Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1
Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner m.v. peger fremad Arbejdstidsaftaler og politiske krav peger klart tilbage mod industrisamfundets skoleform Så det gælder om at finde det realistiske udviklingsrum for skolen i dag
Pæd. videnledelse Focus på digitale læringsressourcer og faglighed Tilgængelighed af it-ressourcer i klasseværelset Web 2.0 Brug af vejledere
Pædagogisk vidensledelse er en helt central lærerkompetence i skolen, hvor man har relationer til mange mennesker og ikke tænker i 1 lærer:25 elever. Læreren skal kunne organisere elevernes videndeling - ellers kan det godt ende i kaos! Læreren skal dermed være klasserumsorganisator og en god voksenkontakt - ikke nødvendigvis eksperten. Befriende for nogen angstprovokerende for andre
Enkelt, konkret og tilgængeligt stiller man medierne ligeværdigt og lader elever samarbejde over nettet Man arbejder med multimodalitet Vi revolutionerer ikke skolen, men lægger nye værktøjer ned i det gammelkendte penalhus Med ideen om et digitalt penalhus åbner man for kommunikation på alle kanaler både mellem børn og voksne
Elever kan ved hjælp af blogs dagligt beskrive et studieophold, et projektarbejde eller et emne. Her kan læreren gå ind og kommentere elevens blog. Eleverne arbejder med video. De laver videovejledninger om, hvordan man arbejder med magnetisme, og uploader dem til You/SkoleTube, så andre elever kan få glæde af deres viden. Eleverne arbejder med personligheder. Læreren inddrager Facebook og beder eleverne om at karakterisere Facebook medlemmer ud fra deres indlæg, de grupper de er medlem af samt de billeder de deler. Herefter arbejdes med webetik og signaler, man sender via Facebook
Ifølge Nina Dohn og Lars Johnsen findes der fem grunde til at inddrage Web 2.0 i undervisningen: 1. Understøttelse og kvalificering af underviserens arbejde 2. Mulighed for organisering af fleksibel læring og differentiering 3. Motivation og forudsætninger hos den lærende 4. Didaktiske fordele 5. Kompetencebehov i fremtidigt arbejdsliv
Hvordan gør vi it tilgængeligt i klasserummet? Hvad skal der til?
En person udefra bryder de gængse rammer og normer som er etableret mellem lærer-elever og lærer-lærer Erfaringer fra udviklings- og forskningsprojekter viser, at det giver rigtig gode resultater at intervenere. Fx ved at en faglig vejleder går ind i undervisningssituationen og bidrager til lærerteamets udviklingsprojekt eller holder en workshop for eleverne Det interessante i netværkssammenhænge er, at denne intervention også kan ske gennem virtuelle former: Gæstelærer over Skype fx til en gruppe talentfulde matematikelever på tværs af fire skoler Elevgruppe der underviser elever på en anden skole via Messenger En YouTubekanal, hvor lærerstuderende poster tips og tricks til eleverne de har haft i praktik
Metodefrihed i folkeskolen betyder ikke, at alle undervisningsforløb virker lige godt. Det er værdifuldt at hver enkelt lærer ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang. Et klassisk danskfagligt eksempel: Boganmeldelsen. Lav den som video til fx en webavis. Eleverne optager selv og giver stjerner til bogen. Ikke mindst drengenes engagement bliver større. Enkelt og brugbart for rigtig mange lærere. Faktisk plejer de fleste at reagere meget positivt og tage ideen til sig på den ene eller anden måde. En pulje af konkrete bedste-praksis-ideer er helt central i skolen Og omvendt kræves der en netværksorienteret skole for at udnytte bedste-praksis-værdien, for den udveksles gennem dialog og deltagelse - ikke ved at blot at ligge på en hjemmeside
Der blev i den efterfølgende time samlet op på følgende emner, som tilhørerne mente ville give mening i et fremtidsperspektiv: It der virker i klasserummet Læremidler Kompetenceudvikling Webetik Indhold vs. Form (f.eks. i powerpoint)
It der virker i klasserummet Det er vigtigt for inddragelsen af it i undervisningen at det virker og er tilgængeligt. Derfor kunne det være et godt projekt, at prøve med nogle forskellige løsninger: - Et antal bærbare der fast boede i klassen (altså et overskueligt sæt, man selv havde ansvaret for) - En projektorløsning (en fastmonteret projektor med tilhørende højtalere og pc) - En interaktiv tavle (med alt inklusive) De forskellige projekter skal naturligvis hænges op på en ændret didaktisk tænkning og hænge nøje sammen med en læreplan. Projekterne skal evalueres og følges op!
Læremidler Tilgangen til og oplysningen om tilgængelige betalingslæremidler (de i forvejen didaktiserede) kan klart blive bedre. Der var enighed om, at der nok skulle tages endnu en tørn for at gøre opmærksom på alle de rigtig gode læremidler som både forvaltningen og skolen selv abonnerede på. Desuden ligger der et kæmpepotentiale i at benytte sig at de gratis web 2.0-applikationer, der kan bruges til mangt og meget, men som i høj grad kræver at de kommer igennem et lærerfilter inden de kastes ud i klassen. For bare at nævne nogle af dem: kristendom.dk, historie.dk, samfundsfag.dk, ahorn.dk, tjektasken.nu, superbog.dk Vi snakkede om at PUC skulle inddrages i spredningen og vejledningen af links
Kompetenceudvikling Alle rundt om bordet kunne nikke genkendende til, at de generelt manglede kompetenceudvikling, når det gjaldt brugen af it i undervisningen. Men det er ikke kurser ud-af-huset, der er brug for, snarere kurserind-i klassen og med inddragelse af elever og ikke mindst faglige vejledere. Lad PUC være krumtap og katalysator for en kortlægning af hvilke kompetencegivende forløb der skal sættes i søen.
Indhold vs. Form Emnet blev kort berørt fra forældreside, men mange af lærerne følte, at det klart var noget der var meget fokus på. Mange mente at de dage var talte, hvor man kunne blive imponeret af en indholdsløs, men prangende powerpoint. Webetik Der skal klart mere fokus på webetik startende - allerede i indskolingen. Der er brug for kvalificerede forløb der selvfølgelig inddrager en faglig vinkel og bringer it i spil.