Den økonomisk bedste slætstrategi



Relaterede dokumenter
Proteinkvalitet i græs og bælgplanter

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Majs på godt og ondt. Årsmøde 2016

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen

På vej mod en lavere fremstillingspris Eksempler fra midtjyske landmænd

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Udvikling af Økologisk Jordbrug -med-malkegeder: L**z.-.= I*

Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen?

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

landbrug NorFor rammer plet Drop de dyre hos de højtydende mineralblandinger næsten Læs i dette nummer...

STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise!

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2010/2011)

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Styr på goldkofodringen med nye biologiske målinger

Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger

Hvad betyder alkoholgæring i ensilage for koen?

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg

Fodring af polten Hvad ved vi i dag. Svinerådgiver Henning Bang

Græs til biogas: Business case i Danmark?

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Dyrkningsvejledning Græs og kløvergræs til slæt

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

Finsnitteren som grovfoderlaboratorium. Niels Bastian Kristensen, SEGES

Meget tidlig. Tidlig. Sildig

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Foderets fordøjelse og omsætning

Nyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

FASEFODRING MED PROTEIN

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Øvelser med SimHerd modellen

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen

Goldperiodens betydning for kalven

Sorter af afgræningslucerne

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Struktursystemet

Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis

Transkript:

Den økonomisk bedste slætstrategi Fordøjelighedens betydning for foderoptagelse og mælkeproduktion Martin Riis Weisbjerg Forskningscenter Foulum Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet AAR H U S U N I V E R S I T E T Kvægkongres 2011, 28. februar 1. marts Faculty of Agricultural Sciences

Indhold: Slætstrategi og grovfoderkvalitet Forventet mælkeydelse Betydning af grovfoderets fordøjelighed Majsensilage Kløvergræsensilage På tværs af forsøg (majs, kløvergræs, rajgræs) Konklusion

Slætstrategi og grovfoderkvalitet - kløvergræs

Slætstrategi og grovfoderkvalitet - kløvergræs Flere slæt Kortere vækstperiode - mindre afgrødemængde/slæt Højere foderkvalitet (især i sommerslæt) Højere fordøjelighed Højere proteinindhold Lavere NDF indhold og lignificering Men flere slæt koster Større omkostninger til høst og konservering Så hvad kan vi vinde i stalden?

Forventet mælkeydelse

Forventet mælkeydelse Betydning af grovfoderets fordøjelighed 39 Mælkeydelse (kg EKM/dag) 37 35 33 31 29 27 25 FK=60 FK=70 FK=80 14 19 24 Foderoptagelse (FE/dag) Kristensen et al. 2003

Forventet mælkeydelse Hvorfor giver bedre grovfoder mere mælk? Samme energioptagelse med mindre kraftfoder Bedre vommiljø Højere fodereffektivitet Mindre tilvækst mere mælk

Betydning af grovfoderets fordøjelighed Majsensilage

Betydning af grovfoderets fordøjelighed 58 % grovfoder i rationen 100% majsensilage 33% kl.græsensilage, 66% majsens. Kg tørstof/dag 25 24 23 22 21 20 68.0 70.0 72.0 74.0 76.0 78.0 80.0 Grovfoderets fordøjelighed, organisk stof (%) Data fra Hymøller et al., 2005

Betydning af grovfoderets fordøjelighed 58 % grovfoder i rationen 100% majsensilage 33% kl.græsensilage, 66% majsens. Kg EKM/dag 38 36 34 32 30 28 26 68.0 70.0 72.0 74.0 76.0 78.0 80.0 Grovfoderets fordøjelighed, organisk stof (%) Data fra Hymøller et al., 2005

Betydning af grovfoderets NDF fordøjelighed Forskel i kg EKM 3 2 1 0 1 2 3 4 Observeret forventet mælkeydelse 50 55 60 65 70 75 Grovfoder NDF fordøjelighed y = 0.25x 16.03 R² = 0.72 Lehmann, Thøgersen, & Weisbjerg. 2010. Øget NDF fordøjelighed i grovfoderet øger mælkeproduktionen. KvægInfo 2073, http://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/foder/grovfoder/sider/2073.aspx. 4 pp.

Betydning af grovfoderets fordøjelighed Kløvergræsensilage

Kløvergræsensilage Forsøgsspørgsmål Har sommerslæt samme værdi som forårsslæt ved samme fordøjelighed? Meget tidligt høstet græs Har det den forventede værdi til mælkeproduktion? Kan kraftfoder undværes? Har det strukturværdi?

Rødkløver stængler 2% Forår 1. slæt tidlig 9. maj Sommer Rødkløver stængler 3% 4. slæt tidlig 7. august Hvidkløver stængler 0% Hvidkløver blade 2% Rødkløver blade 25% Græs stængler 17% Græs blade 54% Hvidkløver stængler 0% Hvidkløver blade 4% Græs stængler 2% Rødkløver blade 25% Græs blade 66% 2. slæt sen 22. juni Rødkløver stængler 3% 4. slæt sen 23. august Rødkløver stængler 13% Græs blade 21% Hvidkløver stængler 1% Hvidkløver blade 4% Rødkløver blade 19% Græs stængler 42% Hvidkløver stængler 1% Rødkløver blade 33% Hvidkløver blade 2% Græs stængler 4% Græs blade 57% Kløvergræsensilage - Botanisk sammensætning

Kløvergræsensilage Tidlig 1. slæt Sen 2. slæt Tidlig 4. slæt Sen 4. slæt Majs ensil. Tørstof, % 46.6 40.0 43.8 35.0 35.6 Aske, % ts 8.7 9.1 10.5 10.2 3.2 Råprotein, % ts 19.2 15.3 27.7 23.9 9.8 NDF, % ts 30.8 44.1 36.2 37.3 42.7 Sukker, % ts 18.3 6.3 0.8 1.6 0.1 In vitro ford. organisk stof 80.5 72.4 76.0 72.8 71.6 Kg ts/fe 1.02 1.27 1.04 1.14 1.06

Kløvergræsensilage Slæt Tidligt 1. Sent 2. Tidligt 4. Sent 4. FK ensilage 81,3 73,5 77,0 73,9 80 % grovfoder Foderoptagelse kg TS/dag 21,5 19,0 21,2 21,0 FE/dag 21,7 17,3 21,2 20,0 Mælkeydelse kg EKM 32,4 28,3 33,8 33,4 Total tyggetid Min./kg TS 40,5 50,1 40,5 44,7

Kløvergræsensilage Slæt Tidligt 1. Sent 2. Tidligt 4. Sent 4. FK ensilage 81,3 73,5 77,0 73,9 80 %grovfoder Foderoptagelse kg TS/dag 21,5 19,0 21,2 21,0 FE/dag 21,7 17,3 21,2 20,0 Mælkeydelse kg EKM 32,4 28,3 33,8 33,4 Total tyggetid Min./kg TS 40,5 50,1 40,5 44,7 50 % grovfoder Foderoptagelse kg TS/dag 22,2 21,6 22,2 21,2 FE/dag 24,2 22,1 24,0 22,3 Mælkeydelse kg EKM 33,1 31,6 33,5 32,7 Total tyggetid Min./kg TS 33,6 36,2 34,5 35,5

Kløvergræsensilage Slæt Tidligt 1. Sent 2. Tidligt 4. Sent 4. FK ensilage 81,3 73,5 77,0 73,9 80 % grovfoder Foderoptagelse kg TS/dag 21,5 19,0 21,2 21,0 FE/dag 21,7 17,3 21,2 20,0 Mælkeydelse kg EKM 32,4 28,3 33,8 33,4 Total tyggetid min/kg TS 40,5 50,1 40,5 44,7 50 % grovfoder Foderoptagelse kg TS/dag 22,2 21,6 22,2 21,2 FE/dag 24,2 22,1 24,0 22,3 Mælkeydelse kg EKM 33,1 31,6 33,5 32,7 Total tyggetid min/kg TS 33,6 36,2 34,5 35,5

Konklusion kløvergræsensilage forsøg Sommerslæt har en mælkeproduktionsværdi på højde med forårsslæt, når der tages højde for fordøjelighed Ingen effekt af øget kraftfodertildeling ved meget letfordøjeligt grovfoder Selv meget letfordøjeligt kløvergræsensilage har en fornuftig strukturværdi målt som tyggetid

Men har meget tidlig høstet græs den forventede værdi til mælkeproduktion?

Kg/dag 35 33 31 29 27 25 23 21 19 17 15 EKM Fodertørstof Toppunkt ved fordøjelighed 77 % 60 65 70 75 80 85 Fordøjelighed organisk stof (%) grovfoderdelen Baseret på 3 forsøg med ialt 20 forsøgsbehandlinger (kløvergræs, rajgræs og majs, min. 58% grovfoder)

Konklusion grovfoderets fordøjelighed Højere fordøjelighed giver højere mælkeydelse, men der synes at være en øvre grænse Med dansk grovfoder (majs- og kløvergræsensilage) opnås maksimal ydelse ved fordøjeligheder ~77 %, selv om foderoptagelsen fortsat øges ved højere fordøjeligheder Ønskes maksimal mælkeydelse, så vælg slætstrategier, der giver fordøjeligheder omkring 76-78 % for det samlede grovfoder Men kan det betale sig?

Tak for opmærksomheden