NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Før-fase værksteder Metoder til afklaring af en ledig målgruppe
INDHOLD FORORD 3 AFGØRENDE MED EN FØR-FASE-AFKLARING AF DEN LEDIGE BORGER 4 MODEL 1; AFKLARING MED FOKUS PÅ UDARBEJDELSE AF EN INDIVIDUEL STATUSPLAN 6 MODEL 2; AFKLARING MED AFSÆT I EN INDIVIDUEL VEJLEDNINGSSAMTALE 8 MODEL 3; AFKLARING MED FOKUS PÅ REALKOMPETENCEVURDERING 10 MODEL 4; AFKLARINGSVÆRKSTED MED EN STÆRK INDDRAGELSE AF DEN LEDIGE BORGER 12 MODEL 5; AFKLARING MED FOKUS PÅ AT SKABE GRUNDLAG FOR EN IKV 14 FORSKELLIGE FORLØB - MEN OGSÅ FLERE LIGHEDER 16 UDVIKLINGSARBEJDET OG DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE 18 FORTSAT BEHOV FOR UDVIKLING 21 FIRE ANBEFALINGER 22 TJEKLISTE; FRA UDVIKLING TIL PRAKSIS 23 UDGIVELSESÅR 2013 UDGIVER SELANDIA FORLAG TEKST OG TILRETTELÆGGELSE PRACTICUM PRODUKTION, DESIGN OG LAYOUT WANEK OG MYRNER OPLAG 2000 ISBN -NR. 87-92330-11-8 2 NYE VEJE NYE JOB
FORORD Projekt Nye Veje Nye Job er et regionalt udviklingsprojekt med deltagelse af alle jobcentre og erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner i Region Sjælland. Overordnet er der i projektet fokus på, hvordan det tværgående samarbejde mellem de regionale jobcentre og uddannelsesinstitutioner yderligere kan styrkes. Primært med henblik på at sikre den bedst mulige opkvalificering af regionens ufaglærte, ledige borgere, under hensyntagen til udviklingen i den regionale beskæftigelsessituation. Projektet er støttet af Den Europæiske Socialfond. Et væsentligt indsatsområde i projekt Nye Veje Nye Job handler om at styrke afklaring og vejledning af den ledige borger i forhold til opkvalificering. Erfaringer viser, at der her ligger en stor udfordring for både jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Især i forhold til den grundlæggende afklaring af den ledige borgers realkompetence. Og dermed også en kortlægning af den lediges reelle muligheder for at kvalificere sig i forhold til ønskejobbet. I forbindelse med de kvalificeringsforløb, der er gennemført som del af projektet, har det også været drøftet, hvordan en sådan afklaring konkret kan finde sted. Det viste sig hurtigt, at der ikke var en og kun én relevant metode. Tværtimod dukkede der en række mulige modeller op. I projektets første fase har der været fokus på at udvikle og afprøve disse mulige modeller til afklaring af den ledige borger. Der er med andre ord igangsat og gennemført et udviklingsarbejde præget af mangfoldighed, og videre også karakteriseret ved konkret afprøvning af den daglige praksis. Intentionen har været at skabe forandring, som også på den korte bane kan have en betydning for regionens ledige borgere. Udviklingsressourcerne i projekt Nye Veje Nye Job har gjort det muligt at afprøve modeller, som ikke nødvendigvis fuldstændig vil kunne overføres til praksis. Men helt givet vil det være muligt at anvende dele af de opnåede projektresultater som inspiration og til justering af eksisterende praksis. Faktisk er dette allerede sket i flere jobcentre, der har lavet faste aftaler med samarbejdende uddannelsesinstitutioner omkring etableringen af afklaringsværksteder, der tager udgangspunkt i projektets erfaringer. Målet med dette temahæfte er at give inspiration til det videre arbejde med lokalt på jobcentre og uddannelsesinstitutioner at udvikle og kvalificere afklaringen af ledige borgere. Her gerne i et tværgående samarbejde. John Vinsbøl Projektchef for projekt Nye Veje Nye Job NYE VEJE NYE JOB 3
FØR-FASE VÆRKSTEDER - METODER TIL AFKLARING AF EN LEDIG MÅLGRUPPE AFGØRENDE med en før-fase-afklaring af den ledige borger I forbindelse med opstarten af projekt Nye Veje Nye Job blev der gennemført en kortlægning, hvor der var fokus på samarbejdet mellem de regionale jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Kortlægningens overordnede konklusion var, at det tværgående samarbejde kunne udbygges yderligere på en række områder. Et af de udviklingsområder, som der i særlig grad blev peget på af såvel jobcentre som uddannelsesinstitutioner, handlede om, hvad der blev karakteriseret som en før-fase-afklaring af den ledige borger. DEN STORE VÆRDI AF EN FØR-FASE-AFKLARING En før-fase-afklaring er den kortlægning af den ledige borgers kompetencer, som ligger inden et egentligt uddannelses- og jobvalg, og som dermed også falder inden en Individuel KompetenceVurdering (IKV) i AMU-regi eller udarbejdelsen af en plan for en Grundlæggende Voksenuddannelse (GVU). Denne før-fase-afklaring er vigtig af flere grunde: Dels kan den bidrage til at kortlægge og dokumentere også ikke-formelle kompetencer, som den ledige borger måtte have oparbejdet gennem tidligere beskæftigelse. Dette giver et motiverende afsæt for det videre udviklingsforløb. Der dokumenteres et kompetencemæssigt grundlag, der kan bygges videre på, og som i mange tilfælde kan give merit i forhold til efterfølgende opkvalificering. Dels kan en før-fase-afklaring være medvirkende til at realitetsteste det uddannelses- eller jobønske, som den ledige borger måtte have. Afklaringen dokumenterer, hvad det er for et kompetencegab, der skal bygges bro over. Samtidig tydeliggøres det for den ledige, hvad det er for et kompetencemæssigt løft, som er nødvendigt. Endelig lægges en konkret plan for, hvordan den ledige kan komme videre i en uddannelsessammenhæng. Dels kan en sådan afklaring bidrage til at skabe motivation og mening for den ledige borger i forhold til et fremtidigt udviklingsforløb. Det handler her ikke mindst om at skabe ejerskab til en uddannelsesplan. Dels vil en før-fase-afklaring også kunne have en ressourcemæssig betydning på samfundsplan, idet det sandsynliggøres, at den ledige starter på netop det uddannelsesforløb, der giver mening både for den enkelte og i forhold til den forventede udvikling på det regionale arbejdsmarked. Der er således mange grunde til at sikre en effektiv kompetenceafklaring af den ledige borger. Det kan derfor med god grund betragtes som en vigtig kerneopgave både for jobcentre og for uddannelsesinstitutioner. Eller måske i særlig grad forstås som en central, tværgående fællesopgave. Men som fremhævet af kortlægningen, så fungerer dette tværgående samarbejde omkring en før-fase-afklaring af den ledige målgruppe ikke optimalt i dag. Der kan således på forskellige områder være behov for en videreudvikling af samarbejdet omkring afklaringen af den ledige. DET HANDLER IKKE MINDST OM DEN LEDIGE BORGERS RESSOURCER OG MOTIVATION Den gode kompetenceafklaring handler ikke alene om, at man som jobcenter og uddannelsesinstitution så at sige leverer varen. Det handler i høj grad også om, at den ledige borger aktivt spiller med i en dynamisk og udviklende proces. To forhold spiller erfaringsmæssig især en rolle her. For det første er det vigtigt, at den ledige er i stand til at italesætte sine tidligere erfaringer med arbejdsmarkedet, og videre kunne tolke dem som relevante i forhold til et fremtidigt uddannelses- eller jobønske. Det kan være endog meget vanskeligt overhovedet at blive opmærksom på sådanne delkompetencer og kunne forstå deres fremadrettede værdi. For det andet er det af stor betydning, at den ledige kan arbejde strategisk med sin egen udvikling og læringsproces. Altså er i stand til at skabe personlig motivation og ejerskab til eksempelvis det uddannelsesforløb, som er en nødvendig forudsætning i forhold til at blive kvalificeret til ønskejobbet. Disse to individuelle forudsætninger for den gode kompetenceafklaring indgår i et kompliceret samspil, hvor de positivt eller negativt supplerer og forstærker hinanden. Som vejleder er det erfaringsvis ikke entydigt, hvordan denne dobbelte udfordring skal gribes an, og slet ikke i et tværsektorielt samarbejde. 4 NYE VEJE NYE JOB
MEN DET HANDLER OGSÅ OM VEJLEDERKOMPETENCER OG VEJLEDNINGSMETODER Jobcentre og uddannelsesinstitutioner er enige om, at en før-fase-afklaring af den ledige borger er en fælles opgave. Derfor bliver det også vigtigt, at forudsætningerne for at løfte denne opgave i fællesskab er til stede. Det er ikke nødvendigvis altid tilfældet. Vurderingen i begge systemer er således, at der ofte savnes fælles metoder til kompetenceafklaring. Eller en fælles begrebsforståelse. Eller bare en fælles målsætning for den ledige borgers læring og udvikling. Samarbejdet vanskeliggøres dermed, og den ledige sendes ud på en svær opgave, som brobygger ikke alene mellem forskellige systemer men også mellem forskellige optikker. OG SÅ HANDLER DET ENDELIG OM EN ORGANISATORISK UDFORDRING Samstemmende peger jobcentre og uddannelsesinstitutioner på, at vanskelighederne ved at gennemføre den optimale kompetenceafklaring af den ledige borger også ligger på et organisatorisk plan. I dagligdagen handler det således om, at det kan være uklart, om det i praksis er jobcentret eller den lokale uddannelsesinstitution, som har førertrøjen på i forhold til at gennemføre denne kompetenceafklaring. Oplevelsen er, at denne opgave ofte falder mellem to stole. Eller at der omvendt sker en dobbeltafklaring, hvor både jobcenter og uddannelsesinstitution gennemfører en afklaring. Ingen af disse scenarier er hensigtsmæssig for den ledige. PROJEKT NYE VEJE NYE JOB HAR FOKUS PÅ DISSE UDFORDRINGER Intentionen med det udviklingsarbejde, der er igangsat med projekt Nye Veje Nye Job omkring en før-fase-afklaring af den ledige borger, har været at opnå en mangfoldighed af erfaringer på området. Først og fremmest på det helt praktiske plan. Men også en mangfoldighed på den måde, at der med udviklingsarbejdet er fokuseret såvel på det individuelle som på det institutionelle og organisatoriske niveau. I det efterfølgende beskrives 5 modeller til en før-fase-afklaring, som er afprøvet med projektet. Primært via såkaldte afklaringsværksteder. De 5 modeller er udvalgte fordi de udmærker sig ved at have forskellige tilgange til selve afklaringsprocessen. De skitserede modeller illustrerer således forskellige tilgange i forhold til at opnå det samme mål; nemlig en dækkende kompetenceafklaring af den ledige borger. NYE VEJE NYE JOB 5
FØR-FASE VÆRKSTEDER - METODER TIL AFKLARING AF EN LEDIG MÅLGRUPPE MODEL 1; Afklaring med fokus på udarbejdelse af en individuel statusplan Denne model til kompetenceafklaring bygger videre på erfaringer, som EUC Sjælland, Jobcenter Vordingborg og Jobcenter Næstved har fra et tidligere samarbejde. I det aktuelle projektsamarbejde har ZBC (Zealand Business College) desuden deltaget. Målet med modellen har været, at de deltagende ledige via et afklaringsværksted har skullet udarbejde en såkaldt statusplan, som kan danne afsæt for videre opkvalificering eller aktiv jobsøgning. Der har under forløbet været et meget stærk fokus på at etablere et realistisk fremtidsperspektiv hos de ledige i forhold til opkvalificering og job. Målet har her været at skabe reelt ejerskab til den udarbejdede statusplan. De ledige borgere er visiteret via et informationsmøde på jobcentret, hvor der er lagt vægt på forløbets særlige udviklingskarakter og tilbudte muligheder for opkvalificering; og det med henblik på at styrke motivationen blandt de ledige deltagere. Ved introduktionen til forløbet er det frivillige i at deltage blevet understreget meget kraftigt. Efterfølgende har de ledige borgere da også oplevet sig som udvalgte, hvor der fra start er etableret en ganske særlig tillid til forløbets reelle værdi og nytte. ET FORLØB MED RESPEKT FOR DEN ENKELTE BORGERS INDIVIDUELLE LÆRINGSSTIL Forløbet er afprøvet tre gange. På baggrund af de erfaringer, som successivt er opnået med modellen, er der hen over udviklingsperioden sket en mindre videreudvikling af modellen. Således var forløbet oprindeligt struktureret omkring 4 halve kursusdage; gennemført med en hviledag mellem hver kursusdag. Først og fremmest med henblik på at styrke de ledige borgeres mulighed for at reflektere over det, som de har arbejdet med på de enkelte kursusdage, blev denne model ændret til 5 halve dage, hvor de 3 første dage lå i forlængelse af hinanden, efterfulgt af en uges pause inden gennemførelsen af de sidste 2 sammenhængende dage. På forløbet er der arbejdet med emner som: Præsentation af det danske uddannelsessystem, præsentation af det regionale arbejdsmarked, gruppearbejde omkring forskellige værktøjer til kompetenceafklaring, individuel afklaring med afsæt i Min Kompetencemappe samt udarbejdelse af individuel statusplan. Didaktisk er forløbet gennemført med en vekslen mellem oplæg fra undervisere og vejledere, input fra eksterne ressourcepersoner, gruppearbejde og individuelle samtaler. Der er således skiftet mellem forskellige læringsformer under forløbet. Dels for umiddelbart at give en afveksling i forløbet, og dels for at sikre en didaktisk bredde, som tager hensyn til borgernes individuelle læringsstile. VIGTIGT AT SKABE MULIGHED FOR REFLEKSION Som nævnt er der med modellen for dette afklaringsværksted lagt særlig vægt på at styrke borgernes refleksion. Dels over de metoder og værktøjer, som er præsenteret med forløbet, og dels over egen situation og udviklingsmuligheder. Dette er primært sket ved at lægge hviledage ind mellem de enkelte kursusdage. Men også sikret ved at give de ledige deltagere en mindre hjemmeopgave ved afslutningen af hver kursusdag. Denne hjemmeopgave har konsekvent været koblet op mod færdiggørelsen af egen statusplan. Forløbets fokus på udarbejdelsen af en individuel statusplan skal også betragtes som et udtryk for en respekt for de ledige borgeres forskellige udviklingsbehov og udviklingsmuligheder. Dette er prioriteret af den oplagte grund, at de de lediges baggrund og fremadrettede uddannelses- og jobønsker har været meget forskellige. Men også fordi de lediges personlige forudsætninger for at deltage i og profitere af afklaringsforløbet tilsvarende har ligget på forskellige niveauer. Gennem hele forløbet har der som minimum været en vejleder fra såvel jobcentret som fra de samarbejdende uddannelsesinstitutioner til rådighed for de ledige borgere. Det har muliggjort en hurtig respons på spørgsmål fra borgerne, hvad enten de har været orienteret mod uddannelses- eller jobmuligheder. Ligeledes har det gjort det muligt for vejlederne at tage emner op, som har været af fælles relevans for borgerne. Endelig har der været mulighed for at tematisere disse emner ud fra en sammenhængende beskæftigelses- og uddannelsesvinkel. En væsentlig årsag til forløbets effekt ligger i de ledige borgeres ansvarliggørelse for egen læring og udvikling. Ved at skifte kontekst fra en traditionel skrivebordssituation (i jobcenterregi) til et procesforløb, hvor de ledige selv bidrager til fremdriften, har det været muligt at skabe motivation og ejerskab hos de ledige til deres egen statusplan. Myndighedsperspektivet er således nedtonet til fordel for det faciliterende og vejledende. 6 NYE VEJE NYE JOB
NETVÆRK MELLEM DE LEDIGE BORGERE Som en uforudset effekt af forløbet er der også skabt et netværk mellem flere borgere. Dette netværk er etableret under selve forløbet, men har fungeret også efter forløbets afslutning. De ledige borgere har i netværket formidlet viden og informationer af relevans for uddannelses- og jobsøgning. Men der er også eksempler på gensidig moralsk støtte i forhold til at fastholde fokus og retning i den udarbejdede statusplan. De ledige deltagere i Næstved har desuden efterspurgt et netværksmøde, hvor de kan samles igen med vejleder og sagsbehandlerne. HÅNDHOLDT INDSATS Selve forløbet er fulgt op af en håndholdt indsats i forhold til optag på uddannelse eller i forhold til en første virksomhedskontakt. I forbindelse med videre opkvalificering er der lagt vægt på, at statusplanen er rullet meget hurtigt ud efter forløbets afslutning; først og fremmest med henblik på at fastholde den motivation, der er skabt via afklaringsværkstedet. Eksemplerne på dette er flere. En ledig borger har fået en IKV og fået lagt en GVU-plan i forhold til 18 manglende uger for at blive faglært inden for butiksområdet, en borger er i rotation som underviser på en uddannelsesinstitution, og en tredje ledig borger er i rotation på sygehus som serviceassistent. I forhold til en virksomhedskontakt har virksomhedskonsulenten fra jobcentret prioriteret at støtte de ledige borgere i den første henvendelse og det første møde med virksomheden. Målet har her været at afstemme den lediges og virksomhedens forventninger. NYE VEJE NYE JOB 7
FØR-FASE VÆRKSTEDER - METODER TIL AFKLARING AF EN LEDIG MÅLGRUPPE MODEL 2; Afklaring med afsæt i en individuel vejledningssamtale Denne model til kompetenceafklaring bygger på et tværgående samarbejde, som kom i stand i forbindelse med det første kvalificeringsforløb i projektet. Konkret har forløbet haft deltagelse af EUC Sjælland og Jobcenter Faxe. Målet med forløbet har været at kortlægge, hvor langt man kan komme med en første afklaring af en ledig målgruppe via en kort intensiv vejledningsindsats, bygget op omkring en enkelt individuel samtale. Der har under forløbet været fokus på den hurtige respons og på at signalere fælles handlekraft overfor den ledige borger. De ledige er visiteret via jobcentret; i første omgang til et fælles informationsmøde. På dette informationsmøde, som havde en varighed af ca. tre timer, blev der kort introduceret til projekt Nye Veje Nye Job og til de særlige muligheder for opkvalificering, som projektet giver de ledige. På mødet blev der slået stærkt på frivilligheden i forhold til at deltage, og videre på at de fremmødte til informationsmødet var særligt udvalgt. Der blev med andre ord etableret en form for psykologisk kontrakt mellem de ledige borgere og jobcenter/uddannelsesinstitution via dette første møde. AFSÆT I EN ANERKENDENDE TILGANG Grundlæggende er der med forløbet taget afsæt i en anerkendende tilgang. Afklaringen af den ledige borgers kompetencer har altså haft fokus på, hvad den ledige allerede kan i forhold til sit jobønske og ikke i første omgang på, hvad den ledige måtte mangle af kompetencer for at kunne realisere dette jobønske. Ud over denne anerkendende tilgang er der ikke under forløbet arbejdet med afsæt i en særlig vejledningsmetodik. Udgangspunktet har derimod været en åben læringstilgang, hvor man fra vejlederside løbende har forholdt sig til erfaringer fra praksis og forsøgt at justere ellers planlagte tiltag. Altså en form for learning-by-doing-tilgang. Derfor er der også sket en løbende tilretning af afklaringsforløbet hen over de tre gange, som forløbet har været afviklet. ET TREDELT FORLØB Den overordnede struktur har været den samme for alle tre forløbs vedkommende. Forløbet er startet op med en indledende præsentationsrunde af de ledige borgere (ca. 10 ledige borgere pr. forløb). I forbindelse med denne præsentationsrunde har vejlederne tematiseret emner, der er blevet rejst af flere ledige. På den måde er præsentationsrunden gjort aktiv og interessant også for de deltagende borgere, som ikke i øjeblikket har været på. De ledige har så at sige spejlet deres egen situation i de øvrige fortællinger, som er bragt frem i plenum. Videre har et delmål med denne fælles præsentation været at skabe netværk blandt de ledige borgere, hvis de eksempelvis har siddet med den samme type udfordring eller samme uddannelses- og jobønske. I forlængelse af denne præsentationsrunde er der gennemført individuelle samtaler med alle ledige borgere. I disse samtaler har deltaget en vejleder fra såvel jobcentret som fra uddannelsesinstitutionen. Arbejdsdelingen har her været, at den ene vejleder har interviewet og coachet den ledige, mens den anden vejleder har været parat til at undersøge spørgsmål, som den ledige måtte have typisk via søgning på Internettet. På denne måde har det været muligt på én gang at være faciliterende og konkret rådgivende. Den klassiske konflikt mellem coaching og vejledning er der således løst op for på en praktisk og konkret måde. Samtalen er endt op med en jobplan for den ledige borger, som har indeholdt en overskuelig to-do-liste. På denne liste har eksempelvis stået opgaver i forhold til videre informationssøgning blandt regionens uddannelsesinstitutioner. Pointen med denne to-do-liste har været at støtte den lediges fremadrettede egenindsats; ikke mindst i forhold til opkvalificering. Efter gennemførelsen af den individuelle samtale har de to vejledere kort evalueret forløbet. Primært i forhold til at blive metodisk skarpere på hurtigt at kortlægge den ledige borgers behov og ønsker. Men også i forhold til helt konkret at drøfte, om det kunne være relevant med yderligere rådgivning og støtte til den enkelte borger. DEN HURTIGE RESPONS ER AFGØRENDE Den store force ved denne metode har været, at det har været muligt at tilbyde den ledige borger en hurtig respons på uddannelses- eller jobønsker. Det har været muligt straks at sætte handling bag ord. Langt de fleste ledige har givet udtryk for den store værdi af denne hurtige respons. Metoden har betydet, at man som ledig har følt sig set og hørt, og at ens umiddelbare behov og ønsker er mødt med respekt fra vejlederside. Samtidig er det dog også erfaringen, at det hurtigt gennemførte afklarings- og vejledningsforløb kræver en vis selvindsigt fra den ledige borgers side. Der er således her ikke mulighed for at arbejde processuelt med den lediges selvforståelse og motivation. 8 NYE VEJE NYE JOB
OGSÅ STØTTE I FORBINDELSE MED DEN FØRSTE VIRKSOMHEDSKONTAKT I forhold til de ledige borgere, hvor fokus har været på umiddelbart at gå i beskæftigelse, er det som del af modellen også tilbudt, at jobcentrets virksomhedskonsulent har kunnet deltage i det første møde med en relevant virksomhed. Erfaringen er, at den ledige her ofte står i en meget skrøbelig situation, hvor det kan være vanskeligt at stille krav til virksomheden. Det har her været virksomhedskonsulentens opgave, at fastholde det udviklings- og læringsspor, som er aftalt med den ledige borgers jobplan. På den måde er det søgt at skabe en kontinuitet fra afklarings- og vejledningssamtalen til den første virksomhedskontakt. DE FREMADRETTEDE MULIGHEDER Modellen vurderes umiddelbart at kunne overføres til dagligdagen inden for en ordinær driftsramme. Fra vejlederside er der dog fokus på et element, som bør korrigeres. Således peges der på, at vejlederen fra uddannelsesinstitutionen ikke alene bør repræsentere en enkelt uddannelsesinstitution. Denne del af vejledningen bør derimod varetages i regi af det regionale VEU-center. Ved at gøre VEU-centret ansvarlig for den uddannelsesspecifikke del af afklaringen og vejledningen sikres også den størst mulige bredde i rådgivningen omkring den ledige borgers fremadrettede uddannelsesvalg. NYE VEJE NYE JOB 9
FØR-FASE VÆRKSTEDER - METODER TIL AFKLARING AF EN LEDIG MÅLGRUPPE MODEL 3; Afklaring med fokus på realkompetencevurdering Denne model til et afklaringsværksted er udviklet med afsæt i et tidligere afprøvet afklaringsforløb, gennemført med Roskilde Handelsskole som hovedansvarlig. Det aktuelle forløb er gennemført som et samarbejde mellem Jobcenter Roskilde og Roskilde Handelsskole. Målet med forløbet har været at vurdere effekten af et generelt afklaringsforløb, der suppleres af en individuel samtale med vejleder, hvor der er sket en afklaring forud for en IKV. Der er i forbindelse med forløbet lagt stor vægt på, at de ledige borgere ved forløbets afslutning skulle have udarbejdet en konkret plan for deres videre læring og udvikling. I forbindelse med forløbet har der især været fokus på afdækningen af de ledige borgeres realkompetencer. Først og fremmest med henblik på at skabe et positivt og anerkendende afsæt for videre udvikling. Der er med andre ord i mindre grad fokuseret på de kompetencer, som de ledige notorisk mangler i forhold til et eventuelt jobønske. Men derimod i højere grad fokuseret på de kompetencer, som allerede måtte være til stede, og som typisk vil være erhvervet gennem tidligere beskæftigelse. De ledige borgere er visiteret direkte fra jobcentret, hvor den vejleder der har været tilknyttet forløbet har orienteret internt blandt sagsbehandlere om forløbet, og her ikke mindst om de særlige opkvalificeringsmuligheder for de ledige som tilbydes via projekt Nye Veje Nye Job. STÆRKT FOKUS PÅ DE LEDIGE BORGERES REALKOMPETENCER Forløbet er afprøvet to gange; hver gang med ca. 20 borgere. Forløbet er opbygget omkring 10 sammenhængende kursusdage, fordelt på 2 uger. På den sidste dag i den første uge er indlagt en afklarende IKV-opstartssamtale. Denne samtale har udgjort et vigtigt omdrejningspunkt i forløbet. Med samtalen har der været fokus på de tanker og fremadrettede uddannelses- og jobønsker, som deltagelsen i de første 4 dage måtte have sat i gang hos den enkelte borger. Der er med andre ord sket en individuel perspektivering af et mere generelt uddannelses- og arbejdsmarkedsrettet stof. Videre er der med denne samtale også peget fremad mod den sidste uge i forløbet, i den forstand, at det her er aftalt, hvad de ledige borgere i særlig grad har skullet orientere sig imod fremadrettet. I den første kursusuge er der arbejdet med emner som eksempelvis; et arbejdsmarked under stadig forandring, vigtige kompetencer i forhold til at få et job samt præsentation af regionale uddannelsesmuligheder. Der har i denne første kursusuge primært været fokus på at introducere bredt til muligheder og udfordringer på det regionale arbejdsmarked og således også på at give de ledige deltagere en ramme for deres egne udviklingsmuligheder. I den anden kursusuge har der bl.a. været fokus på følgende emner; betydningen af personlige kompetencer, kommunikation - samt virksomheders og arbejdsgiveres forventninger. I denne anden kursusuge har der først og fremmest været fokuseret på de lediges individuelle udviklingsmuligheder og behov. 10 NYE VEJE NYE JOB
Der har således været en klar progression i forløbet, hvor der i den første uge er fokuseret på en generel introduktion til arbejdsmarkedet og uddannelsessektoren, og hvor der i den anden uge i højere grad har været fokus på individuelle udviklingsbehov med den afklarende IKV-opstartssamtale som det centrale omdrejningspunkt. Fra vejlederside er de muligheder, som det 10 dage lange forløb naturligt giver for at arbejde processuelt med de ledige borgeres selvforståelse og egenkompetence, på denne måde udnyttet med afsæt i en særlig didaktisk forståelse og tilrettelæggelse af forløbet. Afklaringssamtalen spiller her en ganske særlig rolle som en metode, der på én gang knytter flere ender sammen med fokus på den første kursusuge, men som samtidig også åbner op for nye individuelle perspektiver på et kvalificeret grundlag med fokus på temaerne i den anden kursusuge. Der er ikke som del af forløbet arbejdet direkte med Min Kompetencemappe, men det har været et klart delmål for forløbet, at de ledige borgere ved afslutningen alle skulle have formuleret en individuel handlingsplan. Et vigtigt element i denne plan har været en afklaring i forhold til gennemførelse af en egentlig IKV, således at de ledige afslutningsvis er guidet videre til relevante regionale uddannelsesinstitutioner med henblik på udarbejdelse af en sådan IKV. har der også været mindre fokus på den traditionelle myndighedsrolle. Fra borgerside gives der udtryk for, at der er kommet ansigt på jobcentret via den vejleder, som har været tilknyttet forløbet. Et aspekt af dette er også, at denne vejleder under forløbet har fungeret som de ledige borgeres kontaktperson på jobcentret i spørgsmål, der har rakt ud over den grundlæggende sagsbehandling. De ledige har på denne måde fået tilbudt én indgang til jobcentret. Dette bedømmes som en vigtig faktor i forhold til forløbets oplevede effekt. VIGTIGT MED DEN REELLE UDDANNELSESMULIGHED Fra vejlederside vurderes det, at de reelle opkvalificeringsmuligheder, som projekt Nye Veje Nye Job har givet de ledige borgere, også har været af væsentlig betydning for forløbets gode effekt. Sammenlignet med tidligere, tilsvarende forløb viser resultaterne fra dette afklaringsværksted således, at en gruppe af ledige - som typisk kan have vanskeligt ved at forlige sig med det processuelle og selvudviklende i et forløb som dette - har responderet meget positivt på mulighederne for at blive afklaret og guidet direkte videre til opkvalificering. Lidt firkantet kan man sige, at det for denne gruppe af borgere har været helt afgørende for deres åbenhed i forhold til afklaring og vejledning, at denne afklaring/vejledning har kunnet føre direkte til videre opkvalificering. ÉN INDGANG TIL JOBCENTRET En oplevet sideeffekt ved projektet har været, at de ledige borgere gennemgående har fået en anden tilgang til jobcentret. Der er således blevet en større opmærksomhed omkring jobcentrets støttende og faciliterende rolle. Dermed NYE VEJE NYE JOB 11
FØR-FASE VÆRKSTEDER - METODER TIL AFKLARING AF EN LEDIG MÅLGRUPPE MODEL 4; Afklaringsværksted med en stærk inddragelse af den ledige borger Modellen er gennemført i et samarbejde mellem Jobcenter Slagelse, Jobcenter Sorø samt Selandia CEU. Det overordnede formål med forløbet har været i fællesskab at udvikle og afprøve en ny metode til afholdelse af et afklaringsværksted for ledige. Dette er sket på en måde, hvor der i særlig grad lægges vægt på at give den enkelte ledige en øget indsigt i egne kompetencer og ressourcer; som afsæt for videre afklaring i relation til opkvalificering (IKV/GVU) og videre jobsøgning. På opfølgningsdagen er det igen via en individuel samtale prioriteret i fællesskab at formulere en konkret udviklingsplan for borgeren med fokus på mulighederne for IKV, virksomhedspraktik, opstart på uddannelse, arbejde på ordinære vilkår eller andet. I forløbet har der primært været fokus på ufaglærte ledige borgere over 30 år med minimum 2 års erhvervserfaring. De ledige deltagere er visiteret via de 2 jobcentre. I første omgang til et indledende informationsmøde, hvor der dels er sket en praktisk orientering om projekt Nye Veje Nye Job; dels sket en første forventningsafstemning med de ledige borgere. En vigtig pointe her har været, at borgeren har haft mulighed for at møde de vejledere, som efterfølgende har været ansvarlige for afklaringsværkstedets gennemførelse. Informationsmødet er fuldt op af en individuel samtale, hvor de ledige har haft mulighed for at stille spørgsmål om projektet generelt og specifikt om deltagelsen i afklaringsværkstedet. Mødet er afsluttet med, at der indgået en aftale med interesserede borgere om deres deltagelse i forløbet. BETYDNINGEN AF AFVEKSLENDE FORLØB Afklaringsværkstedet er gennemført over 4 sammenhængende dage, som er fulgt af en opfølgningsdag efter ca. 2 uger. I forløbet har deltaget ca. 20 ledige borgere. Under alle kursusdage har der været vejledere tilstede fra såvel de deltagende jobcentre som uddannelsesinstitutionen. Vejlederen fra uddannelsesinstitutionen har fungeret som koordinator og tovholder på forløbet. Pointen med denne fælles tilstedeværelse er blandt andet, at den giver mulighed for i fællesskab løbende at afstemme, hvad der vil være muligt og relevant for borgeren i forhold til uddannelses- og jobønsker. Samtidig har det for især jobcentersiden givet mulighed for en anden form for tæt kontakt med den ledige. Under afklaringsforløbet er der arbejdet med emner som jobåbninger på det lokale arbejdsmarked, regionale uddannelsesmuligheder, motivation, værdier, personlige begrænsninger, personlig udvikling og formulering af individuelle handleplaner. Som et gennemgående element er der arbejdet med Min Kompetencemappe. Det såvel individuelt som gruppevis, hvor der er skabt mulighed for sparring med den fælles vejledergruppe. Videre er der som del af forløbet også lagt vægt på inddragelsen af eksterne oplægsholdere; som f.eks. virksomhedsrepræsentanter eller andre ledige borgere, der selv har gennemført et IKV- eller et GVU-forløb. Undervejs i forløbet har der været mulighed for, at den ledige borger har kunnet bede om en individuel samtale med en eller flere af vejlederne. Disse mere uformelle samtaler er fulgt af en fast og skemalagt samtale med borgeren på den sidste dag i forløbet. På denne afsluttende samtale er det drøftet, hvilke konkrete initiativer, som den ledige har skullet arbejde videre med inden opfølgnings dagen 2 uger senere. Samlet er der med forløbet således lagt vægt på at blande oplæg, traditionel undervisning, plenumdiskussioner og individuelle samtaler. Målet har her været at ramme den enkelte borgers individuelle læringsstil og på den måde skabe motivation og ejerskab til eget udviklingsforløb. FOKUS PÅ REALTISKE JOBÅBNINGER Fra vejlederside er det prioriteret at præsentere de ledige borgere for realistiske jobåbninger på det lokale arbejdsmarked. Metoden har her været at synliggøre en form for brændende platform, hvor der er sat fokus på de brancheområder der er for nedadgående og modsvarende de brancher som er i stadig vækst. Dette scenarium har været et vigtigt omdrejningspunkt under hele forløbet, som de lediges uddannelses- og jobønsker konsekvent er perspektiveret og realitetstestet i forhold til. Der er således hurtigt under forløbet formuleret en ramme, som de lediges individuelle udviklingsplaner har måttet forholde sig til. OGSÅ SATSET PÅ NETVÆRKSDANNELSE I forbindelse med deltagelsen i forløbet er de ledige borgere også blevet opfordret til at skabe netværk; helt konkret ved at udveksle kontaktoplysninger. Denne netværksdannelse er dog også sket mere spontant i forbindelse med, at der under forløbet er etableret personlige relationer mellem borgerne. 12 NYE VEJE NYE JOB
Disse netværk har vist sig som værdifulde i forhold til, at de ledige har inspireret og motiveret hinanden i forbindelse med deres videre udviklingsforløb; også ud over afklaringsværkstedets rammer. De foreløbige erfaringer peger på, at de ledige borgere har stor succes med selv at vedligeholde disse netværk, hvor den enkelte borger løbende orienterer om sit eget forløb og efterspørger respons og støtte fra de andre deltagere fra afklaringsværkstedet; typisk via sociale medier på nettet. Selve netværkstanken understøtter således den overordnede intention med afklaringsværkstedet i forhold til at skabe personlig udvikling hos den ledige borger gennem en høj grad af inddragelse og eget engagement. KOMPETENCEOPBYGNING OGSÅ PÅ INSTITUTIONELT NIVEAU En vigtig sideeffekt af forløbet har været, at der også er opbygget erfaringer med det tværsektorielle samarbejde mellem de deltagende jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Det udviklende har her først og fremmest bestået i, at dette samarbejde har skullet stå sin prøve i forhold til en fælles opgave; nemlig afklaringen af de ledige borgere. Samarbejdet er udviklet som en integreret del af en fælles praksis. Erfaringen er, at denne metode har betydet en kompetenceopbygning, som rækker ud over den personlige netværksdannelse, som også kendes fra tidligere tværsektorielle samarbejder. Der er med andre ord sket en institutionalisering af samarbejdet. NYE VEJE NYE JOB 13
FØR-FASE VÆRKSTEDER - METODER TIL AFKLARING AF EN LEDIG MÅLGRUPPE MODEL 5; Afklaring med fokus på at skabe grundlag for en IKV Dette afklaringsværksted er gennemført i et samarbejde mellem Jobcenter Lolland, Jobcenter Guldborgsund, CELF, VUC Storstrøm og SOSU Nykøbing F. Den overordnede intention med forløbet har været at realkompetenceafklare borgere, så de er endt op med en jobplan, som det er muligt for jobcentersiden at arbejde videre med. Det eksempelvis en plan med et udtrykt ønske om IKV holdt op mod et specifikt uddannelsesmål, et konkret uddannelsesønske eller om et job med løntilskud inden for en specifik branche. De ledige borgere til afklaringsværkstedet er visiteret via jobcentrene; i første række til to informationsmøder, hvor der er orienteret om projekt Nye Veje Nye Job og om de opkvalificeringsmuligheder, som projektet tilbyder. Ved visiteringen af borgerne er der som ved de øvrige afklaringsværksteder fokuseret på ufaglærte over 30 år. Der er gennemført i alt 2 forløb, med 20 ledige borgere på det første forløb og 8 deltagere på det andet forløb. I modsætning til de øvrige afklaringsværksteder har jobcentrene ikke være repræsenteret på forløbet, der er gennemført alene af de samarbejdende uddannelsesinstitutioner. Afklaringsværkstedet er med andre ord gennemført som et mere traditionelt undervisnings- og vejledningsforløb i uddannelsesregi; rekvireret af jobcentersiden. FOKUS PÅ OPFØLGNING Dette afklaringsværksted er gennemført over 7 sammenhængende dage, fuldt op af 4 opfølgningsdage. Konkret er forløbet afviklet hos VUC Storstrøm. På forløbet er der arbejdet med afsæt i Min Kompetencemappe, hvor målet har været, at den ledige borger dels har skullet blive klar på egne udviklingsønsker og behov; dels også få ejerskab til den jobplan, som forløbet er endt op med. Forløbene har været struktureret omkring en bred introduktion til det lokale arbejdsmarked, orientering om uddannelsesmuligheder med besøg på lokale uddannelsesinstitutioner, ligeværdig kommunikation, forandringer og hvordan man tackler dem, personlig fremtræden og metoder til kompetenceafklaring. Indholdet var således tilrettelagt med en progression fra den generelle arbejdsmarkedsintroduktion via fokuseringen på lokale opkvalificeringsmuligheder til formuleringen af individuelle udviklingsplaner. Som et unikt tiltag for dette afklaringsforløb er der arbejdet med hele 4 opfølgningsdage. Disse opfølgningsdage har været fordelt over tilsvarende 4 uger i umiddelbar forlængelse af gennemførelsen af det egentlige afklaringsværksted. I forbindelse med opfølgningsdagene er den ledige borger tilbudt en samtale med underviserne fra værkstedet samt med borgerens sagsbehandler fra jobcentret. Målet har her været at bygge bro mellem den afklaring, der er sket i værkstedsregi og den enkelte borgers visitering til opkvalificering. Den koordinerede afklaring og vejledning af den ledige er således primært sket i forbindelse med disse opfølgningsdage. STOR EFFEKT AF ISÆR OPFØLGNINGSDAGENE Fra borgerside peges der på, at især opfølgningsdagene har haft stor individuel værdi. Effekten af disse opfølgningsdage har således ligget på flere områder. Dels er der her sket en viderevisitering af de ledige borgere til opkvalificering, som bygger på den udarbejdede statusplan. Dels er der på disse dage fra vejlederside arbejdet med at støtte den ledige i fortsat at være målrettet i realiseringen af sit eget udviklingsforløb; eksempelvis i forhold til at indhente supplerende oplysninger om ønsket opkvalificering eller dokumentation for allerede gennemført uddannelse. Dels er der her bygget videre på det styrkede selvværd og tro på egne udviklingsmuligheder, som er skabt via afklaringsværkstedet. Grundlæggende er der med disse opfølgningsdage satset på at styrke den ledige borgers refleksion over egen situation ved over en længere periode at kunne vejlede med afsæt i de konkrete erfaringer, som borgeren har gjort sig omkring egen statusplan i perioderne mellem opfølgningsdagene. DEN CENTRALE BETYDNING AF KOMMUNIKATION Fra selve afklaringsværkstedet har deltagerne taget en ny erkendelse med sig omkring den store betydning af kommunikation. Det gælder ikke mindst på det personlige plan i form af egen adfærd og relation til andre. Men også mere specifikt i forhold til jobsamtalen med fokus på, hvordan man sælger sig selv på en autentisk måde, hvor man har øje for såvel egne styrker som svagheder. Denne kvalificerede kommunikation, hvor afsættet er lagt i afklaringsværkstedet, er der efterfølgende trænet eksemplarisk i via opfølgningssamtalerne. Under disse samtaler har der fra vejlederside således ikke alene være fokus på det produktmål, der handler om at viderevisitere den ledige borger til yderligere 14 NYE VEJE NYE JOB
opkvalificering. Der er her også fokuseret på at fastholde den igangsatte, personlige udviklingsproces for borgeren. NYE ERFARINGER OMKRING DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE Gennemførelsen af de 2 afklaringsværksteder har bidraget til yderligere at kvalificere samarbejdet mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Erfaringen fra de 2 forløb peger således dels på betydningen af, at man i begge systemer opererer med de samme mål for borgerens udvikling - og i den forbindelse også i fællesskab opstiller realistiske succeskriterier. Dels på vigtigheden af at man tværsektorielt gør brug af de samme ord og begreber i relation til afklaring og vejledning, og dels at man inden opstart af et fælles forløb har klare aftaler om, hvem der gør hvad i hvilke situationer. Disse rammer for afklaringsværkstedet sikrer ikke alene en god afvikling af de enkelte forløb med en optimal effekt for den ledige borger. De medvirker også til at sikre, at den viden som opnås via gennemførelsen af forløbene forankres organisatorisk hos såvel jobcentre som uddannelsesinstitutioner. Der er således tale om en organisatorisk forankring, hvor værdien af det tværsektorielle samarbejde er i fokus. NYE VEJE NYE JOB 15
FØR-FASE VÆRKSTEDER - METODER TIL AFKLARING AF EN LEDIG MÅLGRUPPE FORSKELLIGE FORLØB - men også flere ligheder De skitserede modeller for en før-fase-afklaring adskiller sig på flere afgørende punkter fra hinanden. Det handler bl.a. om forskellig længde, forskellige vejledningsmetoder og en forskel i didaktisk tilrettelæggelse. frivillighed har således vist sig som en stærk motivationsfaktor for de deltagende borgere. Dette er helt i tråd med den oprindelige intention med at igangsætte dette udviklingsarbejde i projekt Nye Veje Nye Job. Målsætningen var således netop gennem en sådan mangfoldighed at opnå forskellige erfaringer med tilsvarende forskellige afklaringsmodeller og på den måde også skabe det bredest mulige grundlag for en fremtidig udvikling. Men de afprøvede forløb rummer også en række fællestræk, som det kan være vigtigt at hæfte sig ved; også ved en videre implementering af metoder til kompetenceafklaring af ledige borgere. ENIGHED OM BETYDNINGEN AF DEN HURTIGE RESPONS For alle de fem forløb gælder det, at de ansvarlige vejledere er enige om betydningen af den hurtige respons på især borgersidens uddannelsesønsker. Det vurderes således at have haft stor betydning, at det umiddelbart har været muligt at afklare opkvalificeringsspørgsmål, pege på relevant uddannelsesinstitution, yde støtte i forhold til den første henvendelse til uddannelsesinstitutionen og i det hele taget støtte i forhold til gennemførelsen af det planlagte opkvalificeringsforløb. Det gælder også i de tilfælde, hvor der ved forløbene er lagt særlig vægt på den ledige borgers egenindsats. Vurderingen er således, at den konkrete støtte selv sagt har spillet en vigtig rolle. Men lige så vigtigt vurderes det, at der med den hurtige respons fra vejlederside også er sendt et indirekte signal til borgeren om, at et uddannelsesønske er forstået og anerkendt. MULIGHED FOR NETVÆRKSDANNELSE En central effekt af alle de gennemførte forløb - som ikke oprindeligt var formuleret som et eksplicit mål - har været dannelsen af forskellige former for netværk mellem de ledige borgere. Der kan her skelnes mellem netværk, som primært har været aktive under selve afklaringsforløbet og så netværk, som har vist sig at være levedygtige også ud over forløbet. Disse netværk vurderes at have spillet en vigtig rolle i forbindelse med forløbenes samlede effekt. Dels fordi disse netværk har gjort det muligt for borgerne aktivt at spejle sig i hinanden (som det udtrykkes af en vejleder), og på den måde bidrage til en udviklende selvrefleksion, og dels fordi det i netværkene også har været muligt for de ledige at støtte hinanden i forhold til konkret informationssøgning og viden om uddannelsesmuligheder og jobåbninger. VÆRDIEN AF DEN GRUNDIGE VISITERING Fælles for alle de gennemførte forløb har været en meget grundig visitering af de ledige borgere. Det gælder hvad enten der er visiteret direkte til selve afklaringsforløbet eller der er visiteret til et indledende informationsmøde. I forbindelse med denne visitering er der i alle tilfælde lagt vægt på 2 forhold. For det første, at der med projekt Nye Veje Nye Job er tale om et helt særligt tilbud, som kun tilbydes udvalgte ledige, og for det andet, at det har været helt op til den enkelte at beslutte sig for at deltage. Kombinationen af en signaleret eksklusivitet sammen med en pointeret VIGTIGT AT SKABE MULIGHED FOR REFLEKSION Gennemgående peger de gennemførte afklaringsforløb på betydningen af, at der skabes rum for de ledige borgeres refleksion over egen situation. Der har her været anvendt forskellige metoder, men generelt fremhæves værdien af, at der mellem de egentlige kursusdage også lægges et antal hviledage, hvor deltagerne eksempelvis kan arbejde videre med deres egen udviklingsplan eller være aktivt opsøgende i forhold til opkvalificering og job. Med et sådan vekselforløb skabes der mulighed for, at deltageren konkret og praktisk kan anvende nye informationer og metoder med mulighed for efterfølgende feedback fra vejlederside. DEN HELHEDSORIENTEREDE STØTTE Samstemmende peger de gennemførte afklaringsforløb på betydningen af, at de er afviklet som et samarbejde mellem jobcenter og uddannelsesinstitution. Dette samarbejde har således gjort det muligt med en afklaring og vejledning, som på én gang har forholdt sig til såvel et opkvalificerings- som et beskæftigelsesperspektiv. Dette har ikke alene sparet tid og ressourcer, men også givet afklaringen og vejledningen af den ledige borger et kvalitativt løft. DEN ANERKENDENDE REALKOMPETENCEAFKLARING Fra borgerside fremhæves det ved alle de skitserede afklaringsforløb, at det har 16 NYE VEJE NYE JOB
været af stor værdi at få foretaget en realkompetencevurdering, og efterfølgende med afsæt i denne afklaring eventuelt også at have opnået merit i forhold til videre opkvalificering. Men specifikt den måde, som denne realkompetencevurdering er udfoldet i alle forløbene, synes også at have haft en stor betydning. Således er realkompetencevurdering tænkt ind i en anerkendende ressourceoptik, hvor afklaringen positivt har peget på den lediges kompetencemæssige forudsætninger for at komme videre, og ikke primært anvendt i forhold til at præcisere manglende kompetencer. Denne tilgang har entydigt været medvirkende til at skabe motivation for udvikling og læring blandt de ledige borgere. ET ANDERLEDES FORLØB MED UDDANNELSESGARANTI Flere af de borgere, som har deltaget i de skitserede afklaringsforløb, har også tidligere medvirket i andre former for afklarings- og kvalificeringsforløb med fokus på traditionelle jobsøgningsmetoder. Igen og igen er det fremhævet, at de aktuelle forløb adskiller sig fra disse tidligere forløb. Først og fremmest ved, at der i de aktuelle forløb har været en stor og reel mulighed for at få realiseret sit uddannelsesønske. Fra vejlederside fremhæves det hele vejen rundt, at denne tilnærmelsesvise uddannelsesgaranti har spillet en meget stor rolle for borgernes motivation i forhold til positivt og aktivt at deltage i afklaringsforløbene og dermed også en stor rolle for den opnåede effekt. NYE VEJE NYE JOB 17
FØR-FASE VÆRKSTEDER - METODER TIL AFKLARING AF EN LEDIG MÅLGRUPPE UDVIKLINGSARBEJDET og det tværsektorielle samarbejde Det gennemførte udviklingsarbejde har været unikt på den måde, at det fra dag 1 har haft betydning for en stor gruppe af slutbrugere. Med de modeller, der er udviklet og afprøvet, har borgerne konkret fået en ny og kvalificeret service i form af en før-fase-afklaring, efterfulgt af vejledning og tilbud om målrettet opkvalificering. Men projektets udviklingsarbejde har også haft en mere langvarig betydning for det tværgående samarbejde mellem de regionale jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Således er der i projektet arbejdet med at styrke dele af de indsatsområder, som projektets kortlægning pegede på som vigtige i forhold til at videreudbygge det tværsektorielle samarbejde. STÆRKE PERSONLIGE NETVÆRK Alle udviklingsarbejder er gennemført som et tværgående samarbejde mellem medarbejdere fra lokale jobcentre og uddannelsesinstitutioner. I nogle tilfælde er der her bygget videre på allerede eksisterende relationer. I andre tilfælde er der skabt nye kontakter; primært via de gennemførte kvalificeringsforløb for medarbejdere i projektet. Erfaringen er her, at disse netværk naturligt har været vigtige i forhold til at gennemføre det planlagte udviklingsarbejde. Men også vigtige i forhold til at skabe personlige relationer, som kan fungere uden for projektets rammer. Der er således flere eksempler på, at disse personlige netværk er brugt i forhold til at løse konkrete opgaver og problemstillinger fra hverdagen, som ikke umiddelbart falder inden for projektets rammer. Eller brugt som en indgang i forhold til det andet system med henblik på at skabe kontakt med relevante ressourcepersoner. Den kvalitative forskel mellem disse netværk og tidligere kendte netværksrelationer ligger i, at idet disse netværk er skabt inden for en forpligtende projekt ramme, er der også sket en institutionalisering af netværkene. De hænger sammen med organisationen og den daglige praksis, og netværkene falder ikke nødvendigvis til jorden fordi en central medarbejder forlader sit nuværende job. STYRKET GENSIDIG FORSTÅELSE OG INDSIGT Det tværgående samarbejde, der har været i projektet mellem hhv. jobcentre og uddannelsesinstitutioner, har også bidraget til generelt at styrke den gensidige forståelse for hinandens primære arbejdsopgaver og rammebetingelser. Igen er det projektets udviklingsarbejde, som har spillet den største rolle her. Men også de gennemførte kvalificeringsforløb og den overordnede projektledelse har her haft en vigtig funktion. Den styrkede, gensidige forståelse udgør en vigtig præmis for den umiddelbare effekt af de udviklede modeller for en før-fase-afklaring af den ledige borger. Men også en central forudsætning for disse modellers mere langsigtede implementering i den daglige drift og i det daglige samarbejde. Erfaringen er, at denne systemindsigt ikke alene handler om faglig forståelse, men også om kollegial accept og legitimitet. Den øgede indsigt og forståelse i hinandens systemer styrker et gensidigt samarbejde; ikke alene på grund af en større forståelse for hinandens arbejdsopgaver og procedurer, men også grundet en større indsigt i hinandens bestemmende organisationskulturer. VIDENDELING ER SAT PÅ DAGSORDENEN I projektet er der generelt set stor opmærksomhed omkring betydningen af en tværgående videndeling. Eksempelvis via nedsatte udviklingsgrupper, som skal samle op på de erfaringer, der gøres på tværs i projektet inden for de prioriterede temaer. Men også ved, at der via de gennemførte kvalificeringsforløb er sat fokus på betydningen af, at deltagerne i projektets udviklingsarbejde føler sig forpligtet på en intern videndeling. I praksis er dette eksempelvis sket via en afrapportering på et personalemøde. Eller via en uformel formidling gennem de nærmeste kollegiale netværk. Yderligere er der i projektet fokuseret på, hvordan denne videndeling kan ske som et tværgående samarbejdsprojekt, hvor de ansvarlige for et givent udviklingsarbejde også gøres til fælles ansvarlige for den videre formidling af de opnåede resultater og erfaringer. Det er således også signaleret, at en videndeling er en fælles og tværsektoriel opgave. REFLEKSION OVER SNITFLADER I SAMARBEJDE Det gennemførte udviklingsarbejde har demonstreret den store, mulige effekt af et tværgående samarbejde. Men det har også sat fokus på snitfladerne i samarbejdet mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Specifikt i forhold til en før-fase-afklaring af den ledige borger. Udviklingsarbejdet har på den måde ført til en større refleksion over, hvem der i samarbejdet skal tage sig af konkrete opgaver, og hvor en given opgave ligger mest hensigtsmæssig. Men udviklingsarbejdet har også betydet, at man som jobcenter eller uddannelsesinstitution er blevet udfordret på gængse rutiner og for-forståelser. Med 18 NYE VEJE NYE JOB