DOK.NR. 2171319 BESKÆFTIGELSESPLAN 2009 JOBCENTER HØJE-TAASTRUP
1. SAMMENFATNING 2 2. INDLEDNING OG FORMALIA 4 3. BESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 5 4. BESKRIVELSE AF DE VIGTIGSTE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER 6 4.1 DE OVERORDNEDE PRÆMISSER OG VILKÅR FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I 2009 6 4.2 FALDENDE ARBEJDSSTYRKE 7 4.3 MANGEL PÅ LEDIG KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT 8 4.4 ARBEJDSKRAFTRESERVEN I HØJE-TAASTRUP 9 4.5 UNGEGRUPPEN 10 4.6 LEDIGE MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND 11 4.7 DE SVAGE LEDIGE 12 3.7 SYGEDAGPENGE 13 4.8 OPSUMMERING AF UDFORDRINGERNE 14 5. FORMULERING OG LÆSNING AF MÅL OG STRATEGIER 15 6. MÅL FOR DEN BORGERRETTEDE INDSATS 16 MÅL 1: NEDBRINGELSE AF ARBEJDSKRAFTRESERVEN (FULDTIDSPERSONER) 16 MÅL 2: FÆRRE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE 16 MÅL 3: KORTERE VARIGHED PÅ UDVALGTE YDELSER 16 MÅL 4: FÆRRE UNGE LEDIGE 17 MÅL 5: ØGET BESKÆFTIGELSESFREKVENS FOR BORGERE MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND 17 MÅL 6: REDUCERING I ANTALLET AF SYGEDAGPENGEFORLØB OVER 26 UGER 17 MÅL 7: ØGET ANTAL AF AFSLUTTEDE FORLØB BLANDT DE IKKE-ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE 18 7. STRATEGIBESKRIVELSER FOR DEN BORGERRETTEDE INDSATS 19 7.1 DEN OVERORDNEDE STRATEGIANVENDELSE I JOBCENTER HØJE-TAASTRUP 19 7.2 TVÆRGÅENDE STRATEGIBESKRIVELSER 20 Beskæftigelsesindsats overfor match 1-3 20 Beskæftigelsesindsats overfor match 4-5 21 7.3 MÅLGRUPPEAFGRÆNSEDE STRATEGIBESKRIVELSER 22 Beskæftigelsesindsats overfor de unge ledige under 30 år 22 Beskæftigelsesindsats overfor ledige med ikke-vestlig baggrund 23 Beskæftigelsesindsats overfor sygedagpengemodtagere 23 8. MÅL OG STRATEGI FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS 25 MÅL 8: REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 25 MÅL 9: ADMINISTRATIV ASSISTANCE 25 9. MÅL OG STRATEGI FOR INDDRAGELSE AF ANDRE AKTØRER OG ANDRE LEVERANDØRER 26 MÅL 10: BRUG AF ANDRE AKTØRER 26 10. FORELØBIGT BUDGET FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I JOBCENTRET 27 TILLÆG 1: SAMLET OVERSIGT OVER MÅL HHV. MÅLHIERARKI OG SAMMENHÆNG ML. UDFORDRINGER OG MÅL 29 TILLÆG 2: AMS-BEVILLING TIL BESKÆFTIGELSESINDSATS FOR BORGERE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSK, 2009. 31 TILLÆG 3: DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅDS PLAN FOR SÆRLIGE VIRKSOMHEDSRETTEDE INITIATIVER 33 BILAG 34 LITTERATURLISTE: 47 1
1. Sammenfatning Beskæftigelsesplanen 2009 er en 1-årig plan, som kort fortalt beskriver: 1. De beskæftigelsespolitiske udfordringer, som Høje-Taastrup Kommune står overfor det kommende år 2. De mål der sættes for indsatsen 3. De overordnede strategier indsatsen skal bestå af 4. Budgettet for indsatsen. Følgende beskæftigelsespolitiske udfordringer er identificeret i beskæftigelsesplan 2009: Overordnede udfordringer og vilkår Sikre at arbejdskraftudbudet er så stort som muligt som led i at imødegå en faldende arbejdsstyrke som følge af den demografiske udvikling Beskæftigelsen forventes at stagnere og ledigheden forventes af stige Matche en stigende efterspørgsel på uddannet arbejdskraft med en ledighedsgruppe hvor ufaglærte dominerer. Lokale udfordringer herunder målgruppe specifikke udfordringer Arbejdskraftreserven skal reduceres som led i at sikre, at virksomhederne får den nødvendige arbejdskraft Andelen af unge ydelsesmodtagere er højere end i Østdanmark generelt unge med ikke-vestlig baggrund udgør en særlig udfordring Beskæftigelsesfrekvensen er højere for danskere end personer med anden etnisk herkomst end dansk. Samtidig vil sidstnævnte komme til at udgøre en voksende andel af personer i den erhvervsaktive alder Gruppen af svage ledige, der er vanskelig både at få i forudgående beskæftigelsesrettede aktiviteter og i ordinær beskæftigelse, udgør en høj andel af de ledige Antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge er øget efterhånden som arbejdspresset på de beskæftigede stiger, og efterhånden som de svagere ledige kommer ud på arbejdsmarkedet. Udfordringen handler først og fremmest om at afkorte de lange sygeforløb. Der er i beskæftigelsesplanen formuleret mål inden for følgende temaer (inddelt i niveauer): Overordnede effektmål Færre på offentlig forsørgelse Høj virksomhedsservice herunder mål for virksomhedernes tilfredshed med Jobcentrets service. Målgruppespecifikke effektmål Nedbringelse af Arbejdskraftreserven Kortere varighed på udvalgte ydelser Færre unge ledige under 30 år (fuldtidspersoner) Øget beskæftigelse blandt borgere med ikke-vestlig baggrund Reducere antallet på sygedagpengeforløb over 26 uger (fuldtidspersoner). Produktionsmål Øge antallet af afsluttede forløb blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate (fuldtidspersoner) Anvendelsen af andre aktører. 2
Strategierne for indfrielse af målene kan kort sammenfattes således: Overordnede strategier Øget aktivgørelse og forbedret kvalitet i aktiviteter Beskæftigelsesfremmende indsats i form af uddannelse Udgangspunkt i den enkeltes behov, kompetencer og vej til arbejdsmarked Helhedsorienteret indsats herunder samarbejde med andre relevante centre i Høje- Taastrup Kommune samt samarbejde med a-kasser. Strategier for den borgerrettede indsats Målrettede forløb i forhold til den enkeltes behov, kompetencer og vej til arbejdsmarked Øget aktivering samt øget kvalitet i aktivering som led i at gøre denne mere arbejdsmarkedsrettet og tilpasset den enkelte Fortsat udvikling af samarbejdet med andre fagcentre i Høje-Taastrup Kommune som led i at skabe en helhedsorienteret indsats Straksindsats overfor nyledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i match 1-3 herunder brug af informationsmøder om pligt og ret, minijobbørser, ordinær jobformidling, tæt opfølgning og tilrettelæggelse af forløb efter behov og kompetencer. Øget brug af virksomhedsrettede forløb kombineret med fokus på udvikling af sociale kompetencer overfor ikke-nyledige i match 1-3 Fortsat brug af helbredsafklarende team, øget aktivgørelse af og tæt opfølgning på match 4-5 samt sygemeldte ledige Samarbejde med relevante institutioner og organisationer i tilrettelæggelsen af indsatser overfor ledige med hhv. alkoholmisbrug og psykiske lidelser Opprioriteringen af ungeindsatsen rent organisatorisk og i forhold til videndeling Øget uddannelsesfokus i indsatsen overfor de unge også de svage ledige herunder lade uddannelsesvejlederne være i front i indsatsen Fortsat udvikling af metoder inspireret af trappemodel-tankegangen og jobpakke-ideen, der er særlig anvendelige overfor borgere med ikke-vestlig baggrund Opprioritering af sygedagpengeindsatsen rent organisatorisk bl.a. som led i at optimere og styrke brugen af den brede vurdering og samarbejdet med virksomheder Øget fokus på aktivgørelse af sygedagpengemodtagere Målrettet indsats mod sygedagpengeshopping. Strategier for den virksomhedsrettede indsats Levere en så tilpasset arbejdskraft til virksomhederne som muligt, herunder søge at opfylde virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificerede medarbejdere. Samarbejde med virksomheder om jobformidling via minijobbørser og annoncering på Jobnet.dk og ordinær jobformidling Fortsat inddragelse af virksomheder som væsentlig aktør i forhold til at få svagere ledige i beskæftigelse Være virksomhedernes talerør i forhold til udvikling af beskæftigelseslovgivningen Anvendelse af virksomhedskontakterne til en mere systematisk og kvalificeret videns- og informationsindsamling og -udveksling. Fremme samarbejdet med virksomhederne lokalt og regionalt med henblik på at øge formidlingen af job på tværs af kommunegrænserne. Strategier for inddragelse af andre aktører Samarbejde med andre aktører om varetagelse af jobsamtaler og opfølgning benyttes, når det vurderes at betyde en positiv forskel for den enkeltes tilbagevenden til arbejdsmarkedet i forhold til hvad Jobcentret kan tilbyde.. 3
2. Indledning og formalia Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter er et såkaldt pilotjobcenter. Som pilotjobcenter varetager kommunen de beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til både de forsikrede ledige og de kommunale målgrupper. Som pilotjobcenter har kommunen overtaget opgaven og ansvaret for de forsikrede ledige, som tidligere var et statsligt område. De kommunale målgrupper omfatter: kontant- og starthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, revalidender, modtagere af introduktions- og ledighedsydelse, ansatte i fleksjob, løntilskudsjob til førtidspensionister (tidligere skånejob) og integrationsborgere uden ydelse. Endvidere varetager Jobcentret beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til virksomhederne. Opgaverne omfatter formidling af arbejdskraft, rådgivning og vejledning, arbejdsfastholdelse, etablering af virksomhedspraktikker, job med løntilskud og fleksjob, etablering af voksenlærlingepladser m.m. Jobcentrets status som pilotjobcenter giver mulighed for, at sammentænke beskæftigelsesfremmende indsats på tværs af målgrupper. Jobsøgningstiltag relaterer sig f.eks. til modtagere af dagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse, dele af sygedagpengegruppen m.fl. Endvidere understøtter jobcentrets status som pilotjobcenter en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunens områder. En helhedsorienteret indsats kan f.eks. være misbrugsbehandling i kombination med den beskæftigelsesfremmende indsats. Der arbejdes løbende med at udvikle og implementere en sammentænkt og helhedsorienteret indsats. Beskæftigelsesplanen 2009 er den overordnede plan for beskæftigelsesindsatsen i Høje-Taastrup Kommune. Planen er udarbejdet af Høje-Taastrup Kommune i henhold til de krav til, som er beskrevet i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 161 af 22. februar 2007 om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats, 18-24. Planen er struktureret med udgangspunkt i den af Arbejdsmarkedsstyrelsen udsendte Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2009. De obligatoriske afsnit er: Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen Beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Mål og strategi for den borgerrettede indsats (opdelt i to afsnit) Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats Mål og strategi for at inddrage andre aktører Budget for beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret Tillæg 1: Samlet oversigt over Jobcentrets mål (er i denne beskæftigelsesplan udarbejdet som henholdsvis et målhieraki og en oversigt over sammenhænge mellem udfordringer og mål) Tillæg 2: Bevilling til ekstra jobkonsulent til integration af indvandrere på arbejdsmarkedet Tillæg 3: Det Lokale Beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Høje-Taastrup Kommune har valgt at tilføje følgende afsnit: Sammenfatning Indledning og formalia Formulering og læsning af mål og strategier Den overordnede opbygning i beskæftigelsesplanen afspejler de trin, der er gennemgået i udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen. Udfordringer er blevet identificeret, herefter er målene med udgangspunkt i udfordringerne er blevet formuleret. Endeligt er der blevet beskrevet strategier for hvorledes målene skal opfyldes. Opbygningen og udarbejdelsen af planen kan tegnes således: Udfordringer Mål Strategier 4
3. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen På baggrund af indstilling fra Beskæftigelsesrådet (BER) og de Regionale Beskæftigelsesråd (RBR) har Beskæftigelsesministeren udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for 2009: Indsatsområde 1: Styrket indsats for, at virksomhederne får den arbejdskraft, som de har behov for. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) bliver nedbragt. Indsatsområde 2: Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. Indsatsområde 3: Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktions, ydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelsesog dagpengemodtagere under 30 år bliver nedsat i forhold til året før. Beskæftigelsesministeren har valgt at bibeholde indsatsen overfor den såkaldte arbejdskraftreserve og de unge ledige fra 2008, mens indsatsområdet overfor de svage kontanthjælpsmodtagere (Ny chance-målgruppen) er udgået. Der er i 2009 i stedet sat fokus på sygedagpengemodtagerne. Beskæftigelsesministeren understreger dog, at jobcentrene også fortsat i 2009 skal have fokus på indsatsen overfor de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. 1 De udmeldte mål er retningsgivende for Jobcenter Høje-Taastrups planlægning af den lokale beskæftigelsesindsats. 1 Beskæftigelsesministeriet, feb. 2008 5
4. Beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Udfordringer Mål Strategier I analysen af de beskæftigelsespolitiske udfordringer er der taget udgangspunkt i de regionale såvel som de lokale udfordringer. Ud over disse beskæftigelsespolitiske udfordringer er der opstillet tre mere overordnede udfordringer tilbage i beskæftigelsesplan 2008. Disse udfordringer er også aktuelle i 2009: Jobcenter Høje-Taastrup skal være kendt som en troværdig og effektiv organisation med et højt serviceniveau overfor borgere såvel som virksomheder. Jobcenter Høje-Taastrup bidrager til at ledige bliver en attraktiv arbejdskraft for virksomhederne. Som pilotjobcenter har Jobcenter Høje-Taastrup jf. indledningen kontakt til samtlige ledige borgere i kommunen. Det giver særlig mulighed for at sammentænke jobcenterindsatsen med øvrige politikområder (sundhedspolitik, socialpolitik, erhvervspolitik mv.). Denne sammentænkning skaber optimale vilkår for en helhedsorienteret beskæftigelsespolitik. Ud over de beskæftigelsespolitiske udfordringer, står Jobcenter Høje-Taastrup, ligesom andre jobcentre, overfor udfordringer af anden art. Det drejer sig eksempelvis om at få færdig implementeret nye IT-systemer og uddannet personalet, så deres kompetencer svarer til opgaverne. Dertil ses der en udfordring i at holde trit med de mange lovændringer og nye regler, som løbende kommer på området. Dette er ikke udfordringer, som behandles i beskæftigelsesplanen, men det fortæller noget om de vilkår, som Jobcentret arbejder under. Disse vilkår har betydning for f.eks. hvor ambitiøse mål, der kan formuleres, og hvilke strategier der kan anvendes. 4.1 De overordnede præmisser og vilkår for beskæftigelsesindsatsen i 2009 De seneste år har udviklingen på arbejdsmarkedet været kendetegnet ved en stor efterspørgsel på arbejdskraft, der har medført en stigende beskæftigelse og en faldende ledighed. Der har dermed været relativt gode vilkår for jobsøgende og for jobcentre i deres arbejde med at få ledige ud på arbejdsmarkedet. Udviklingen afspejles i den faldende ledighed, der i Østdanmark fra 2006 til 2007 faldt fra 47.942 til 38.915 personer. Dette giver et fald på 18,8 pct. I Høje-Taastrup Kommune faldt ledigheden med 20,1 pct. fra 1.040 til 831 personer. 2 Udviklingen skyldes blandt andet en periode med højkonjunktur og en faldende arbejdsstyrke, som følge af at store årgange disse år trækker sig ud arbejdsmarkedet, mens mindre årgange kommer til. Ser man på forventningerne til 2009 og de kommende års udvikling, tegner der sig et lidt blandet billede. Ifølge Beskæftigelsesministeriet vil der grundet den demografiske udvikling stadig være tale om en faldende arbejdsstyrke. Derfor vil der også de kommende år vil være behov for at arbejdsudbudet øges. Hovedudfordringen for landets jobcentre er dermed fortsat at sikre arbejdsudbudet, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, som de har brug for. I efteråret 2007 var der 33.000 forgæves rekrutteringer i Østdanmark. 3 Fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland (BRHS) lyder forventningerne til 2009 i Østdanmark, at der på et tidspunkt vil være en opbremsning i beskæftigelsen, og at ledigheden vil en- 2 Beskæftigelsesregionen Hovedstaden og Sjælland, maj 2008. 3 Beskæftigelsesregionen Hovedstaden og Sjælland, januar 2008. 6
de med at stige. 4 Denne afmatning afspejler sig ifølge BRHS i de mål, som BRHS har indgået med Beskæftigelsesministeriet for 2009. Eksempelvis er målet om at nedbringe arbejdskraftreserven sat til et fald på 15 pct., hvor udviklingen i 2007 bød på et fald på hele 35 pct. 5 Nedenstående tabel viser blandt andet BRHS s forventninger til udviklingen i arbejdsmarkedsbalancen i Høje-Taastrup (udmeldt maj 2008). Ifølge tabellen forventes det, at Høje-Taastrup i 2008 ender ud med et ledighedstal på 603 personer. I 2009 forventes antallet at være faldet til 534, mens det i 2010 vil være steget til 573 personer. Kilde: Beskæftigelsesregionen Hovedstaden og Sjælland, maj 2008. Der er stor usikkerhed omkring, hvad 2009 og de efterfølgende år helt præcist kommer til at byde på. Landets økonomiske udvikling er af stor betydning for de vilkår, som landets jobcentre arbejder under. Beskæftigelsesplanen for 2009 skal ses i dette perspektiv. Høje-Taastrups Kommunes egne forventninger til udviklingen i ledigheden ligger i nogenlunde tråd med BHRS. Man forventer også på lokalt plan en stigning i ledigheden. Dog forventes det, at stigningen måske allerede viser sig i 2009. Det er endvidere forventet, at en eventuel øget ledighed kommer til at ramme kontanthjælpsgruppen både blandt de arbejdsmarkedsparate og blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate. I det hele taget forventer Jobcentret en stigning i antallet af borgere, som i kortere eller længere perioder vil være berørt af ledighed. Udfordringen i forhold til det operationelle niveau bliver således, at få ressourcer til at stemme overens med, at der skal flere kunder igennem butikken og sikre, at ledighedsperioderne bliver så kort som muligt. Et opmærksomhedspunkt er, hvad udviklingen vil bringe i forhold til de ledige dagpengemodtagere. Vil flere ledige gå fra dagpenge til sygedagpenge på grund af presset på de ledige? Vil flere sygemeldte dagpengemodtagere overgå til ledighed i kontanthjælps- og dagpengesystemet, som følge af det stigende arbejdspres i virksomhederne? Dette er nogle af de spørgsmål, som endnu ikke kan besvares. Udviklingen vil derfor blive fulgt for forstå de bevægelser og mekanismer, der foregår imellem de enkelte ledighedsgrupper, som følge af udviklingen på arbejdsmarkedet. 4.2 Faldende arbejdsstyrke Også lokalt i Høje-Taastrup vil man i de kommende år med stor sandsynlig få problemer som følge af de store årgange trækker sig tilbage. Dette afspejles i nedenstående figur, der viser et fald i arbejdsstyrken over de næste 20 år. Færre vil altså skulle forsørge flere. Dermed tages beskæftigelsesministerens første indsatsområde op. 4 Beskæftigelsesregionen Hovedstaden og Sjælland, januar 2008 og februar 2008. 5 Beskæftigelsesregionen Hovedstaden og Sjælland, februar 2008. 7
Demografisk betinget udvikling i arbejdsstyrken i Høje-Taastrup 1981-2030 Procent 88 86 84 82 80 Personer 28.000 27.000 26.000 25.000 24.000 78 76 74 72 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Erhvervsfrekvens, venstre akse 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 23.000 22.000 21.000 20.000 Arbejdsstyrke, højre akse Kilde: Mploy Den landsdækkende udfordring med at sikre arbejdskraftudbudet er dermed også aktuel i Høje- Taastrup. Det er særligt inden for industrier, der arbejder med tekstiler, råstofudvikling og energiog vandforsyning, at en stor andel af de ansatte vil trække sig tilbage over de næste år. Men også inden for den offentlige sektor, særligt i sundhedsvæsnet, offentlig administration og i undervisning, vil udviklingen blive mærkbar (bilag 1). Ser man på BRHS s flaskehalsliste har disse offentlige fag allerede rekrutteringsproblemer (bilag 2). 4.3 Mangel på ledig kvalificeret arbejdskraft Det er dog ikke kun arbejdsstyrkens svindende størrelse, der skaber udfordringer de næste mange år frem. Også arbejdsstyrkens uddannelsesmæssige sammensætning forventes at skabe store udfordringer i forhold til den efterspurgte arbejdskraft. Efterspørgslen handler ikke kun om at få folk nok, men også om at folk skal have de rigtige kompetencer. Ser man på globaliseringens betydning for jobfunktionerne i Danmark, er der tale om følgende tendens: Lavt kvalificeret funktioner flytter ud af landet, mens funktioner, der kræver uddannelse, flytter ind (bilag 3). Ser man på jobfunktioner i Høje-Taastrup, beskæftiges de fleste inden for bygge- og anlæg, engros- og detailhandel, finansiering og forsikring, forretningsservice og sociale institutioner (bilag 4). Ser man regionalt (Hovedstaden og Sjælland) på udvikling i antal arbejdspladser er tendensen følgende: Antallet af arbejdspladser, der primært beskæftiger ufaglærte, er faldende, mens antallet af arbejdspladser, der beskæftiger kvalificeret arbejdskraft, er stigende (bilag 5). Med hensyn til de beskæftigede i Høje-Taastrup Kommune har knap halvdelen en erhvervsuddannelse, mens hele 25 pct. kun har grundskole, som den højest fuldførte uddannelse. Der er således mange beskæftigede i Høje-Taastrup, som ikke har en uddannelse. Dette tyder på, at der er mange job i Høje-Taastrup, som ikke kræver uddannelse (bilag 6). Det er dog ikke det samme som, at det er lavt kvalificeret arbejdskraft, som der er størst efterspørgsel på. BRHS s flaskehalsliste vidner om, at der regionalt først og fremmest er mangel på uddannet arbejdskraft. Det er særligt inden for en stor del håndværksfag, administration, undervisning, sundhed og omsorg, ingeniørarbejde, salg og pædagogisk arbejde (bilag 2). Denne efterspørgsel skal af jobcenter Høje-Taastrup matches med en ledighedsgruppe, der ifølge nedenstående figur i 2006 var kendetegnet ved stor andel af ledige med grundskolen. Denne andel antages at være blevet større siden 2006, idet det seneste halvandet års stigende beskæftigelse højst sandsynligt først og fremmest er sket inden for grupper med uddannelse. 8
Ledige i Høje-Taastrup fordelt på højeste fuldførte uddannelsesniveau, 15 til 64-årige i 2006 4% 5% 1% 4% Grundskole Almengymnasial uddannelser Erhvervsgymnasial uddannelser Erhvervsuddannelser 44% Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor 35% Lange videregående uddannelser Kilde: Mploy 1% 6% Der er med andre ord tale om et kvalifikationsgab mellem de lediges kvalifikationer og virksomhedernes efterspørgsel. Dette er en stor del af forklaringen på det velkendte paradoks: At der er arbejde at få, samtidig med at der er ledige. Endvidere tyder data på, at de ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i Høje-Taastrup Kommune først og fremmest vil ske indenfor de faglærte brancher og det offentlige. Skal arbejdsstyrkens kvalifikationer vedligeholdes og udvikles kræver det: At de lediges kvalifikationer højnes via uddannelse og opkvalificering At de nye generationer, der træder ind i arbejdsstyrken, er uddannede. Endvidere må fastholdelse af de ældre på arbejdsmarkedet opfattes som en afgørende faktor for at imødegå udfordringen. 4.4 Arbejdskraftreserven i Høje-Taastrup I henhold til beskæftigelsesministerens første indsatsområde og mål er det først og fremmest via den såkaldte arbejdskraftreserve, at jobcentrene skal hjælpe virksomhederne til at få den arbejdskraft, som de har brug for. Arbejdskraftreserven udgøres at de arbejdsmarkedsparate ledige (match 1-3), der har mere end 3 måneders sammenhængende ledighed. Udvikling i arbejdskraftreserven i Høje-Taastrup Kommune har været som følger: Fra 2006 til 2007 faldt arbejdskraftreserven gennemsnitligt pr. måned med ca. 25 pct. Fra januar 2008 til januar 2007 var der et fald på 39 pct., -43 pct. for dagpengemodtagere og -35 pct. for kontanthjælpsmodtagere Arbejdskraftreserven talte i januar 2008 i alt 481 borgere, heraf 244 dagpengemodtagere og 237 kontanthjælpsmodtagere (bilag 7). Arbejdskraftreserven i Høje-Taastrup Kommune var i 4. kvartal 2007 samt januar 2008 kendetegnet ved følgende karakteristika: Ydelse: Der er lidt flere dagpengemodtagere end kontanthjælpsmodtagere (bilag 8) Køn: Der er flere kvinder end mænd (bilag 9) Etnisk baggrund: Der er flest personer med dansk oprindelse, men gruppen af indvandrere med ikke-vestlig baggrund er næsten lige så stor som gruppen med dansk oprindelse. Medregnes efterkommere med ikke vestlig baggrund overstiger antallet med ikke vestlig baggrund i nogle måneder antallet end dansk baggrund (bilag 10) Alder: De to største aldersgrupper i arbejdskraftreserven udgøres af de 25 til 29-årige og de 30 til 34-årige (bilag 11). 9
De lokale udfordringer i forhold til arbejdskraftreserven giver dermed anledning til at indsatsen skal fokusere ekstra på ledige kvinder, ledige med ikke-vestlig baggrund (særligt indvandrere) og ledige unge. Beskæftigelsesplanen vil i det følgende uddybe udfordringerne i forhold til netop ledige borgere med ikke-vestlig baggrund og unge ledige. 4.5 Ungegruppen Gruppen af de unge er også i 2009 et opmærksomhedspunkt. Indsatsen overfor de unge er yderst vigtigt både fordi gruppen også på længere sigt skal være med til at sikre et kvalificeret arbejdsudbud, og fordi Høje-Taastrup Kommune har en relativt stor gruppe af unge ledige. Dermed tages Beskæftigelsesministerens tredje mål og indsatsområde op. Som det fremgår af nedenstående tabel, er antallet af unge på dagpenge, kontanthjælp og starthjælp faldet fra 2006 til 2007. Udviklingen i antallet af unge under 30 år. Gennemsnitligt antal fuldtidspersoner pr. måned 2006 2007 Ændring i pct. A-dagpenge 212 159-33,8 Kontanthjælp 324 281-15,1 I alt 536 440-17,9 Kilde: Jobindsats samt egne beregninger Trods faldet ligger Høje-Taastrup Kommune dog i den tunge ende, når der sammenlignes med de kommuner, der er i samme jobcenterklynge. I første kvartal af 2007 var andelen af ledige i alderen 16-27 år af den samlede gruppe af ledige 11,5 i Høje-Taastrup, mens den var 6,3 i Vallensbæk (bilag 12). Inddeles ungegruppen på oprindelse er det de unge med dansk baggrund og med ikkevestligbaggrund, som udgør de største grupper. I nedenstående tabel ses udviklingen fra 2006 til 2007 for unge med henholdsvis dansk baggrund og ikke-vestlig baggrund. Faldet i antallet af ledige er en del større bland de ledige med dansk baggrund end blandt de unge indvandrere. Hos efterkommerne har der slet ikke været tale om et fald. Udvikling i antallet af unge under 30 år fordelt på dansk og ikke-vestlig baggrund. Gennemsnitligt antal fuldtidspersoner pr. måned 2006 2007 Ændring i pct. Dansk baggrund 301 239-20,6 Indvandrere med ikke vestlig baggrund 168 145-13,7 Efterkommere med ikke-vestlig baggrund 52 53 +1,9 Unge med ikke-vestlig baggrund i alt 220 198-10 Kilde: Jobindsats samt egne beregninger Høje-Taastrup Kommune har dermed en klar udfordring i forhold til de unge med ikke-vestlig baggrund. Andelen af unge med ikke-vestlig baggrund udgør i 2007 hele 45 pct. af de unge ledige. I 2005 gennemførte hver 6. unge i en ungdomsårgang ikke en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Ser man på frafald, er det særligt de unge med ikke vestlig-baggrund, der har problemer. Over 60 pct. faldt fra ungdomsuddannelserne, mens frafaldet hos danske unge var 1/3. 6 Da Høje- Taastrup Kommune har et stigende antal nydanskere fra ikke vestlige lande i alderen 16-29 år i arbejdsstyrken, bør problematikken være et særligt opmærksomhedspunkt i den fremtidige beskæftigelses- og uddannelsesindsats. I kommunen ses endvidere en tendens til et stigende antal unge med psykiske problemer, som ikke formår at tage vare på deres eget liv, og dermed har vanskeligt ved at fungere på arbejdsmarkedet. 6 KL, august 2005, side 1-2. 10
Alt i alt er Beskæftigelsesministerens tredje indsatsområde også på lokalt plan meget relevant. Da kommunens unge ledige først og fremmest består af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, er det blandt disse to målgrupper, at den største udfordring ligger. 4.6 Ledige med ikke-vestlig baggrund 7 I Høje-Taastrup Kommune udgør andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund ikke kun en større andel i befolkningen, men også i arbejdsstyrken, sammenlignet med resten af Danmark. 8 Indvandrere 9 og efterkommere 10 udgjorde i 2006 8,3 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i Østdanmark. Til sammenligning var andelen i Høje-Taastrup på 14,9 pct. 11 Ser man på gruppens beskæftigelsesfrekvens, ligger denne klart under beskæftigelsesfrekvensen for borgere med dansk oprindelse. Fra 2006 til 2007 har der dog både for efterkommere og indvandrere været en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på hhv. 13,3 pct. og 7,4 pct. Beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse er til sammenligning øget med 1,4 pct. Endvidere er beskæftigelsesfrekvensen for borgere med ikke-vestlig baggrund højere end på landsplan i 2007. Beskæftigelsesfrekvens fordelt på udvalgt oprindelse 2006 2007 Ændring fra Personer med dansk oprindelse 77,4 78,5 Indvandrere fra ikke-vestlige lande 53,9 57,9 Efterkommere fra ikke-vestlige lande 64,1 72,6 Kilde: Jobindsats samt egne beregninger 06 til 07 i pct. Gennemsnit for DK 2007 +1,4 76,9 +7,4 52,9 +13,3 65,2 Når man ser på udviklingstendensen i befolkningstilvæksten i den erhvervsaktive alder i Region Hovedstaden understreges udfordringen med at få flere med ikke-vestlig baggrund i beskæftigelse. Tilvæksten er siden 1997 nemlig udelukkende sket i den del af befolkningen, der har anden etnisk oprindelse end dansk. Som nedenstående graf viser, så har befolkningsvæksten de sidste 10 år i Høje-Taastrup fortrinsvist foregået blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Der har også været tilvækst af indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens tilvæksten blandt personer med dansk oprindelse er nedadgående: 7 Ikke-Vestlig baggrund: Er lande uden for EU og OECD. I Høje-Taastrup er tre de største oprindelseslande: Tyrkiet (45,5 pct.), Pakistan (11,1 pct.) og Irak (5,4 pct.). Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, marts 2008. 8 AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, september 2006. 9 Indvandrere: Personer, der er født i udlandet af forældre, der begge er udenlandske statsborgere eller er født i udlandet. 10 Efterkommere: Personer, født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. 11 Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, marts 2008. 11
Kilde: Beskæftigelsesregionen Hovedstaden og Sjælland, maj 2008. Ser man nærmere på uddannelsesniveau for borgere med ikke-vestlig baggrund har gruppen et lavere uddannelsesniveau end danskere. En væsentlig problematik i denne forbindelse er, at gruppen af unge indvandrere og efterkommere sammenlignet med danske unge har en stor restgruppe uden uddannelse. 12 Følgende karakteristika kendertegner ledighedsgruppen med ikke-vestlig baggrund: Som tidligere beskrevet udgør de unge med ikke-vestlig baggrund en relativ høj andel af de ledige unge. I forhold til køn er det blandt dagpengemodtagerne kvinderne, der udgør den største udfordring med i alt 188 fuldtidspersoner i 2007 mod 156 fuldtidsmænd. Brydes fuldtidspersoner op i gennemsnitlig varighed og antal personer, er det forhold til antallet af kvinder, der er en udfordring antallet er nemlig øget, mens varigheden er faldet fra 2006 til 2007 (bilag 14). Også på kontanthjælp er der flere fuldtidspersoner, der er kvinder med ikke-vestlig baggrund end mænd med ikke vestlig baggrund (henholdsvis 246 og 178). På kontanthjælpsområdet er det dog udviklingen i varigheden blandt kvinderne, som udgør et særligt opmærksomhedspunkt. Varigheden er steget fra 2006 til 2007, mens antallet er faldet (bilag 15). Da kommunens ledige med ikke-vestlig baggrund først og fremmest består af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, er udfordringen størst blandt disse to ledighedsgrupper. 13 4.7 De svage ledige Målene fra Ny Chance til alle, som var blandt Beskæftigelsesministeren mål i 2008, fortsætter ikke i 2009. Ministeren understeger dog, at jobcentrene også i 2009 bør have fokus på de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Udfordringen i forhold til denne gruppe, der udgør størstedelen af de såkaldte svage ledige, er aktuel lokal udfordring i Høje-Taastrup Kommune i 2009. I takt med at ledigheden er faldet, udgør gruppen af svage ledige en stadig større andel af de ledige. Gruppen er en broget flok, men kan generelt kendetegnes ved at have manglende faglige og personlige kompetencer såvel som problemer ud over ledighed. Erfaringen i Høje-Taastrup Kommune er, at de svageste ledige er vanskelige både at få i arbejde og i beskæftigelsesrettet aktivitet. Dette skyldes at borgernes sociale problemer ofte er så store, at de nødvendigvis må i en form for behandling. I disse situationer er grundlaget for, at borgere kan profitere af en beskæftigelsesrettet aktivitet efter Lov om aktiv beskæftigelsespolitik ikke til stede. Et opmærksomhedspunkt i denne forbindelse er selve afklaringen af, hvorvidt disse borgere står til rådighed, og i tilfælde af at de gør, i hvilket omfang de så gør det. En opmærksomhedsgruppe er ledige borgere med ikke-vestlig baggrund med en "sygdomsopfattelse", der afviger fra den gængse sygdomsopfattelse på det danske arbejdsmarked. En anden opmærksomhedsgruppe er den relativt store gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der har været ledig i mere end 5 år. Som nedenstående tabel viser, så udgjorde denne gruppe i 2006 og 2007 over 20 pct., når kontanthjælpsmodtagerne fordeles på ydelsesanciennitet. 12 Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, marts 2008 se evt. bilag 13. 13 Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, marts 2008. 12
Ydelsesanciennitet for kontanthjælpsmodtagere i Høje Tåstrup, 4. kvartal 2006 og 2007 Procent Procent 25 25 20 15 10 5 0 1-13 uger 14-26 uger 27-39 uger 40-52 uger 1-1½ år 1½-2 år 2-2½ år 2½-3 år 3-3½ år 3½-4 år 4. kvt. 2006 4. kvt. 2007 4-4½ år 4½-5 år Over 5 år 20 15 10 5 0 Kilde: Mploy Der er med andre ord en stor udfordring i at øge de svage lediges kvalifikationer og motivation, så de på sigt kan opnå en arbejdsidentitet. Skulle ledigheden begynde at stige, forventes udfordringen at blive endnu større. 3.7 Sygedagpenge Beskæftigelsesministeren har med god grund sat fokus på sygedagpengeområdet i 2009. Antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge er nemlig steget kraftigt i takt med at ledigheden er faldet og beskæftigelsen øget. Der er flere årsager til den eksplosive stigning. Eksempelvis fører det øgede pres på arbejdsmarkedet til flere sygemeldinger. Endvidere betyder den øgede beskæftigelse ganske enkelt, at der er flere til at blive syge og flere af disse har fået ret til sygedagpenge. Dertil er beskæftigelsen blandt de såkaldte svage ledige vokset. Disse borgere har oftere sværere ved at klare arbejdspresset og sygemeldes oftere i længere perioder. I Region Hovedstaden og Sjælland er antallet af fuldtidspersoner fra 2006 til 2007 øget fra 36.113 til 39.098 fuldtidspersoner (bilag 16). I Høje-Taastrup har der i tilsvarende periode været en stigning fra 741 til 810 fuldtidspersoner. Nedbrydes fuldtidspersoner i henholdsvis antallet af personer og den gennemsnitlige varighed, er det tydeligvis den gennemsnitlige varighed, som udgør den største lokale udfordring. Dette fremgår af nedenstående tabel, der viser at antallet af personer er faldet fra 4.299 til 4.285, mens varigheden er øget fra 9 til 9,9 uger. Sygedagpenge i 2006 og 2007 Antal personer Gnsn. varighed, uger Antal fuldtidspersoner Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 16-66 år 2006 4.299 9,0 741 3,0 2007 4.285 9,9 810 3,3 Kilde: Jobindsats Der er store udgifter forbundet med udviklingen på sygedagpengeområdet. Ifølge resultatrevisionen for Høje-Taastrup 2007, er udgifterne til sygedagpenge steget med 16,7 pct. fra 2006 til 2007. Ud- 13
gifterne var i 2007 dermed på 56,5 mio.kr. 14 Høje-Taastrup Kommune har derfor som resten af landet en udfordring i forhold til at nedbringe antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge. Ses der nærmere på udvikling i gruppen af sygedagpenge fra 2006 til 2007 kan følgende fremhæves: Antallet af personer med dansk oprindelse er faldet fra 3.500 til 3.395, mens varigheden er steget fra 8,6 uger til 9,4 uger Antallet af efterkommere fra ikke-vestlige lande er steget fra 602 til 670, mens varigheden er forblevet stabilt på 11,5 uger (bilag 17) Antallet af kvinder er faldet fra 2.302 til 1.997, mens varigheden er steget fra 9,3 til 10.9 Antallet af mænd er øget fra 1.997 til 1.986, mens varigheden er fastholdt på 8,7 uger (bilag 18) Det er væsentligt at gøre opmærksom på, at arbejdet på sygedagpengeområdet inden for de senere år er blevet mere komplekst. Dette skyldes at flere sygemeldes som følge af psykiske lidelser. Denne udvikling stiller krav om at sagsbehandlingen skal kunne rumme flere facetter. Et andet opmærksomhedspunkt er tendensen til mange skift mellem dagpenge og sygedagpenge. Erfaringerne er, at øget pres på de ledige dagpengemodtagere fører til et stigende antal sygemeldinger. 4.8 Opsummering af udfordringerne Overordnede udfordringer og vilkår Sikre at arbejdskraftudbudet er så stort som muligt som led i at imødegå en faldende arbejdsstyrke som følge af den demografiske udvikling Beskæftigelsen forventes at stagnere og ledigheden forventes af stige Matche en stigende efterspørgsel på arbejdskraft med uddannelse med en ledighedsgruppe hvor ufaglærte dominerer. Lokale udfordringer herunder målgruppe specifikke udfordringer: Arbejdskraftreserven skal reduceres som led i at sikre arbejdskraftudbudet Andelen af unge ydelsesmodtagere er højere end i resten af Østdanmark unge med ikkevestlig baggrund udgør en særlig udfordring Beskæftigelsesfrekvensen er højere for danskere end personer med anden etnisk herkomst end dansk. Samtidig vil sidstnævnte komme til at udgøre en voksende andel af personer i den erhvervsaktive alder Gruppen af svage ledige, der er vanskelig både at få i forudgående beskæftigelsesrettede aktiviteter og i ordinær beskæftigelse, udgør en høj andel af de ledige Antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge er øget efterhånden som arbejdspresset på de beskæftigede stiger, og efterhånden som de svagere ledige kommer ud på arbejdsmarkedet. Udfordringen handler først og fremmest om at afkorte de lange sygeforløb. 14 Høje-Taastrup Kommune, juli 2008. 14
5. Formulering og læsning af mål og strategier Med udgangspunkt i udfordringerne identificeres i næste afsnit de mål, hvorved udfordringerne tages op i 2009. Endvidere beskrives de strategier, som vil blive benyttet i arbejdet med at nå målene. Udfordringer Mål Strategier Ikke alle skitserede udfordringer får formuleret specifikke mål. I disse tilfælde dækkes udfordringen via andre formulerede mål, eller der fokuseres på udfordringen på anden vis, for eksempel via strategierne. For en oversigt over sammenhængen mellem udfordringer og mål se tillæg 1. Det er tilstræbt i formuleringen af resultatmålene, at de er: 1) klart defineret og specifikke 2) målbare 3) realistiske i den forstand, at Jobcentret har en reel påvirkningsmulighed 4) tilpas ambitiøse, så målene er afstemt med Jobcentrets ressourcer og udgangspunkt 5) tidsafgrænsede. Målene er først og fremmest overordnede effektmål samt målgruppespecifikke effektmål. I tillæg 1 er der opstilles et såkaldt målhieraki. Hierarkiet kan bruges til at skabe overblik over de niveauer, som de formulerede mål dækker over. Både antallet af mål og strategier er naturligt mest omfattende i relation til borgerrettede indsats, da arbejdet med at hjælpe ledige i beskæftigelse er Jobcentrets kerneopgave. For at læseren bedre kan overskue mål og strategier i forhold til den borgerrettede indsats, er mål og strategier blevet delt i to afsnit. Det er væsentligt at gøre opmærksom på, at strategibeskrivelser er formuleret til brug på det strategiske ledelsesniveau. Strategierne er dermed ikke detaljerede metodebeskrivelser men retningsangivelser for, hvad der skal være i fokus i Jobcentrets arbejde. Strategibeskrivelserne skal dermed ikke opfattes som udtømmende beskrivelser af Jobcentrets daglige drift og metodebrug. Strategierne skal endvidere ikke opfattes som statiske. Jobcentret arbejder hele tiden med at udvikle indsatsen, og derfor foregår der løbende større og mindre justeringer og tilpasninger i indsatsen efterhånden som der tages ved lære af erfaringer, ligesom nye indsatsmetoder afprøves. 15
6. Mål for den borgerrettede indsats Identifikation af mål 1 Manglen på arbejdskraft skal ifølge Beskæftigelsesministeren imødekommes ved at sikre arbejdskraftudbudet via den såkaldte arbejdskraftreserve. Arbejdskraftreserven omfattes af arbejdsmarkedsparate ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed. Beskæftigelsesministeren har på denne baggrund formuleret målet: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. Høje-Taastrup Kommune har valgt at præcisere målet således, at det i lokal sammenhæng kommer til at lyde: Mål 1: Nedbringelse af arbejdskraftreserven (fuldtidspersoner) Det gennemsnitlige månedlige antal af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) nedbringes fra 618 personer i 2007 til 440 personer i 2009, svarende til et fald på 28,8 pct. Identifikation af mål 2 og 3 Udover at efterkomme virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft er et andet formål med at nedbringe ledigheden, at reducere andelen på offentlig forsørgelse. Et vigtigt led heri er at nedbringe varigheden på bestemte ydelser. Følgende mål er formuleret i denne forbindelse: Mål 2: Færre på offentlig forsørgelse Antallet af fuldtidspersoner i arbejdsstyrken på offentlig forsørgelse (eksklusiv fleks og førtidspension) skal falde fra 2842 fuldtidspersoner i 2007 til 2350 fuldtidspersoner i 2009, svarende til et fald på 17 pct. Det er i forbindelse med mål 2 væsentligt at være opmærksom på, at når ledigheden falder, så ses der ofte en tendens til stigning i antallet af personer på sygedagpenge-, fleksjob- og førtidspensionsområdet. Mål 3: Kortere varighed på udvalgte ydelser Den gennemsnitlige varighed på følgende ydelser skal fra 2007 til 2009 falde: Dagpenge fra 18 til 17 uger Kontanthjælp, arbejdsmarkedsparate fra 25,6 til 25 uger Kontanthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate fra 38,2 til 37,9 uger Identifikation af mål 4 I relation til at efterkomme virksomhedernes efterspørgsel samt have en lav ledighed i fremtiden er det vigtigt, at der tænkes i langsigtede mål og strategier i forhold til den beskæftigelsesrettede indsats. I denne forbindelse er indsatsen i forhold til de unge afgørende. Beskæftigelsesministeren har sat fokus på udfordringen ved at formulere målet: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedsat i forhold til året før. For at gøre målet relevant i en lokal sammenhæng er det konkretiseret til følgende formulering: 16
Mål 4: Færre unge ledige Det gennemsnitlige månedlige antal (fuldtidspersoner) af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år nedbringes fra 415 fuldtidspersoner i 2007 til 353 fuldtidspersoner i 2009, svarende til et fald på 15 pct. Identifikation af mål 5 Ledige med ikke-vestlig baggrund udgør en særlig lokal udfordring i Høje-Taastrup Kommune, og indsatsen overfor gruppen er afgørende for, at flere af de andre mål kan opfyldes. Følgende mål er derfor formuleret: Mål 5: Øget beskæftigelsesfrekvens for borgere med ikke-vestlig baggrund Beskæftigelsesfrekvensen stiger fra 2007 til 2009 for Indvandrere med ikke vestlig-baggrund fra 57,9 til 60 pct. Efterkommere med ikke vestlig-baggrund fra 72,6 fra til 74 pct. Identifikation af mål 6 Det stigende pres på arbejdsmarkedet og det øgede antal af borgere, der har ret til sygedagpenge, har resulteret i en kraftig stigning i antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge i hele landet. Beskæftigelsesministeren har på denne baggrund valgt sygedagpenge området som det nye indsatsområde for 2009 og formuleret følgende mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. I Høje-Taastrup forventes presset at stige på sygedagpenge i 2008 15. Derfor omsættes målet til en lokal sammenhæng med følgende formulering: Mål 6: Reducering i antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger Det gennemsnitlige månedlige antal af sygedagpengeforløb over 26 uger skal reduceres, således at niveauet i 2009 svarer til niveauet i 2007 på i alt 232 fuldtidspersoner. Identifikation af mål 7 Der er i Høje-Taastrup Kommune, også efter afslutningen af den officielle indsats overfor den såkaldte Ny Chance-målgruppe, behov for have et særligt fokus på de svageste ledige. Som tidligere beskrevet er det netop blandt de svage ledige de såkaldte ikke arbejdsmarkedsparate - at der eventuelt vil forekomme en stigning i ledigheden. Det er derfor afgørende, at Jobcentret har en øget aktivitet i forhold til denne gruppe, herunder afklaring af borgernes arbejdsevne. Afklaringen er et led i at få borgeren hen på den rette hylde det vil sige, at borgere kommer i beskæftigelse svarende til deres arbejdsevne, mens borgere der vurderes ikke at kunne varetage arbejde selv under særlige vilkår får den ydelse, som de har ret til. Et udtryk for øget aktivitet herunder øget afklaring af borgere - er antallet af afsluttede forløb 16. Følgende mål er derfor formuleret: 15 Der foretages endnu efterregistreringer på sygedagpengesager i 2008, hvorfor der endnu ikke kan dannes en retvisende statistik. 16 Målingen af afsluttede forløb er opgjort som antal kontanthjælpsforløb, der bliver afsluttet inden sidste dag i den valgte periode. Et kontanthjælpsforløb er afsluttet, hvis personen ikke modtager kontanthjælp den efterfølgende dag. Personer, der har afsluttet kontanthjælpsforløb flere gange inden for den valgte periode, vil indgå i målingen med samtlige afsluttede kontanthjælpsforløb inden for den valgte periode. Kilde: Jobindsats.dk 17
Mål 7: Øget antal af afsluttede forløb blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige Antallet af afsluttede forløb for de ikke-arbejdsmarkedsparate skal stige fra 558 til minimum 600. 18
7. Strategibeskrivelser for den borgerrettede indsats I det følgende kortlægges de strategier, som Jobcenter Høje-Taastrup vil benytte i forbindelse med at indgå i ovenstående mål. En sådan strategibeskrivelse er komplekst, idet der er flere niveauer i strategierne. For at gøre beskrivelserne af strategierne overskuelige har administrationen derfor valgt at opdele beskrivelserne på følgende niveauer: Den overordnede strategianvendelse (alle målgrupper) De tværgående strategibeskrivelser (flere målgrupper) De målgruppeafgrænsede strategibeskrivelser (enkelte målgrupper). 7.1 Den overordnede strategianvendelse i Jobcenter Høje-Taastrup Øget aktivgørelse og forbedret kvalitet i indsatsen Jobcentret havde i 2007 udfordringer i forhold til at overholde rettidigheden på jobsamtalerne. Dette er der efter en prioriteret indsats rettet op på. I 2008 bliver der sat fokus på at øge aktiveringsgraden, så andelen af passive ledige falder. Det er endvidere væsentligt, at aktiveringsindsatsen bliver så målrettet som muligt i forhold til den enkeltes kompetencer, behov og vej til arbejdsmarkedet. Dette er en stor praktisk udfordring, idet Jobcentrets erfaringer er, at det er vanskeligt at etablere aktivering, der på den ene side tager højde for de forskellige ledighedsgruppers karakteristika og på den anden side opnår de effekter der er ønsket. Med andre ord så er en af de vigtigste overordnede strategier for 2009 at føre en tæt og hyppig opfølgning på borgernes forløb, og via en målrettet aktivering at hjælpe de ledige ind på deres mulige vej til på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfremmende indsats i form af uddannelse Kravene til beskæftigelsesindsatsen og den lediges aktive deltagelse, tager afsæt i at vejen til selvforsørgelse skal være kortest mulig. Samtidig er der behov for at kompetencer til stadighed vedligeholdes og udvikles. En stor del af ledighedsgruppen er ufaglært og der er derfor en øget forventning til at uddannelse bør anvendes i den beskæftigelsesfremmende indsats. Jobcentret har fokus på uddannelsesredskabet og vil også i 2009 fastholde denne strategi. Jobcentret vil arbejde for at uddannelse som udgangspunkt gennemføres på ordinære vilkår. Dette vil ske ved løbende at orientere om mulighederne for uddannelse og støtte til forsørgelse. I aktiveringsindsatsen vil uddannelse og længerevarende kurser primært blive anvendt inden for flaskehalsområderne og iværksættes i det omfang den ledige vurderes motiveret, har de nødvendige forudsætninger og midlerne er til rådighed. Uddannelsesredskabet i beskæftigelsesindsatsen vil endvidere blive anvendt i forbindelse med voksenlærlingeordningen, revalidering, 3-årig uddannelse til unge med særlige behov mv. Udgangspunkt i den enkeltes behov, kompetencer og vej til arbejdsmarked I forbindelse med tilrettelæggelse af den enkeltes forløb tages der udgangspunkt i de tilbud og redskaber, som ligger i lovgivningen i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, job med løntilskud, fleksjob, mentorordninger m.m. Hvilke redskaber og tilbud, der skal benyttes, tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes situation. Den overordnede strategi er at iværksætte så arbejdsmarkedsrettede forløb som muligt. Erfaringerne fra tidligere viser, at en stor del af opkvalificeringen bedst varetages i virksomhederne. Samarbejde med virksomheder er derfor et afgørende element i at hjælpe ledige i beskæftigelse. I 2009 vil strategien derfor være at vejlednings- og opkvalificeringstilbud i størst mulig omfang søges kombineret med virksomhedsplaceringer også når formålet er socialisering og personlig udvikling. Helhedsorienteret indsats Skal borgeren opleve Høje-Taastrup Kommune som værende en indgang til det offentlige system er det afgørende, at der praktiseres en helhedsorienteret tilgang til den beskæftigelsesfremmende indsats. Det gælder både i forhold til kontakten med og sagsbehandlingen af borgerne. I 2009 vil der derfor være fokus på tiltag som sikrer sammenhæng og helhedsorientering i sagsbehandling og tilbud, herunder at arbejde med overlevering af sager mellem enheder i jobcentret, f.eks. hvis en dagpengemodtager sygemeldes og overgår til sygedagpenge eller hvis en sygedagpengemodtager overgår til revalidering. Tilbud skal være fleksible så de kan tilpasses borgerens situation og borgerens behov samt være uafhængig af forsørgelsesydelse. Den helhedsorienterede indsats, på et mere overordnet niveau på tværs af politikområder i kommunen, vil også i 2009 være et fokusområde. I 2008 blev der iværksat et forsøg med misbrugsbehandling til ledige i kombination med den beskæftigelsesfremmende indsats. I 2009 vil dette tiltag yderligere blive kvalificeret ligesom der løbende vil blive arbejdet med at udvikle og implementere yderligere tiltag. 19