Virksomhedernes innovation står i stampe



Relaterede dokumenter
Janteloven i vejen for innovation

Frokostpause eller velfærd?

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Apps og digitale services i sigte

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Masser af eksport i service

Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

Den danske hængekøje-effekt

Offentligt eller privat forbrug?

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Eksportarbejdspladser i service

MMV erne skal øge innovationen

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Danmarks samlede resultater i PISA 2006

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?

Topskat straffer vækstiværksætteri

Time-out øger holdbarheden

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Unge mangler det digitale mindset

I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU

VÆKST BAROMETER. Investering og innovation januar 2011

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015

Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

Det rigtige uddannelsesvalg

Konjunktur og Arbejdsmarked

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation

Evalueringsklausuler i lovgivningen er så godt som fraværende

E-handlen i DI Handels medlemsvirksomheder

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

ANALYSENOTAT Kinesisk økonomi vigtig for Danmark men aktiekrise giver ikke altid økonomisk krise

År

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

ANALYSE. Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet. April Side 1 af 7.

Virksomhederne finder det fortsat nemt og billigt at låne penge

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år

ANALYSE. Udvikling i underskud og egenkapital i de danske selskaber I SAMARBEJDE MED EXPERIAN. 2. kvartal 2013.

Økonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011

Lastbilerne viser væksten!

Godstransport og spedition binder erhvervsliv og forbrugere sammen

Detailhandlen efter krisen

Erhvervstræf 2010 DI FYN

ÆLDRE I TAL Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

Konjunktur og Arbejdsmarked

VÆKST BAROMETER. Virksomheder i forårsstemning- vækst og. nye jobs. 4. april 2011

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER

Dansk Erhvervs Perspektiv

Statistik om udlandspensionister 2011

Julehandlens betydning for detailhandlen

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer

Deleøkonomiens vækstpotentiale

Ikke alle kommuner er på jobtoget

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Optimisme i videnserviceerhvervene

Næsten halvdelen af ufaglærte beskæftigede får efteruddannelse i løbet af et år

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

Lederjobbet Lederne April 2016

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q2 2016

To veje til bedre lovkvalitet

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb

Konjunktur og Arbejdsmarked

Vejledning til indberetning af store debitorer

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens

.i:\maj-2001\ost-b doc. Af Anita Vium - direkte telefon: Maj 2001 RESUMÈ FORSKELLE MELLEM ANSØGERLANDE BLIVER STØRRE

Revisorbranchens Ekspertpanel: Skat

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Dansk Erhvervs Perspektiv

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2015

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Sverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen

E-handelsvækst fortsatte i 2. kvartal

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever

Spørgsmål i DI s InnovationsScoreBoard

Bred opbakning til Danmarks medlemskab af EU

ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt

Konjunktur og Arbejdsmarked

Danmark laver ikke statistik for turistankomster, derimod for overnatninger

Konjunktur og Arbejdsmarked

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Konjunktur og Arbejdsmarked

Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi

Vækst: Sverige-Danmark 1-0

Transkript:

Virksomhedernes innovation står i stampe AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN CAND.SCIENT.POL, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM OG M.SC. RESUME Inden for de seneste tre år har kun 1 ud af 5 danske virksomheder lanceret nye services eller produkter. En undersøgelse blandt Dansk Erhvervs medlemmer i viser desuden, at virksomhederne selv erkender, at vi ikke kommer i front med det nuværende niveau: Hele 40 procent af virksomhederne vurderer, at vi sakker agterud i forhold til de konkurrerende lande, jf. figur 1 nedenfor. Kun 11 pct. mener, at det niveau vil bringe Danmark i front. Det lave innovationsniveau er problematisk på flere fronter, men særligt den stigende globale konkurrence øger behovet for, at de danske virksomheder hele tiden har den rette vare på hylderne. Det kræver konstant udvikling og innovation. Den gennemførte undersøgelse viser, at innovation i virksomhederne i nogen eller høj grad har en positiv effekt på virksomhedernes omsætning, markedsandel og arbejdsgange. For mange virksomheder er det dog et problem at komme i gang med innovation, og der er mange barrierer for at iværksætte innovationsaktiviteter. Desuden kunne det offentlige i højere grad understøtte innovation. Bl.a. kunne man etablere et nationalt innovationsråd til at analysere barriererne og rydde op i det offentlige innovationssystem. Figur 1 Ca. en ud af fem danske virksomheder har lanceret en ny service eller et nyt produkt inden for de seneste tre år. Kan dette niveau bedst beskrives som: Et niveau, hvor vi sakker agterud 40% 1 ud af 10 virksomheder mener, at vi kommer i front med nuværende innovations-niveau Et niveau, hvor vi fastholder vores position 49% Et niveau, der vil bringe Danmark i front 11% Dansk Erhvervs Perspektiv 2011 #35

Innovation i danske virksomheder Helt simpelt så lever virksomheder af at sælge services og produkter. Det gælder naturligvis også for danske virksomheder, og det sker i stigende grad i konkurrence med udenlandske virksomheder på den globale markedsplads. Derfor har virksomheder et konstant behov for at have de rette varer på hylderne og til den rette pris. I modsat fald fravælger kunderne dem, hvad enten kunderne er forbrugerne, andre virksomheder eller den offentlige sektor. Udvikling og lancering af nye services og produkter er centralt for at fastholde eller udvide sin markedsposition. Nye services og produkter er centralt for konkurrenceevnen Behovet for innovation er derfor til stede for den enkelte virksomhed - men også for samfundet som helhed. Innovation sikrer de danske virksomheder konkurrenceevne og dermed i sidste ende også danske arbejdspladser, velstand og velfærd. De danske virksomheder er dog ikke så innovative, som man kunne ønske sig. Fakta er nemlig, at: ii Kun 21,3 pct. af de danske virksomheder har lanceret en ny service eller nyt produkt i den seneste tre årige periode, Andelen af innovative virksomheder har ikke rykket sig nævneværdigt gennem en årrække Andelen af virksomheder, der har lanceret en ny service eller produkt, varierer markant i forhold til størrelsen af virksomheden, og de større virksomheder lancerer flere nye produkter end de mindre. Kun 1 ud af 5 virksomhed har lanceret en ny service eller produkter i 2007-2009 Dette skal ses i lyset af, at danske virksomheder generelt har et højt innovationsniveau, og Danmark ligger i EU-sammenhæng blandt de lande med det højeste innovationsniveau. Imidlertid har Danmark samtidig meget lav vækst på området, og Danmark ligger dermed under EU-gennemsnittet for udviklingen i innovationsniveau, jf. figur 2. iii Udfordringen viser sig bl.a. ved, at de små- og mellemstore virksomheder, der udgør kernen i det danske erhvervsliv, ikke introducerer så mange nye services, produkter og processer som EU-gennemsnittet. DANSK ERHVERV 2

Figur 2 EU-landenes innovationsmæssige performance, 2010 Vækst i innovationsindsats HØJ MODERAT LAV Højt innovationsniveau Finland, Tyskland Danmark, Sverige Forholdsvis højt innovationsniveau Estland, Slovenien Østrig, Belgien, Frankrig, Irland, Cypern, Storbritannien Luxembourg, Holland Forholdsvis lavt innovationsniveau Malta, Portugal Tjekkiet, Grækenland, Ungarn, Italien, Polen, Slovakiet, Spanien Lavt Bulgarien, Letland Litauen innovationsniveau Rumænien Kilde: European Innovation Scoreboard, 2010, http://www.proinno-europe.eu/ iv Danmark kommer fra et højt udgangspunkt men væksten i innovationen er stagnerende Barrierer for innovation På baggrund af den lave innovation har Dansk Erhverv gennemført en medlemsundersøgelse af virksomhedernes innovation. Blandt andet er der spurgt til, hvilke barrierer for innovation virksomhederne oplever, som vist i figur 3. Figur 3 Hvilke barrierer møder virksomheden i forhold til det at have innovation? Virksomheder mangler både ressourcer og fokus på innovation Virksomheden mangler ressourcer 44% Virksomheden har ikke fokus på innovation 34% Virksomheden har ikke medarbejdere med de nødvendige kompetencer Virksomheden mangler kapital 25% 23% Offentlig regulering hindrer innovation Kunderne mangler interesse for nye løsninger 14% 13% Andet, angiv venligst 3% Undersøgelsen viser, at halvdelen af virksomhederne oplever, at de generelt set mangler ressourcer til innovation. Desuden oplever omkring hver fjerde, at de mangler medarbejdere med de nødvendige kompetencer og kapital. Yderligere 13-14 pct. oplever, at offentlig regulering hindrer innovation, og at kunder mangler interesse for DANSK ERHVERV 3

nye løsninger. Desuden svarer godt hver tredje virksomhed, at de mangler et fokus på at innovere. Effekt af innovation Virksomhedernes innovationsevne drejer sig ikke kun om evnen til at udvikle og lancere nye services og produkter. Innovative virksomheder har en højere produktivitet, hvilket tyder på en positiv produktivitetseffekt for virksomheder, der laver mindst én type innovation. v Figur 4 Produktivitetsniveau i forhold til antal innovationsaktiviteter 110 105 Der er en positiv sammenhæng mellem innovation og produktivitet 100 95 ingen mindst en mindst to mindst tre Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet (2011): Vækst gennem innovation, baseret på Danmarks Statistiks innovationsstatistik og virksomhedsdatabase. Dansk Erhvervs undersøgelse bekræfter, at innovation har en positiv effekt for virksomhederne. Således oplever 15 pct. af de virksomheder, der har innovationsaktiviteter, at det i høj grad er en central kilde til at øge omsætningen, og for mere end halvdelen af de innovationsaktive virksomheder (mellem 54-56 pct.) har innovation i nogen eller høj grad en direkte, positiv effekt på virksomhedens omsætning, markedsandele eller effektiviteten af arbejdsgange og processer. Innovation har primært positiv effekt på virksomhedens omsætning, hvorimod det i mindre grad har effekt på bundlinjen Derimod er det en mindre andel af virksomhederne, som vurderer, at innovation har nogen eller høj effekt på bundlinjen, og det er kun 6 pct. af virksomhederne, der slet ikke mener, at innovation har en positiv effekt på bundlinjen. DANSK ERHVERV 4

Figur 5 I hvilket omfang har jeres innovationsaktiviteter haft positiv effekt på følgende områder? Omsætning Bundlinje Markedsandele Effektiviteten af arbejdsgange og processer I høj grad 15 % 12 % 10 % 8 % I nogen grad 40 % 29 % 46 % 46 % I mindre grad 31 % 39 % 18 % 23 % Slet ikke 4 % 6 % 10 % 12 % Ved ikke 10 % 14 % 16 % 12 % Innovation under krisen og i fremtiden De seneste års krise har påvirket virksomhederne. Det er dog ikke entydigt, hvilken konsekvens krisen har haft for virksomhedernes innovationsaktiviteter. Figur 6 viser, hvordan krisen har påvirket erhvervslivets innovationsaktiviteter. Figur 6 Hvilken betydning har krisen i 2008-2010 haft for virksomhedens samlede innovationsaktivitet Virksomheder har valgt forskellige innovationsstrategier under krisen 37% 4% 31% Krisen har ført til en stigning Krisen har ikke haft betydning Krisen har ført til et fald 29% Ved ikke Knap en tredjedel af virksomhederne har øget deres innovationsaktiviteter som følge af krisen. Det kan blandt andet skyldes, at de på grund af krisen havde færre aktiviteter, og derfor kunne overflytte personale til innovationsaktiviteter. I alt 37 pct. af de innovationsaktive virksomheder har reduceret deres innovationsaktiviteter som følge af krisen. Samlet set har effekten af krisen således ikke været entydig. Knap en tredjedel af virksomhederne begyndte at innovere mere, lidt over en tredjedel reducerede deres DANSK ERHVERV 5

innovationsaktiviteter, innovationsniveau. og 29 pct. oplevede ikke at krisen påvirkede deres Blandt virksomhederne, der innoverer og har reduceret innovationsaktiviteterne pga. krisen, er den primære årsag en øget usikkerhed om, hvorvidt det kan betale sig, samt behovet for at tænke kortsigtet på overlevelse. Endvidere har det været sværere at skaffe den nødvendige kapital til innovationsaktiviteterne. Figur 7 Hvorfor har krisen fået din virksomhed til at innovere mindre? (angiv flere svar) Egen usikkerhed om fremtiden har hindret 63% 42% Krisen har gjort det sværere at få kapital Krisen har gjort kunderne mindre interesserede i innovative løsninger innovation. Derimod har kunderne fortsat haft fokus på innovation 21% Krisen har tvunget os til at tænke kortsigtet på overlevelse 53% Krisen har medført større usikkerhed om, hvorvidt investeringer i innovation kan betale sig Virksomhederne og det globale marked er imidlertid på vej ud af den krise, som ramte i slutningen af 2008, og den gennemførte undersøgelse viser også en fornyet optimisme blandt virksomheder med innovationsaktiviteter. 65 pct. af de innovationsaktive virksomheder forventer stigende innovation de kommende år, mens hver tredje forventer, at niveauet af deres innovationsaktiviteter vil være uændrede. Det er bemærkelsesværdigt, at kun to procent af virksomheder vurderer, at deres innovationsaktiviteter falder i de kommende år. Figur 8 Hvordan forventer du, at din virksomheds innovationsaktiviteter vil udvikle sig i løbet af 2011-2013? 65% Der er en forventning om forstærket fokus på innovation i de kommende år. 31% 2% 2% Stige Være uændrede Falde Ved ikke DANSK ERHVERV 6

Styrkelse af virksomhedernes innovation: Et nationalt innovationsråd Erhvervslivet vurderer, at Danmark sakker agterud, når det kommer til innovation. I den globale økonomi skal Danmark overleve på viden og af at kunne omsætte nye idéer til gode produkter og tjenesteydelser. Det er derfor meget bekymrende, at mange virksomheder ikke oplever, at Danmark er i front, når det kommer til innovation. Dette stiller Danmark over for en udfordring med at understøtte og katalysere den innovation, der allerede nu foregår i mange virksomheder. Samtidigt skal der øges opmærksomhed på den store andelaf de danske virksomheder, der er innovationsmodne, men som ikke har taget springet endnu. Det vil sige virksomheder, der er tæt på at have fokus, evne og kapacitet til at udvikle og lancere nye services og produkter. Væksten skal komme fra både de innovationsaktive og innovationsmodne virksomheder. Selvom innovation sker i virksomheden enten internt eller i samarbejde med kunder og leverandører, så kan politiske initiativer godt være med til at forbedre rammebetingelserne og vilkår for virksomhedernes evne og kapacitet til at innovere. Det er derfor Dansk Erhvervs forslag, at der nedsættes nationalt, uafhængigt innovationsråd, der har til opgave at give overblik over det eksisterende offentlige innovationssystem og de indirekte påvirkninger på virksomhedernes innovationskapacitet. I dag breder systemet sig over flere ministerier og administrative lag, hvilket gør det svært overskueligt for den enkelte virksomhed. Det nationale innovationsråd skal bl.a. sikre, at den offentligt producerede viden kommer ud til virksomhederne og skaber nye tankegange. Derfor skal vi give forskerne på landets universiteter bedre rammer til at understøtte arbejdet med erhvervslivet gennem en ny incitamentsstruktur, hvor de belønnes for deres samarbejde med erhvervslivet og ikke kun for, hvor mange gange de er citeret i diverse tidsskrifter mv. Det handler om incitamentsændringer samt fornyelse i kultur og mentalitet. Det gælder på universiteterne såvel som i resten af samfundet. Fokus på innovation er et must for, at danske virksomheder igen kan skabe vækst og velstand. Det nationale innovationsråd skal således også analysere skatte- og fradragsforhold, så vi sikre os, at virksomheder har de rette ressourcer til at investere i teknologi og rådgivning, som kan understøtte innovation i virksomheden. DANSK ERHVERV 7

OM DENNE UDGAVE Virksomhedernes innovation står i stampe er 35. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 8. maj 2011. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN NR.: 1904-7894 Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til chefkonsulent Christian Ohm coh@danskerhverv.dk eller tlf. 33 74 63 63. REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann (ansv.), MBA, cand. jur., analysechef Geert Laier Christensen (redaktør), cand. scient. pol., underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol., chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. i Undersøgelsen er gennemført i april 2011 blandt et tilfældigt udsnit af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder. I alt har 122 virksomheder deltaget i undersøgelsen ii Danmarks Statistik, Statistikbanken, INN02 iii European Innovation Scoreboard, 2010, http://www.proinno-europe.eu/ iv Væksten i innovationsindsatsen er beregnet over en fem-årig periode v Danmarks Statistiks opgørelse af innovation rummer fire innovationstyper, hvoraf lancering af en ny service eller produkt er den ene. De andre tre typer er henholdsvis en ny proces eller arbejdsgang, organisationsændringer og ændringer i markedsføring. DANSK ERHVERV 8