedenstående årshjul: 6

Vi snakker og synger om vinter Vi leger og kælker i sne vi eksperimenterer med de 4 elementer(jord, ild, vand, luft) vi går tur og opholder os i naturen vi snakker og synger om forår vi går på opdagelse i naturen og ser på forårstegn Vi sår frø og planter blomster/planter Vi deltager i Naturfredningsforeningens affaldsindsamling Vi eksperimentere med de 4 elemneter (jord, ild, vand, luft) Vi finder små dyr i naturen Vinter Forår Efterår Sommer Vi bader (også i regnvejr) Vi taler og synger om årstiden vi spiser frugt fra træerne Vi går ud oplever naturen Vi holder sommerfest Vi finder dyr i naturen Vi eksperimenterer med de 4 elementer (jord, ild, vand, luft) Vi går tur og opholder os i naturen Vi bader (også i regnvejr) vi taler og synger om årstiden vi spiser frugt fra træerne vi går ud og oplever naturen vi holder sommerfest vi finder dyr i naturen vi eksperimenterer med de 4 elementer (jord, ild, vand, luft) 7