Mål - og indholdsbeskrivelse 2012 Fritidshuset Herlev kommunes Specialpædagogiske Udviklingscenter

Gamle Hjortespringskole Mål - og indholdsbeskrivelse 2012 Fritidshuset Herlev kommunes Specialpædagogiske Udviklingscenter Specialpædagogisk Udviklingscenter Gl. Klausdalsbrovej 460 2730 Herlev Telefon: 44525652

Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole.... 2 Samspillet mellem Fritidshusets pædagogiske aktiviteter, undervisningen og skole/hjemsamarbejdet:... 3 Krav og forventninger til samarbejdet mellem lærere og pædagoger på Gl. Hjortespringskole samt arbejdsbeskrivelse for pædagogerne i A-afd:... 3 Samarbejdet mellem lærere og pædagoger:... 3 Konferencer... 4 Skole/hjemsamarbejde:... 4 Status/handleplaner:... 4 Andet skriftligt arbejde... 4 Målrettet indsats til børn med særlige behov eller forudsætninger:... 4 Møde børnene hvor de er med fokus på individ og fællesskab:... 5 Hjælp til selvhjælp... 5 Forældresamarbejde:... 5 Udslusning / Indslusning til klub:... 6 Tværfagligt samarbejde:... 6 Struktur:... 6 Inklusion:... 6 Børn med særlige forudsætninger:... 6 Krop, sundhed og bevægelse:... 7 Sundhed i form af kropsbevidsthed:... 7 Fysisk:... 7 Følelsesmæssigt:... 7 Sundhed i form af sund kost:... 7 Sundhed i form af glæde ved bevægelse:... 8 Svømning:... 8 Stikbold... 8 Andre aktiviteter:... 8 Supermotion:... 8 Balancen mellem voksenstyrede aktiviteter og børnenes selvvalgte aktiviteter.... 9 Børnenes medbestemmelse:... 9 Lektiestøtte:... 9 Overgangen fra daginstitution til skole samt overgangen fra almindelig folkeskole til Gl. Hjortespringskole.... 10 Procedure for modtagelse af nye elever i 1.-2. klasse.... 10 Inden modtagelsen:... 10 Når beslutningen er truffet, etableres følgende møder:... 10 Procedure for modtagelse af nye elever midt i skoleforløbet:... 10 Inden modtagelsen:... 10 Når beslutningen er truffet:... 11 Herefter etableres følgende møder:... 11 1

Indledning: Gl. Hjortespringskole er Herlev kommunes specialpædagogiske udviklingscenter. SFO Fritidshuset er tilknyttet A-afdelingen, som er afdelingen for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Børnene går i Fritidshuset fra 1. 4. klasse, hvorefter de enten bliver udsluset til almindeligt klubtilbud eller til Klubben på Gl. Hjortespringskole. I Fritidshuset er der ansat 5 pædagoger og en leder. Vi modtage pædagogstuderende to gange om året. Der er der ud over en pædagogmedhjælper tilknyttet til huset i støtte timer. Fritidshuset har egne lokaler i et hjørne af skolens grund og deler lege- og sportsplads med skolen. Fritidshuset benytter også gymnastiksal og andre lokaler på skolen. Fritidshuset er åbent hver dag fra kl.6.30 17.00. Fredag dog til kl.16.00. Der er lukket onsdag før påske, fredag efter Kristi himmelfartsdag og to uger i skolesommerferien. Mål - og indholdsbeskrivelserne tager udgangspunkt i, at Fritidshuset er en del af en større specialskole, hvor der arbejdes ud fra en overordnet målsætning. Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole. Med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf, visionen for et godt børneliv i Herlev, værdigrundlaget for skolerne i Herlev samt et konkret udgangspunkt i alle Gl. Hjortespringskoles afdelinger, er den overordnede målsætning i tæt samarbejde med forældre & familie: at udvikle elevernes lyst til at lære gennem leg, læring og oplevelser. at udvikle eleverne fagligt, socialt og personligt, dvs. yde en målrettet kvalitativ specialpædagogisk indsats med udgangspunkt i børnenes behov, samt sikre at børnene bliver udfordret på egne interesser og kompetencer. at eleverne gennem hele deres tid på skolen skal opleve tryghed, glæde og engagement. at arbejde målrettet med elevernes evne til at danne relationer til andre børn og voksne. at udvikle elevernes selvværd gennem hele skoleforløbet, og lære dem at forholde sig realistisk til egne muligheder at få selvindsigt. at eleverne skal lære at indgå i ligeværdige samspil med andre, dvs. at der ydes en målrettet indsats, således at barnets livskvalitet øges med mulighed for større social forståelse med andre børn. at arbejde aktivt med at sikre forældrenes medinddragelse i børnenes skolegang og fritid. at arbejde målrettet på at dokumentere betydningen af at leve et aktivt og sundt liv. at sikre, at skolens personale udvikler sig vidensmæssigt i takt med den aktuelle elevgruppes behov, således at en naturlig del af arbejdet på Gl. Hjortespringskole være videreuddannelse og udvikling i de tværfaglige team. at skabe en arbejdsplads med et psykisk godt arbejdsmiljø, hvor humor, tillid og samarbejde er en naturlig del af hverdagen. 2

Samspillet mellem Fritidshusets pædagogiske aktiviteter, undervisningen og skole/hjemsamarbejdet: Status: De pædagogiske aktiviteter, der foregår i Fritidshuset, tager alle udgangspunkt i at støtte op omkring børnenes alsidige udvikling. Dagligdagen i Fritidshuset er tilrettelagt således, at der er en konstant sammenhæng mellem leg og læring. Pædagogikken i skolen og Fritidshuset påvirker til stadighed hinanden, således at børnene oplever en sammenhængende hverdag med få voksne. Mål: At alle børn oplever en tryg og sammenhængende skoledag, hvor lysten til læring og leg samt barnets alsidige udvikling bliver understøttet. Metode: For at understøtte lærer/pædagogsamarbejdet, er der udarbejdet følgende krav og forventninger til samarbejdet. Krav og forventninger til samarbejdet mellem lærere og pædagoger på Gl. Hjortespringskole samt arbejdsbeskrivelse for pædagogerne i A-afd: Alle pædagoger i A-afd er pt. ansat 31 timer om ugen, som er fordelt mellem tilsynstid og tid til andet arbejde. Som pædagog i A-afd kan man være ansat i Fritidshuset eller Klubben. Fritidshuset er for børn fra 1. 4. klasse. Klubben er for børn fra 5. 9. klasse. For pædagogerne i Klubben kører normen fra 1. august til 31. juli. Tilsynstiden er fordelt mellem skole og fritidsdel. Pædagogernes primære arbejdssted er Fritidshuset/Klubben. Dvs. at pædagogerne skal kunne dække morgenåbning, eftermiddagsåbning samt skoleferierne. Alle pædagoger er tilknyttet en klasse på skolen. Pædagogerne i Fritidshuset er minimum 7 timer i skolen pr. uge, pædagogerne i Klubben er 4 timer i skolen pr. uge. På Gl. Hjortespringskole arbejdes der i teams. Som pædagog er man med i to teams. Dels pædagogteamet i henholdsvis Fritidshus og Klub, dels klasseteamet. På Gl. Hjortespringskole er der i løbet af skoleåret 4 fordybelsesuger og 1 featureuge. Pædagogerne deltager efter aftale med sit team. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger: Pædagogen samarbejder med læreren om at understøtte børnenes faglige og sociale udvikling. I skoletiden deltager pædagogen i samarbejdet om undervisningen, hvor de pædagogfaglige ressourcer kan styrke den konkrete opgaveløsning. Det omfatter bl.a.: At bistå med undervisningen efter aftale med læreren. At støtte elever til at følge undervisningen. At iagttage det enkelte barns ressourcer og potentialer og støtte dets muligheder for at profitere af undervisningen. At støtte børns udvikling af sprog, begrebsdannelse og sociale kompetencer, samt motoriske og kropslige udvikling. At observere børnenes indbyrdes interaktion. At indgå i faglig dialog med læreren om løsninger og handlemuligheder. Derudover forventes det at pædagogen og læreren samarbejder omkring konferencer, skole/hjemsamarbejde, udarbejdelse af status/handleplaner og andet skriftligt omkring det enkelte barn. 3

Konferencer: Læreren er ansvarlig for dagsordenen til konferencen. Dagsordenen gennemgås på et teammøde inden konferencen, hvor pædagogen også deltager. Pædagogen er ansvarlig for at komme med input til såvel dagsorden som selve konferencen. Beslutningsreferatet går på skift mellem lærere og pædagoger. Skole/hjemsamarbejde: Det daglige samarbejde med forældrene foregår både i skole og fritidsdel. Skal der holdes møder/samtaler med forældre, kan det foregå udelukkende med lærere, udelukkende med pædagoger eller med lærer/pædagog, evt. med andre samarbejdspartnere såsom psykolog og sagsbehandler. Dette aftales i teamet med udgangspunkt i familiens behov og problematik. Status/handleplaner: Læreren er tovholder i forhold til handleplanerne. Dvs. at det er lærernes ansvar at handleplanerne bliver skrevet, at samle alt det skrevne og dele ud til relevante samarbejdspartnere. Pædagogerne skriver under de punkter, der handler om SFO/Klub. Pædagogerne kommer med input til de resterende punkter. Handleplanerne skal skrives i 1. 4. og 7. klassetrin. Andet skriftligt arbejde kan være udtalelser omkring det enkelte barn, underretninger, statusudtalelse og lignende. Det forventes, at pædagogerne deltager i al mødevirksomhed på skolen: Teammøder i klassen. Klassens forældremøde. Fællesarrangementer på skolen så som kulturaften, julefest og sommerfest, set i forhold til pædagogernes tid til andet arbejde. Fordybelses - og featureuger. Afdelingsmøder Pædagogiske rådsmøder Fælles pædagogiske dage Fælles pædagogmøder Pædagogen fungerer samtidig som kontaktpædagog i henholdsvis Fritidshus og Klub. Her er den primære opgave at være bindeled mellem skole, Fritidshus/Klub, sagsbehandler, psykolog, støttepædagog og andre instanser. Have forældrekontakten, og overblikket omkring barnet, være primærperson ved forskellige foranstaltninger omkring barnet, medmindre det er besluttet at en anden skal varetage opgaven. Her skal kontaktpædagogen i stedet fungere som tovholder. Ud over at både lærere og pædagoger deltager i forældremøder, skole/hjemsamtaler og andre samtaler, har pædagogerne i Fritidshuset en næsten daglig kontakt til mange af forældrene, da en stor del af børnene bliver afleveret og hentet i Fritidshuset. Det betyder, at vi kan holde hinanden orienterede om dagligdagens begivenheder. På den måde kan vi tage mange problemer eller misforståelser i opløbet. Vi gør meget ud af at møde forældrene positivt og respektfuldt. I fritidshuset har vi et forældreråd, som består af tre forældre, en medarbejder og lederen. Målrettet indsats til børn med særlige behov eller forudsætninger: Status: En del af de børn der går i Fritidshuset har pga. deres generelle indlæringsvanskeligheder svært ved at gennemskue de sociale spilleregler, ligesom de ofte også er præget af lavt selvværd. Samtidig ser vi, at en del af børnene kun har få eller ingen kammerater, når de starter i Fritidshuset. Mål: At udvikle børnenes sociale kompetencer så de kan danne venskaber og begå sig i og uden for Fritidshuset. 4

Møde børnene hvor de er med fokus på individ og fællesskab: Vi har en bred børnegruppe med meget forskellige behov. Vi søger at tilrettelægge vores hverdag, så vi tager mest mulig hensyn til det enkelte barn, dets ressource og vanskeligheder. Vi tilstræber at stille krav og udfordringer, som passer til det enkelte barns potentiale, hvilket medfører udvikling af barnets kompetencer, støtter selvtilliden og sikrer barnets fortsatte udvikling og trivsel. Vi lytter til barnet og hjælper det med at sætte ord på de vanskeligheder, oplevelser og ønsker det har. Vi arbejder med relationer barn/barn, barn/voksen og konflikt håndtering. Metode: Vores anerkendende arbejdsmetode bygger på at møde barnet, der hvor det er. På hvert personalemøde taler vi om børn, deres udvikling, trivsel samt deres evt. problematikker. Vi arbejder med forskellige pædagogiske redskaber, som målrettet understøtter udviklingen af barnets sociale kompetencer. Cirka fire gange om året arbejder vi med sociogram 1 og kontaktbarometer 2. Vi støtter børnene i deres relationer, blandt andet gennem rollelege, boldspil, ture ud af huset og andre aktiviteter. Ofte er der behov for, at vi som voksne involverer os aktivt i børnenes leg, for at støtte dem bedst muligt. Et middel til at hjælpe børn med at sætte ord på for eksempel konflikter er tegneseriesamtaler og Tryk 2 (PC-program med tekst og billeder). Børnene bliver hjulpet til at forstå sine egne handlinger i forbindelse med konflikter og løsningsforslag, og vi hjælper dem med at sætte ord på ved, at vi giver dem ordene, så de på sigt selv kan bruge sproget mere nuanceret. Vi kan ligeledes bruge barometer (skala) for at hjælpe barnet til en passende reaktion eller forståelse for grader af fx vrede/glæde. Vi bruger KAT 3 kassen, som kan hjælpe med at visualisere følelser og derved snakke om de svære situationer. Hjælp til selvhjælp Vi tilstræber hele tiden at støtte børnene i deres udvikling både praktisk og socialt. Vi tager udgangspunkt i børnenes stærke sider og hjælper dem til at tro mere på sig selv og egen kunnen. Vi støtter børnene i at hjælpe hinanden indbyrdes. Mange af vores børn har også brug for praktisk hjælp og støtte. Metode: Vi stiller relevante krav til børnene. Vi bruger både verbal og visuel støtte. De pædagogiske redskaber er piktogrammer, foto, Tryk 2 og sociale historier. F.eks. for at anskueliggøre vask af hænder efter toiletbesøg, bruger vi piktogrammer. Vi støtter børnene i at løse deres konflikter indbyrdes, så de derved får flere redskaber til selv at løse deres konflikter. Vi arbejder på at få børnene til at hjælpe hinanden fx med at rydde op, men også med at trøste hinanden. Vi hjælper og vejleder børnene til at blive så selvhjulpne som muligt, så de efterhånden selv kan klare praktiske færdigheder som at lyne jakke, binde snørebånd og huske gymnastiktøj. Vi øger kravene til ansvarlighed gradvist i forhold til deres alder og udviklingsniveau. Forældresamarbejde: Vi prioriterer det udvidede forældresamarbejde, hvor vi støtter forældrene gennem samtaler omkring deres børn, med fokus på at vi arbejder frem mod et fælles mål. vi møder forældrene, der hvor de er og støtter i noget omfang også omkring det praktiske. Metode: Når barnet starter i Fritidshuset holder vi et indledende møde, hvor forældrene fortæller om deres barn, og hvor vi fortæller om Fritidshuset. Efter ca. 3 mdr. holder vi et møde igen for at følge op på, hvordan barnet trives. 2 gange årligt er der skole/hjemsamtaler, hvor vi også deltager + forældremøder og øvrige forældrearrangementer. Derudover holder vi forældrekaffe sidste fredag i hver måned, hvor forældrene har mulighed for at snakke med hinanden. Der bliver holdt forældresamtaler efter behov. Vi holder desuden koloniforældremøde, fællesspisning 1 Fokus på børnenes relationer indbyrdes. 2 Fokus på voksen barn relation. 3 Kognitiv Affektiv Træning 5

efter sommerferien og julehygge en eftermiddag i december i Fritidshuset. Vi kommunikere gennem nyhedsbreve, opdateringer og informationer via forældreintra. Udslusning / Indslusning til klub: I sidste halvdel af 4. klasse tilrettelægger vi i samarbejde med forældre og børn et udslusningsforløb til enten vores egen klub tilhørende skolen eller klubberne i det nærliggende område. Ved start i klub i nærliggende område, vil vi bestræbe os på at indkøringen kan ske sammen med de øvrige børn fra andre SFO er til start 1 maj. Ved start i egen klub har vi et indslusningsforløb som starter omkring påsketid. Metode: For at skabe en tryg og positiv indkøring, planlægger vi besøg sammen med barnet i den pågældende klub. Antallet af besøg er afhængig af børnenes individuelle behov. Tværfagligt samarbejde: Vi vægter det tværfaglige samarbejde med de andre faggrupper så som lærere, psykologer, socialrådgivere, talepædagog, sundhedsplejerske, fysioterapeut meget højt. Vi arbejder hele tiden på en stadig udvikling af det tværfaglige samarbejde. Jo flere forskellige indfaldsvinkler vi har omkring det enkelt barn, jo bedre kan vi støtte barnet. Metode: Vi deltager i alle møder omkring børnene, så som forældremøder, skolehjemsamtale, konferencer og netværksmøder. Vi deltager i teammøder cirka en gang om måneden. I samarbejde med lærerne udarbejder vi handleplaner omkring det enkelte barn. Struktur: For at gøre børnenes dagligdag så enkel, tryg og overskuelig som mulig, arbejder vi ud fra en struktureret dagligdag med faste aktiviteter og tydelige rammer. Vi arbejder med forudsigelighed, genkendelighed og visualisering. Aktiviteterne er tilrettelagt således, at de bl.a. er medvirkende til at udvide barnets horisont, udvikle dets fantasi og kreative evner og styrke den motoriske udvikling. Metode: Vi har en aktivitetsplan, som viser hvilke aktiviteter der sker på de forskellige tidspunkter i løbet af ugen. Aktiviteterne er visualiseret med foto på vores magnettavle. Denne plan bliver kun fraveget i forbindelse med skolens ferier og fordybelsesuger. 3 4 gange om året bliver indholdet af aktivitetsplanen revideret, så vi hele tiden arbejder ud fra den nuværende børnegruppes behov og ressourcer set i forhold til årstiderne. Inklusion: Vi arbejder bevidst med at alle børn skal føle sig som en del af et fællesskab og have venner. Vi arbejder hele tiden med øje for barnets / børnenes relationer i børnegruppen. Dette forudsætter at barnet har kendskab til egen kunnen. Vi støtter det enkelte barn i at acceptere hinandens forskelligheder, stærke og svage sider, ligesom vi støtter børnegruppen i at acceptere det enkelte barn. Metode: Vi arbejder med kontaktbarometer og sociogram. Vi støtter børnene i at skabe positive kontakter til de andre børn. Vi guider dem ved hjælp af sproget og gennem aktiviteter, som inkluderer børnene. Vi støtter meget op omkring at børnene laver legeaftaler i fritiden. Børn med særlige forudsætninger: Vi forsøger gennem vores tilrettelæggelse af aktiviteter at tilgodese børnenes forskellige niveauer, således at også børn med særlige forudsætninger bliver tilgodeset og udfordret. Metode: Børn som f.eks. er særlig dygtige til en sportsgren får i perioder lov til at spille sammen. I krea tilrettelægges aktiviteterne således, at børnene får udfordringer, som svarer til deres forudsætninger, ligeledes spiller vi mange forskellige spil, hvor der også er udfordringer til de børn, som har særlige forudsætninger. 6

Krop, sundhed og bevægelse: Vi har i Fritidshuset valgt at arbejde ud fra, at sundhed har mange aspekter. Vi arbejder primært med følgende 3 aspekter: Sundhed i form af Kropbevidsthed Sundhed i form af Kost Sundhed i form af bevægelses glæde. Sundhed i form af kropsbevidsthed: Status: I Fritidshuset har vi en bred gruppe af børn med særlige behov. Fælles for dem alle er, at de har stor gavn af gode/positive oplevelser med deres krop. At kunne mærke egne grænser og behov er ikke altid nemt for vores børn. Fysisk: Mål: At børnene selv skal kunne lære at passe på deres krop og mærke dens signaler. At børnene selv skal lære at tage vare på deres hygiejne, at de lærer at føle koppens signaler omkring træthed, kulde, smerte, mæthed osv. Metode: Vi bruger små sociale historier som hjælp til fx håndvask. Vi spørger vores børn, om de har behov for en pause, i håb om at de selv lærer at mærke efter og derved lærer at kunne sige til og fra. Vi agerer som rollemodeller ved selv at vise dem, hvordan man tydeligt siger fra og til. Vi gør dem opmærksomme på, hvor de i deres kroppe kan føle efter fx sult mæthed osv. Følelsesmæssigt: Mål: At børnene kan vise og sætte ord på, hvordan de har det og bliver bedre til at sætte grænser for sig selv og andre. At arbejde med konfliktløsning på en måde, hvor børnene selv er deltagende, hjælpe dem med at sætte ord på, hvad der skete, og hvad det gjorde ved dem. Metode: Vi taler ofte om følelser og hjælper børnene med at sætte ord på deres følelser. F.eks. ved at anerkende, at det er ok at være ked af det eller vred, hvis der set fra barnets perspektiv er sket noget uhensigtsmæssigt. Vi guider vores børn til at reagere på en hensigtsmæssig måde, fx ved at hjælpe dem med at justere deres vrede, glæde, begejstring mm så det svarer til oplevelsen. Vi arbejder hele tiden med at hjælpe vores børn med at finde og kende deres egne personlige grænser fysisk og følelsesmæssigt. Her bruger vi de redskaber som tidligere nævnt. Et succes kriterium vil være, at børnene kan sige til og fra og begynde selv at lave regler for fysiske aktiviteter. At de henvender til en kammerat og/eller de voksne når de er kede af det/vrede for at få støtte/hjælp. At de lære selv at sige stop, og lærer at acceptere at andre siger stop. Sundhed i form af sund kost: Status: Nogle af børnene i Fritidshuset er overvægtige, samtidig med at en del af børnene ikke har kendskab til sund/usund kost. En del af børnene spiser kun få madvarer og er utrygge ved at prøve noget nyt. Mål: Øge børnenes bevidsthed omkring sund/usund kost samt få lyst til at prøve flere forskellige madvarer. I Fritidshuset har vi en kost politik, hvilket betyder, at vi prøver at skabe en bevidsthed hos børnene omkring, hvad der er sundt og usundt. Det er f.eks. ikke tilladt at spise slik, når man er i Fritidshuset. Metode: Hver morgen bliver der serveret morgenmad til de af børnene, som kommer tidligt og ikke har fået mad derhjemme. Børnene får på et fast tidspunkt af dagen Frugt. Vores frugt består ofte af groft brød/knækbrød/pasta sammen med grøntsager eller frugt af forskellige slags. Der serveres altid vand til frugten. Samtidig opfordrer vi ofte børnene til at drikke vand i løbet af dagen og især efter fysisk aktivitet. Vi forsøger at tilpasse de ting vi spiser efter årstiden og forsøger derved også at introducere vores børn for nye madvarer. 7

Et succes kriterium vil være, når børnene viser interesse for kost, og hvad der er sundt/usundt og tør smage på forskellige og nye madvarer, samt at de bliver deltagende når der laves frugt, og derved lærer at begå sig i et køkken. Sundhed i form af glæde ved bevægelse: Status: Børnene i Fritidshuset er som oftest glade for at bevæge sig. En del af dem er dog utrygge ved nye lege/aktiviteter. Kun få af børnene har fritidsaktiviteter uden for skoletid. Mål: Styrke børnenes fysiske kompetencer og give dem lyst til at prøve nye aktiviteter. Få børnene til at gå til en fritidsaktivitet. I Fritidshuset prioriterer vi fysisk aktivitet højt. Lysten til at bevæge sig er vigtig hos børn, derfor vælger vi altid at have flere forskellige fysiske aktiviteter i løbet af ugen. Metode: Vi har en masse bevægelses tilbud i vores ugeplan, fx er der tur til svømmehallen to gange om ugen og hallen flere gange om ugen. Der ud over har vi udetid hver dag når børnene kommer fra skole. I den tid bliver der cyklet, leget, spillet bold osv. Hallen: Vi har hallen flere gange om ugen. I hallen laver vi aktiviteter, som tilgodeser både de stille børn og dem, der har brug for at bruge en masse energi. Vi laver fx samarbejdslege, fangelege, spiller stikbold og andre boldspil. Svømning: børnene får en masse grov motorisk træning ved at svømme. Vandet er med til at give en positiv og sjov oplevelse af bevægelse, også for de børn, som er motoriske svage eller overvægtige. Squash og badminton: udfordre børnenes koordinationsevne. I squash og badminton spiller man to sammen på banen, så man spiller både sammen og mod hinanden. Squash og badminton henvender sig til de børn, der oplever en glæde ved fordybelse og en fælles oplevelse sammen med 1-2 kammerater, frem for en stor gruppeaktivitet. Stikbold: stikbold er en aktivitet, hvor mange børn kan deltage, uden der skal deles hold, hvilket kan være nederlagspræget for mange børn. De voksne deltager som aktører i legen, frem for primært at være dommere og observatører. Samtidig kan der nemt ændres på udfordringen ved spillet, fx ved at lave forhindringer eller spille med en makker. Fodbold: ude såvel som inde. Især vores drenge er glade for at spille fodbold. Fodbold er en god aktivitet som træner det at være et hold, skulle spille sammen, tage hensyn til forskellige niveauer hos hinanden, så alle kan være med. Det er også en aktivitet med faste og klare regler, der skal overholdes for at man kan være med. Og ikke mindst er fodbold god til at få pulsen op. Andre aktiviteter: I Fritidshuset bruger vi flittigt vores ude areal, når vejret er til det. Her spiller vi rundbold, håndbold og fodbold, eller vi slås med rollespils sværd eller leger dåseskjul og gemmeleg. Desuden er vi glade for at tage ture til lokale legepladser eller i skoven. Om vinteren laver vi fysiske aktiviteter indenfor. Vi spiller f.eks. X box og WII og vi bruger skolens motorik rum. Motorik rummet bruger vi ligeledes til afspænding og massage igen for at hjælpe vores børn til bedre at kunne mærke sig selv, samt at lære at kunne slappe af. Samtidig løber vi på skøjter og kælker, når det er muligt i vinterhalvåret. Supermotion: Status: Supermotion er et tilbud på tværs af skolens afdelinger til overvægtige børn, eller børn der af andre årsager ikke får dyrket motion. Det kan være at forældrene ikke har ressourcer til at støtte op om motionen, eller barnet har nogle vanskeligheder der gør, at det ikke kan indgå i en fritidsaktivitet. Mål: At opbygge en bevægelses glæde hos børnene, hvor der ikke bliver fokuseret på resultater som vægttab og kondital. Derimod på opbygning af selvtillid ved at få succesoplevelser blandt ligeværdige. Metode: Tilbuddet er delt op i 2 hoveddele, en motions del og en familie del. 8

Motions delen fungerer ved, børnene dyrker motion sammen 2 gange om ugen af en times varighed. Ligeledes tager de på ture 1 gang om måneden, hvor de bliver introduceret til forskellige aktiviteter, som svømmehal, frisbee-golf, bowling osv. Familiedelen består af madlavningsaftener der er struktureret således, at hele familien kommer og laver mad sammen med en diætist, samtidig med de bliver undervist i sunde kostvaner. Balancen mellem voksenstyrede aktiviteter og børnenes selvvalgte aktiviteter. Børnenes medbestemmelse: Status: I Fritidshuset har vi vores "Pædagogiske principper", der bl.a. fortæller hvordan vi ønsker at gøre børnenes hverdag så enkel, tryg og overskuelig som mulig. Det gør vi ved at arbejde ud fra en struktureret dagligdag med tydelige rammer, forudsigelighed, genkendelighed og visualisering. Vi har en fast ugeplan med aktiviteter, der tager udgangspunkt i børnenes interesser, kompetencer og potentialer. Mål: At gøre børnene mere selvstændige og lære dem at træffe deres egne valg i overensstemmelse med, hvad de har lyst til og hvad der er realistisk for dem at deltage i. At skal - aktiviteter bliver aktiviteter, som børnene søger og har lyst til at deltage i. Metode: Vi har både voksenstyrede - og selvvalgte aktiviteter, hvoraf de voksenstyrede aktiviteter kan opdeles i "kan - aktiviteter" og "skal - aktiviteter". De selvvalgte aktiviteter kan også opdeles i voksenstyrede aktiviteter og "fri leg". Det selvvalgte lægger vi større vægt på, jo ældre børnene bliver, så de lærer at træffe valg og føle efter hvad de har lyst til. De fysiske forhold har indflydelse på børnenes fri leg. Vi skaber rammerne for "fri leg" ved f.eks. at have en dukkekrog, et puderum, legehuse, boldbaner osv. Når vi vælger at lave "skal-aktiviteter", er der forskellige mål med aktiviteterne og sammensætningen af børn. Generelt set ønsker vi at udfordre børnene med hensyn til deres vanskeligheder og ressourcer, udvikle kompetencer, øve børnene i at turde noget nyt, give dem gode oplevelser, fællesskabsfølelse, skabe og støtte op om venskaber, arbejde med inklusion og accept af hinandens forskelligheder, motivere og inspirere til sunde interesser, social træning og motion. Lektiestøtte: Status: En del børn får ikke lavet deres lektier hjemme. Mål: At børnene får lavet deres lektier i en rolig og hyggelig atmosfære. Vi ønsker at støtte så mange børn som muligt med deres lektier, på deres præmisser, så det bliver en hyggelig og god oplevelse. Aktiviteterne i Fritidshuset understøtter indlæringen i skolen, f.eks. projekter, drama, højtlæsning, motion og kreative aktiviteter. Derudover har vi diverse spil, der understøtter dansk og matematik. Vi hjælper gerne med lektier, men det er på børnenes præmisser. Dvs. vi presser ikke børnene. Det er samtidig et prioriteringsspørgsmål - lektiehjælp tager tiden fra andre aktiviteter, der ligeledes støtter børnene i deres udvikling. 9

Overgangen fra daginstitution til skole samt overgangen fra almindelig folkeskole til Gl. Hjortespringskole. Status: Hvert år starter et lille antal børn i vores 1.-2. klasse. Alle børnene kommer fra forskellige daginstitutioner eller specialgrupper i kommunen. Det betyder, at vi ikke har et tæt samarbejde med få daginstitutioner. I løbet af skoleåret starter flere børn på skolen på forskellige klassetrin. Fælles for disse børn er, at de er præget af stor nederlagsfølelse. Mål: For skolestarterne er målet at give børnene en god og tryg skolestart, som skal danne baggrund for resten af deres skoleforløb. For de børn, der starter længere inde i deres skoleforløb, er målet at give dem lysten til at indlære og gå i skole tilbage. Metode: En god skolestart på Gl. Hjortespringskole er afhængig af skolestarten uanset på hvilket tidspunkt i skoleforløbet barnet starter. Derfor er der udarbejdet procedure for dette, afhængigt af hvornår børnene starter. Procedure for modtagelse af nye elever i 1.-2. klasse. Inden modtagelsen: Eleverne indstilles af daginstitutionens psykolog i samarbejde med de psykologer, der er tilknyttet A-afdelingen (PPR s visitation 4 ). Herefter drøfter A-afdelingens psykologer indstillingen med skoleleder og viceinspektør. De enkelte forældre inviteres til et besøg på skolen, hvor ledelsen fortæller om hele skolen og i særdeleshed om den aktuelle afdeling. Skolens folder udleveres. Når beslutningen er truffet, etableres følgende møder: 1. I maj måned holdes der overleveringsmøde i elevens institution. Til mødet deltager repræsentanter fra børnehaven: leder/pædagog/psykolog/socialrådgiver, forældre og repræsentanter fra Gl. Hjortespringskole: afd.leder, lærere, pædagog, psykolog, socialrådgiver. Institutionen og forældrene fortæller om barnet. Der aftales dato for, hvornår lærere og pædagog besøger barnet i institutionen. 2. Midt i juni holdes der fælles møde i Fritidshuset, hvor familien (forældre, barn, søskende, bedsteforældre osv.), lærere, pædagog, afd. -leder, SFO -leder, talepædagog, fysioterapeut, psykolog og socialrådgiver deltager. Der udleveres skema, klassefolder og diverse oplysningsskemaer fra kontoret. Lærere og pædagog holder et 15 min langt møde med det enkelte forældrepar, hvor der tales om det enkelte barn. 3. Herefter besøger lærere og pædagog barnet i institutionen. 4. Lærerne opfordres til at sende et sommerferiebrev til de nye elever. 5. De nye 0.-1. klasser i A-afd. og C.-afd. starter samme tid, samme dag med fælles hejsning af flag. 6. Den første skole/hjemsamtale kan evt. foregå i hjemmet. Procedure for modtagelse af nye elever midt i skoleforløbet: Inden modtagelsen: Eleverne indstilles af daginstitutionens psykolog i samarbejde med de psykologer, der er tilknyttet A-afdelingen (PPR s visitation). Herefter drøfter A-afdelingens psykologer indstillingen med skoleleder og viceinspektør. De enkelte forældre inviteres til et besøg på skolen, hvor ledelsen fortæller om hele skolen og i særdeleshed om den aktuelle afdeling. Skolens folder udleveres. 4 PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 10

Når beslutningen er truffet: Klassens lærere, pædagoger, psykologer og socialrådgiver orienteres om den nye elev, og vi finder et hensigtsmæssigt starttidspunkt. Har man behov for gennemgang af elevens papirer kontaktes psykologen. Herefter etableres følgende møder: 1. Der holdes et overleveringsmøde, som vi inviterer til. Til mødet deltager repræsentanter fra den afgivende skole: evt. leder, lærer, pædagog, psykolog, socialrådgiver, forældre og repræsentanter fra Gl. Hjortespringskole: afd. leder, lærere, pædagog, psykolog, socialrådgiver. Mødet forløber i to etaper: Afgivende skole fortæller om eleven. Der aftales dato for start, dato for besøg i klassen og evt. dato for, at lærerne besøger den gamle klasse. Den afgivende skole, vores psykolog og socialrådgiver forlader mødet. Forældrene taler med lærere, pædagog og afd. leder og hører mere om dagen i klassen og Fritidshuset. Der udleveres skema, årsplan, klassefolder og diverse oplysningsskemaer fra kontoret. 2. Eleven besøger sin nye klasse og evt. Fritidshuset. Her hilser eleven på sin nye klasse, lærerne og pædagogerne. Lærerne besøger evt. elevens gamle klasse. 3. Eleven starter på Gl. Hjortespringskole. 4. Den første skole/hjemsamtale med nye elever foregår i hjemmet. Mål - og indholdsbeskrivelserne evalueres en gang om året med udgangspunkt i den børnegruppe vi har. 11