Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise! Aarhus Universitet 1
Hvorfor dør nyfødte grise? Diagnoser på 718 pattegrise fra 10 USK i 2010 Sult klemt/traume Undervægt/svag Diarré Blodforgif/ledbet. Forstoppelse Kastraktionsskade Ukendt/andet Mellemørebet. Lungebetændelse 2
Dødsårssager der helt eller delvist skyldes energimangel Sult klemt/traume Undervægt/svag Diarré
Energiforsyningen for en nyfødt gris 100 80 60 40 So mælk Glykogen Råmælk 20 0 0 1 2 3 4 5 Dage efter fødsel (Theil, 2010) 4
Hvis energiforsyningen svigter fra enten -Glykogen (medfødt energi) -Råmælk -Mælk Så dør grisen 5
Kan manglende optag af råmælk kompenseres ved at grisene har større glykogendepoter? NEJ! 6
Sult - en mulig forklaring på spædgrisediarré? En normal gris indtager 400-600 gram råmælk Sult (og kulde) => ødelægger tarmen (Sangild, KU-life) Konsekvens: Dårlig optag af næringsstoffer Gode vækstbetingelser for bakterierne 7
Løsningen er en højere råmælksydelse! 8
Råmælk og råmælksydelse -Produceres i yveret før faring - udskilles på faringsdagen Råmælks produktion Diefoder Råmælks produktion 70 84 98 112 -Mængden er begrænsende faktor for grisene 9
Et højt råmælksoptag giver Energi => øger overlevelsen på KORT sigt Antistoffer => øger overlevelsen på LANG sigt Vækstfaktorer (stimulerer vækst af organer bla. tarm).og giver bedre tilvækst 10
Nyt forsøg ved DJF: Søer og Råmælk 6 diæter blev udfodret til 48 søer i sidste uge før faring Lav råmælksproduktion - 460 g/gris/d (5-5.5% døde efter 24 t.) - Standard diefoder kommerciel blanding med 3% fedt - 8% fiskeolie Mellem råmælksproduktion - 490 g/gris/d (3-3.5% døde e. 24 t) - 8% kokosolie - 8% solsikkeolie Høj råmælksproduktion 550 g/gris/d (0% døde efter 24 t) - Standard foder + 2.5 g/d HMB ( Immun-stimulant ) - 4% oktansyre + 4% fiskeolie 11
0-24 timers overlevelse (%) AARHUS Gav mere råmælk bedre overlevelse på KORT sigt? JA Mere råmælk => energi => bedre overlevelse første døgn. 100 98 96 94 92 Kontrol y = 0.048x + 73 r = 0.84 90 400 450 500 550 600 Optag af råmælk (g pr gris pr dag) 12
Antal fravænnede grise AARHUS Gav mere råmælk bedre overlevelse på LANG sigt? JA (kuldene var udjævnet til 12 dagen efter faring) Mere råmælk => antistoffer => flere fravænnede grise (mere energi kan også være medvirkende faktor) 12 11.5 11 10.5 10 Kontrol P = 0.11 r = 0.71 400 450 500 550 600 Optag af råmælk (g pr gris pr dag) 13
Fravænningsvægt (kg) AARHUS Gav mere råmælk større tilvækst hos grisene? JA Mere råmælk => vækstfaktorer => højere tilvækst i dieperiode. (Mere råmælk => mere livskraft => bedre stimulering af yveret ved igangsætning af mælkeproduktionen) Råmælk og fravænningsvægt 14 12 10 8 6 4 2 0 y = 0.006x + 5.3 R 2 = 0.1305 0 200 400 600 800 1000 1200 Indtag af råmælk (gram i 1. døgn)
Foderskiftet fra drægtighedsfoder til diefoder 1. Falder sammen med høj råmælksproduktion 2. Påvirker stofskiftet 15
Fingeraftryk af stofskiftet 1.04 1.03 1.02 1.01 1.00 0.99 0.98 0.97 0.96 0.95 0.94 0.93 0.92 ppm 0.05 PC3 Scores d0 0 d113 At birth d10 d10 d10 d10 d10 d10 d10 d10 d0 d10 d10 d108 d10 d108 d10 d10 d113 d113 d10 d108 d10 d0 d0 d10 d10 d10 d0 d113 d113 d10 d113 d113 d30 d113 d113 d113 d0 d113 d113 d113 d0 d113 d0 d113 d10 d0 d0 d0 d0 d0 d108 d10 d30 d30 d10 Before and after birth d60 d60 d60 d30d60 d60 d108 d108 d60 d17 d108 d17d30 d60 d30 d60 d60 d108 d30 d60 d60 d30 d108 d108 d17 d108 d108 d30 d30 d60d30 d60 d108 d17d17 d17 d17 d17 d17 d108 d60 d17d60 d30 d60 d60 d108 d30 d60 d108 d17 d30 d60 d113 d30 d30 d0-0.05 d113-0.06-0.05-0.04-0.03-0.02-0.01 0 0.01 0.02 0.03 0.04 S&R_PCA_all_area, X-expl: 20%,11% PC2
Råmælksproduktion og mælkeproduktion stimuleres forskelligt! 17
Faktorer der påvirker råmælksproduktion/overlevelse Faktorer i soens blod omkring faring der påvirker råmælksproduktion/ dødelighed FAKTOR OPRINDELSE - Højt indhold af SCFA + (Fiber-omsætning) - Højt indhold af MCFA + (Fedtkilde) - Højt indhold af LCFA - (fedtkilde/fedtoms.) - Højt indhold af laktat - (Stress?, Redebygning? Pluk-veer? Oxidation af aminosyrer i leveren? Højt foderstyrke (stivelse)? - Huld (10-20 mm BF) - - Høj grisevægt (1.0-2.0 kg) + 18
Soens huld betydning for produktivitet Huldet på søerne er en BALANCE imellem Produktivitet tidligt i laktationen (godt huld er negativt) (råmælk, overlevelse, ydelse i tidlig laktation) Produktivitet når laktationen topper (godt huld er positivt) (ydelse, holdbarhed, næste brunst) 19
Mobilisering (IKKE foderoptag) er vigtigst for mælkeydelsen Kuldvægt ved fravænning (kg) Mobilisering stimulerer mælkeydelsen Soens vægttab i laktation (kg) (Danielsen, ikke publ)
Fodring (foderstyrke) lige efter faring Hurtig optrapning af foderstyrken lige efter faring REDUCERER soens mælkeproduktion Mulige årsager: 1) Mobilisering hæmmes 2) Presset på yveret fører til delvis goldning 21
Opsummering MANGE grise dør af energimangel Glykogen, råmælk og mælk sikrer tilsammen nok energi Råmælk kan ikke undværes! Det øger overlevelsen på kort sigt (energi) og lang sigt (antistoffer), og stimulerer vækst Råmælksydelsen kan forbedres markant i den sidste uge af drægtighed Fokusér på fibre i foderet (undgå markante ændringer) Tilsæt gerne MCFA til foderet (eks. kokosolie) Flyt søerne ind i farestald i god tid Problemer med søerne (Fokuser på sendrægtighed) Management Fokus på dag 1-2 (svækkes i løbet af 22