Besparelser på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område Materiale til Allerød Byråd vedrørende budget 2011-2014
Indhold Øget brug af ansættelse med løntilskud i kommunen...3 Fjerntolkning til døve eller hørehæmmede...6 Sprogundervisning udover det lovpligtige tilbud til selvforsørgende...8 Kortere gennemsnitlig varighed i aktiveringstilbud...10 2
Forslag 1 Besparelsesbeløb årligt Udvalg Kommissorium ref. og Acadre Kort beskrivelse af nuværende service/ydelse: Øget brug af ansættelse med løntilskud i kommunen 600.000 kr. EBU EBU-5, 10/xxxx Ifølge lov nr. 522 af 24.juni 2005 "Lov om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats" 56 fastsætter beskæftigelsesministeren en gang årligt efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet (BER), en given kvote for ansættelse med løntilskud for kommunerne, regionerne og staten. Allerøds kvote i 2010 er 39 helårspersoner. Pr. 1. juni 2010 havde kommunen 30 helårspersoner i ansættelse med tilskud og har dermed opfyldt 78 % af kvoten. Kvoten er primært blevet brugt til forsikrede ledige. I 2011 er kvoten 40 helårspersoner Kort beskrivelse af forslag til fremtidig service/ ydelse: Allerød kommune opfylder som minimum 100 % af den udmeldte kvote. Kvoten for 2010 er på 39 helårspersoner og 1. juni 2010 havde kommune en målopfyldelse på 78 %, svarende til 30 helårspersoner. Konsekvenser (fordele/ulemper) Med en gennemsnitlig varighed på 21,7 ugers ansættelse svarer det til at yderligere 21 personer kunne være i ansættelse med løntilskud. En forøgelse af antallet af ansættelser med løntilskud vil betyde en forøgelse af den administrative byde i forbindelse med fremskaffelse af tilbud, udarbejdelse af ansættelseskontrakter mv. Dog forventes det, at en omorganisering af arbejdet mellem Jobcentret og Løn- og personale vil medføre en effektivisering svarende til merforbruget. Opgaven forventes at kunne løftes med det nuværende ressourceforbrug. Endvidere kræver en forøgelse af antal løntilskudspladser, at der stilles krav til alle kommunale virksomheder og teams i forvaltningen om at stille et antal pladser til rådighed. Der forventes årligt at skulle bruges ca. 120 løntilskudspladser for at opfylde målet. 3
Det vil givetvis kræve ressourcer fra de kommunale virksomheder at integrere borgerne. Tilførslen af ressourcer må antages at overstige det ressourceforbruge der er i forbindelse med introduktionen/oplæring af medarbejderen. Den gennemsnitlige ansættelsesperiode i løntilskud er i dag på 21,7 uger, så der er i de fleste job mulighed for at få "gavn" af medarbejderen. Generelt set er beskæftigelseseffekten af ansættelse med løntilskud er høj. De ledige får tilknytning til en arbejdsplads, et netværk samt troen på at deres kompetencer kan bruges på arbejdsmarkedet. Jobeffekten er højere end ved tilbud om vejledning og opkvalificering. Økonomi og ikrafttræden Allerød Kommune kan indenfor ganske få år forvente at få rekrutteringsproblemer indenfor flere fagområder. Målrettet brug af ansættelse med løntilskud kunne være en måde at øge rekrutteringsgrundlag. Den gennemsnitlige lønudgift til en ansat med løntilskud er i 2010 ca. 22.000 kr. om måneden inklusiv feriepenge og pension. Jobcentret yder et løntilskud på kr. 20.800 pr. måned, hvoraf der kan hjemtages refusion på 75 % svarende til 15.600 kr. Kommunens reelle udgift til aktivering med løntilskud er således ca. 6.400 kr. om måneden svarende til en ugepris på kr. ca. 1.500 kr. Kommunens udgift til 21,7 ugers ansættelse med løntilskud vil således være ca. 32.500 kr. Alternativet til ansættelse med løntilskud er et tilbud om vejledning/opkvalificering med en gennemsnitlig varighed på 5,7 uge samt en gennemsnitspris på ca. 2.000 kr. pr. uge. Hertil kommer, at kommunen er medfinansierende på forsørgelsen i perioden svarende til 25 % i aktive perioder og 75 % i passive perioder. En periode på 21,7 uger hvoraf borgeren får et tilbud om vejledning og opkvalificering af 5,7 ugers varighed vil således alt i alt koste kommunen ca. 62.000 kr. Ved opfyldelse af kvoten i 2011 vil kommunen således sparer ca. 600.000 kr. Fordeling af udgifterne i 2011 på konti: Nettoløn ca.: - 100.000 kr. Løntilskud : - 2.200.000 kr. Refusion: +1.650.000 kr. Aktivering: + 240.000 kr. 4
Med. fins. A-dagpenge: + 1.010.000 kr. Sammenligning med andre kommuner Forøgelser af antal ansættelser med løntilskud kan iværksættes meget hurtigt, såfremt kommunens virksomheder stiller pladserne til rådighed. - Dialog - Bilag - 5
Forslag 2 Besparelsesbeløb årligt Udvalg Kommissorium ref. og Acadre Kort beskrivelse af nuværende service/ydelse: Fjerntolkning til døve eller hørehæmmede 50.000 kr. EBU EBU-4, 10/xxxx I henhold til Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. nr. 727 af 07/07 2009 kan Jobcentret bevillige op til 20 timers personlig assistance ugentligt til handicappede. Hørehæmmede eller døve bevilliges i dag tolkebistand i et antal timer om ugen ud fra en individuel vurdering af behovet. Tolkene skal bestilles på forhånd med ca. 1 uges varsel, og benyttes derfor ofte på bestemte tidspunkter. Kort beskrivelse af forslag til fremtidig service/ ydelse: Jobcentret betaler ca. 695 kr. pr. tolketime. Arbejdsmarkedscenter Nord har sammen med virksomheden tegnkom udviklet en løsning således at fjerntolkning via videotolkning nu er en mulighed for døve og hørehæmmede. Via en pc med internetopkobling og et videotelefonprogram er det muligt at få tolket også på situationer der opstår her og nu. Jobcentret skal tegne et abonnement igennem virksomheden tegnkom på et antal tolketimer pr. år. Man betaler alene for det antal minutter man bruger tolken, dvs. at der ikke skal betales for aflysninger, transport mv. Fjerntolkning kan tilbydes som supplement til alm. tolkning. Antallet af almindelig tolketimer kan samtidig skæres ned. Konsekvenser (fordele/ulemper) Fjerntolkning kan bruges til trepartsmøder, sagsbehandling osv., mens møder i større forsamlinger fortsat skal ske ved tolkebistand. Fordele Fjerntolkning kan med fordel anvendes til: o Korte informationsmøder o Introduktion til nye arbejdsopgaver o Spontan kommunikation med kollegaer og chefer o Samtaler med hørende udenfor virksomheden Samlet set vil en løsning med kombination af almindelig tolkning og fjerntolkning give den døve eller hørehæmmede en bedre service idet antallet af tolketimer sættes væsentligt i vejret ligesom fleksibiliteten øges. 6
Ulemper o Ikke mulighed for fast tilknyttet tolk o Ikke anvendeligt i større forsamlinger Økonomi og ikrafttræden Anvendelsen af systemet kræver investering i PC og udstyr til ca. 9.100 kr. pr. borger. Herudover bevilliges videotolkning til ca. 490 kr. om ugen pr. borger. Det er jobcentrets vurdering at antallet af timer med almindelig tolkning kan halveres ved kombination med fjerntolkning. Det svarer typisk til en besparelse på kr. 2.000 pr. borger pr. uge. For Jobcenter Allerød vil det betyde en besparelse på ca. 100.000 kr. i 2011 2014 under forudsætning af at antallet af borgere med hørehandicap er uændret. Området er omfattet af 50 % refusion for staten, så nettobesparelsen for kommunen beløber sig til ca. 50.000 kr. Det skal bemærkes, at der i august 2010 er 1 person som har bevilling til døvetolkning. vedkommende bruger i gennemsnit 6,3 timers tolkning om ugen. 1 borger med hørehandicap er ledig og her pt. kun begrænset brug for døvetolkning. Sammenligning med andre kommuner Ikrafttræden kræver at vi ændrer borgerens nuværende bevilling. Jobcentret vurderer, at dette kan gøres uden problemer idet bevillingen revurderes årligt. - Dialog - Bilag Se eventuelt hjemmesiden www.tegnkom.dk 7
Forslag 3 Besparelsesbeløb årligt Udvalg Kommissorium ref. og Acadre Kort beskrivelse af nuværende service/ydelse: Kort beskrivelse af forslag til fremtidig service/ ydelse: Konsekvenser (fordele/ulemper) Sprogundervisning udover det lovpligtige tilbud til selvforsørgende. 150.000 kr. EBU EBU-2, 10/xxxx Henvis til lovgrundlag. Selvforsørgende Jobcenter Allerød har i ca. 5 til 6 tilfælde årligt bevilliget ekstra sprogundervisning til borgere som: o Har gennemført det 3-årige integrationsprogram, men hvor det sproglige niveau stadig er for ringe til at begå sig på arbejdsmarkedet. o Har fået tilbud danskuddannelse, men har prioriteret at være på arbejdsmarkedet. Deres manglende danskkompetencer er nu en barriere i forhold til at fastholde/opnå tilknytningen til arbejdsmarkedet. o Har flygtningestatus. Har grundet sygdom eller traumer ikke har været i stand til at gennemføre danskuddannelse. Borgeren vurderes nu at være parat til arbejdsmarkedet, men retten til danskuddannelse er opbrugt. Bevilling af sprogundervisning til borgere som ikke har et retskrav indstilles. Selvforsørgende i job Borgeren har typisk ingen eller kun meget lidt danskuddannelse, men har prioriteret at være på arbejdsmarkedet i stedet. Har klaret sig på arbejdsmarkedet med meget ringe danskkundskaber i en årrække typisk på det etniske arbejdsmarked eller i ufaglærte job. Den økonomiske krise og de stigende krav til fleksibilitet om omstillingsparathed på arbejdspladserne synliggør de sproglige barriere. Borgeren risikerer at miste sit job og skulle på offentlig forsørgelse. Borgeren er oftest ressourcestærk og har et godt netværk. Selvforsørgende - ledig Borgeren har typisk gennemført det 3-årige integrationsprogram men med meget ringe udbytte. Er meget ressourcesvag. Yderligere sprogkurser uden en konkret tilknytning til arbejdsmarkedet i form af løntilskud eller virksomhedspraktik vil ikke rykke borgeren væsentligt. 8
Borgeren har oftest ingen tilknytning til arbejdsmarkedet og deltager kun i meget ringe omfang i det danske samfund grundt sprogbarriere, med væsentlig risiko for manglende integration. Selvforsørgende - flygtninge Borgeren har oftest tidligere fået tilbud/deltaget i danskuddannelse, men har grundet sygdom og/eller traumer ikke været i stand til at gennemføre uddannelsen eller har gennemført med så ringe udbytte, at de ikke kan begå sig på arbejdsmarkedet. Har oftest ingen tilknytning haft til arbejdsmarkedet. Manglende danskuddannelse til denne gruppe vil være hæmmende for integrationen, idet borgeren oftest ingen tilknytning har til arbejdsmarkedet eller samfundet generelt. Økonomi og ikrafttræden Den gennemsnitlige bevilling til sprogundervisning som borgeren ikke har et retskrav på er ca. 50.000 kr. I 2009 drejer det sig om 5 til 6 borgere, og vurderes at udgøre en samlet besparelse på 300.000 kr. Området er omfattet af 50 % refusion for staten, så nettobesparelsen for kommunen beløber sig til ca. 150.000 kr. Besparelsen vil kunne iværksættes omgående. Dog vil den først få fuld virkning fra 2011. Sammenligning med andre kommuner Besparelsen vil kunne betyde at borgerne får svære ved at indtræde og/eller få fodfæste på arbejdsmarkedet. Varigheden på offentlig forsørgelse kan forøges. Dialog - Bilag - 9
Forslag 4 Kortere gennemsnitlig varighed i aktiveringstilbud Besparelsesbeløb årligt 220.000 Udvalg Kommissorium ref. og Acadre Kort beskrivelse af nuværende service/ydelse: EBU EBU-1, 10/xxxx I henhold til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal et aktiveringstilbud som minimum have en varighed 25 timer ugentligt i 4 sammenhængende uger for at opfylde den lediges ret op pligt til aktivering. Et aktiveringstilbud skal altid målrettes den enkelte borgers forudsætninger og arbejdsmarkedets behov. Den gennemsnitlige varighed af et aktiveringstilbud indeholdende vejledning eller afklaring er i dag: Forsikrede ledige: Allerød: 5,6 uger Hørsholm: 5,7 uger Rudersdal: 6,7 uger Ikke forsikrede: Jobklare (forventes at kunne påtage sig et job indenfor 3 måneder) Allerød: 7,0 uger Hørsholm: 7,4 uger Rudersdal: 3,5 uger Ikke forsikrede: indsatsklare (forventes ikke at kunne påtage sig job indenfor 3 måneder, men kan deltage i et aktiveringstilbud) Allerød: 13,1 uger Hørsholm: 9,6 uger Rudersdal: 9,9 uger Tallene viser at den gennemsnitlige varighed af et aktiveringstilbud indeholdende afklaring og vejledning specielt for kontanthjælpsmodtagere ligger væsentligt over retskravet, og markant over niveauet i Rudersdal Kommune Det skal dog samtidig bemærkes, at Kommunen hjemtager 65 % refusion på forsørgelsen i perioder med tilbud mod 35 % i passive perioder. Såfremt prisen for tilbuddet ligger inden for forskellen i refusionen (ca. 700 900 kr. pr uge) er det en økonomisk fordel at aktivere borgeren. 10
Kort beskrivelse af forslag til fremtidig service/ ydelse: Tilbud om vejledning og afklaring med en gennemsnitlig pris på over 700 til 900 kr. skal i størst mulig grad tilrettelægges således at de opfylder lovens krav om 25 timer i 4 sammenhængende uger. Samlet set fik 247 borgere et tilbud om vejledning og afklaring i 2009. Hvis den gennemsnitlige varighed nedsættes med 1 uge ville dette betyde en besparelse på ca. kr. 494.000 under forudsætning af at gennemsnitsprisen på aktiveringstilbuddet er kr. 2000 pr. uge Nedsættelse af aktiveringsperioden vil samtidig betyde en reduktion i hjemtagelse af refusion på ca. kr. 900 kr. uge pr. borger, svarende til en samlet besparelse på ca. kr. 220.000.. Der skal ved tilrettelæggelse at det konkrete tilbud tages individuelle hensyn til borgerens forudsætninger og arbejdsmarkedets behov. Konsekvenser (fordele/ulemper) Målet er at nedbringe den gennemsnitlige varighed af vejledning og afklaringstilbud og i højere grad flytte indsatsen mod virksomhedsrettet aktivering. En forringelse af aktiveringsindsatsen kan betyde, at borgeren opnår længere tid på ydelsen. Endvidere kan en forkortelse af varigheden betyde at såvel borgere som kursusudbydere oplever at måtte stoppe et forløb på et uhensigtsmæssigt tidspunkt. Men signalværdien i forhold til kursusudbyderne er positiv. De må have fokus på i hurtigst mulige omfang at afklare borgeren i forhold til arbejdsmarkedet. Økonomi og ikrafttræden Alle aktiveringstilbud som iværksættes fra d.d. kan blive omfattet af en vurdering om minimering af varigheden. Sammenligning med andre kommuner Dialog Bilag 11